Risikoen for afblanding af melfoder i forbindelse med transport fra hjemmeblanderiet til en anden ejendom blev undersøgt i fem besætninger. Transporten var mellem 5 og 17 km. Undersøgelsen viste, at foderet ikke var afblandet efter transporten.

Risikoen for afblanding af melfoder i forbindelse med transport fra hjemmeblanderiet til en anden ejendom er blevet undersøgt i fem besætninger. Foderet blev transporteret mellem 5 og 17 km.

Risikoen for afblanding blev belyst ved at tage prøver af foderet, der lige kom ud af blanderen (bedst mulige situation i den pågældende besætning), samt prøver af foderet i forbindelse med at det blev fyldt i en silo på den anden ejendom. Prøverne blev taget da blanderen henholdsvis transportvognen var 95 pct., 75 pct., 25 pct. og 5 pct. fyldt. Prøverne blev analyseret for indhold af mineraler; calcium, fosfor, kobber og zink. Desuden blev foderets partikelfodring bestemt.

Følgende metoder blev anvendt til at fylde transportvognen:

Fra blander via snegl til vogn
Fra blander via snegl til buffersilo og derefter med snegl til vogn
Fra blander via elevator og redler til vogn
Fra blander via elevator og snegl til vogn

Transport af foderet fra vogn til silo foregik på følgende måde:

Direkte fra vognen via snegl til silo
Fra grav med snegl til silo
Fra grav med elevator til silo
Fra grav med elevator til snegle og derefter silo

Der blev ikke fundet afblanding af melfoderets indhold af mineraler i forbindelse med transport. I alle fem besætningen var der generelt mindre forskel på indholdet af mineraler i foderet, efter det var blevet transporteret, i forhold til indholdet i foderet der lige kom ud af blanderen.

Foderets partikelfordeling blev undersøgt før og efter transporten. Heller ikke her blev der fundet afblanding.

Undersøgelsen viste således, at der, med de anvendte metoder til håndtering af melfoder, ikke er nogen risiko forbundet med at transportere melfoder i relation til afblanding af foderets næringsstoffer eller fordelingen af partikler.

Logo med Støttet af Fødevareministeriet og EU

Baggrund

Forudsætningen, for at det foder, der ender i foderautomaten eller krybben, har det forventede indhold af næringsstoffer, er, at det er blandet og transporteret til siloen som en homogen blanding. Flere undersøgelser har vist, at hjemmeblandet tørfoder til slagtesvin afblander under transporten fra silo til krybbe [1], [2], [3], [4], [5], således at indholdet af næringsstoffer var væsentligt større i foder tildelt først på rørstrengen sammenlignet med indholdet i foder tildelt midt og sidst på rørstrengen. Ligeledes er det blevet konstateret, at der forekommer afblanding i forhold til foderets partikelfordeling, hvor foder først på rørstrengen indeholdt flere små foderpartikler. Det medfører, at store partikler, fx hele og halve kerner af korn og groft formalet sojaskrå, i større omfang ender i foderautomater sidst på rørstrengen, mens små partikler som fint formalet korn, vitaminer og mineraler mv. i større omfang ender i de første automater.

Det bliver mere og mere udbredt at fremstille foder ét sted og transportere det til fx en slagtesvinebesætning, der ligger et stykke fra hjemmeblandingsanlægget. Med de erfaringer, der er for afblanding ved transport i af melfoder i tørfodringsanlæg, er det nærlæggede at tro på, at melfoder afblander, når det transporteres X antal kilometer til en anden besætning og på den ene eller anden måde læsse op i en silo.

Formålet med undersøgelsen var at belyse, om der er større spredning på foderets indhold af mineraler i melfoder der er blevet transport fra hjemmeblanderiet til en anden besætning i forhold til melfoder der lige er kommet ud af blanderen.

Materialer og metode

Undersøgelsen blev gennemført i fem besætninger, hvor der blev fremstillet hjemmeblandet foder, som blev transporteret til en anden ejendom med slagtesvin. Fra tørblanderen eller fra en buffersilo blev foderet fyldt på en vogn, der blev kørt til leveringssitet. Transporterne foregik på asfalteret vej med undtagelse af kortere grusveje til og fra ejendommene.

