Reduktion af kapaciteten på et gulvudsugningsanlæg fra 54 til 16 m3/t pr. stiplads medførte en markant reduktion af ammoniak- og lugtemission. Koncentration af ammoniak og lugt i staldrummet var upåvirket af gulvudsugningens kapacitet.

I sommer- og efterårsperioden 2009 blev der i en slagtesvinestald med linespilsanlæg gennemført en afprøvning for at afklare effekten af forskellig gulvudsugningskapacitet på koncentration og emission af ammoniak og lugt. I kontrolsektionen blev der tilstræbt en gulvudsugningskapacitet på 60 m³/t pr. stiplads mod 15 m³/t pr. stiplads i forsøgssektionen ud af en samlet ventilationskapacitet på knap 100 m³/t pr. stiplads. Ventilationsanlæggene var opbygget således, at de prioriterede ventilation via gulvudsugning før loftudsugning.

I afprøvningsperioden var der som gennemsnit en ventilationsydelse via gulvudsugning i kontrol- og forsøgssektion på henholdsvis 54 og 16 m³/t stiplads. Årsagen til den lavere ydelse end de ønskede 60 m³/t pr. stiplads i kontrolsektionen skyldtes, at gulvudsugningens ydelse blev reduceret i efterårsperioden, for at den ønskede staldtemperatur kunne opretholdes.

Afprøvningen viste, at hverken koncentration af ammoniak eller lugt i staldrummet blev påvirket af en reduktion af gulvudsugningskapaciteten fra 54 til 16 m³/t pr. stiplads. Det kan derfor konkluderes, at en gulvudsugningsydelse på kun 16 m³/t pr. stiplads også giver en meget effektiv gulvudsugning i den pågældende staldtype. Den højere ydelse på 54 m³/t pr. stiplads resulterede i 23 % lavere koncentration af ammoniak fra gulvudsugningen i kontrolstalden end i forsøgsstalden (P<0,001). Der blev ikke fundet statistisk sikre forskelle med hensyn til koncentration af lugt fra gulvudsugning.

Ventilationsydelsen på gulvudsugningen havde en markant effekt på både emission af ammoniak og lugt. Ved at reducere ydelsen fra 54 til 16 m³/t pr. stiplads blev ammoniakemissionen halveret fra 138 g NH₃-N/t til 69 g NH₃-N/t pr. sektion (P<0,001). Emissionen af lugt blev ligeledes næsten halveret fra 269 til 150 OU_E/s pr. 1000 kg dyr (P<0,001).

Afprøvningen har således vist, at en reduktion af gulvudsugningskapaciteten fra 54 til 16 m³/t pr. stiplads i den aktuelle staldtype ikke forringer arbejdsmiljøet i stalden, men det giver til gengæld en markant reduktion af ammoniak- og lugtemission. Selv ved en gulvudsugningsydelse på kun 16 m³/t pr. stiplads, var hovedparten af både ammoniak- og lugtemissionen fortsat samlet i gulvudsugningen, henholdsvis 70 og 61 %. Hvis gulvudsugningen tilsluttes en effektiv luftrenser, er der således potentiale for at opnå en stor reduktion af ammoniak og lugtreduktion ved blot at rense en lille del af afgangsluften.

Projektet har fået tilskud fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri under Innovationsloven. Projektet har journal nr.: 3412-07-02059 og 3663-D-09-00351. Projekt ID: 0809/62.

Logo med Støttet af Fødevareministeriet og EU

Baggrund

En tidligere gennemført afprøvning i en nyudviklet kildeseparationsstald med gulvudsugning fra Perstrup Betonindustri A/S viste, at gulvudsugning effektivt kunne reducere ammoniakkoncentration i staldrummet også i vinterperioden ved lavt ventilationsbehov [1]. Disse resultater viste, at hovedparten af ammoniakemissionen kunne samles i en lille luftmængde, der forlader stalden via gulvudsugning, har efterfølgende sat gang i udvikling af et koncept, hvor gulvudsugning kombineres med luftrensning, med henblik på at mindske omkostningerne til luftrensning. I denne kombination er det vigtigt med en meget effektiv gulvudsugning forstået på den måde, at hovedparten af ammoniak og lugt skal samles i så lille del af den samlede ventilationskapacitet som muligt. Den oprindelige afprøvning af kildeseparationsstalden viste, at selvom gulvudsugningen havde en kapacitet på ca. 60 m³/t pr. stiplads, var den også meget effektiv i vinterperioden ved en gulvudsugningskapacitet på ca. 15 m³/t pr. stiplads.

