Baggrund

Materiale og metode

Foder

Fordøjeligheds- og balanceforsøg

Emissionsforsøg

Registreringer i emissionsforsøget

Beregninger og statistik for emissionsforsøget

Resultater og diskussion

Foderanalyser

Fordøjeligheds- og balanceforsøg

Emissionsforsøg

pH i gyllen

Gyllens sammensætning

Ammoniakemission fra staldsektioner

Lugt fra staldsektioner

Enkeltstoffer

Konklusion

Referencer

Appendiks 1

Foderets indhold og råvaresammensætning

Appendiks 2

Foderets beregnede indhold af næringsstoffer

Foderets analyserede* indhold af næringsstoffer

Appendiks 3

Produktionsresultater

Produktionsresultater opdelt efter køn

Appendiks 4

Klima- og ventilationsforhold

Appendiks 5

Enkeltstoffer

Sammenligning af tre proteinniveauer i foder til slagtesvin med hensyn til ammoniak og lugt

Ammoniakemissionen faldt med gennemsnitlig 40 g NH3-N/produceret gris pr. procentenhed, råproteinindholdet i foderet blev sænket. Der blev ikke registreret en lugtreduktion ved reduceret indhold af råprotein i foderet.

Afprøvningen blev gennemført dels hos Det jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), Århus Universitet, og dels hos Dansk Svineproduktion på Forsøgsstation Grønhøj.

Forsøget hos DJF havde til formål at bestemme udnyttelsen af protein i foderblandinger med henholdsvis 14, 17 og 20 pct. råprotein. Undersøgelsen blev gennemført med 24 sogrise, der var individuelt opstaldet i bure i vægtintervallet 55-60 kg. Konklusionen af fordøjeligheds- og balanceforsøget hos DJF var, at de grise, der fik det laveste indhold af protein i foderet, udskilte 42 pct. mindre kvælstof med urinen og 21 pct. mindre kvælstof i fæces sammenlignet med grisene, der fik det højeste indhold af protein i foderet. Den samlede reduktion var 37 pct. og denne reduktion var statistisk sikker. Ud fra kvælstofindtagelsen og –udskillelsen kunne det beregnes, at grisene, der fik det laveste indhold af protein i foderet, aflejrede 21 pct. mindre kvælstof sammenlignet med grisene, der fik det højeste indhold af protein i foderet.

Formålet med forsøget på Forsøgsstation Grønhøj var at sammenligne ammoniak- og lugtemissionen fra staldsektioner, hvor slagtesvin i hele deres vækstforløb fra 30 kg til slagtning blev tildelt foder med henholdsvis 14, 17 og 20 pct. råprotein.

pH i gyllekummerne blev målt seks uger efter grisene blev indsat, og igen da de blev leveret til slagtning. Der var statistisk sikker forskel på pH mellem de tre grupper med forskelligt proteinindhold i foderet. Jo mindre råproteinindholdet i foderet var, des lavere var pH i gyllen. pH-faldet var på 0,08 pr. procentenhed råproteinindholdet i foderet blev sænket. Der blev endvidere fundet en statistisk sikker lavere pH-værdi på 0,10 pH-enheder i gyllen under sogrisene i forhold til pH-værdien i gyllen under galtgrisene.

Ammoniakkoncentrationen i ventilationsafkastet blev registreret hver anden time. Der var statistisk sikker forskel på ammoniakemissionen fra staldsektionerne afhængigt af, om grisene havde fået tildelt foder med 14, 17 eller 20 pct. råprotein. Ammoniakemissionen var henholdsvis 292, 407 og 529 g NH₃-N/gris i intervallet 30-102 kg.

I ugerne umiddelbart inden grisene blev leveret til slagteri blev der på 3-4 måledage pr. runde udtaget lugtprøver hhv. kl. 11.00 og 13.30 i de seks staldsektioner. De 84 lugtmålinger kunne ikke dokumentere statistisk sikre forskelle i lugtemissionen mellem grupperne.

Ikke alle krav til essentielle aminosyrer blev opfyldt i blandingen med 14 pct. råprotein og manglen på enkelte essentielle aminosyrer i foderet forventes at medføre en produktivitetsnedgang. Produktivitetsforskellen imellem grupperne blev ikke undersøgt i denne afprøvning. Foderet med 14 pct. råprotein var i afprøvningen dyrere end foderet med 17 pct. råprotein, pga. tilsætning af flere syntetiske aminosyrer.

Projektet har fået tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har Projekt ID: 0809/61.

Fra en undersøgelse gennemført af Dansk Svineproduktion og fra flere udenlandske undersøgelser er det dokumenteret, at det er muligt at reducere ammoniakfordampningen fra slagtesvin ved at reducere proteinindholdet i foderet [1], [2], [3]. Reduktionen i ammoniakemission skyldes en mindre N-udskillelse fra grisene pga. den mindre N-indtagelse. Desuden er pH i gyllen lavere hos de grise, der får foder med et lavt indhold af råprotein. Den lavere ammoniakemission som følge af lavere proteinindhold i foderet er derfor en kombination af såvel en lavere N-udskillelse samt et lavere pH i gyllen. Når pH i gyllen er lav vil en større andel af gyllens ammoniak (NH₃) blive bundet som ammonium-ioner (NH₄⁺), hvilket vil mindske fordampningen af NH₃.

