Der var ikke forskel i produktivitet eller sundhed mellem smågrise (11-30 kg) fodret med sojaprotein, 15 % rapskage. Brug af 15 % tysk og polsk rapsskrå gav tendens til lavere produktivitet.

Sammendrag

Rapskage kan tilsættes smågrisefoder med op til 15 %, uden at det giver nedgang i produktiviteten. Rapsskrå kan ligeledes anvendes, men der var tendens til en lavere produktionsværdi for tysk og polsk rapsskrå på hhv. 6,4 og 7,5 %. Der var ikke forskel i sundhed imellem grupperne. Ved beregning af den aktuelle produktionsværdi, hvor blandingernes aktuelle pris blev indregnet, var der begrænset forskel imellem kontrolfoder og brug af rapskage fra Scanola og Danraps, samt tysk rapsskrå.

Ved brug af rapskage fra Emmelev Mølle var der en 8 % lavere produktionsværdi, og ved brug af polsk rapsskrå var der en 13 % lavere produktionsværdi i forhold til kontrolgruppen. Det vil sige, at pt. er den polske rapsskrå og rapskage fra Emmelev Mølle for dyr i forhold til de øvrige rapsprodukter og sojaskrå. Med det aktuelle prissæt (efterår/vinter 2010) er det økonomisk fordelagtigt at anvende ca. 10 % raps i en smågriseblanding.

I denne afprøvning blev fem forskellige rapsprodukter på det danske marked (2009) indkøbt og testet. Der indgik følgende rapsprodukter i foderblandingerne:

Gruppe	1	2	3	4	5	6
-	Kontrol	Rapskage	Rapskage	Rapskage	Rapsskrå	Rapsskrå
-	Sojaskrå	Scanola	Danraps	Emmelev Mølle	ADM,tysk, Hamburg	Polsk

Til afprøvningen blev indkøbt fem forskellige rapsprodukter, der alle blev forhandlet i Danmark. De indledende analyser af rapsprodukterne viste, at der var forskel i indholdet af FEsv og lysin samt i indholdet af glucosinolater. Resultaterne fra analyserne indgik i foderoptimeringerne. Det er vigtigt at tage hensyn til variationerne i næringsstofindhold, når der optimeres foder med rapsprodukter, for at sikre en optimal sammensætning af næringsstoffer.

Rapskagen fra Emmelev Mølle havde et lavere indhold af FEsv og lysin end de øvrige rapskager. Analyser af glucosinolater viste et lavere indhold i rapskagen fra Emmelev Mølle og rapsskrå fra Hamburg (Tyskland) og Polen. Det lavere glucosinolatindhold kunne forklares ud fra en hårdere varmebehandling under olieudvindingsprocessen. Dette blev konstateret, da de tre produkter havde et lavt indhold af 4-hydroxy-glucobrassicin. Som tommelfingerregel er et indhold af 4-hydroxy-glucobrassicin under 2,0 mikromol pr. gram rapsprodukt tegn på, at produktet er varmeskadet.

Projektet har fået tilskud under Innovationsloven fra Direktoratet for FødevareErhverv samt Videncenter for Svineproduktion og Svineafgiftsfonden. Projekt ID: DSP/09/52 Journal nr.: 3412-07-01960-03.

Baggrund

Den øgede interesse for dyrkning af rapsfrø skyldes, at rapsolie kan anvendes som erstatning for dieselolie. Anvendelsen af rapsolie som biodiesel har betydet en kraftig stigning i rapsolieprisen. Med en øget produktion af rapsolie følger også en øget produktion af biproduktet rapskage eller rapsskrå. Rapsprotein er, vurderet ud fra sammensætningen (aminosyrer), et meget værdifuldt protein til produktion af kød. Den biologiske værdi kan sammenlignes med fiskeprotein og kartoffelprotein. Rapsens indhold af glucosinolater og fibre kan have en reducerende effekt på grisens udnyttelse af proteinet.

