I en afprøvning af lysinniveau i foder til smågrise i vækstintervallet fra 11 til 29 kg, blev maksimal produktionsværdi fundet ved ca. 10,4 g standardiseret fordøjeligt lysin pr. FEsv.

Sammendrag

Der er gennemført en afprøvning af foder til smågrise med stigende mængde lysin: Fra 8,3 til 10,9 g standardiseret fordøjeligt lysin pr. FEsv.

Der blev fundet en statistisk sikker kurvelineær effekt på produktionsværdien af lysindosis og maksimal produktionsværdi ved ca. 10,4 g standardiseret fordøjeligt lysin pr. FEsv for vækstintervallet fra 11 til 29 kg.

Følgende lysinniveauer blev afprøvet:

Gruppe	1	2	3	4	5	6
St. ford. lysin, g pr. FEsv (opnået)	8,3	9,1	9,7	10,3	10,9	10,9
St. ford. råprotein, g pr. FEsv (opnået)	153	155	156	158	159	143
Antal hold	70	73	74	69	69	70
ProduktionsVærdi (PV) kr. pr. gris, hele perioden ved ens foderpris i alle grupper
ProduktionsVærdi, kr. pr. gris, 11- 29 kg	40,4	47,8	51,3	55,2	55,9	54,4
PV-indeks for hele perioden, ift. gruppe 3 *)	79	93	100	108	109	106
Faktisk ProduktionsVærdi (forskellig foderpris pr. gruppe, afhængigt af aminosyreniveau)
Faktisk PV, kr. pr. gris, 11 - 29 kg	44,8	50,2	51,3	53,1	51,7	51,4
Faktisk PV-indeks for hele perioden, ift. gruppe 3	87	98	100	104	101	100

Afprøvningen har dannet baggrund for at ændre normen for lysin til smågrise i 2008. Således blev normen for vækstintervallet fra 9 til 30 kg ændret fra 9,8 til 10,4 g standardiseret fordøjeligt lysin pr. FEsv. Det svarede i denne afprøvning til ca. kr. 3,90 pr. gris højere produktionsværdi i forhold til den gamle norm. Når prisen for lysindosering, tilhørende niveauer af de øvrige essentielle aminosyrer og råprotein er medregnet (faktisk produktionsværdi), kan den ekstra indtjening som følge af den nye norm for lysin forventes at være ca. kr. 1,80 pr. gris med de aktuelle priser og forudsætninger.

Gruppe 6, der havde samme lysinkoncentration som gruppe 5 men lavere råproteinkoncentration – svarende til et typisk niveau anvendt i praksis – opnåede produktionsresultater på et niveau mellem gruppe 3 og 4. Forklaringen er, at der i forhold til norm mangler flere af de øvrige essentielle aminosyrer.

Det kan være dyrt at holde et højt aminosyreniveau samtidigt med et lavt råproteinniveau, som det er sket i gruppe 6. Med de aktuelle priser og forudsætninger kan denne strategi ikke betale sig.

Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktprogram og har Projekt ID:DSP09/10/63 samt journalnr.: 3663-D-09-00365.

Baggrund

Normen for lysin til smågrise var indtil 2008 fastlagt ud fra et ældre forsøg [1], med 29 individuelt opstaldede grise for hver af de fem undersøgte lysinniveauer i vækstintervallet ca. 9 til 20 kg. Siden er der sket udvikling i det genetiske potentiale, vækstintervallet (hvor normen skal dække 9 til 30 kg) og fodervurderingssystemet.

I litteraturen og ved normsætning angives det anbefalede niveau af de øvrige aminosyrer typisk i forhold til lysin. Derfor er det af hensyn til økonomi fornuftigt at have stor sikkerhed for, hvilket lysinniveau, der giver maksimal produktivitet i hele vækstintervallet 9 til 30 kg.

Med dette lysinniveau fastlagt, kan der herefter gennemføres en undersøgelse af den produktionsøkonomiske konsekvens af at reducere protein- og aminosyretilførslen i et fast forhold i forhold til de nuværende normer for fordøjeligt råprotein og aminosyrer. Denne viden er der behov for – med det formål at kunne forudsige konsekvensen af et lavt proteinniveau på produktivitet mere præcist i de tilfælde, hvor der stilles skærpede krav til reduktion af ammoniakfordampning.

Det var afprøvningens formål at undersøge effekten på produktivitet af fem niveauer af fordøjeligt lysin i små¬grisefoder til grise i vækstintervallet 9 til 30 kg. Afprøvningen skulle danne baggrund for at vurdere, om der skulle ændres i normen for lysin til smågrise.

Formålet med gruppe 6, der havde samme lysinkoncentration som gruppe 5 men lavere råproteinkoncentration – svarende til et typisk niveau anvendt i praksis -, var at undersøge effekten på produktivitet alene ved ekstra tilsætning af lysin og deraf følgende relativ mangel på flere af de øvrige essentielle aminosyrer i forhold til normsættets anbefaling i forhold til lysin. Årsagen hertil er, at nogle rådgivere betragter en koncentration af fordøjeligt råprotein over 140 til 145 g pr. foderenhed som en risikofaktor for diarré.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført i en besætning (forsøgsstation Grønhøj). Der indgik 4.345 grise i vækstintervallet cirka 10 til 29 kg. Grisene var fordelt på seks grupper og op mod 75 hold. Der blev foretaget opgørelse af produktionsresultaterne for hele vækstintervallet fra 10 til 29 kg samt ved en mellemvejning, hvor grisene vejede ca. 19 kg.

De første to uger efter fravænning blev der anvendt samme fravænningsblanding til alle grise og herefter blev afprøvningen påbegyndt ved en gennemsnitsvægt på cirka 10 kg. Grisene blev fodret med tørfoder efter ædelyst. Der blev anvendt seks blandinger og niveauerne for råprotein og aminosyrer blev valgt som vist i tabel 1. Råvaresammensætning og beregnet næringsstofindhold fremgår af henholdsvis appendiks 1 og 2a-2c. Niveauet for råprotein, lysin og øvrige essentielle aminosyrer blev valgt som vist i tabel 1.

Tabel 1. Forsøgsdesign

Gruppe	1	2	3	4	5	6
Lysinniveau i procent af normen før 2008	88	94	100	106	112	112
St. fordøjeligt lysin, g pr. FEsv	8,6	9,2	9,8	10,4	11,0	11,0
Øvrige aminosyrer, minimum i forhold til norm, procent	110	110	110	110	110	100
St. fordøjeligt råprotein, g pr. FEsv	154	154	154	154	154	140

Med det formål at undgå effekt af råvarevariation m.v. blev foderblandingerne optimeret, så niveauet for de øvrige essentielle aminosyrer nåede mindst 110 % af norm (dog 2,4 g standardiseret fordøjeligt tryptofan pr. FEsv) for gruppe 1 til 5 og 100 % af norm for gruppe 6. Indholdet af calcium, fordøjeligt fosfor og øvrige mineraler var for alle gruppe optimeret til mindst 110 % af norm.