Beskrivelse af besætninger; blandeanlæggenes opbygning, foderets sammensætning, transportafstand, håndteringsmåde mv. fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Beskrivelse af de fem besætninger, der deltog i undersøgelsen

Besætning	1	2	3	4	5
Transportafstand, km	17	8	8	5	11
Transport fra blander til vogn	Snegl	Snegl	Snegl til buffersilo og dermed snegl til vogn	Elevator + redler	Elevator + snegl
Transport fra vogn til silo	Direkte fra vogn	Vogn med bagtip og påslag, derefter snegl til silo	Tværgående snegl til grav, derefter elevator til silo	Vogn med bagtip til grav, derefter elevator og snegl til silo	Direkte fra vogn til silo med justerbar aflæsningssnegl
Blandetype	Horisontal	Diagonal	Diagonal	Diagonal	Horisontal
Fodersammensætning og blandingsrækkefølge	15,8 pct. sojagskrå 25 pct. byg 55 pct. hvede 3,2 pct. mineral 1,0 pct. fedt	27,4 pct. byg 15,0 pct. sojaskrå 54,8 pct. hvede 2,8 pct. mineral	21,5 pct. sojaskrå 45,1 pct. hvede 29,8 pct. byg 2,6 pct. mineral 1,0 pct. fedt	3 pct. mineral 18,5 pct.sojaskrå 30 pct. byg 42 pct. hvede 5 pct. havre 1,5 pct. fedt	30 pct. byg 46,9 pct. hvede 18,5 pct. sojaskrå 3,2 pct. mineral 1,4 pct. fedt
Fodermængde, tons	8	5	12	10	11
Prøvetagningssted ved levering	Silo	Grav og silo	Grav	Grav og silo	Silo

Udtagning af prøver

Der blev udtaget fire prøver af foderet, i forbindelse med at vognen blev fyldt. De fire prøver blev udtaget, når blanderen var henholdsvis 95 pct., 75 pct., 25 pct. og 5 pct. fyldt. Det sidste batch foder fra blanderen blev af praktiske årsager betragtet som repræsentativt for den samlede fodermængde i vognen, da vognen som regel blev fyldt i løbet af natten.

På leveringssitet blev der taget fire prøver, når vognen var 95 pct., 75 pct., 25 pct. og 5 pct. fyldt.

I alle besætninger blev ovennævnte udtagning af prøver gennemført tre gange. I alt 120 prøver blev analyseret for; calcium, fosfor, kobber og zink. I 56 prøver blev partikelfordelingen bestemt.

Foto 1A. Udtagning af prøver i forbindelse med at transportvognen fyldes (til venstre) og i forbindelse med at siloen fyldes på den anden ejendom. Billedenr. 2017

Foto 1B. Udtagning af prøver i forbindelse med at transportvognen fyldes (til venstre) og i forbindelse med at siloen fyldes på den anden ejendom. Billedenr. 2003

I besætning 1 og 5 blev der taget prøver ved siloåbningen, når foderet blev sneglet fra vognen til siloen (foto 1 og 2). I besætning 2 og 4 blev der taget prøver, hvor vognen læssede af i en grav (foto 3) og prøver efter at foderet blev sneglet op til siloen. I besætning 3 var det ikke muligt at tage prøver ved siloen og der blev derfor kun taget prøver ved aflæsning fra vogn til grav.

Transportudstyr

Der blev anvendt forskellige metoder til at fylde transportvognen:

Snegl direkte i vognen (foto 1)
Snegl til buffersilo og derefter med snegl til vognen
Elevator og redler til vognen
Elevator og snegl til vognen

Der blev anvendt forskellige principper i forbindelse med tømning af vognen på leveringssitet.

Sneglet fra vognen direkte op i siloen – i besætning 1 og 5 (foto 2) eller ned i en grav – i besætning 3 (foto 3)
Tippet af i en grav – i besætning 2 og 4 (foto 4)

Foto 2. Eksempel på aflæsning af melfoder ved brug af justerbar snegl på vognen. Billedenr. 2072

Foto 3. Eksempel på aflæsning af melfoder ved brug af justerbar snegl på vognen. Billedenr. 2049

Foto 4. Eksempel på aflæsning af melfoder ved brug af tipvogn. Billedenr. 2062

Transporten fra påslag eller grav til siloen var delt i tre forskellige principper:

Med snegl til silo
Med elevator til silo (foto 5)
Med elevator til snegle og derefter silo.

