Tilsætning af Fresta® F Plus til slagtesvinefoder gav ikke nogen sikker forskel i ammoniakfordampningen mellem forsøgs- og kontrolgruppen. Der blev heller ikke fundet forskel på gyllens pH.

Sammendrag

Fresta^® F Plus’ effekt på ammoniakemissionen fra slagtesvinestalde er afprøvet i samarbejde med det østrigske firma DELACON Biotechnik GmBH, som producerer produktet. Tilsætning af 150 mg Fresta^® F Plus pr. kg foder gav ikke nogen statistisk sikker forskel i ammoniakemissionen mellem forsøgs- og kontrolsektionerne. Ligeledes blev der heller ikke fundet statistisk sikker forskel på gyllens pH.

Fresta^® F Plus består af saponiner og æteriske olier, og skulle hæmme ureaseaktiviteten i gylle. Derved skulle omdannelsen af urinens urea til ammonium- og carbonationer blive nedsat og gyllens pH-værdi og indhold af ammonium dermed blive lavere, hvilket skulle reducere ammoniakfordampningen fra stalden.

Fresta^® F Plus skulle endvidere forbedre fordøjeligheden af foderet og dermed give en produktivitetsfremgang. Denne afprøvning var dog ikke designet til at eftervise en eventuel produktivitetsfremgang.

Afprøvningen blev foretaget i seks ens staldsektioner med hver 32 stipladser til slagtesvin. Hver staldsektion var opdelt i to stier. Tre sektioner indgik som forsøgssektioner og tre som kontrolsektioner. Der indgik således i alt 192 grise i afprøvningen.

Projektet er delvist finansieret af DELACON Biotechnik GmBH, og har fået støtte fra svineafgiftsfonden samt fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har projekt ID: DSP 0910/64, samt journalnr. 3663-D09-00365.

Baggrund

DELACON Biotechnik GmbH er et østrigsk firma, der bl.a. producerer tilsætningsstoffer til foder, der forbedrer dyrenes produktivitet eller reducerer deres miljøbelastning. Produktet Fresta^® F Plus består af æteriske olier og saponiner, som dels skulle sikre en højere fordøjelighed af foderet og dels hæmme effekten af urease i gyllen.

Der er lavet flere undersøgelser på det lignende produkt Aromex^® Solid fra samme firma. I en spansk undersøgelse [1] fandt man en signifikant højere fordøjelighed på 3 pct. af både energi og protein. Andre undersøgelser, bl.a. en undersøgelse foretaget af Den rullende Afprøvning [2], viste en tendens til forbedrede produktionsresultater. Aromex^® Solid og Fresta^® F Plus indeholder efter firmaets oplysninger sammenlignelige virksomme stoffer.

Effekten af Aromex^® ME Plus, som ligeledes ifølge firmaet indeholder stoffer med samme effekt som Fresta^® F Plus, på ammoniakkoncentrationen i staldrummet er tidligere undersøgt i et østrigsk forsøg [3]. I denne undersøgelse fandt man en markant reduktion af ammoniakkoncentrationen på 38 pct. hen over vækstperioden. Koncentrationen blev målt kontinuerligt og viste en meget ensartet reduktion hen over hele vækstperioden. Ammoniakkoncentrationerne blev i denne undersøgelse målt inde i stierne og ikke ved udsugningen, og ammoniakemissionen blev ikke målt. Hvis den målte reduktion af ammoniakkoncentrationen kan eftervises på ammoniakemissionen, kunne det være økonomisk interessant at tilsætte Aromex^® ME Plus til slagtesvinefoder for at reducere ammoniakemissionen.

Formålet med nærværende afprøvning var at teste effekten af produktet Fresta^® F Plus fra firmaet DELACON Biotechnik GmBH på ammoniakemissionen under danske produktionsforhold. Fresta^® F Plus og Aromex^® ME Plus indeholder sammenlignelige virksomme stoffer, men Fresta^® F Plus er et mindre koncentreret produkt og der skal derfor doseres 50 pct. mere Fresta^® F Plus til foderet end der blev i den østrigske undersøgelse [3]. Afprøvningen var ikke designet til at eftervise en eventuel produktivitetsfremgang.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført i seks identiske staldsektioner på Videncenter for Svineproduktions forsøgsstation Grønhøj. Detaljer om staldudformningen fremgår af appendiks 1.