Forventningen var, at produktionsværdien kunne beskrives som en funktion af lysinniveauerne i gruppe 1 til 5 med enten en kurve eller en linje indtil et plateau, hvorefter der ikke vil være effekt. Se i øvrigt nærmere i statistikafsnittet.

Formålet med gruppe 6 var at teste, om de nuværende normer for de øvrige essentielle aminosyrer var tilstrækkelige til at opnå maksimal produktivitet ved et råproteinniveau, der repræsenterede en udbredt praksis.

Registreringer

En gruppe (grisene i en sti) i et hold udgjorde en forsøgsenhed. Hvert hold repræsenterede en gentagelse.

På hver forsøgsenhed registreredes som primære parametre: Daglig tilvækst, foderoptagelse og beregnet foderudnyttelse. Som sekundære parametre registreredes øvrige sygdomme/bemærkninger samt dødelighed og udtagne grise.

Repræsentative foderprøver blev udtaget på foderstoffabrikken med en automatisk prøveudtager også kaldet en ”cross-cut sampler” [7] fra de i alt ni foderproduktioner, således, at alle partikler i de producerede foderblandinger havde lige stor sandsynlighed for at komme i den endelige prøve. Neddelte prøver herfra blev sendt til analyse af næringsstoffer hos AnalyCen i Fredericia/Lidköping, DJF, Ajinomoto Eurolysine, Plantedirektorat og Evonik Degussa.

Ved prøveudtagning og prøveneddeling søgtes principperne i Teorien Om Sampling (TOS) [8] overholdt.

Ved hjælp af farvede ”mikrogrits” (ufordøjelige majspartikler) blev der foretaget regelmæssige stikprøver til kontrol af, at foderblandingerne blev tildelt i de rigtige foderautomater.

Beregninger og statistik

Grisenes produktionsresultater, daglig tilvækst og foderudnyttelse blev samlet i en produktionsværdi. For at kunne udregne produktionsværdien blev følgende variable anvendt:

Tilvækstværdi
Foderomkostninger
Foderdage

Endvidere blev følgende værdier i beregningerne anvendt med baggrund i et 5 års prissæt (1. september 2005 - 1. september 2010):

Gennemsnitlig notering for 7 kg’s grise på 199 kr. pr. gris ± 8,82 kr. pr. kg
Gennemsnitlig notering for 30 kg’s grise på 335 kr. pr. gris -4,87/+5,03 kr. pr. kg
Smågrisefoder: 1,63 kr. pr. FEsv.

Nedenfor defineres de enkelte variable:

Tilvækstværdi = grisens tilvækst i kg i forsøgsperioden x værdi af et kg tilvækst

Den anvendte værdi af hver kg tilvækst var 5,47 kr. pr. kg.

Foderomkostningen blev bestemt ved hjælp af følgende formel og er beregnet på basis af foderblandingernes indhold af analyserede foderenheder:

Foderomkostninger = (afgangsvægt – indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x pris pr. FEsv

Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. dag blev beregnet på følgende måde:

Produktionsværdi i kr. pr. stiplads pr. dag: (tilvækstværdi – foderomkostninger) / foderdage

Foderdage er det antal dage, som den gennemsnitlige gris har været i forsøg. Ud fra produktionsværdien i kr. pr. stiplads pr. dag er tallet produktionsværdi pr. stiplads pr. år beregnet ved at gange med 365 dage. Til opgørelserne i denne meddelelse er der anvendt produktionsværdi pr. gris. Det er fremkommet ved at gange produktionsværdien i kr. pr. stiplads pr. dag med det gennemsnitlige antal dage i det pågældende vækstinterval (før mellemvejning (24 dage), efter mellemvejning (18 dage) og hele perioden (42 dage)).

Produktionsværdien pr. stiplads pr. dag blev analyseret som primær parameter med vægt ved indsættelse som co-variabel. I modellen indgik følgende variable: stald, hold og gruppe. Der blev derudover testet for normalfordeling og forekomst af outliers. Signifikante forskelle er angivet på 5 % niveau.

Der blev parallelt beregnet "Faktisk produktionsværdi” pr. stiplads pr. år med samme metode, dog med forskellig foderpris pr. gruppe (reguleret for indhold af lysin med tilhørende aminosyreprofil fra normsættet individuelt for foderblandingen til den enkelte gruppe). Det er sandsynligt, at en aminosyreprofil, der passer til lysinniveauet vil give nogenlunde samme produktionsresultater, som de lysinniveauer, der er afprøvet i nærværende undersøgelse, hvor der har været rigeligt af de øvrige essentielle aminosyrer. Dette søges nærmere afklaret i en igangværende undersøgelse af skalering af idealproteinniveau til smågrise under Den rullende Afprøvning.

Forudsætningerne bag optimeringerne vedr. gruppe 1 til 5, var bl.a.: Minimum 20 % byg af korndelen og et krav til standardiseret fordøjeligt råprotein på maksimalt 14,6 gange lysinniveauet. Begrundelsen for at lade proteinniveauet følge lysinniveauet er, at når der i praksis vælges lavere aminosyreniveauer end norm er begrundelsen oftest, at man vil reducere niveauet af sojaskrå og råprotein. Det understreges, at forudsætninger med hensyn til råproteinniveauer og råvarevalg til disse økonomiberegninger kan vælges på mange forskellige måder. Detaljer om de aktuelle valg med hensyn til sammensætning og beregnet indhold af disse foderblandinger findes i appendiks 6.

Gruppe	1	2	3	4	5	6
Smågrisefoder, kr./100 FEsv:	172,01	177,09	183,46	188,30	193,71	190,19 *)
Opnået st. fordøjeligt råprotein pr. FEsv	124	134	143	152	156	143

*) Foderblandingen blev optimeret til det beregnede indhold af fordøjelige aminosyrer i gruppe 6, dog maksimalt til aminosyreprofilen, der svarer til 10,2 g st. ford. lysin, idét treonin og methionin+cystin menes at være begrænsende svarende til dette niveau, som det ses i appendiks 5

Produktionsværdi blev analyseret i procedurerne GLM og Mixed fra programpakken SAS med indsættelsesvægt som covariabel, hold og staldsektion som tilfældige klassevariable og gruppe som forklarende klassevariabel. Niveauet af standardiseret fordøjeligt lysin blev sat i forhold til den hidtidige norm (indtil 2008) på 9,8 g standardiseret lysin pr. FEsv. Derefter blev det undersøgt trinvist for hver procentenhed i forhold hertil, hvilken funktion, der bedst kunne beskrive data. Det blev gennemført med proceduren Mixed fra programpakken SAS. Kriteriet for bedømmelse heraf var den beregnede ”maksimum likelihood, -2 Log Likelihood” ved en covarianstest.

Resultater og diskussion

Resultatet af foderanalyserne ses sammen med garanteret indhold i appendiks 2a og 2b. Der var ikke væsentlige afvigelser i forhold til det planlagte.