Formålet var derfor at undersøge effekten på ammoniak- og lugtkoncentration samt ammoniak- og lugtemission af en gulvudsugningskapacitet på hhv. ca. 60 og 15 m³/t pr. stiplads.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført i en slagtesvinestald med 768 stipladser fordelt på to sektioner. Stierne målte 4,8 m x 2,4 m, heraf var der 3,2 m fast gulv og 1,6 m spaltegulv med en spalteåbning på 20 mm. Slagtesvinene blev fodret med tørfoder ad lib fra rørfoderautomater. Gødningssystemet var indrettet som et kildeseparationssystem med afdræning af ajlefraktionen og et linespilsanlæg, der skrabede kanalbunden tre gange dagligt, se figur 1 i appendiks A. Kildeseparationssystemet er afrapporteret i en tidligere meddelelse [1].

Stalden havde undertryksventilation med diffust luftindtag via loftsarealet, samt supplerende luftindtag i sommerperioden i form af loftsventiler. De to udsugningsskorstene fra gulvudsugningskanalen var af typen Skov ECT 632-6, mens loftudsugningen var en Skov DA 600-3 [2]. Ventilationsanlæggets forventede maks. kapacitet var således ca. 38.000 m³/time med givne ventilatorer og et forventet undertryk på 10 Pa.

Sektion 1 blev valgt til kontrolstald med en gulvudsugningskapacitet på op til 60 m³/t pr. stiplads, mens sektion 2 blev valgt til forsøgsstald med en ydelse på gulvudsugningen på ca. 15 m³/t pr. stiplads. Da kapaciteten af gulvudsugningen for sektion 2 blev betydeligt reduceret, blev der opsat to supplerende ventilationsudsugninger i staldrummet, så den totale ventilationskapacitet var ens for de to sektioner. Ventilatorerne blev placeret i hver sin ende med ca. 7 m til gavl, som havde det været almindelige loftudsugninger, se figur 2, 5 og 6 i appendiks A. Der blev ført rør hen til ventilatorerne gennem to vinduer. Rørføringen til den ene ventilator kunne placeres direkte ind af vinduet og vinkelret på væggen. Rørføringen til den anden ventilator kunne ikke placeres ud for et tilsvarende vindue grundet udvendige fodersiloer. Derfor blev der anvendt et vindue midt i stalden, hvorfra et ventilationsrør blev placeret med en bøjning. Grundet denne bøjning var ydelsen af ventilatoren lavere end ventilatoren uden bøjning ca. 8.800 mod 9.500 m³/t uden den ekstra bøjning.

Grisene blev indsat, så der var ensartet belægning mht. antal og vægt i de to staldafsnit. Grisenes vægt ved de foretagne målinger blev beregnet ud fra grisenes indsættelses- og afgangsvægt.

Registreringer

De primære registreringsparametre var ammoniak- og lugtkoncentration samt ventilationsydelse, antal og vægt af grise. Sekundære registreringsparametre var svineri, kuldioxid, temperatur ude og inde. I det følgende er der givet en uddybning af registreringsprocedurer.

Lugt

På fire måledage pr. hold slagtesvin blev der foretaget dobbeltbestemmelse af lugtkoncentration i afkastene fra både gulvudsugning og staldrum i kontrol- og kildeseparationsstald. Luftprøven blev opsamlet via en TeflonTM slange, der var monteret til en 30 liter Nalophan pose. Den enkelte pose lå i en tæt lukket kasse. Der blev i kassen dannet et vakuum ved hjælp af en pumpe, hvorved posen blev fyldt med luft fra hhv. gulvudsugningskanal og staldrum.