I afprøvningen indgik to grupper: én kontrol- og én forsøgsgruppe. Der blev udført tre gentagelser (hold) og et hold bestod af én kontrolsektion og én forsøgssektion. De tre hold blev sat i forsøg samtidigt og afprøvningen blev foretaget i perioden fra december til februar.

Ved opstart blev der i hver staldsektion indsat 32 grise fordelt i to stier og opdelt i so- og galtgrise. Der blev således i alt indsat 192 grise i afprøvningen. De seks staldsektioner blev opdelt i de tre hold á to staldsektioner og behandlingerne blev randomiseret imellem de to sektioner indenfor holdet. Grisene blev ved indsættelse fordelt således, at grisene i et hold størrelsesmæssigt var så ens som muligt i de to staldsektioner. Grisene havde fri adgang til foder og vand.

Foderet var optimeret efter den gældende danske norm for slagtesvin i vægtintervallet 30-105 kg [4]. Foderet til forsøgsgruppen blev tilsat 150 mg Fresta^® F Plus pr. kg foder. Fresta^® F Plus blev tilsat foderet via en premix bestående af 62,5 % hvedeklid, 30 % foderkridt og 7,5 % Fresta^® F Plus. Der blev iblandet 2 kg premix pr. ton foder.

Foderet var baseret på hvede, byg, sojaskrå og rapskage og var varmebehandlet (min. 81°C) samt pelleteret. Foderet blev produceret på Danish Agros fabrik i Janderup. Der blev produceret foder til hele vækstperioden på én gang. Foderet blev produceret samme dag og forsøgsfoderet blev produceret sidst for at undgå risikoen for et evt. overslæb af Fresta^® F Plus til kontrolfoderet.

I staldsektionerne blev foderet tildelt pneumatisk i samme rørstreng (foderanlæg fra firmaet Schauer). Dette foderanlæg blæser foderstrengen tom imellem hver foderportion og risikoen for krydskontaminering af foder imellem staldsektionerne er derfor lille.

Foderets råvaresammensætning og analyserede indhold af næringsstoffer fremgår af appendiks 2 og 3. Foderet blev analyseret for næringsstoffer af Eurofins.

pH i gyllen

Hver anden uge gennem vækstperioden blev der målt pH i gyllen og den første måling blev foretaget 14 dage efter indsættelse. Målingerne blev foretaget i gylleprøver, der blev udtaget ca. 5 cm under gylleoverfladen. Prøverne blev udtaget ved at pumpe en prøve op i et glas gennem et rør med en diameter på 1,5 cm. Der blev målt pH i tre samleprøver pr. sti og hver samleprøve blev suget op fra to punkter i stien, se appendiks 4. pH blev målt i de tre samleprøver, dvs. fra lejeområdet, fra midt i stien og fra gødeområdet, og pH-metret blev kalibreret før hver måledag.

Gyllesammensætning

Gyllen blev udsluset to gange i vækstperioden: første gang efter 45 dage og anden gang ved udvejning af grisene fra afprøvningen, efter dag 89. Udslusningen blev foretaget samme dag i alle kamre. Gyllehøjden i kummerne blev registreret umiddelbart inden udslusning og gyllen fra hver staldsektion blev udsluset til en tom forbeholder og omrørt. Under omrøringen blev der udtaget to gylleprøver fra hver staldsektion. Gylleprøverne blev frosset ned og ved afslutning af de tre hold grise blev samtlige gylleprøver sendt til analyse hos Eurofins, hvor de blev analyseret for total-kvælstof, ammoniumkvælstof og pH.