Der var som ventet systematiske forskelle i aminosyrebestemmelserne mellem de fem anvendte laboratorier, og netop derfor var det valgt at lade foderprøverne analysere på flere laboratorier. Sammenligning mellem de anvendte laboratorier ses i tabel 2.

Tabel 2. Resultater af lysin- og FEsv-analyserne

Analyse	Lysin, g pr. kg tørstof				Frit lysin, g pr. kg tørstof				FEsv pr. 100 kg tørstof
Laboratorium	Antal analyser	Indhold *)	Std. afv.	% af gns.	Antal analyser	Indhold *)	Std. afv.	% af gns.	Antal analyser	Indhold *)	Std. afv.
AnalyCen **)	72	14,93^a	0,04	103	-	-	-	-	48	130,9^a	0,15
DJF, Foulum	12	14,47^b	0,10	99	-	-	-	-	-	-	-
Evonik Degussa	8	14,90^a	0,12	102	8	2,81^a	0,05	109	-	-	-
Ajinomoto Eurolysine	12	14,20^d	0,10	98	12	2,33^b	0,03	91	-	-	-
Plantedirektoratet	8	14,26^db	0,12	98	-	-	-	-	12	130,5^a	0,33
Gennemsnit (ikke vægtet)		14,55	-	-	-	2,57	-	-	-	-	-

*) Resultater indenfor kolonne, der ikke deler bogstav (a, b eller c) er statistisk sikkert forskellige
**) Aminosyreanalyserne blev foretaget i Lidköping, de øvrige analyser i Fredericia

Det ses i tabel 2, at analyser på korrekt neddelte kopier af de samme prøver kan give statistisk sikre forskelle på fire til fem procent mellem totalindholdet af lysin – afhængigt af, hvilket laboratorium, der er valgt. Det er fornuftigt at have i baghovedet, når man vurderer tilsvarende undersøgelser, hvor oplysninger om antal analyser og laboratorier er sparsomme! I denne afprøvning er der for foderets indhold af lysin anvendt gennemsnit af alle laboratorier (gennemsnittene er beregnet som ”mindste kvadraters metode” også kaldet Least Square means eller LSMeans).

Grisenes produktionsresultater (præsenteret som LSmeans-værdier) ses i tabel 3.

Tabel 3. Produktionsresultater

Gruppe	1	2	3	4	5	6	SEM
St. ford. lysin, g pr. FEsv (opnået)	8,3	9,1	9,7	10,3	10,9	10,9	*)
St. ford. råprotein, g pr. FEsv (opnet)	153	155	156	158	159	143	-
Antal hold	70	74	74	70	70	70	-
Vægt ved indsættelse, kg	10,5	10,6	10,6	10,6	10,6	10,8	-
Før mellemvejning, 11 - 19 kg
Foderoptagelse, FEsv/dag	0,69	0,72	0,72	0,72	0,74	0,74	0,06
Daglig tilvækst, gram	342	379	397	405	422	419	46
Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst	2,04	1,90	1,85	1,80	1,77	1,79	0,13
St. fordøjeligt lysin, gram/kg tilvækst	16,9	17,3	17,9	18,5	19,3	19,5	1,2
Efter mellemvejning, 19 - 29 kg
Foderoptagelse, FEsv/dag	1,29	1,31	1,34	1,32	1,33	1,36	0,12
Daglig tilvækst, gram	621	667	685	701	702	700	82
Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst	2,11	1,99	1,99	1,91	1,92	1,97	0,22
St. fordøjeligt lysin, gram/kg tilvækst	17,5	18,1	19,3	19,7	21,0	21,4	2,2
Hele perioden, 11 - 29 kg
Foderoptagelse, FEsv/dag	0,93	0,96	0,97	0,96	0,97	0,99	0,07
Daglig tilvækst, gram	453	494	514	524	536	533	46
Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst	2,07	1,94	1,90	1,84	1,83	1,86	0,11
St. fordøjeligt lysin, gram/kg tilvækst	17,1	17,7	18,5	19,0	19,9	20,3	1,1

*) SEM (Standard Error of Means) = Standardafvigelse på tværs af grupper

Resultaterne fra tabel 3 findes også i appendiks 3, beregnet som indeks i forhold til gruppe 3. Det er valgt at sætte resultaterne fra de øvrige grupper i forhold til gruppe 3, da lysinniveauet i gruppe 3 svarer til normen før 2008.

I tabel 3 ses, at stigende lysinindhold pr. FEsv (gruppe 1 til 5) gav stigende daglig tilvækst og forbedringer i foderudnyttelsen med stigende niveau af lysinkoncentration.

I appendiks 4 (figur 3 til figur 8) er der vist en grafisk præsentation af de målte LSmeans-værdier sammen med de kurvelineære sammenhænge, der er fundet for daglig tilvækst, foderoptagelse og foderudnyttelse i forhold til niveau af standardiseret fordøjeligt lysin pr. FEsv – for hele vækstintervallet fra 11 til 29 kg og for vækstintervallet før mellemvejning fra 11 til 19 kg.

Gruppe 6, der havde samme lysinkoncentration som gruppe 5 men lavere råproteinkoncentration, havde en gennemsnitlig daglig tilvækst på niveau med gruppe 5, men en foderudnyttelse mellem niveauet på gruppe 3 og 4. Forklaringen er, at der ikke var tilstrækkeligt af de øvrige essentielle aminosyrer i forhold til lysin, som anbefalet i normsættet [2]. Ud fra det analyserede indhold er det relative indhold af standardiseret fordøjelige aminosyrer beregnet og vist i appendiks 2c, og her ses det, at der i forhold til nuværende norm mangler både methionin, methionin+cystin, treonin, isoleucin, leucin, histidin og fenylalanin+tyrosin. Beregnet ud fra den opnåede produktionsværdi, svarer den opnåede produktivitet til et lysinniveau på ca. 10,2 g standardiseret fordøjeligt lysin pr. FEsv. Aminosyrekravene til dette lysinniveau er i appendiks 5 sammenholdt med det beregnede aminosyreindhold i foderblandingen til gruppe 6 med en vurdering af, hvilke aminosyrer, der muligvis aktuelt har været begrænsende for den opnåede produktivitet.

I tabel 4 er resultaterne vist for produktionsværdi, der beregnes ud fra daglig tilvækst og foderudnyttelse.