De rapssorter, der dyrkes i Danmark i dag, er dobbeltlave sorter, hvilket betyder, at det er sorter med lavt indhold af både erucasyre og glucosinolater (under 25 mikromol/g rapsfrø). Glucosinolatindholdet i moderne sorter er forholdsvis lavt (15-25 mikromol/g), men i forbindelse med forarbejdningen sker der en nedbrydning af glucosinolaterne til nedbrydningsprodukter, der kan være mere negative for grisenes fordøjelse end selve glucosinolaterne. Praktiske forsøg gennemført i første halvdel af 90’erne af Scanola A/S tyder imidlertid på, at ved korrekt varmebehandling af rapsfrøene i forbindelse med olieudvinding, kan der anvendes store mængder rapsprodukt (op til 24 %) i foder til slagtesvin [5]. Hvis rapskagerne har været varmeskadet har det negativ indflydelse på slagtesvinenes produktivitet [1], men hele rapsfrø kan anvendes i slagtesvinefoder med 11 %, hvis glucosinolatindholdet er 10 mikromol pr. g [2]. Dog vil det medføre en forringet fedtkvalitet som følge af det høje umættede fedtindhold i foderblandingen [4].

Denne afprøvning er en del af et større samarbejdsprojekt ”Optimering af kvalitet af rapskager for anvendelse som protein- og energikilde til enmavede dyr, samt udvikling af nye højværdi-proteinprodukter”, der er et samarbejde mellem LIFE, KU; Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet; DLA agro, SCANOLA, og Videncenter for Svineproduktion. Projektet er støttet af Direktoratet for FødevareErhverv under Innovationsloven.

Formålet med afprøvningen var at karakterisere de rapsprodukter, der er på markedet i dag, med hensyn til protein, fedt, energi og glucosinolater, samt effekt på produktiviteten hos smågrise.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført i smågrisestaldene på Forsøgsstation Grønhøj. Grisene indgik i forsøg fra fravænning ved ca. 5-ugers alderen. Den gennemsnitlige indsættelsesvægt var 7,3 kg. Grisene indgik i forsøg to uger efter indsættelse ved en gennemsnitlig vægt på 11,0 kg og afgangsvægten var 29,9 kg. Forsøget omfattede 34 gentagelser (stier) pr. gruppe, med 309 grise indsat pr. behandling. Der indgik seks grupper i afprøvningen og forsøgsdesign fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Forsøgsdesign

Gruppe	1	2	3	4	5	6
Fravænningsfoder	Kontrol	Kontrol	Kontrol	Kontrol	Kontrol	Kontrol
Smågrisefoder	Kontrol Sojaprotein	Scanola rapskage	Danraps rapskage	Emmelev Mølle rapskage	ADM Hamburgrapsskrå	Polsk rapsskrå

Analyser af raps

Rapspartierne blev indkøbt i Danmark. Før optimering af foderet blev der udtaget repræsentative prøver af den indkøbte mængde raps. Prøverne blev udtaget og neddelt efter TOS principperne og analyseret for indhold af næringsstoffer (som blev anvendt ved optimering af forsøgsblandingerne) og glucosinolater. Næringsstofindholdet fremgår af appendiks 2. En enkelt leveret vare fra Emmelev Mølle måtte kasseres ved levering, da rapskagen var varm og ikke kunne ”flyde ” ud af den big-bag, det blev leveret i. Temperaturen i rapskagen blev målt til 49°C. Efterfølgende blev en pelleteret rapsskrå fra Emmelev Mølle leveret, som indgik i afprøvningen. De øvrige rapskager og -skrå blev leveret som granulat med forskellig partikelstørrelse.

Fodring

Alle grise blev fodret ad libitum i tørfoderautomater, og de første to uger efter fravænning fik alle grise samme fravænningsfoder uden rapsprodukt (Danish Prima 7 zink). Der blev skiftet fra fravænningsfoder til smågrisefoder efter 10 dage, og foderskiftet blev foretaget over 4 dage. Grisene indgik i forsøg fra 11,0 til 29,9 kg.