Ammoniak og kuldioxid

Ammoniak- og kuldioxidkoncentrationen i luftindtaget og udsugningsluften blev målt med en VE 18 multisensor fra VengSystem A/S. Dette udstyr bestod af pumper, der via teflonslanger pumpede ca. to liter luft pr. minut fra luftindtaget og fra udsugningen i staldsektionerne til apparatet, der analyserede luftens indhold af ammoniak og kuldioxid. Til ammoniakmålingen blev anvendt en Polytron 1 fra Dräger med måleområdet 0-50 ppm, og til kuldioxidmåling blev benyttet en Vaisala med måleområdet 0-5000 ppm.

En manifold placeret umiddelbart inden måleinstrumenterne sørgede for, at der på skift blev sendt luft fra de seks staldsektioner ind til analyse. Der blev skiftet kanal hvert 10. minut, og det var den sidst registrerede værdi, der blev lagret. Efter hver måleperiode blev der ledt luft udefra gennem måleinstrumenterne i 10 minutter. Luften blev forvarmet til 34 °C, inden den blev pumpet ind i måleapparaterne. Formålet med at sende udeluft igennem måleinstrumenterne og at forvarme staldluften inden den blev pumpet ind i måleinstrumenterne, var at gøre ammoniaksensoren stabil i drift. Forvarmningen blev foretaget ved, at manifolden var blevet nedstøbt i en stålkasse, der kunne opvarmes elektrisk.

Kontrollerende målinger af ammoniakkoncentrationen med detektionsrør af mærket Kitagawa blev foretaget en gang pr. uge om formiddagen.

Temperaturer og luftmængder

Udetemperatur og staldtemperatur blev målt med en VE 10 temperaturføler fra VengSystem A/S. I hver sektion blev ventilationsydelsen målt med en Fancom målevinge. Ude- og staldtemperatur samt ventilationsydelse blev opsamlet elektronisk. Desuden blev temperatur og relativ luftfugtighed registreret med multimeter TSI VelociCalc 8347 i forbindelse med de kontrollerende målinger af ammoniakkoncentrationen i staldsektionerne.

Elektronisk dataopsamlingsudstyr

Der var monteret et BUS-system, hvortil der var monteret VE18 multisensor, temperaturføler, ventilationsstyring fra Fancom samt en computer. På computeren var indlagt et softwareprogram fra VengSystem A/S, der bl.a. styrede, at nye data blev lagret fra hvert kammer hver anden time.

Emissionsberegninger

Der er i tidligere undersøgelser fundet en lineær sammenhæng mellem de håndholdte ammoniakmålinger med detektionsrør af typen Kitagawa og de elektronisk opsamlede ammoniakkoncentrationer med Vengudstyr. Korrektionslinien mellem de ugentlige Kitagawa og Veng-registreringer blev bestemt og de elektronisk opsamlede ammoniakkoncentrationer målt med Veng-udstyret blev korrigeret efter korrektionslinien. Efterfølgende blev ammoniakemissionen beregnet ud fra de korrigerede ammoniakkoncentrationer, ventilationsydelsen og antallet af grise i staldsektionen ved følgende formel:

g NH3-N/time/dyr = (M×V×Q×P) / (R×T×N×1000)

Hvor,
   M: Molvægt af N, 14,007 g/mol
   V: Koncentration, ppm = ml/m3
   Q: Ventilationsydelse, m3/time
   P: Tryk, 1 atm.
   R: Gaskonstanten, 0,0821 (l. × atm)/(mol × K)
   T: Temperatur i Kelvin (K)
   N: Antal dyr i sektionerne, stk.

Statistik

pH og gyllesammensætningen blev analyseret i en variansanalyse med proceduren MIXED i SAS. I den statistiske model indgik gruppe og hold, samt grisenes alder som klassevariabel.

Ammoniakemissionen blev analyseret i en variansanalyse med proceduren MIXED i SAS. I den statistiske model indgik gruppe og hold som klassevariabel, mens dato indgik som tilfældig variabel.