Viden omkring indflydelsen af råproteinindholdet i foderet på lugtemissionen er derimod begrænset og ikke konsistent. I en amerikansk undersøgelse [4] blev der undersøgt foderblandinger med 6, 9, 12 og 15 pct. råprotein, hvor lavproteinblandingerne var suppleret op med syntetiske aminosyrer, således at det reelle analyserede indhold var 9,9; 11,0; 12,3 og 14,6 pct. råprotein. Her blev det fundet, at et lavere proteinindhold reducerede ammoniakemissionen fra gyllen, mens man samtidig fandt, at lugten fra gylleprøver var mere ubehagelig fra grupperne med 9,9 og 11 pct. råprotein i foderet i forhold til gruppen med 14,6 pct. råprotein.

I en irsk undersøgelse [2] blev det fundet, at anvendelse af foder med 13 eller 16 pct. råprotein reducerede udskillelsen af lugt sammenlignet med foder med 19 eller 22 pct. råprotein. I en senere irsk undersøgelse [5] fandt man, at der ikke var nogen fordel i at sænke råproteinindholdet i foderet fra 16 pct. til 13 pct. med hensyn til udskillelsen af lugt. I en dansk undersøgelse [3], hvor råproteinindholdet i foderet blev reduceret fra 16 pct. til 14 pct., blev der heller ikke fundet nogen lugtreduktion. Der blev i denne undersøgelse kun målt på et hold grise. Endelig i en hollandsk undersøgelse [6] fandt man en reduceret lugt fra gylle fra grise fodret med foder med 12 pct. råprotein sammenlignet med gylle fra grise fodret med 18 pct. råprotein. Lugtprøverne blev i denne undersøgelse udtaget ved ”head space”, dvs. hvor man udtager en lugtprøve ved at ventilere direkte over gyllen. Den fundne forskel i lugtværdierne kan derfor ikke direkte sammenlignes med lugtemissionen fra staldrummet, da de målte værdier ved ”head space” er mange gange højere. I de irske undersøgelser og den danske undersøgelse blev lugtprøverne udtaget ved ventilationsafkastet i staldrummet.

Denne afprøvnings primære formål var at kvantificere effekten af reduceret råproteinindhold i foderet i relation til emissionen af ammoniak. Sekundært var det af interesse, om lavt råproteinindhold medførte en reduceret lugtemission.

Afprøvningen blev dels gennemført hos Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), Århus Universitet, hvor fordøjeligheden af protein og udskillelsen af kvælstof i urin og fæces, fra foder med forskelligt indhold af råprotein, blev undersøgt på sogrise. Desuden blev afprøvningen gennemført hos Dansk Svineproduktion på Forsøgsstation Grønhøj, hvor emissionen af ammoniak og lugt blev registreret fra staldsektioner, hvor grisene havde fået tildelt foder med forskelligt indhold af råprotein. Der blev anvendt foder fra samme foderproduktion til forsøget hos DJF og til forsøget på Grønhøj.

Foderet blev leveret ad to gange fra Aarhusegnens Andel til Grønhøj, og foderet til fordøjeligheds- og balanceforsøget hos DJF blev udtaget fra den sidste foderleverance til Grønhøj. De tre foderblandinger, som blev sammenlignet, havde henholdsvis 14, 17 og 20 pct. råprotein (tabel 1).

Tabel 1. Forsøgsdesign

Gruppe	1	2	3
Indhold af råprotein, pct.	14	17	20
Beregnet indhold af St. ford. råprotein pr. FEsv, g	107	131	155

Foderblandingerne var baseret på hvede, byg og sojaskrå og var blevet varmebehandlet (min. 81 °C) og pelleteret. Alle foderblandinger var optimeret efter den gældende norm for slagtesvin i vægtintervallet 30-100 kg [7] og blev produceret på samme tid. Der blev ikke stillet krav i foderoptimeringen til aminosyrerne isoleucin, leucin, histidin og fenylalanin/tyrosin, hvilket betød, at i gruppe 1 med 14 pct. råprotein, var disse aminosyrer underforsynet med 3-8 pct. i forhold til den gældende norm. De øvrige essentielle aminosyrer opfyldte normen. Foderets sammensætning fremgår af appendiks 1. Ved hver foderproduktion blev der udtaget repræsentative foderprøver, der blev analyseret af AnalyCen. Desuden blev det udtagne foder til fordøjeligheds- og balanceforsøget hos DJF yderligere analyseret hos DJF for indhold af protein og svovl.

Fastlæggelsen af fordøjeligheden, udskillelsen og balancen af protein og svovl i de tre anvendte foderblandinger blev gennemført efter proceduren beskrevet af Poulsen [8]. Der indgik 8 kuld á tre sogrise, hvor de tre kuldsøskende blev fordelt på de tre behandlinger.