Foderblandinger

Blandingerne blev optimeret til at have samme indhold af næringsstoffer. Indholdet af de fem første aminosyrer var 5 % over normen og der var 10 % mere calcium og fosfor i forhold til normen [3]. Dette for at tage højde for, at variationer i råvarerne skulle påvirke afprøvningens resultat. Råvaresammensætningen fremgår af appendiks 1 og næringsstofindholdet i foderblandingerne fremgår af appendiks 2. Foderet blev produceret af Danish Agro.

Tabel 2. Indhold af rapsbiprodukt og sojaskrå i foderblandingerne (%)

Gruppe	Kontrol	Rapskage	Rapskage	Rapskage	Rapsskrå	Rapsskrå
-	Kontrol	Scanola	Danraps	Emmelev	Tysk	Polsk
Raps	0	15,0	15,0	15,0	15,0	15,0
Afskallet sojaskrå	16,4	10	10,5	10,3	9,2	10,3

Statistik og beregninger

Daglig tilvækst og foderudnyttelse blev for hver sti anvendt til beregning af produktionsværdien pr. gris (PV) ved samme pris pr. analyseret FEsv for alle grupper.

Produktionsværdi/gris = PV = (salgspris ÷ købspris ÷ foderomkostninger)/foderdage pr. gris

I beregningen af produktionsværdien er anvendt følgende:

Gennemsnitlig notering over 5 år (1. september 2005 til 1. september 2010):

7 kg’s grise: 194 kr. pr. gris, kg regulering fra 7 kg. + 9,44 pr. kg.
30 kg’s grise: 334 kr. pr. gris, kg regulering. -5,72 (15-30 kg) kr. pr. kg.
Foderpris (gennemsnit for de seneste 5 år): smågrisefoder 1,65 kr./FEsv
Diverse omkostninger: 20 kr.
Tilvækstværdi: 5,36 kr./kg

Aktuelle priser 2010, uge 34-38:

7 kg’s grise: 208 kr. pr. gris, kg regulering: 7-9 kg 8,49 og 9-12 kg 7,17 kr. pr. kg.
30 kg’s grise: 290 kr. pr. gris, kg regulering: 5,91 (25-30 kg) kr. pr. kg.

Afprøvningen blev designet som en sammenligning mellem de fem grupper (2-6) med rapsprodukt i foderblandingen og kontrolgruppen. Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter, sygdomsregistreringer og dødelighed blev analyseret som sekundære parametre. De kontinuerte data blev beskrevet ved en generaliseret lineær model med gruppe som systematiske effekter, vægt ved indsættelse som co-variat, og hold som tilfældig effekt. De diskrete data (død og behandling) blev beskrevet ved logistisk regression med behandling som forklarende variable. Resultaterne er vist som korrigeret gennemsnit for hver gruppe; der er foretaget korrektioner for 5 parvise sammenligninger. Data blev testet for normalfordeling, vekselvirkning og forekomst af outliers for at sikre, at der ikke var stier, der afveg signifikant fra de andre.

Resultater og diskussion

Rapsprodukter

Næringsstofindholdet varierede mellem produkterne. Rapskagerne havde et tre gange højere indhold af råfedt end rapsskråene, som følge af olieudvindingsprocessen, hvilket medførte et lavere indhold af FEsv i rapsskrå end i rapskage. Proteinindholdet i rapskagerne var 29-30 % og i rapsskråene 36-37 %. I rapskagen fra Emmelev var lysinindholdet væsentligt lavere end i de øvrige produkter på trods af et højt indhold af råprotein. Dette kan være en effekt af en hård opvarmning, som kan medføre, at der dannes komplekser mellem lysin og kulhydraterne i rapsfrøene, hvorved lysin ikke længere er på en fordøjelig (og analyserbar) form. I denne afprøvning blev det analyserede næringsstofindhold i rapsprodukterne anvendt som grundlag for optimering af blandingerne. Hvis der ikke havde været taget højde for dette, og i stedet havde været anvendt tabelværdier, kunne det lave lysinindhold i rapskagen fra Emmelev have haft negative konsekvenser for grisenes produktivitet som følge af en underforsyning af lysin. Resultatet af samtlige analyser fremgår af appendiks 2.