Resultater og diskussion

Der blev ikke regnet statistik på produktionsresultaterne, da afprøvningen var dimensioneret efter den forventede effekt på ammoniakemissionen [3] og der derfor kun indgik tre gentagelser i afprøvningen, hvilket er for få til at teste en eventuel effekt på produktivitet. Grisene blev indsat ved en gennemsnitlig vægt på 28,3 kg og blev udvejet ved en gennemsnitlig vægt på 111,9 kg. De gennemsnitlige produktionsresultater for de to grupper fremgår af appendiks 5.

Foderanalyse

Foderblandingernes analyserede indhold af næringsstoffer fremgår af appendiks 3. Foderets analyserede indhold af råprotein passede godt med det garanterede indhold i begge blandinger.

Der kunne ikke analyseres for indholdet af Fresta^® F Plus, da produktet består af flere stoffer bl.a. æteriske olier og saponiner. Firmaet DELACON Biotechnik GmbH fik tilsendt to blændede foderprøver, som blev samplet under foderproduktionen på foderfabrikken efter TOS princippet (Theory Of Sampling) [5]. DELACON analyserede indholdet af stoffet carvon i foderprøverne via gaskromatografi med massespektrometrisk detektion (GC-MS). Carvon er den væsentligste æteriske olie i produktet Fresta^® F Plus. I forsøgsfoderet blev der fundet 0,45 µg/g foder (=0,45 mg/kg), hvor det teoretiske indhold blev opgivet til at skulle være 0,75 µg/g. DELACON forventede dog kun, at der kunne analyseres ca. 65 % af det teoretiske indhold i færdigfoder, svarende til 0,50 µg/g. Deres konklusion var således, at doseringen af Fresta^® F Plus i forsøgsfoderet tilsyneladende var korrekt. I kontrolfoderet var indholdet af carvon under detektionsgrænsen på 0,1 µg/g og DELACON konkluderede, at der som forventet tilsyneladende ikke var Fresta^® F Plus i kontrolfoderet.

pH i gyllen

pH-værdierne i gylleprøverne, der blev udtaget ca. 5 cm under gylleoverfladen, fremgår af tabel 1.

Tabel 1. pH i gyllen

Gruppe	1 - kontrol	2 - Fresta^®F Plus
Antal prøver	36	36
pH	7,43	7,39

Der var ikke forskel på pH i gyllen i de to grupper. pH-målingerne kunne altså ikke dokumentere en mindre nedbrydning af urea til ammonium- og carbonationer i gyllen fra grisene fodret med foder tilsat Fresta ^®F Plus.

Gyllens sammensætning

I tabel 2 er gyllens indhold af total-N og ammonium-N opgjort. Det analyserede indhold af kvælstof i gyllen er ab stald.

Tabel 2. Gyllens indhold af total-N og ammonium-N

Gruppe	1 - kontrol	2 - Fresta^®F Plus	1 - kontrol	2 - Fresta^®F Plus
Vækstperiode	Dag: 1-45	Dag: 1-45	Dag: 46-89	Dag: 46-89
Antal prøver	6	6	6	6
Total kvælstof, g/kg gylle	6,12^a	5,74^c	7,51^b	7,84^b
Ammonium-N, g/kg gylle	4,16^a	3,85^c	5,69^b	5,89^b

a,b og c,b i samme række er statistisk forskellige p<0,001
a,c i samme række er statistisk forskellige p<0,05

Gyllens indhold af total-N og ammonium-N afhang som forventet statistisk sikkert af, om der blev målt på gylle fra den første halvdel af vækstperioden eller gylle fra den sidste halvdel af vækstperioden. Indholdet af total-N var i gennemsnit 1,74 g højere pr. kg, mens indholdet af ammonium-N var 1,79 g højere pr. kg i gyllen fra den sidste halvdel af vækstperioden.