Prøverne blev udtaget i henhold til Dansk Standard [3]. Heri angives ikke, hvor hurtigt luftprøverne skal opsamles, men det blev valgt at fylde poserne med 1,0 liter pr. minut, hvorved poserne blev fyldt over ca. 30 min. På hver måledag blev der opsamlet to luftprøver pr. målepunkt i perioden kl. 11.00 til 14.00. Prøverne blev analyseret den efterfølgende dag på Teknologisk Instituts Lugtlaboratorium i Roskilde.

I forbindelse med hver udtagning af en lugtprøve blev følgende supplerende registreringer foretaget:

Dato og klokkeslæt for start og slut for udtagning af prøve
Luftydelse målt med en målevinge af typen Fancom AT(M) unit 80 og logget hvert 5. minut med VE PClog-program, se figur 5, 6, 7 og 8 i appendiks A
Antal og vægt af svinene i hver sektion
Kuldioxidkoncentration med sporgasrør af fabrikatet Kitagawa type 126SF
Temperatur ude og inde målt med TSI VelociCalc 8347 ved henholdsvis start og slut for udtagning af prøve
Ude- og staldtemperaturer blev desuden målt med VE-10 sensorer og logget hvert 5. minut med VE PClog-program

Ammoniak

Ammoniakkoncentrationen (ppm) i staldluften og gulvudsugningsluften blev målt ved hjælp af sporgasrør af mærket Kitagawa 105SD. Ammoniak blev målt hver gang der blev foretaget lugtmålinger.

Svineri

Ved hver måledag blev der registreret svineri i alle stierne i både kontrol- og forsøgsgruppen. Ved registrering af svineri blev stien opdelt i 9 felter. Tre felter på tværs af lejeområdet indgik som det primære parameter, som skulle udtrykke graden af svineri, se appendiks C.

Statistik og beregninger

Lugtemissionen pr. 1.000 kg dyr blev beregnet ud fra den målte lugtkoncentration, ventilationsydelse samt gennemsnitlig vægt og antallet af grise i staldsektionen ved følgende formel:

OU_E/s pr. 1000 kg gris = (L×Q×1000)/ (W×N×3600)

Hvor:
   L: Lugtkoncentration, OU_E/m³
   Q: Luftydelse, m³/time
W: Gennemsnitsvægt pr. gris på måledagen, kg
   N: Antal grise pr. sektion, stk.

De målte lugtkoncentrationer var logaritmisk fordelt, og derfor blev lugtdata logaritmetransformeret, inden de indgik i den statistiske analyse. De logaritmetransformerede lugtkoncentrationer og lugtemissioner i de to staldrum og i gødningskanaler blev analyseret i en variansanalyse med proceduren MIXED i SAS under hensyntagen til gentagne målinger pr. dag. I den statistiske model indgik gruppe og hold som klassevariabel, mens dato for udtagning af prøver indgik som tilfældig variabel.

Ammoniakemissionen blev beregnet ud fra ammoniakkoncentrationen og luftydelsen ved hjælp af nedenstående formel.

g NH³-N/time = (M×P ×V×Q)/(R×T ×1000)

Hvor:
   M: Molvægt for N, g/mol
   P: Tryk i atmosfære, 1 atm
   V: Koncentration, ppm = ml/m³
   Q: Luftydelse, m³/time
   R: Gaskonstanten, 0,0821 l∙atm/(mol∙K)
   T: Temperaturen i Kelvin, 293 K

Ammoniakkoncentrationer og -emissioner i kontrol- og forsøgsstald blev analyseret i en variansanalyse med proceduren MIXED i SAS under hensyn til gentagne målinger pr. dag.