Indholdet af glucosinolater var væsentligt lavere i rapsskrå end i rapskage. Dette kan enten skyldes, at der er anvendt lav glucosinolatholdig raps til rapsskråen, eller at glucosinolaterne er nedbrudt som følge af en hård varmebehandling. Indholdet af 4-hydroxyglucobrassicin var lavt i rapskagen fra Emmelev og i den tyske og polske rapsskrå, og dette tyder på en hård varmebehandling under olieudvindingen. Som tommelfingerregel er et indhold af 4-hydroxyglucobrassicin under 2,0 mikromol pr. gram rapsprodukt tegn på, at produktet er varmeskadet. I de to rapskager fra Danraps og Scanola var 4-hydroxyglucobrassicin over 2 mikromol pr. gram (tabel 3).

Tabel 3. Analyseret indhold af næringsstoffer og glucosinolater i rapsprodukter (4 analyser)

	Rapskage			Rapsskrå
Produkt	Scanola	Danraps	Emmelev	Tysk	Polsk
Glucosinolater, mikromol/g	23,0	25,0	14,3	3,7	8,9
4-hydroxy-glucobrassicin, mikromol/g	2,1	2,2	0,4	0,2	0,1
FEsv/100 kg	92	92	84	73	79
Råprotein, %	30	30	29	37	36
Lysin, g/kg	17,4	17,1	13,8	20,6	19,2
Råfedt, %	11	11	10	4	3

Foder

Det analyserede indhold af næringsstoffer i smågriseblandingerne viste, at der var god overensstemmelse mellem det beregnede og det analyserede indhold af næringsstoffer (appendiks 2). Kontrolholdet havde det laveste lysinindhold, 12,8 g/kg mod 13,4-13,7 g/kg i forsøgsblandingerne. Ved beregning af indholdet af fordøjeligt lysin manglede kontrolholdet 0,3 g st. ford. lysin pr. FEsv. Dette kan på baggrund af resultaterne i en tidligere gennemført afprøvning med lysin til smågrise have bevirket, at gruppe 1 mangler 5 gram daglig tilvækst og 0,03 FEsv/kg tilvækst, hvilket ville have haft begrænset effekt på produktionsværdien og ingen effekt på konklusionen.

Sundhed

Der var ikke forskel imellem grupperne i antallet af diarrébehandlinger og dødelighed. I gennemsnit blev grisene behandlet for diarré i 1,25 dage pr gris i afprøvningsperioden. Dødeligheden var i gennemsnit 0,4 % og 5,8 % af grisene blev sat i sygesti.

Produktivitet

Der var ikke forskel imellem grupperne i produktionsværdi (tabel 4). I forhold til kontrol var tysk rapsskrå 7,3 indekspoint lavere og polsk rapsskrå 8,3 indekspoint lavere. Forklaringen på den lavere produktionsværdi er en lavere tilvækst og en ringere foderudnyttelse, som kan være påvirket af nedbrydningsprodukter fra glucosinolater. Der var tendens til, at de to rapsskrå produkter var under kontrolgruppen i produktionsværdi, men denne forskel forsvandt når der blev taget hensyn til de 5 parvise sammenligninger.