Tabel 4. Produktionsværdi

Gruppe	1	2	3	4	5	6	SEM
St. ford. lysin, g pr. FEsv (opnået)	8,3	9,1	9,7	10,3	10,9	10,9	**)
St. ford. råprotein, g pr. FEsv (opnået)	153	155	156	158	159	143	-
Antal hold	70	73	74	69	69	70	-
Vægt ved indsættelse, kg	10,5	10,6	10,6	10,6	10,6	10,8	-
Før mellemvejning, 11 - 19 kg
Produktionsværdi, kr pr. gris fra 11 - 19 kg	17,7	21,6	23,6	25,5	26,5	25,9	4,2
PV-indeks før mellemvejning, ift. gruppe 3	75	92	100	108	112	110	18
Hele perioden, 11 - 29 kg
ProduktionsVærdi, kr. pr. gris, 11 - 29 kg	40,4	47,8	51,3	55,2	55,9	54,4	7,0
*PV-indeks for hele perioden, ift. gruppe 3 )**	79	93	100	108	109	106	14
Faktisk ProduktionsVærdi (forskellig foderpris pr. gruppe, afhængigt af aminosyreniveau)
Faktisk PV, kr. pr. gris, 11 - 29 kg	44,8	50,2	51,3	53,1	51,7	51,4	-
Faktisk PV-indeks for hele perioden, ift. gruppe 3	87	98	100	104	101	100	-

*) Mindste sikre forskel i PV: 4,6 indekspoint ved sammenligning mellem to grupper
**) SEM (Standard Error of Means) = Standardafvigelse på tværs af grupper

Der var statistisk sikker kurvelineær effekt af lysinniveau (gruppe 1 til 5) på produktionsværdi (se tabel 4 og figur 1), daglig tilvækst, foderoptagelse og foderudnyttelse (se tabel 3 og appendiks 4). I figur 1 er der afbildet den funktion, der passede bedst til produktionsværdi og faktisk produktionsværdi. Svagheden i denne undersøgelse var, at der ikke var undersøgt et lysinniveau endnu højere end niveauet i gruppe 5, da produktionsværdien i gruppe 5 er numerisk højere end det opnåede i gruppe 4. Det ville have givet en mere sikker bestemmelse af maksimal produktionsværdi.

I tabel 4 er der valgt at sætte produktionsværdien lig med indeks 100 ved gruppe 3 med 9,7 g standardiseret fordøjeligt lysin pr. FEsv. Normen herfor var 9,8 g indtil 2008. Gruppe 4, som var tæt på det niveau, der blev valgt til den ny norm efter 2008 gav således otte indekspoint højere produktionsværdi end den gamle norm. Ved faktisk produktionsværdi, hvor prisen for lysindosering og tilhørende niveauer af de øvrige essentielle aminosyrer er medregnet, giver gruppe 4 tre indekspoint højere produktionsværdi svarende til ca. kr. 1,80 pr. gris.

Derimod er det forholdsvist dyrt at holde et højt aminosyreniveau samtidigt med et lavt råproteinniveau, som det er sket i gruppe 6, og det bekræftes ved et indeks på 100 i faktisk produktionsværdi i tabel 4.

Figur 1. Produktionsværdi og faktisk produktionsværdi (11-29 kg) afbildet ved de funktioner, der passer bedst til datasættet sammen med de målte værdier

Ved analyse af gruppe 1 til og med 5 er der fundet en statistisk sikker effekt af lysindosis både med en kurvelineær funktion (afbildet i figur 1) og med ”knækket linje”-metoden. Disse to funktionstyper passede lige godt til de målte resultater. Gennemsnittet af de fundne toppunkter var ca. 10,4 g standardiseret fordøjeligt lysin pr. FEsv. Som før nævnt var svagheden i denne undersøgelse, at der ikke blev undersøgt et lysinniveau endnu højere end niveauet i gruppe 5, da produktionsværdien i gruppe 5 var numerisk to procent højere end det opnåede i gruppe 4. Det ville have givet en mere sikker bestemmelse af maksimal produktionsværdi.

Ved analyse af gruppe 1 til og med 5 er der fundet en statistisk sikker kurvelineær effekt på faktisk produktionsværdi, (hvor foderprisen for lysinniveau og tilhørende profil af de øvrige essentielle aminosyrer er indregnet), som følge af lysindosis med toppunkt ved 10,4 g standardiseret fordøjeligt lysin pr. FEsv, se også figur 1, hvor skalaen på y-aksen er valgt således, at faktisk produktionsværdi er sat lig med produktionsværdi ved gruppe 3, som blev tilstræbt samme lysinindhold som hidtidig norm.

Denne afprøvnings resultater har dannet baggrund for at ændre i normen for lysin til smågrise i 2008. Således blev normen for vækstintervallet fra 9 til 30 kg ændret fra 9,8 til 10,4 g standardiseret fordøjeligt lysin pr. FEsv.

Resultaterne fra denne afprøvning ligger indenfor de niveauer af lysin, der foreslås ud fra andre forsøg. Som eksempel kan nævnes, at Schneider og kolleger [6] fandt maksimal produktivitet ved forskellige lysinniveauer afhængigt af grisenes afstamning, vækstinterval i forsøget og energiniveau i foderblandingerne, som vist i tabel 5.

Tabel 5. Lysinforsøg fra Kansas, USA [6]

Grisenes afstamning	Vækstinterval, kg	Energiniveau, FEsv/kg	Lysinniveau ved maksimal produktivitet, g standardiseret fordøjeligt lysin pr. FEsv
Genetiporc, Hancock	9,4 til 21,4	0,97	10,1
d.o.	9,4 til 21,4	1,09	11,1
PIC, Hendersonville	7,5 til 17,5	0,97	12,8
d.o.	7,5 til 17,5	1,08	13,0

Det skal bemærkes, at det kan diskuteres, om der var nok tryptofan i forsøgenes højeste lysinniveauer:
Ved forsøget med grise fra 9,4 til 21,4 kg var der ved stigende lysinniveau et aftagende tryptofanniveau fra 21 til 16 % af lysin og ved sidstnævnte delforsøg var der tilsvarende et aftagende tryptofanniveau fra 21 til 17 % af lysin. 16 til 17 % tryptofan af lysin vil set med europæiske øjne sandsynligvis skjule effekten af de høje lysinniveauer, men her er amerikanske forskere ikke enige.

Lysin som basis i ”Idealproteinkonceptet”
Blandt ernæringsforskere er det såkaldte Idealproteinkoncept alment anerkendt. Ideen er, at man anser behovet for de enkelte aminosyrer som konstant i forhold til lysin – baseret på standardiserede fordøjelige værdier - indenfor et givet vækstinterval, f.eks. 9 til 30 kg. Det er ”god latin”, at dosis-respons aminosyreforsøg udføres ved, at de essentielle aminosyrer gives et niveau, der opfylder behovet hos den pågældende dyregruppe, bortset fra lysin og den aminosyre, der undersøges i forskellige doser i forhold til lysin. For at være sikre på, at lysin virkelig er begrænsende, ses det ofte i denne type undersøgelser, at man har valgt et lysinniveau på 75 til 90 % af behovet for en tilsvarende population af grise. Problemet er, at det ikke er alment bemærket eller tilsyneladende overvejet, at grisenes udnyttelse af lysin stiger i takt med større ”underforsyning i forhold til behovet for maksimal produktivitet”. Derfor er resultater fra undersøgelser gennemført ved meget lave lysinniveauer, ikke direkte sammenlignelige med resultater fra undersøgelser gennemført med højere lysinniveauer, der kun er marginalt begrænsende for grisenes produktivitet:

I tabel 6 er angivet den beregnede mængde standardiseret fordøjeligt lysin, der er brugt pr. kg tilvækst i nærværende undersøgelse. Dernæst er dette tal indekseret og vist i linjen kaldet ” Effektivitet af lysin/kg tilvækst ift. gruppe 3, %”. Lysinniveauet fra gruppe 3 i nærværende afprøvning er efterfølgende blevet anvendt i en afprøvning af valinbehov til smågrise [5], som var en dosis-responsundersøgelse efter ovenstående principper. I dén afprøvning blev der anvendt 9,7 g standardiseret fordøjeligt lysin pr. FEsv, som ifølge nærværende afprøvning, er begrænsende i forhold til maksimal produktivitet.