Graden af svineri i forsøgs- og kontrolstierne blev analyseret i en variansanalyse med proceduren MIXED i SAS med vægten af grisene som kovariat. Antallet af behandlingskrævende stier, samt grisenes renhed i henholdsvis forsøgs- og kontrolsektionerne blev analyseret i en logistisk regressionsanalyse med proceduren GENMOD i SAS med vægten af grisene som kovariat.

Resultater og diskussion

De foretagne registreringer af produktion og staldklima samt koncentration og emission af ammoniak og lugt er dels grafisk afbildet i appendiks B, dels gengivet i tabel 1.

Luftydelse

Ventilationsanlægget havde en forventet maks. kapacitet på ca. 38.000 m³/t. Som det fremgår af figur 3 i appendiks B, så blev der målt en maks. ydelse på ventilationsanlægget, der var lidt lavere på henholdsvis 35.400 m3/t i kontrolsektionen og 34.800 m³/t i forsøgssektionen. Den lidt lavere ydelse end forventet kan skyldes tilsmudsning af ventilatorer eller højere tryktab end forventet, eventuelt pga. af de monterede målevinger.

Maks. kapaciteten på gulvudsugningen i kontrolsektionen blev målt til 23.500 m³/t, hvilket svarer til en kapacitet på 61 m³/t pr. stiplads ved 384 stipladser. Ved det første hold i sommerperioden var der maks. luftydelse på gulvudsugningen i hele perioden, mens ydelsen i den køligere efterårsperiode var reduceret. Som gennemsnit for de 8 måledage var der en ventilationsydelse på 54 m³/t pr. stiplads.

På grund af den beskedne ydelse på gulvudsugningen i forsøgssektionen, var der maks. luftydelse fra gulvudsugningen i hele perioden. For de 8 måledage var der således en gennemsnitligt ventilationsydelse på 6.080 m³/t pr. sektion, hvilket svarede til en kapacitet på 16 m³/t pr. stiplads ved 384 stipladser.

Kuldioxid

Koncentrationen af kuldioxid var højere i gulvudsugningskanalen end i staldrummet, vurderet på dels de gennemsnitlige koncentrationer i tabel 1, dels den grafiske fremstilling i figur 8 i appendiks B. Antages det, at kuldioxid er en direkte følge af grisenes stofskifte og dermed følger grisenes produktion af varme, så kan dette resultat tolkes således, at gulvudsugningen forøger ventilationseffektiviteten mht. fjernelse af grisenes varmeproduktion i stien.

Ammoniakkoncentration

I tabel 1 er der angivet et gennemsnit af de målte ammoniakkoncentrationer. Der var ingen statistisk forskel i ammoniakkoncentration i staldrummet mellem kontrol- og forsøgssektion. Til gengæld var der både i kontrol- og forsøgssektion en meget sikker forskel mellem koncentration i loft- og gulvudsugningen (p<0,001). Generelt var der en lav ammoniakkoncentration i staldrummet med et gennemsnitligt niveau på 1,5 ppm. Det gennemsnitlige niveau dækker dog over, at niveauet var højere for hold 1 i sommerperioden sammenlignet med hold 2 i efterårsperioden, som det fremgår figur 6 i appendiks B. I sommerperioden lå ammoniakkoncentrationen på 2,1 ppm i begge sektioner, mens den lå på henholdsvis 0,7 og 0,8 ppm i kontrol- og forsøgssektionen. Årsagen til det højere niveau tillægges højere grad af svineri i sommerperioden end i efterårsperioden.

Der blev fundet en statistisk sikker forskel mellem kontrol- og forsøgssektion ved sammenligning af koncentration af ammoniak i gulvudsugningerne. I kontrolsektionen var den gennemsnitlige koncentration på 10,5 ppm, og lavere end i forsøgssektionen, hvor den gennemsnitlige koncentration var 13,7 ppm (p<0,001), hvilket tilskrives forskellen i ventilationsydelsen.