Tabel 4. Produktivitet og produktionsværdi i afprøvningsperioden, 11,0 – 29,9 kg

Gruppe	1	2	3	4	5	6
	Kontrol	Rapskage			Rapsskrå
	Kontrol	Scanola	Danraps	Emmelev	Tysk	Polsk
Daglig tilvækst, g/dag	549	537	526	536	518	524
Foderoptagelse, FEsv/dag	1,03	1,00	0,98	1,01	0,98	1,02
Foderudnyttelse, FEsv/kg	1,87	1,86	1,87	1,88	1,91	1,95
Produktionsværdi, kr./gris¹	70,0	68,8	67,0	67,9	64,9	64,2
Indeks¹	100	98,4	95,8	97,0	92,7	91,7

1) For at opnå en signifikant forskel i produktionsværdi skulle der minimum være en forskel i produktionsværdi på 6,6 kr. svarende til 9,4 indekspoint

Aktuel produktionsværdi

De aktuelle foderpriser er beregnet på baggrund af foderpriser september 2010, 30 tons frit leveret og dagspris, samt svineprisen for uge 34-38 2010.

Tabel 5. Foderpriser og aktuel produktionsværdi i afprøvningsperioden 11,0 – 29,9 kg, prissæt september/oktober 2010.

Gruppe	1	2	3	4	5	6
	Kontrol	Rapskage			Rapsskrå
	Kontrol	Scanola	Danraps	Emmelev	Tysk	Polsk
Pris foderblanding kr./FEsv	2,19	2,17	2,17	2,21	2,15	2,17
Aktuel produktionsværdi, kr./gris¹	29,9	30,4	29,4	27,5	28,3	26,0
Indeks¹	100	101,5	98,3	92,1	94,6	87,1

Ved beregning af den aktuelle produktionsværdi, hvor blandingernes pris (oktober 2010) blev indregnet var der begrænset forskel imellem kontrolfoder og brug af rapskage fra Scanola og Danraps, samt tysk rapsskrå. Ved brug af rapskage fra Emmelev Mølle var der en ca. 8 % lavere produktionsværdi, og ved brug af polsk rapsskrå var der en ca. 13 % lavere produktionsværdi i forhold til kontrolgruppen. Det vil sige, at pt. (efterår 2010) er den polske rapsskrå og rapskage fra Emmelev Mølle for dyr i forhold til de øvrige rapsprodukter og sojaskrå.

Konklusion

Rapskage kan tilsættes smågrisefoder med op til 15 %, uden at det giver væsentlig nedgang i produktiviteten. Rapsskrå kan ligeledes anvendes, men der var tendens til en lavere produktionsværdi for tysk og polsk rapsskrå på hhv. 7,3 og 8,3 % Der var ikke forskel i sundhed imellem grupperne. Ved beregning af den aktuelle produktionsværdi, hvor blandingernes pris (oktober 2010) blev indregnet, var der begrænset forskel imellem kontrolfoder og brug af rapskage fra Scanola og Danraps, samt tysk rapsskrå. Ved brug af rapskage fra Emmelev Mølle var der en 8 % lavere produktionsværdi, og ved brug af polsk rapsskrå var der en 13 % lavere produktionsværdi i forhold til kontrolgruppen. Det vil sige, at pt. er den polske rapsskrå og rapskage fra Emmelev Mølle er pt. (efterår 2010) for dyr i forhold til de øvrige rapsprodukter og sojaskrå. Med det aktuelle prissæt (efterår/vinter 2010) er det økonomisk fordelagtigt at anvende ca. 10 % raps i en smågriseblanding.

Rapsskråen fra Tyskland og Polen havde et lavt indhold af 4-hydroxyglucobrassicin, hvilket tyder på, at rapsskråen er varmeskadet og har indeholdt nedbrydningsprodukter fra glucosinolater, der har påvirket grisenes produktivitet negativt.