Der var endvidere vekselvirkning således, at gyllen fra dag 1-45 havde et statistisk sikkert mindre indhold af total-N og ammonium-N, når grisene var fodret med foder indeholdende Fresta^® F Plus. Modsat var indholdet af total-N og ammonium-N numerisk højere fra dag 46-89, når grisene var fodret med foder indeholdende Fresta^® F Plus, hvilket dog ikke var statistisk sikkert. Der er ikke umiddelbart nogen forklaring på denne vekselvirkning.

Ammoniakemission ud fra Veng-målinger

I appendiks 6 er opstillet den gennemsnitlige staldtemperatur, luftydelse, koncentration af kuldioxid og ammoniak, samt den beregnede ammoniakemission pr. gris pr. time for de enkelte hold. I figur 1 er ammoniakemissionen pr. gris pr. time indtegnet i forhold til dage efter indsættelse i slagtesvinestalden for henholdsvis kontrol- og forsøgsgruppen. Ammoniakemissionen pr. gris pr. time er i figuren indtegnet med middelværdien pr. dag.

Figur 1. Ammoniakemissionen for hold 1-3.

Det ses af figur 1, at ammoniakemissionen var næsten ens i de to grupper. Som det fremgår af appendiks 6 var ammoniakemissionen højere i forsøgsgruppen end i kontrolgruppen i hold 1, mens den i hold 2 og 3 var lavere i forsøgsgruppen.

I tabel 3 ses den gennemsnitlige ammoniakemission i vækstperioden for henholdsvis kontrolgruppen og forsøgsgruppen.

Tabel 3. Resultat af NH3-målinger.

Gruppe	1 - kontrol	2 - Fresta^®F Plus
Ammoniakemission, G NH3-N pr. gris pr. time	0,209	0,197

Der var ikke statistisk sikker forskel imellem grupperne. Den gennemsnitlige ammoniakemission i vækstintervallet 28,3 – 111,9 kg var i afprøvningen 435 g pr. produceret gris. I perioden 32 – 107 kg, som er den gennemsnitlige vækstperiode i en slagtesvineproduktion, var ammoniakemissionen i denne afprøvning 390 g pr. produceret gris.

Ammoniakemission ud fra kvælstofbalance

Fordampningen af kvælstof blev endvidere beregnet ud fra kvælstofbalancen i afprøvningen. Kvælstofindtagelsen blev beregnet ud fra det for-brugte foder og foderets indhold af råprotein. Indlejringen af kvælstof i grisene blev beregnet ud fra tilvæksten og den normsatte indlejring af kvælstof pr. kg tilvækst. Endelig blev kvælstof ab stald beregnet ud fra den målte gylle-mængde og gyllens analyserede indhold af kvælstof, se tabel 4.

Tabel 4. Kvælstofbalancen.

Gruppe	1 - kontrol	2 - Fresta^®F Plus
Tilvækst i alt, kg	7690	7763
Foderdage i alt, dage	8315	8226
Indtaget N med foder, kg	532,8	531,0
÷ Indlejring af kvælstof i grise¹, kg	227,6	229,8
N ab dyr	305,2	301,2
÷ Total-N i gylle², kg (N ab stald)	264,4	262,0
Beregnet N-fordampning, kg	40,8	39,2
Beregnet N-fordampning, g pr. gris pr. time	0,204	0,199

1) 29,6 g N pr. kg tilvækst.
2) Vægtfylden på gyllen blev sat til1,02 kg/l ud fra stikprøvemålinger

Ammoniakemissionen udregnet ud fra kvælstofbalancen viste ligeledes, at emissionen var næsten ens imellem de to grupper og der var ikke statistisk sikker forskel imellem grupperne.

Kvælstoffordampningen beregnet ud fra kvælstofbalancen stemte endvidere godt overens med ammoniakemissionen beregnet ud fra den målte ammoniakkoncentration og ventilationsydelse (Veng-målingerne).

Kvælstoffordampningen i stalden, som er den procentdel af N ab dyr, der fordamper, var 13,2 % ifølge kvælstofbalancen. Dette ligger tæt på normtallet, som er 14 % i staldsystemer med 1/3 drænet gulv + 2/3 spalter.