I tabel 6 er der regnet på forventede forsøgsudfald (udtrykt som nødvendigt Valin:Lysin forhold til maksimalproduktivitet), hvis afprøvningen havde været gennemført under lavere eller højere lysinniveauer end 9,7 g standardiseret fordøjeligt lysin pr. FEsv.

Tabel 6. Aftagende lysinudnyttelse med stigende lysinniveau

Gruppe	1	2	*3 )**	4	5
St. ford. lysin, g pr. FEsv (opnået)	8,3	9,1	9,7	10,3	10,9
Før mellemvejning, 11 - 19 kg
Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst	2,04	1,90	1,85	1,79	1,77
St. fordøjeligt lysin, gram/kg tilvækst	16,9	17,3	17,9	18,5	19,3
Effektivitet af lysin/kg tilvækst ift. gruppe 3, %	106	103	100	97	92
Valin:Lysin forhold [5], justeret for lysineffektivitet **)	71	69	67	65	62
Lysinniveau i % af ny dansk norm (10,6 g st.ford. lysin/FEsv)	77	84	91,5	96	101
Hele perioden, 11 - 29 kg
Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst	2,07	1,95	1,90	1,84	1,83
St. fordøjeligt lysin, gram/kg tilvækst	17,1	17,7	18,5	18,9	20,0
Effektivitet af lysin/kg tilvækst ift. gruppe 3, %	108	104	100	98	92
Valin:Lysin forhold [5], justeret for lysineffektivitet **)	70	68	65	64	60
Lysinniveau i % af ny dansk norm (10,4 g st.ford. lysin/FEsv)	80	87	93,3	99	105

*) Det anvendte lysinniveau i afprøvningen af valinbehov (meddelelse 881 [5]) til smågrise i samme vækstinterval.
**) Lysineffektiviteten vil afhænge af det lysinniveau, forsøget er udført under. I meddelelse 881 [5] gav 67 henholdsvis 65 % Valin:Lysin maksimal produktivitet i vækstintervallerne 11 til 19 kg henholdsvis 11 til 29 kg. Forsøget blev gennemført ved 9,7 g standardiseret fordøjeligt lysin pr. FEsv. Havde forsøget i stedet været gennemført ved 8,3 g lysin, forventes det, at maksimal produktivitet var fundet ved 71 henholdsvis 70 % Valin:Lysin i vækstintervallerne 11 til 19 kg henholdsvis 11 til 29 kg på grund af højere lysinudnyttelse pr. kg tilvækst

Der var i nærværende afprøvning statistisk sikker forskel i standardiseret fordøjeligt lysin pr. kg tilvækst indbyrdes imellem alle grupper fra gruppe 1 til 5. Mindste sikre forskel var 0,4 g.

For vækstintervallet fra 11 til 29 kg stiger grisenes lysinforbrug fra ca. 17 til ca. 20 g pr. kg tilvækst jo højere lysinkoncentration der var i foderet, se tabel 6. Det stemmer overens med, hvad der er fundet i andre forsøg med lysinniveau [6, 7 og 8]. Der er stort set enighed om, at maksimal produktivitet opnås ved ca. 19 (måske op til 20) g standardiseret fordøjeligt lysin. Dog er der et eksempel på en undersøgelse fra 1999, hvor forfatteren mener at 18 g er tilstrækkeligt [9]. Der er, så vidt det er lykkedes at gennemskue publicerede dosis-responsforsøg vedrørende behov for andre aminosyrer sat i forhold til lysin, ikke forfattere der har taget den variable lysinudnyttelse i betragtning. Det betyder, at et forsøg gennemført ved et meget lavt lysinniveau vil over-estimere behovet for den undersøgte aminosyre i forhold til lysin.

Linjerne ”Valin:Lysin forhold [5], justeret for lysineffektivitet” i tabel 6 viser under gruppe 3, hvilket valin:lysin-forhold, der gav maksimal produktivitet ved vækstintervallerne 11-19 kg henholdsvis 11-29 kg, nemlig 67 henholdsvis 65 % valin i forhold til lysin. Tallene under de øvrige grupper fodret med lavere eller højere lysinkoncentration i foderet, er justeret i forhold til den højere effektivitet af lysin i gruppe 1 og 2 og tilsvarende lavere effektivitet i gruppe 4 og 5, eksempel: Gruppe 1: 67 % Valin:Lysin * 106 % effektivitet af lysin = 71 % Valin:Lysin for vækstintervallet 11 til 19 kg.

Konsekvensen heraf er, at man først og fremmest bør vide, hvilket lysinbehov, der gælder for de grise, der deltager i et givet aminosyreforsøg, når man skal sammenligne resultater mellem forsøg. Det skyldes, at undersøgelser udført ved et meget lavt lysinniveau, f.eks. 80 % af behov for maksimal produktivitet, teoretisk set vil give et estimeret behov for den pågældende aminosyre i forhold til lysin, der er ca. 6 til 8 % højere end undersøgelser udført ved f.eks. 93 % af behov for maksimal produktivitet, som det fremgår af tabel 5.

Denne forventede sammenhæng mellem den teoretiske effekt på forsøgsresultatet som funktion af et forsøgs lysinniveau i forhold til de aktuelle grises behov, er illustreret grafisk i figur 2.

Figur 2. Et forsøg ved lavt lysinniveau (80 % af lysinnorm) vil give et højere estimeret valinbehov (70 % Valin:Lysin) end et forsøg ved f.eks. 93 % af lysinnorm: 65 % Valin:Lysin

I det nuværende danske normsæt, er det kun tryptofan- og valinnormen, der bygger på forsøg/afprøvninger, gennemført med lysin i større eller mindre underskud i forhold til niveauet for maksimal produktivitet. Normen for tryptofan er revurderet i 2010 ud fra en økonomisk beregning, der er baseret på en udenlandsk metaanalyse [10]. Normen for valin er i 2010 sat til 67 % valin af lysin - svarende til maksimal produktivitet i intervallet 10 til 20 kg, hvor lysinforsyningen var ca. 91 % af norm. Maksimal produktivitet for hele perioden 10 til 29 kg blev opnået ved ca. 65 % valin af lysin. Her var lysinforsyningen var ca. 93 % af norm i den pågældende afprøvning [5]. Principielt er 67 % valin:lysin muligvis til ”den høje side” set i dette lys - hvis alle smågrise fik aminosyre- og proteinniveau svarende til normen på 10,4 g standardiseret fordøjeligt lysin og ca. 148 til 150 g standardiseret fordøjeligt råprotein, men det er ikke tilfældet. En del grise bliver kun fodret med 90 til 93 % af lysin- og aminosyrernormer til maksimal produktivitet. Derfor vurderes valinnormen til at være passende til danske forhold.