Referencer

[1]	Hansen, C.F., 2000. Stigende mængder rapsskrå til slagtesvin, Meddelelse nr. 463. Landsudvalget for Svin.
[2]	Tybirk, P. & N.O. Nielsen, 1994. Rapsfrø i slagtesvinefoder. Erfaring nr. 9422. Landsudvalget for Svin.
[3]	Tybirk, P. & Jørgensen, 2008, Normer for Næringsstoffer. Videncenter for Svineproduktion.
[4]	Maribo, H., C. Claudi-Magnussen & T. Jacobsen. 2006 Fedtkilder til slagtesvin. Notat nr. 0614. Dansk Svineproduktion.
[5]	Just, A., V. Hansen, A, Jensen, C. Mikkelsen, O. Olsen & H. Sørensen. 1982. Rapsskrå (Line) som delvis eller fuld erstatning for sojaskrå i slagtesvins foder. Meddelelse nr. 402. Statens Husdyrbrugsforsøg.

Deltagere

Teknikere: Jens Ove Hansen
Statistiker: Mai Britt Nielsen

Afprøvning nr.: 1030

Appendiks 1

Råvaresammensætning i foderblandinger til smågrise (%):

Gruppe	Kontrol	Rapskage	Rapskage	Rapskage	Rapsskrå	Rapsskrå
	Kontrol	Scanola	Danraps	Emmelev	Tysk	Polsk
Raps	0	15,0	15,0	15,0	15,0	15,0
Hvede	53,7	45,2	45,0	44,5	45,5	44,4
Byg	15,0	15,0	15,0	15,0	15,0	15,0
Afskallet sojaskrå	16,4	10	10,5	10,3	9,2	10,3
Fiskemel	4,0	4,0	4,0	4,0	4,0	4,0
Kartoffelprotein	2,9	2,6	2,4	2,7	2,2	1,9
Vegetabilsk olie	2,7	3,3	3,4	3,8	4,3	4,7
Melasse	1,0	1,0	1,0	1,0	1,0	1,0
Fodersalt	0,3	0,3	0,3	0,3	0,3	0,3
Kridt	0,9	0,8	0,8	0,8	0,9	0,8
Monocalcium fosfat	1,0	0,5	0,5	0,5	0,7	0,6
Phyzyme XP, 4000 TPT	0,025	0,025	0,025	0,025	0,025	0,025
Treonin	0,071	0,050	0,056	0,059	0,058	0,060
Methionin	0,076	0,051	0,047	0,055	0,044	0,045
Lysin	0,335	0,322	0,329	0,370	0,341	0,352
Tryptofan	0,026	0,030	0,030	0,031	0,028	0,027
Aroma stof	0,010	0,010	0,010	0,010	0,010	0,010
Vitaminer	0,40	0,40	0,40	0,40	0,40	0,40
Biopro	1,0	1,0	1,0	1,0	1,0	1,0

Appendiks 2

Analyse af næringsstofindhold i rapsprodukter brugt i foderet
(værdierne er angivet på baggrund af gennemsnittet af 4 analyser).

	Rapskage			Rapsskrå
Produkt	Scanola	Danraps	Emmelev	Tysk	Polsk
FEsv/100 kg	92	92	84	73	79
Råprotein, %	29,8	29,9	29,1	36,7	35,5
Råfedt, %	10,8	11,0	9,7	3,6	2,6
Calcium,g/kg¹	8,9	8,6	9,3	6,6	8,1
Fosfor, g/kg¹	12,9	12,7	13,7	11,5	12,1
Lysin, g/kg	17,4	17,1	13,8	20,6	19,2
Methionin, g/kg	5,9	6,3	5,5	7,3	7,3
Cystin, g/kg	7,2	7,5	5,9	8,5	8,2
Threonin, g/kg	13,4	13,2	12,4	15,7	15,3
Isoleucin, g/kg	11,0	11,4	10,9	13,6	13,6
Leucin, g/kg	20,4	19,9	19,3	25,0	23,9
Histidin, g/kg	7,7	8,2	7,3	9,6	9,5
Fenylalanin, g/kg	11,7	12,0	11,3	14,2	14,4
Tyrosin, g/kg	9,4	9,1	9,2	11,3	10,9
Valin, g/kg	14,4	14,8	14,2	17,7	17,7
Asparginsyre, g/kg	22,0	20,4	19,9	25,9	25,3
Serin, g/kg	13,1	12,8	11,7	15,6	15,0
Glutaminsyre, g/kg	48,1	44,4	44,3	60,6	55,3
Prolin, g/kg	17,7	19,1	17,2	22,1	21,9
Glycin, g/kg	15,1	14,6	14,5	18,0	17,4
Alanin, g/kg	13,1	12,7	12,5	15,7	15,0
Arginin, g/kg	17,4	17,5	14,7	21,3	20,9