Ammoniakemission

En reduceret ydelse på gulvudsugning på 16 m³/t pr. stiplads frem for 54 m³/t medførte en markant lavere ammoniakemission. I forsøgsstalden blev der kun udledt 69 g NH³-N/t mod 138 g NH³-N/t fra kontrolstalden (p<0,001). Hovedparten af den samlede ammoniakemission skete via afgangsluften fra gulvudsugningen. I forsøgsstalden var det 70 % af den samlede emission, og i kontrolstalden var det 94 %. Når andelen af ammoniakemissionen i gulvudsugningen i kontrolstalden bliver så høj, skyldes det til en vis grad den ekstra høje ammoniakemission pga. høj kapacitet på gulvudsugningen.

En høj ydelse på gulvudsugningen øger således ammoniakfordampningen markant. Det skal dog bemærkes, at der er tale om punktmålinger af ammoniakemissionen, og de målte emissioner kan således ikke bruges til at beregne en præcis emission for hele perioden.

Der var også en væsentlig forskel i emissionen mellem det første hold i sommerperioden og det andet hold i efterårsperioden. Ved sommermålingerne var ammoniakemissionen i gennemsnit 175 g NH³-N/t fra kontrolsektionen mod 81 g NH³-N/t fra forsøgssektionen. I efterårsperioden blev der kun udledt 100 g NH³-N/t fra kontrolsektionen og 69 g NH³-N/t fra forsøgssektionen.

Det kan således konkluderes, at en reduceret ydelse på gulvudsugning kan mindske den aktuelle staldtypes udledning af ammoniak effektivt ved en gulvudsugningsydelse på kun 16 m³/t pr. stiplads frem for 54 m³/t pr. stiplads under spaltegulvet.

Lugtkoncentration

Der var ingen statistisk sikker forskel i lugtkoncentration i staldrummet mellem kontrol- og forsøgssektion. Til gengæld var der både i kontrol- og forsøgssektion en meget sikker forskel mellem koncentration i loft- og gulvudsugningen (p<0,001). Lugtkoncentration var således henholdsvis en faktor 4,5 og 5,6 højere i gulvudsugningen end loftudsugningen. Disse målinger viser, at en lille kapacitet på gulvudsugningen i forsøgssektionen sikrer, at der ikke kommer luft op fra gødningskanalen. Der blev ikke fundet en statistisk sikker forskel mellem kontrol- og forsøgssektion ved sammenligning af koncentration af lugt i gulvudsugningerne.

Tabel 1. Koncentration og emission af ammoniak og lugt for to hold slagtesvin

Produktion	Sektion 1	Sektion 2	Signifikans
	60 m³/t pr. stiplads	15 m³/t pr. stiplads
Antal hold	2	2	-
Antal måledage	8	8	-
Antal grise	377	373	-
Gennemsnitsvægt, kg	67,7	67,8	-
Staldklima
Udetemperatur, °C	14,4	14,4	-
Staldtemperatur, °C	19,0	18,9	-
Temperatur gulvudsugning, °C	19,2	19,2	-
Ventilation staldrum, m³/time	8.600	23.600	-
Ventilation gulvuds., m³/time	20.800	6.100	-
Kuldioxidkoncentration stald, ppm	930	960	-
Kuldioxidkoncentration gulvudsugning, ppm	1.100	1.070	-
Ammoniak
Antal målinger	64	64	-
Koncentration staldrum, ppm	1,5	1,4	NS
- 95 % konfidensinterval	(0,6-2,4)	(0,5-2,3)	-
Koncentration gulvudsugning, ppm	10,5	13,7	P<0,001
- 95 % konfidensinterval	(9,6-11,4)	(12,7-14,6)	-
Ammoniakemission loft g NH₃-N/t	8,4	20,6	P=0,0760
- 95 % konfidensinterval	(0-18)	(11-30)	-
Ammoniakemission gulv g NH₃-N/t	129	49	P<0,001
- 95 % Konfidensinterval	(119-139)	(39-59)	-
Ammoniakemision total g NH₃-N/t	138	69	P<0,001
- 95 % Konfidensinterval	(124-151)	(56-83)	-
Lugt
Antal målinger	64	64	-
Koncentration staldrum, OU_E/m³	240	230	NS
- 95 % konfidensinterval	(170-330)	(170-320)	-
Koncentration gulvuds., OU_E/m³	1090	1290	NS
- 95 % konfidensinterval	(800-1500)	(940-1760)	-
Emission loft, OU_E/s pr. 1000 kg	27	58	P<0,001
- 95 % Konfidensinterval	(19-38)	(42-80)	-
Emission gulv, OU_E/s pr. 1000 kg	249	87	P<0,001
- 95 % Konfidensinterval	(182-341)	(63-120)	-
Emission total, OU_E/s pr. 1000 kg	269	150	P<0,001
- 95 % Konfidensinterval	(201-359)	(112-200)	-