Konklusion

Tilsætning af 150 g Fresta^® F Plus pr. kg slagtesvinefoder gav ikke nogen statistisk sikker reduktion i ammoniakfordampningen.

Der blev ikke fundet statistisk sikker forskel på gyllens pH imellem kontrol- og forsøgsgruppen.

Der var god overensstemmelse imellem den beregnede ammoniakemission ud fra de målte ammoniakkoncentrationer og ventilationsydelsen og den beregnede kvælstoffordampning ud fra den opstillede kvælstofbalance i afprøvningen.

Afprøvning nr.: 1062

Afprøvningen blev foretaget af Videncenter for Svineproduktion, L & F

Deltagere
Gruppeleder Thomas Lund Sørensen, Videncenter for Svineproduktion, L & F
Tekniker Jens Ove Hansen, Videncenter for Svineproduktion, L & F
Stationsleder Peter Juhl Rasmussen, Videncenter for Svineproduktion, L & F
Statistikkonsulent Mai Britt Friis-Nielsen, Videncenter for Svineproduktion, L & F

Referencer

[1]	Galvez, J., A.Daza og C.A.Rodriguez, 1999. Effect of Aromex^® (essential oils) on the performance parameters of fattening pigs and on the digestibility of different chemical parameters of the Diet. Trial EU 1/99, Animal Production department, Politécnica University of Madrid.
[2]	Hansen, C.F. og J.Callesen, 1999. Firmaprodukter til slagtesvin – Aromex og Bio-Mos. Meddelelse nr. 431, Landsudvalget for Svin.
[3]	Zentner, E., I. Mösenbacher-Molterer, W. Schleicher, D. Eingang, C. Bachler, J. Zainer, A. Schauer, M. Urdl og G. Maierhofer, 2007. Effects of phytogenic feed additives used during pig fattening periods on the reduction of noxius and carrier gases. Final Report, 3502. Raumberg Gumpenstein.
[4]	Jørgensen, L. og P.Tybirk, 2008. Normer for næringsstoffer, 15. udgave. Videncenter for Svineproduktion, L & F.
[5]	Jørgensen, L. og B.Fisker, 2006. Udtagning af foderprøver. Info Svin, Videncenter for Svineproduktion.

Appendiks

Appendiks 1

Staldudformning

Antal sektioner	6
Areal pr. sektion	4,84 m × 6,00 m
Loftshøjde	2,50 m
Antal stier pr. sektion	2
Antal grise	16 grise pr. sti, 32 grise pr. sektion
Stidimensioner	2,40 m × 4,80 m
Hvileareal	1/3 drænet gulv af betonelementer, bjælkebredde 15 cm og spaltebredde 1,8 cm
Gødeareal	2/3 betonspaltegulv, bjælkebredde 6,5 cm og spaltebredde 2,0 cm
Gyllekumme	Én samlet gyllekumme under hver sti. Dybde til underkant af spalte: 60 cm. Spalterne er ca. 10 cm tykke
Inventar	Lukkede stiadskillelser, men åbne i gødeareal
Overbrusning	Én dyse pr. sti over gødeareal (I vinterperioden overbruses ikke)
Ventilation	Diffus ventilation (luftindtag via mineraluld og træbeton)
Fodring	Én simpel tørfoderautomat pr. sti. Tørfoder ad libitum
Vandtildeling	Én drikkekop pr. sti

[PageBreak]

Appendiks 2

Foderets deklarerede indhold og råvaresammensætning

Gruppe	1 - kontrol	2 - Fresta^®F Plus
FEsv, pr. 100 kg	1,07	1,07
Råproteinindhold, %	16,7	16,7
Råfedt, %	3,9	3,9
Aske, %	5,0	5,0
Vand, %	13,3	13,3
Råvarer, %
Hvede	40,5	40,5
Byg	30,0	30,0
Sojaskrå, afskallet	17,1	17,1
Rapskage, Scanola	5,0	5,0
Hvedeklid	2,5	2,5
Vegetabilsk fedt	1,2	1,2
Melasse, roe	1,0	1,0
Foderkridt	1,33	1,32
Monocalciumfosfat	0,46	0,46
Fodersalt	0,46	0,46
L-lysinhydrochlorid, 98,5%	0,14	0,14
DL-methionin, 100%	0,03	0,03
L-treonin, 98,5%	0,02	0,02
Vitamin- og mineralpremix¹	0,21	0,21
Fresta^® F Plus	-	0,015