1. Gennemsnit af 8 analyser

Analyse af næringsstofindhold i smågrisefoder, 2 leverancer.
Værdierne er baseret på gennemsnit af en 4 analyser.

	Gruppe 1		Gruppe 2		Gruppe 3
Proteinkilde	Sojaskrå		Scanola rapskage		Danraps rapskage
	Beregnet	Analyseret	Beregnet	Analyseret	Beregnet	Analyseret
FEsv/100 kg	115	115	115	115	115	115
Råprotein,%	20,2	19,1	20,7	20,5	20,7	20,3
Råfedt, %	5,0	5,1	6,9	7,0	7,0	7,1
Calcium, g/kg¹	10,1	8,5	10,1	8,6	10,1	8,5
Fosfor, g/kg¹	6,6	6,2	6,8	6,1	6,8	6,0
Lysin, g/kg	13,4	12,8	13,7	13,5	13,7	13,4
Methionin, g/kg	4,2	4,1	4,2	4,3	4,2	4,2
Cystin, g/kg	3,3	3,1	3,8	3,6	3,9	3,6
Meth+cys, g/kg	7,5	7,2	8,0	7,8	8,1	7,8
Threonin, g/kg	8,3	7,9	8,6	8,6	8,5	8,4
Valin, g/kg	9,8	9,4	10,1	9,9	10,1	9,6
Fytase aktivitet, FTU²	1000	1857	1000	2114	1000	1462

1. Gennemsnit af 3 analyser
2. Gennemsnit af 2 leverancer. Gr. 1: 975-2739 FTU. Gr. 2: 1250-2977 FTU. Gr. 3: 1572-1351

	Gruppe 4		Gruppe 5		Gruppe 6
Proteinkilde	Emmelev rapskage		Tysk rapsskrå		Polsk rapsskrå
	Beregnet	Analyseret	Beregnet	Analyseret	Beregnet	Analyseret
FEsv/100 kg	115	115	115	116	115	115
Råprotein,%	20,7	20,2	21,0	20,5	20,9	20,5
Råfedt, %	7,2	7,6	6,8	7,2	7,0	7,5
Calcium, g/kg¹	10,1	8,7	10,1	9,1	10,1	8,6
Fosfor, g/kg¹	6,8	6,1	6,8	6,3	6,8	6,3
Lysin, g/kg	13,6	13,4	13,8	13,7	13,7	13,6
Methionin, g/kg	4,2	4,2	4,2	4,3	4,2	4,3
Cystin, g/kg	3,6	3,5	3,9	3,8	3,9	3,6
Meth+cys, g/kg	7,8	7,7	8,1	8,1	8,1	7,9
Threonin, g/kg	8,5	8,5	8,6	8,6	8,6	8,6
Valin, g/kg	10,1	9,7	10,2	9,8	10,1	9,7
Fytase aktivitet, FTU²	1000	1498	1000	1383	1000	1290

1. Gennemsnit af 3 analyser
2. Gennemsnit af 2 leverancer. Gr. 4: 1583-1412 FTU. Gr. 5: 1337-1429 FTU. Gr. 6: 1276-1304 FTU.

Smågrisefoder tilsat 15 % rapskage eller -skrå