Foto 5. Eksempel på tømning af grav ved brug af elevator. Billedenr. 2050

Statistik

Data fra undersøgelsen havde en hierarkisk struktur, det vil sige, at der først var udvalgt besætninger hvorfra der blev valgt tre leveringer, som både blev undersøgt i blander og silo (før og efter transport). Der blev taget fire prøver hvert sted for hver leverance.

En eventuel forskel mellem blandingerne i de fem besætninger var ikke interessant i denne undersøgelse, derimod var det ønsket at undersøge om spredningen i ’efter transport’ kunne antages at være den samme som den i ’før transport’. Større spredning i foderet ’efter transport’ i forhold til ’før transport’ viser, at der sker afblanding i forbindelse med transporten.

Det blev gennemført i en generaliseret lineær model, hvor det aktuelle indhold blev fjernet med en systematisk effekt af blanding og variationen i henholdsvis blander og silo estimeres ved hjælp af de gentagne målinger for samme blanding. Data blev efterfølgende analyseret ved hjælp af SAS – Proc mixed.

Resultater og diskussion

Analyserne viste, at der kunne være meget stor forskel på indholdet af mineraler i de prøver der blev taget, når blander eller transportvogn var 95 pct., 75 pct., 25 pct. og 5 pct. fyldt. Samlet set var forskellene uden betydning.

De forventede niveauer af mineraler var stort set ens mellem besætningerne (appendiks 1) og da der ikke var vekselvirkning mellem besætningerne, blev data fra de fem besætninger slået sammen.

Den statistiske analyse, der blev foretaget, havde til formål at undersøge, om der var større forskel på indholdet af mineraler i foder, der har været transporteret, i forhold til foder, der lige er kommet ud af blanderen og derfor antages at være ’så godt som muligt’ sammenblandet i den pågældende besætning. Da niveauer af mineraler ikke er interessant i denne undersøgelse, vises de spredninger, der blev fundet i undersøgelsen (se tabel 2). Jo mindre spredningen er, desto mindre forskel er der mellem prøverne, det vil sige, jo mere ens er sammensætningen i det foder prøverne er udtaget fra. Størrelsen på spredningerne er påvirket af, hvor meget der er fundet af det pågældende (numerisk), derfor er spredningen på zink væsentligt større end spredningen på fx fosfor.

Residualen er et udtryk for, hvor stor en andel af spredningen der skyldes uensartet foder i blander eller silo og hvor stor en andel der skyldtes andre faktorer, fx analyseusikkerhed. Fx er en stor andel af spredningen på foderets indhold af fosfor forklaret af ’blander’ og ’silo’ (se tabel 2), derfor er residualen lav.

Som det fremgår af tabel 2 var spredningen på foderets indhold af calcium, kobber og zink ikke større, i de prøver, der blev taget, efter foderet var blevet transporteret til den anden ejendom i forhold til spredningen i foder før transporten. Spredningen på foderets indhold af fosfor var marginalt større efter transport, men det har ingen praktisk betydning. Det viser samlet set, at der ikke er nogen risiko forbundet med at transportere melfoder mellem ejendomme.

Spredningen for de enkelte besætninger er vist i appendiks 2. For alle fem besætninger var spredningen på foderets indhold af mineraler generelt mindre i prøver udtaget efter transporten, der var altså ingen besætninger og dermed håndteringsmetoder, der var bedre end andre.

Tabel 2. Spredningen på indholdet af calcium, fosfor, kobber og zink

Sted	Calcium	Fosfor	Kobber	Zink
Blander	1,24	0,44	7,88	22,83
Silo	0,67	0,49	6,83	10,69
Residual	1,30	0,32	10,51	21,35

Foderets partikelfordeling blev undersøgt. Målet var at undersøge, om partikelfordelingen var et godt udtryk for, om foderet afblandede i forbindelse med transporten som alternativ til analyser af foderets indhold af næringsstoffer. Som med indholdet af mineraler blev der ikke fundet afblanding i forhold til foderets partikelfordeling (appendiks 3).