En reduceret ydelse på gulvudsugning på 16 m³/t pr. stiplads frem for 54 m³/t pr. stiplads medførte en markant lavere lugtemission. I forsøgsstalden blev der kun udledt 150 mod 269 OU_E/s pr. 1000 kg dyr i kontrolstalden (P<0,001). Hovedparten af den samlede lugtemission skete via afgangsluften fra gulvudsugningen. I forsøgsstalden var det 61 % af den samlede emission, og i kontrolstalden var det 90 % af den samlede emission. Når andelen af lugtemissionen i gulvudsugningen i kontrolstalden bliver så høj, skyldes det til en vis grad den ekstra høje lugtemission pga. høj kapacitet på gulvudsugningen.

Det kan således konkluderes, at udledning af lugt kan reduceres markant ved at reducere kapaciteten på gulvudsugningen til blot 16 m³/t pr. stiplads. Det opnås samtidig med, at hovedparten af samlede lugtemission fortsat er samlet i afkastet fra gulvudsugningen.

Vurdering af stifunktion

Den samlede vurdering af 384 vurderinger af stifunktion fremgår af tabel 2. Generelt var der i besætningen en god stifunktion og lav grad af svineri, hvis niveauet sammenlignes med det tilsvarende niveau registreret i 9 andre besætninger [4]. Den statistiske analyse viste, at der var en tendens til mere svineri på det fast gulv i kontrolsektion sammenlignet med forsøgssektion (p=0,07), men der var en statistisk sikker forskel i behandlingskrævende svineri. Da graden af svineri generelt var lavt, betragtes denne forskel ikke at have en nævneværdig stor betydning.

Den statistiske analyse viste ligeledes, at der var en statistisk sikker holdeffekt, hvor hold 1 i sommerperioden havde væsentlig mere svineri end hold 2 i efterårsperioden (p<0,001). Samlet for de to grupper udgjorde svineri på det fast gulv 12 % ved hold 1 mod kun 1,0 % ved hold 2.

Tabel 2. Svineri på det faste gulv, behov for manuel rengøring samt søle i lejeareal

Gruppe	Kontrol	Forsøg	Signifikans
Svineri på det faste gulv, gns., %	9,4	3,7	P=0,07
Stier med behov for rengøring, %	7,3	3,2	P<0,05
Observationer med søle i et felt i lejet, %	0,5	0,0	-
Observationer med søle i to felter i lejet, %	0,5	0,0	-
Observationer med søle i alle tre felter i lejet, %	0,5	0,0	-

Konklusion

Afprøvningen viste, at koncentrationen af ammoniak eller lugt i staldrummet var ens for de to staldsektioner med en gennemsnitlig gulvudsugningsydelse på henholdsvis 54 til 16 m³/t pr. stiplads. Det kan derfor konkluderes, at en gulvudsugningsydelse på kun 16 m³/t pr. stiplads også giver en meget effektiv gulvudsugning i den pågældende staldtype.

Ventilationsydelsen på gulvudsugningen havde til gengæld en markant effekt på både emission af ammoniak og lugt. Ved at den del af luften som blev udsuget via gulvudsugning blev reduceret fra 54 til 16 m³/t pr. stiplads, blev ammoniakemissionen halveret fra 138 g NH₃-N/t til 69 g NH₃-N/t pr. sektion (P<0,001). Emissionen af lugt blev ligeledes næsten halveret fra 269 til 150 OU_E/s pr. 1000 kg dyr (P<0,001).