Hvis tankegangen følges fra førnævnte forventede sammenhæng der er afbildet i figur 2, forventes det, at havde grisene fået 100 % af lysinnormen (10,4 g) fra ca. 10 til 29 kg, ville de have svaret med maksimal produktivitet ved ca. 63 % valin af lysin. Men det er for risikabelt i denne type opsæt at gå så tæt på lysinnormen, for man kan ikke vide præcist, hvilket lysinniveau der giver maksimal produktivitet ved de aktuelle grise, man har til rådighed i et forsøg.

En alternativ designtype blev anvendt ved fastlæggelsen af lysin- og treoninnormerne til slagtesvin [11]. Her blev toppunktet for lysin bestemt i fem grupper med rigeligt af de øvrige aminosyrer, samtidigt med at toppunktet for treonin blev bestemt i fem grupper, hvor forsyningen af de øvrige aminosyrer var rigelig i forhold til normerne. Ud fra disse samtidigt bestemte toppunkter, kunne vi beregne det reelle treonin:lysinforhold ved det lysinniveau, der efterfølgende ville blive brugt i praksis.

Pointen er: Ved sammenligning mellem forskellige forsøg kan ovennævnte mane til besindighed, hvis forsøgene ikke giver helt enslydende svar. Alene valg af laboratorium kan, som det ses i tabel 2, være en kilde til afvigelse. Idealprotein-profilen er muligvis ikke helt konstant i forhold til lysinforsyningsniveau, men i praksis er idealproteinkonceptet en nem og enkel måde at håndtere aminosyreanbefalingerne på.

Konklusion

Der var statistisk sikker kurvelineær effekt af lysinniveau (gruppe 1 til 5) både på produktionsværdi, daglig tilvækst, foderoptagelse og foderudnyttelse.

Der blev fundet en statistisk sikker kurvelineær effekt på produktionsværdien af lysindosis og maksimal produktionsværdi ved ca. 10,4 g standardiseret fordøjeligt lysin pr. FEsv.

Afprøvningen har dannet baggrund for at ændre i normen for lysin til smågrise i 2008. Således blev normen for vækstintervallet fra 9 til 30 kg ændret fra 9,8 til 10,4 g standardiseret fordøjeligt lysin pr. FEsv.

Det svarede i denne afprøvning til ca. otte indekspoint eller ca. kr. 3,90 pr. gris, højere produktionsværdi i forhold til den gamle norm. Ved faktisk produktionsværdi, hvor prisen for lysindosering og tilhørende niveauer af de øvrige essentielle aminosyrer og råprotein er medregnet, kan den ekstra indtjening som følge af den nye norm for lysin forventes at være ca. kr. 1,80 pr. gris med de aktuelle priser og forudsætninger.

Det kan være dyrt at holde et højt aminosyreniveau samtidigt med et lavt råproteinniveau, som det er sket i gruppe 6. Med de aktuelle priser og forudsætninger kan denne strategi ikke betale sig.

Referencer

[1]	Danielsen, V. 1991. Lysin til smågrise. Meddelelse nr. 785, Statens Husdyrbrugsforsøg
[2]	Jørgensen, L. og Tybirk P. Normer for næringsstoffer. 16. udgave, 2010 Videncenter for Svineproduktion
[3]	Rationel Kornservice, Cross-cut sampler.
[4]	Esbensen, K.H., L. Pedersen, C.K. Dahl, H.H.F. Pedersen, L.P. Houmøller, 2002. Sampling 4 – Teoretiske relationer og didaktiske eksempler. Dansk Kemi nr. 12, ISSN: 0011-6335
[5]	Sloth, N.M., 2010. Valinbehov til smågrise. Meddelelse nr. 881, Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning
[6]	Schneider, J.D., M.D. Tokach, S.S. Dritz, J.L. Nelssen, J.M. DeRouchey & R.D. Goodband, 2010. Determining the effect of lysine:colorie ratio on growth performance of tento twenty-kilogram of body weight nursery pigs of two different genotypes. J. Anim. Sci. 88:137-146
[7]	De La Llata, M., S. S. Dritz, M. D. Tokach, R. D. Goodband, and J. L. Nelssen. 2007. Effects of increasing lysine:calorie ratio and added dietary fat for growing finishing pigs reared in a commercial environment: I. Growth performance and carcass characteristics. Prof. Anim. Sci. 23:429–437.
[8]	Main, R. G., S. S. Dritz, M. D. Tokach, R. D. Goodband, and J. L. Nelssen. 2008. Determining an optimum lysine:calorie ratio for barrows and gilts in a commercial finishing facility . J. Anim. Sci. 86:2190–2207.
[9]	Smith, J. W. II, M. D. Tokach, J. L. Nelssen, and R. D. Goodband. 1999. Effects of lysine:calorie ratio on growth performance of 10- to 25-kilogram pigs. J. Anim. Sci. 77:3000–3006.
[10]	Simongiovanni A., E. Corrent, N. Le Floc’H and J. van Milgen. 2010. Détermination par métaanalyse du besoin en tryptophane pour les porcelets. Journées de la Recherche Porcine, Paris (FR) 2010/02/02-03, 107-112.
[11]	Sloth, N.M. og H. Maribo, 2004. Lysin- og treoninforsyning til slagtesvin. Meddelelse nr. 659, Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning

Deltagere
Tekniker Jens-Ove Hansen, konsulent Verner Ruby og konsulent Jens Vinther samt personale på Forsøgsstation Grønhøj: Medhjælper Ulla Høgh, medhjælper Tommi Højmark og stationsleder Peter Juhl Rasmussen,

Afprøvning: 950

Appendiks 1

Færdigfoderblandingernes råvaresammensætning

Gruppe	1	2	3	4	5	6
Kartoffelproteinkoncentrat	4,24	4,24	4,24	4,24	4,24	4,23
Afskallet sojaskrå	22,00	22,00	22,00	22,00	22,00	15,11
Hvede (89,5 % ts., 10,5 % råprotein)	44,32	44,23	44,14	44,05	43,96	51,00
Byg (89,5 % ts., 10,5 % råprotein)	20,00	20,00	20,00	20,00	20,00	20,00
Foderkridt	1,79	1,79	1,79	1,79	1,79	1,77
Monocalciumfosfat	1,35	1,35	1,35	1,35	1,35	1,48
Fodersalt	0,39	0,39	0,39	0,39	0,39	0,39
L-Lysin 98,5 %	0,04	0,13	0,22	0,31	0,40	0,60
DL-Methionin 99 %	0,11	0,11	0,11	0,11	0,11	0,10
L-Treonin 98,5 %	0,06	0,06	0,06	0,06	0,06	0,10
L-Tryptofan 15 %	0,36	0,36	0,36	0,36	0,36	0,42
L-Valin 98,5 %	0,01	0,01	0,01	0,01	0,01	0,04
Vitamin- og mineralforblanding	0,26	0,26	0,26	0,26	0,26	0,26
Vegetabilsk fedt (Scanfedt)	3,57	3,57	3,57	3,57	3,57	3,00
Melasse, roe	1,50	1,50	1,50	1,50	1,50	1,50