Konklusion

Der blev ikke fundet afblanding af melfoder i forbindelse med transport. I alle fem besætningen var der generelt mindre forskel på indholdet af mineraler i foderet, efter det var blevet transporteret, i forhold til indholdet i foder der lige kom ud af blanderen.

Foderets partikelfordeling blev undersøgt før og efter transporten. Heller ikke her blev der fundet afblanding.

Undersøgelsen viste således, at der ikke er nogen risiko forbundet med at transportere melfoder i relation til afblanding af foderets næringsstoffer eller fordelingen af partikler.

Referencer

[1]	Fisker, Brian N. (2000). Afblanding af tørfoder. Erfaring nr. 0011, Landsudvalget for Svin.
[2]	Fisker, Brian N. (2004). Afblanding af hjemmeblandet tørfoder. Meddelelse nr. 641, Landsudvalget for Svin.
[3]	Fisker, Brian N. og Troels Olesen (2003). Afblanding af tørfoder med mineralsk foderblanding eller formalet tilskudsfoder. Erfaring nr. 0308, Landsudvalget for Svin.
[4]	Fisker, Brian N. (2004). Afblanding i reversibelt tørfodringsanlæg. Erfaring nr. 0411, Landsudvalget for Svin.
[5]	Fisker, Brian N. (2005). Afblanding i reversibelt tørfodringsanlæg, 2. del. Erfaring nr. 0509, Landsudvalget for Svin.

Deltagere: Tekniker Ernst Nielsen og Statistiker Mai Britt Nielsen, Dansk Svineproduktion

Afprøvning: 1022

Appendiks

Appendiks 1 - Forventet og analyseret indhold af mineraler – gennemsnit af alle prøver fra ’blander’ og ’silo’

	1			2			3			4			5
	Forv.	Analyseret		Forv.	Analyseret		Forv.	Analyseret		Forv.	Analyseret		Forv.	Analyseret
		Blander	Silo		Blander	Silo		Blander	Silo		Blander	Silo		Blander	Silo
Calcium, g pr. kg	7,6	9,5	8,5	7,4	6,9	8,5	7,3	7,0	8,2	7,6	7,1	8,4	7,6	7,5	8,1
Fosfor, g pr. kg	4,6	5,5	5,3	4,0	4,5	4,8	3,8	4,1	4,4	4,4	5,2	5,2	4,71	5,3	5,5
Kobber, mg pr. kg	16,3	18,9	15,2	21,0	23,5	25,8	15,6	25,5	24,8	16,2	27,8	37,4	15,0	25,8	23,5
Zink, mg pr. kg	108,4	167,8	146,8	139,0	117,0	135,9	114,0	113,7	121,9	107,9	133,4	147,1	107,5	121,8	141,0

Appendiks 2

- Spredningen på indholdet af calcium, fosfor, kobber og zink i relation til den enkelte besætning

Mineral	Calcium		Fosfor		Kobber		Zink
Sted	Blander	Silo	Blander	Silo	Blander	Silo	Blander	Silo
1	1,71	1,71	0,63	0,55	6,46	6,52	34,16	29,98
2	2,97	0,79	0,69	0,68	11,39	7,41	40,58	11,80
3	1,43	0,92	0,34	0,43	4,74	3,98	13,44	13,35
4	0,78	1,15	0,23	0,19	16,63	21,1	9,03	12,92
5	1,23	0,67	0,63	0,63	20,98	12,53	37,36	27,72

Appendiks 3 - Den gennemsnitlige partikelfordeling i de fem besætninger

Besætning	1		2		3		4		5
Sted	Blander	Silo	Blander	Silo	Blander	Silo	Blander	Silo	Blander	Silo
Prøver, stk.	12	12	4	4	4	4	4	4	4	4
Under 1 mm	40	36	44	46	60	66	35	28	46	45
1 til 2 mm	53	57	50	50	38	33	54	62	53	54
2 til 3 mm	7	7	6	4	2	1	11	10	1	1
Over 3 mm	0	0

Transport af hjemmeblandet melfoder