Afprøvningen har således vist, at en reduktion af gulvudsugningskapaciteten fra 54 til 16 m³/t pr. stiplads i den aktuelle staldtype ikke forringer arbejdsmiljøet i stalden, men det giver til gengæld en markant reduktion af ammoniak- og lugtemission. Selv ved en gulvudsugningsydelse på kun 16 m³/t pr. stiplads, så var hovedparten af både ammoniak- og lugtemissionen fortsat samlet i gulvudsugningen, henholdsvis 70 og 61 %. Hvis gulvudsugningen tilsluttes en effektiv luftrenser, er der således potentiale for at opnå en stor reduktion af ammoniak- og lugtemission, ved blot at rense en lille del af afgangsluften.

Referencer

[1]	Pedersen, P., 2008: Kildeseparationsstald med gulvudsugning. Meddelelse nr. 824. Videncenter for Svineproduktion
[2]	DJF, Forskningscenter Bygholm 1997: Prøverapport nr. 911. Skov Udsugningsenheder DA 600. Type ECT 632-6, ECT632-8, DA 600-1, DA 600-2 og DA 600-3
[3]	Dansk Standard: (2003): Luftundersøgelse – Bestemmelse af lugtkoncentration ved brug af dynamisk olfaktometri. DS/EN 13725:2003.
[4]	Pedersen, P., 2010: Fast gulv er ikke driftsikkert for alle svineproducenter. Notat nr. 1016. Videncenter for Svineproduktion

Deltagere
Teknikere Thomas Lund Sørensen og statistiker Mai Britt Friis-Nielsen, Videncenter for Svineproduktion
Afprøvning nr.: 1045 Gulvudsugning

Appendiks A

Indretning af stald- og gødningssystem

Figur 1. Principskitse af kildeseparationsstald. Billed nr. 1420

Figur 2. Her ses sektionen hvor der ventileres op til 16 m³/t pr. stiplads i gulvudsugningen. For at opnå fuld
kapacitet på ventilationsanlægget blev der opsat to ekstra ventilatorer, der fungerede som loftventilatorer.
De to ventilatorer gik ud gennem to vinduer. Billed nr. 2419

Figur 3. Kontrolstald med to gulvudsugninger og en loftudsugning. Billed nr. 2418

Figur 4. Stierne var indrettet med to tredjedel fast gulv og en tredjedel spaltegulv Billed nr. 1408

Figur 5. Placeringen af de to ekstra ventilatorer, der blev placeret med sugepunkt som havde været almindelige
loftsventilatorer, der gik op gennem loftet. Billed nr. 2421

Figur 6. Bemærk at ventilatoren længst væk går lige ind i stalden, mens der var sat en bøjning på røret i
vinduet i ventilationsrøret tættest på. Billed nr. 2420

Figur 7. Under den ene af de to gulvudsugningsskorsten var der opsat en Ø800 målevinge til måling af
luftydelsen. Billed nr. 1396, 1397 og 1406

Figur 8. Under loftudsugning var der opsat en Ø800 målevinge. Billed nr. 1404 og 1407

Figur 9 Efter udtagning af lugtprøve blev en 30 liters pose sendt til analyse på lugtlaboratorium, hvor
luftprøven blev analyseret ved hjælp olfaktometeret Ecoma T0 8. Billed nr. 2417

Figur 10. Måling af ammoniak- og kuldioxidkoncentration blev foretaget med sporgasrør af fabrikatet
Kitagawa. Ammoniakmåling ved sporgasrør sker ved en kemisk reaktion. I det viste ammoniakrør Kitagawa
105SD var det en reaktion af ammoniak med fosforsyre. Detektionsgrænsen var på 0,2 ppm for ammoniakrøret.
Billed nr. 0181

Appendiks B

Ammoniak- og lugtmålinger

Figur 1. Slagtesvinenes gennemsnitsvægt på de 8 måledage med måling af lugtkoncentration