Appendiks 2

Appendiks 2a. Foderanalyser, gruppe 1 til 3: Analyseret (Ana.) og garanteret/beregnet (Gar.) indhold

Gruppe	1	1	2	2	3	3
-	Ana.	Gar.	Ana.	Gar.	Ana.	Gar.
Råprotein, %	20,8	20,8	21,1	20,8	21,2	20,9
Råfedt, %	5,5	5,8	5,5	5,8	5,4	5,8
Aske, %	5,4	6,6	5,5	6,6	5,5	6,6
Vand, %	10,8	10,2	10,7	10,2	10,7	10,2
EFOS, %	91,1	90,7	91,0	90,7	90,1	90,7
EFOSi, %	84,2	83,7	84,1	83,7	84,1	83,7
FEsv, pr. 100 kg	116,6	116,0	116,7	116,0	116,7	116,0
-	-	-	-	-	-	-
Frit lysin, g/kg tørstof	0,7	0,5	1,3	1,2	2,0	1,9
Alanin, g/kg	8,9	-	9,0	-	9,0	-
Arginin, g/kg	12,8	-	13,0	-	13,1	-
Asparaginsyre, g/kg	20,0	-	20,4	-	20,4	-
Glutaminsyre, g/kg	42,2	-	42,4	-	42,4	-
Glycin, g/kg	8,6	-	9,1	-	9,1	-
Prolin, g/kg	13,4	-	13,6	-	13,6	-
Serin, g/kg	10,5	-	10,6	-	10,6	-
-	-	-	-	-	-	-
Beregnet pr.FEsv:	-	-	-	-	-	-
Calcium,	8,1	8,8	8,1	8,8	8,1	8,8
Ford. fosfor	3,2	3,3	3,3	3,3	3,3	3,3
-	-	-	-	-	-	-
St. ford. Råprotein	153	154	155	155	156	155
St. ford. Lysin	8,3	8,6	9,1	9,2	9,7	9,8

Antal prøver: Foderenheder (og indgående egenskaber dertil) samt mineraler og aminosyrer blev analyseret med 12 prøver pr. foderblanding hos AnalyCen i Fredericia/Lidköping. To samleprøver pr. blanding blev analyseret hos DJF, Ajinomoto Eurolysine, Plantedirektorat og Evonik Degussa, dog blev blandin-gerne fra gruppe 1 og 2 ikke sendt til analyse hos Plantedirektorat og Evonik Degussa.

Appendiks 2b. Foderanalyser, gruppe 4 til 6: Analyseret (Ana.) og garanteret/beregnet (Gar.) indhold

Gruppe	4	4	5	5	6	6
-	Ana.	Gar.	Ana.	Gar.	Ana.	Gar.
Råprotein, %	21,4	21,0	21,6	21,1	19,4	19,2
Råfedt, %	5,4	5,8	5,4	5,8	4,7	5,0
Aske, %	5,5	6,6	5,5	6,6	5,2	6,3
Vand, %	10,7	10,1	10,6	10,1	10,9	9,9
EFOS, %	90,9	90,8	91,2	90,8	90,7	90,3
EFOSi, %	84,4	83,8	84,4	83,8	84,9	84,4
FEsv, pr. 100 kg	116,7	116,0	116,8	115,9	116,5	116,0
-	-	-	-	-	-	-
Frit lysin, g/kg tørstof	2,7	2,6	3,5	3,3	5,2	4,4
Alanin, g/kg	9,0	-	9,0	-	7,9	-
Arginin, g/kg	13,1	-	13,1	-	11,0	-
Aspraginsyre, g/kg	20,6	-	20,5	-	17,2	-
Glutaminsyre, g/kg	42,6	-	42,8	-	38,7	-
Glycin, g/kg	9,1	-	9,1	-	8,1	-
Prolin, g/kg	13,7	-	13,7	-	12,8	-
Serin, g/kg	10,6	-	10,6	-	9,3	-
-	-	-	-	-	-	-
Beregnet pr.FEsv:	-	-	-	-	-	-
Calcium,	8,1	8,8	7,9	8,8	8,2	8,8
Fosfor	3,2	3,3	3,3	3,3	3,3	3,3
-	-	-	-	-	-	-
St. ford. Råprotein	158	156	159	157	143	143
St. ford. Lysin	10,3	10,4	10,9	11	10,9	11

Antal prøver: Foderenheder (og indgående egenskaber dertil) samt mineraler og alle aminosyrer blev analyseret med 12 prøver pr. foderblanding hos AnalyCen i Fredericia/Lidköping. To samleprø-ver pr. blanding blev analyseret hos DJF (tørstof, lysin, methionin, cystin og treonin), Ajinomoto Eurolysine (råpro-tein, tørstof, totalt og frit lysin), Plantedirektorat (FEsv og lysin) og Evonik Degussa (tørstof, råprotein og alle amino-syrer samt frit lysin, methionin, treonin, tryptofan og valin), dog blev blandingerne fra gruppe 1 og 2 ikke sendt til analyse hos Plantedirektorat og Evonik Degussa.

Appendiks 2c. Beregnet indhold af standardiseret fordøjelig aminosyre i procent af lysin

Gruppe	Norm, smågr.	1	2	3	4	5	6
Methionin	32%	40%	37%	35%	33%	31%	27%
Cystin	21%	33%	31%	29%	27%	26%	23%
Met+cyst	53%	73%	68%	64%	60%	56%	50%
Threonin	61%	79%	74%	69%	65%	62%	57%
Tryptofan	22%	-	-	28%	27%	26%	23%
-	-	-	-	-	-	-	-
Isoleucin	58%	83%	78%	73%	69%	66%	56%
Leucin	102%	142%	132%	125%	118%	111%	97%
Histidin	34%	46%	43%	40%	38%	35%	30%
Fenylalanin	57%	93%	87%	82%	77%	73%	63%
Tyrosin	55%	70%	64%	60%	57%	54%	47%
Fenyl+tyrosin	112%	162%	151%	141%	134%	126%	110%
Valin	67%	93%	88%	82%	77%	73%	66%
-	-	-	-	-	-	-	-
Alanin	-	78%	73%	68%	64%	61%	53%
Arginin	-	113%	105%	99%	93%	89%	74%
Asparaginsyre	-	177%	165%	155%	147%	139%	116%
Glutaminsyre	-	372%	343%	322%	303%	289%	262%
Glycin	-	76%	74%	69%	65%	62%	54%
Prolin	-	118%	110%	103%	97%	92%	86%
Serin	-	93%	86%	80%	76%	71%	63%
-	-	-	-	-	-	-	-
ESSENT.AS. / ALLE AS.,	-	44%	44%	45%	45%	45%	45%