¹) Inkl. xylanase og 500 FTU/kg Phyzyme XP

[PageBreak]

Appendiks 3

Foderets beregnede og analyserede indhold af mineraler og aminosyrer

Gruppe	1 - kontrol			2 - Fresta^®F Plus
-	Beregnet, g pr. kg	Beregnet, g ford. pr. FEsv	Analyseret¹, g pr. kg	Beregnet, g pr. kg	Beregnet, g ford. pr. FEsv	Analyseret¹, g pr. kg
Råprotein	167	130	168	167	130	168
Calcium	7,5	-	6,7	7,5	-	6,9
Fosfor	4,8	2,40	4,7	4,8	2,40	4,9
Lysin	9,2	7,40	9,2	9,2	7,40	9,5
Methionin	2,8	2,30	2,6	2,8	2,30	2,8
Methionin + cystin	6,0	4,77	5,7	6,0	4,77	6,0
Treonin	6,3	4,90	6,1	6,3	4,90	6,4

¹) 4 analyser pr. fodertype blev analyseret for råproteinindhold og 2 analyser pr. fodertype blev analyseret for mineraler og aminosyre

[PageBreak]

Appendiks 4

Udtagningspunkter til pH-målinger

P1: 0,8 m fra bagvæg; 0,6 m fra skillerum
P2: 0,8 m fra bagvæg; 0,6 m fra væg
P3: 2,4 m fra bagvæg; 0,6 m fra skillerum
P4: 2,4 m fra bagvæg; 0,6 m fra væg
P5: 1,6 m fra forværk; 1,2 m fra skillerum
P6: 0,7 m fra forværk; 1,2 m fra skillerum

P1 og P2, P3 og P4, samt P5 og P6 blev udtaget i samme prøveglas inden pH-målingen.

[PageBreak]

Appendiks 5

Produktionsresultater

Gruppe	1 - kontrol	2 - Fresta^®F Plus
Antal grise indsat, stk.	96	96
Antal grise leveret, stk.	91	89
Vægt ved indsættelse, kg	28,3	28,2
Vægt ved afgang, kg	111,3	112,6
Daglig tilvækst, g	930	941
Foder pr. svin dagligt, FEsv	2,57	2,58
Foder pr. kg tilvækst, FEsv	2,76	2,74
Gns. kødprocent, pct.	59,8	59,9
Døde og kasserede, pct.	1,0	2,1

[PageBreak]

Appendiks 6

Klima- og ventilationsforhold, samt gennem-snit af målte CO₂- og NH₃-koncentrationer

Hold	Gruppe	Antal måledage	Udetemp.	Staldtemp.	Ventilation pr. gris	CO₂	NH₃	Ammoniak- emission¹
			°C (min.- max.)	°C	m³/time	ppm	ppm	g NH₃-N pr. gris pr. time
1	Kontrol	89	÷ 2,4	17,8	555	2695	19,3	0,199
1	Fresta^® F Plus	89	÷ 2,4	18,6	527	2834	22,7	0,225
2	Kontrol	89	÷ 2,4	18,2	502	2946	21,4	0,203
2	Fresta^® F Plus	89	÷ 2,4	18,2	477	2884	18,9	0,174
3	Kontrol	89	÷ 2,4	18,4	506	2812	23,6	0,226
3	Fresta^® F Plus	89	÷ 2,4	19,2	462	2960	22,1	0,192

¹) Gennemsnit i hele produktionsperioden, dvs. i fra 28,3 til 111,9 kg

Effekt af Fresta® F Plus på ammoniakfordampningen fra slagtesvin