Figur 2. Stald- og udetemperatur blev målt kontinuerligt. De angivne målinger i denne figur er de målte
temperaturer i forbindelse med de 8 måledage. Af oversigtsmæssige årsager blev de enkelte målepunkter
forbundet på trods af, at der var tale om punktmålinger. De to hold slagtesvin blev dog adskilt

Figur 3. Ventilationsanlægget ydelse på de 8 måledage med måling af lugtkoncentration – der blev målt to
gange pr. måledag. Af oversigtsmæssige årsager blev de enkelte målepunkter forbundet på trods af, at der
var tale om punktmålinger. De to hold slagtesvin blev dog adskilt

Figur 4. Målinger af lugtkoncentration: 8 måledage med dobbeltbestemmelse i fire målepunkter. Af oversigts-
mæssige årsager blev de enkelte målepunkter forbundet på trods af, at der var tale om punktmålinger.
De to hold slagtesvin blev dog adskilt

Figur 5. Emission af lugt på de 8 måledage med måling af lugtkoncentration med to målinger pr. målepunkt.
Af oversigtsmæssige årsager blev de enkelte målepunkter forbundet på trods af, at der var tale om punktmålinger.
De to hold slagtesvin blev dog adskiltdescription

Figur 6. Ammoniakkoncentration fra staldrum og gulvudsugningskanal på de 8 måledage med to målinger
pr. målepunkt. Af oversigtsmæssige årsager blev de enkelte målepunkter forbundet på trods af, at der var
tale om punktmålinger. De to hold slagtesvin blev dog adskilt

Figur 7. Ammoniakemission fra staldrum og gulvudsugningskanal samt samlet på de 8 måledage med to
målinger pr. målepunkt. Af oversigtsmæssige årsager blev de enkelte målepunkter forbundet på trods af,
at der var tale om punktmålinger. De to hold slagtesvin blev dog adskilt

Figur 8. Kuldioxidkoncentration målt på de 8 måledage med to målinger pr. målepunkt. Af oversigtsmæssige
årsager blev de enkelte målepunkter forbundet på trods af, at der var tale om punktmålinger. De to hold
slagtesvin blev dog adskilt

Appendiks C

Vurderingen af stifunktion er fokus rettet på den tredjedel af stien, hvor lejearealet er placeret. Svineri er blevet registreret ud fra følgende skema, se figur 1:

Figur 1. Registrering og opgørelse af svineri i grisenes lejeareal

Graden af svineri i hvert felt blev vurderet på en skala 1 – 6. Denne skalaopdeling blev af hensyn til dataopgørelsen ændret til 0 til 100 % svineri, så et tørt felt med kode 1 var 0 % svineri og et felt med gødning og søle i hele feltet var 100 % svineri. Den øvrige sammenhæng mellem graden af svineri og procentværdien fremgår at tabel 1. Samtidig blev antal grise i stien, den vurderede gennemsnitlige vægt, samt grisenes renhed på en skala fra 1 til 4 registreret.

Tabel 1. Procentuel opgørelse af svineri

	Kode	Svineri i %
Feltet tørt	1	0
Feltet fugtigt	2	12,5
Svineri i op til ¼ af feltet	3	12,5
Svineri i op til ½ af feltet	4	37,5
Svineri i op til ¾ af feltet	5	62,5
Søle	6	100

Behov for manuel rengøring

Behovet for manuel rengøring af det faste gulv blev vurderet med baggrund i modellen vist i figur 2. Var der i to af de tre felter i lejet svineri i mere end henholdsvis ½ delen og ¼ del af et felt, så blev omfanget af svineri betragtet som handlingskrævende, hvor manuel rengøring var nødvendig.

Søle

Omfanget af søle blev opgjort i procent af de samlede observationer fra de tre felter på det faste gulv.

Figur 2: Vurdering af behovet for manuel rengøring (handlingskrævende)

Gulvudsugningskapacitet på 60 kontra 15 m3/time pr. stiplads i en slagtesvinestald