Appendiks 3

Appendiks 3. Indekserede produktionsresultater (i forhold til gruppe 3) fra tabel 3

Gruppe:	1	2	3	4	5	6
St. ford. lysin, g pr. FEsv (opnået)	8,3	9,1	9,7	10,3	10,9	10,9
St. ford. råprotein, g pr. FEsv (opnået)	153	155	156	158	159	143
Antal hold	70	73	74	69	69	70
Før mellemvejning, 11 - 19 kg
Foderoptagelse, FEsv/dag, indeks	97	100	100	100	103	103
Daglig tilvækst, gram, indeks	86	95	100	103	106	106
Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst, indeks	110	103	100	97	96	97
ProduktionsVærdi (PV) 11 - 19 kg, indeks	71	90	100	109	114	110
Hele perioden, 11 - 29 kg
Foderoptagelse, FEsv/dag, indeks	96	99	100	99	100	102
Daglig tilvækst, gram, indeks	88	96	100	102	104	104
Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst, indeks	109	103	100	97	96	98

PV og faktisk PV 11 - 29 kg (forskellig foderpris pr. gruppe)
ProduktionsVærdi (PV) pr. gris, indeks	79	93	100	108	109	106
Faktisk (PV) pr. gris, indeks	87	98	100	104	101	100

Appendiks 4

Grafisk præsentation af daglig tilvækst, foderoptagelse og foderudnyttelse pr. gruppe (LSmeans-værdier) – for hele perioden 11 til 29 kg og for perioden før mellemvejning fra 11 til 19 kg

Appendiks 5

Beregnet fordøjeligt aminosyreindhold i gruppe 6 i forhold til behov ved forskellige lysinni-veauer.

St. fordøjeligt	Beregnet indhold i gruppe 6	Behov for fordøjelige aminisyrer pr. FEsv ved forskellige niveauer af lysin
Lysin	10,9	9,4	9,5	9,6	9,7	9,8	9,9	10,0	10,1	10,2
Methionin	3,1	3,0	3,0	3,1	3,1	3,1	3,2	3,2	3,2	3,3
Met.+Cys.	5,5	5,1	5,1	5,2	5,2	5,3	5,3	5,4	5,5	5,5
Treonin	6,2	5,7	5,8	5,9	5,9	6,0	6,0	6,1	6,2	6,2
Tryptofan	2,6	1,8	1,9	1,9	1,9	1,9	1,9	1,9	2,0	2,0
Isoleucin	6,1	5,5	5,5	5,6	5,6	5,7	5,7	5,8	5,9	5,9
Leucin	10,6	9,6	9,7	9,8	9,9	10,0	10,1	10,2	10,3	10,4
Histidin	3,3	3,2	3,2	3,3	3,3	3,3	3,4	3,4	3,4	3,5
Fenylalanin	6,9	5,4	5,4	5,5	5,5	5,6	5,6	5,7	5,8	5,8
Fen.+Tyrosin	12,0	10,4	10,6	10,7	10,8	10,9	11,0	11,1	11,2	11,3
Valin	7,2	6,3	6,4	6,4	6,5	6,6	6,6	6,7	6,8	6,8

Produktionsresultaterne i gruppe 6 svarede til, hvad der kunne forventes ved niveauet 10,2 g standardiseret fordøjeligt lysin pr. FEsv. Hvis normerne er rigtigt estimeret/fastlagt skulle der derfor være behov for de øvrige essentielle aminosyrer svarende til tallene i yderste kolonne til højre i appendiks 5. Amino-syreniveauerne markeret med fed ligger på eller under værdierne i denne kolonne og derfor er det sandsynligt, at et eller flere af disse niveauer været begrænsende for produktiviteten i gruppe 6.

Det beregnede indhold af methionin er ca. 31 % af 10,2 g lysin, hvor anbefalingen i normsættet er minimum 32 %. Det beregnede indhold af histidin er ca. 33 % af 10,2 g lysin, hvor anbefalingen i normsættet er minimum 34 %.

Appendiks 6a

Appendiks 6a. Råvaresammensætning i de optimerede færdigfoderblandinger, anvendt til beregning af Faktisk produktionsværdi

Gruppe	Råvarepris, kr. pr. hkg	1	2	3	4	5	6
Hvede	135	49,9	55,5	53,2	51,4	49,3	33,8
Byg	131	22,2	13,9	13,3	12,9	12,3	33,8
Afskallet sojaskrå	258	14,0	16,0	18,0	20,0	22,0	21,0
Rapskage	193	5,0	5,0	5,0	5,0	5,0	2,0
Sojaproteinkoncentrat	565	2,2	3,1	3,8	3,9	4,5	-
Kartoffelproteinkoncentrat	1.100	-	-	-	-	-	1,7
Palmeolie	575	2,7	2,5	2,6	2,7	2,9	3,4
L-Lysin 98,5 %	1.400	0,39	0,40	0,40	0,42	0,43	0,52
DL-Methionin 99 %	3.200	0,10	0,11	0,12	0,13	0,14	0,10
L-Treonin 98,5 %	1.580	0,12	0,12	0,13	0,13	0,14	0,12
L-Tryptofan 98,5 %	13.730	0,01	0,01	0,01	0,01	0,01	0,02
L-Valin 98,5 %	7.850	0,02	0,01	0,02	0,03	0,03	0,02
Mineraler, vitamin- og mineralforblanding og fytase udgør resten op til 100 %

Appendiks 6b. Priser og indhold af udvalgte næringsstoffer i de optimerede færdigfoderblandinger, anvendt til beregning af Faktisk produktionsværdi

Gruppe	1	2	3	4	5	6
Pris, kr. pr. 100 FEsv	172,01	177,09	183,46	188,30	193,71	190,19
Energikoncentration, FEsv/hkg	112	112	112	112	112	112
Totalt råproteinindhold, g/FEsv	164	175	186	195	205	188
St. ford. råprotein, g/FEsv	124	134	143	150	158	143
St. ford. lysin, g/FEsv	8,3	9,1	9,7	10,3	10,9	10,9
St. ford. methionin, g/FEsv	2,7	2,9	3,1	3,3	3,5	3,1
St. ford. met.+cys, g/FEsv	5,0	5,3	5,6	5,9	6,2	5,5
St. ford. treonin, g/FEsv	5,2	5,6	6,0	6,3	6,7	6,2
St. ford. tryptofan, g/FEsv	1,7	1,8	1,9	2,0	2,2	2,0
St. ford. isoleucin, g/FEsv	4,8	5,3	5,7	6,0	6,4	5,8
St. ford. leucin, g/FEsv	8,7	9,5	10,2	10,7	11,4	10,5
St. ford. histidin, g/FEsv	3,0	3,3	3,5	3,7	3,9	3,5
St. ford. fenylalanin, g/FEsv	5,4	5,9	6,3	6,7	7,1	6,7
St. ford. fen.+tyrosin, g/FEsv	9,4	10,2	11,0	11,6	12,4	11,7
St. ford. valin, g/FEsv	5,7	6,1	6,6	7,0	7,4	6,8

Lysinbehov til smågrise