Grisene blev opstaldet i opsamlingsbure, hvor de fik tildelt forsøgsfoder. Efter fem dage på forsøgsfoderet fik grisene isat urinkatetre, hvorefter fæces og urin blev opsamlet i syv dage. Der blev anvendt kateteropsamling for at undgå fordampning af ammoniak. Fæces og urin blev opsamlet fra hver gris, og den daglige produktion af fæces og urin blev registreret til senere beregning af proteinfordøjeligheden og –balancen i de tre foderblandinger. Den samlede produktion af fæces og urin blev summeret over de syv opsamlingsdage, ligesom der blev udtaget repræsentative prøver fra den samlede producerede mængde fæces og urin til analyse for kvælstof og svovl. Med baggrund i disse resultater blev den fækale fordøjelighed og balancen af protein og svovl beregnet.

Den statistiske analyse blev gennemført som et blokforsøg med kuld som blok, tre forsøgsgrupper (14, 17 og 20 pct. råprotein i foderet) og otte gentagelser. Den statistiske analyse blev gennemført ved brug af MIXED-proceduren i SAS. Kuld og forsøgsgruppe indgik i modellen som klassevariable og gris som tilfældig variabel.

Fastlæggelse af ammoniak- og lugtemissionen fra staldsektioner, hvor grise havde fået tildelt de tre foderblandinger, blev gennemført i seks identiske staldsektioner med to traditionelle slagtesvinestier pr. sektion.

Hver staldsektion målte 5,80 m × 4,80 m og havde en loftshøjde på 2,5 m. Stierne målte 4,80 m × 2,40 m og indeholdt en simpel tørfoderautomat og en drikkekop. I stierne var der en tredjedel drænet gulv med en bjælkebredde på 15 cm og spaltebredde på 1,8 cm, og to tredjedele spaltegulv med en bjælkebredde på 6,5 cm og spaltebredde på 2,0 cm. Der var en gyllekumme under hver enkelt sti.

Der var undertryksventilation med diffust indtag af friskluft via loftet, der bestod af mineraluld og træbetonplader. Der var installeret fælles overbrusningsanlæg i alle sektioner med en dyse over gødearealet i hver sti. Der blev overbruset 20 sekunder hvert 45. minut ved udetemperaturer over 15 °C og i 2 minutter hver halve time ved udetemperaturer over 24 °C.

Der blev indsat 16 grise pr. sti, i alt 32 grise pr. staldsektion. I den ene sti blev der indsat galtgrise og i den anden sti sogrise. Grisene blev indsat og tildelt foder efter planen skitseret i tabel 2. Når grisene blev indsat i de 6 sektioner, blev de fordelt således, at de vægtmæssigt var ens i de tre sektioner indenfor et hold. De tre sektioner med ens størrelse grise fik tildelt foder med hhv. 14, 17 og 20 pct. råprotein. Grisene havde fri adgang til foder og vand.

Der blev gennemført to runder, dvs. fire hold (gentagelser). Der indgik således i alt 384 grise i forsøget. Grisenes gennemsnitlige vægt ved indsættelse var 31,6 kg og ved afgang 115,5 kg.

Tabel 2. Fordeling af grupper på kamre

På stiniveau blev der registreret foderoptagelse, tilvækst, sygdomsbehandlinger og slagtedata.

Ammoniak- og kuldioxidkoncentrationen i indblæsningsluften og i udsugningsluften fra hver enkelt staldsektion blev målt med en VE18 multisensor fra VengSystem A/S. Dette udstyr bestod af pumper, der via Teflon™-slanger pumpede ca. to liter luft pr. minut fra luftindtag og udsugninger til måleinstrumenter, der analyserede luftens indhold af ammoniak og kuldioxid. Til ammoniakmålinger blev anvendt en Polytron 1 fra Dräger med måleområde 0-50 ppm og til kuldioxid blev anvendt en Vaisala med måleområdet 0-5000 ppm. En manifold placeret umiddelbart inden ammoniak- og kuldioxidinstrumenterne sørgede for, at der på skift blev sendt udeluft eller staldluft til analyse. Der blev skiftet hver 10. minut og det var den sidst registrerede værdi, der blev lagret. Ved hver anden måleperiode blev der ledt udeluft gennem ammoniak- og kuldioxidinstrumenterne og luften blev forvarmet til 34 °C inden den blev ledt gennem måleinstrumenterne for at sikre, at ammoniaksensoren var stabil i drift.

De elektroniske målinger af ammoniak og kuldioxidkoncentrationer blev suppleret med kontrolmålinger med sporgasrør af fabrikatet Kitagawa hver morgen mellem kl. 8 og 10 i ventilationsafkastet. Disse målinger blev anvendt til at korrigere målingerne med VE18 måleudstyret.

Temperaturen blev registreret af en VE10 temperaturføler og luftydelsen gennem udsugningsenhederne blev registreret ved hjælp af Fancom målevinger. Der blev foretaget en registrering hver 20. minut igennem produktionsperioden, som blev lagret.

Der blev i ugerne inden afslutning af hvert produktionsforløb foretaget lugtmålinger ved opsamling af en repræsentativ luftmængde i ventilationsafkastet. Der blev i ventilationsafkastet indsat en Teflon™-slange, der var monteret til en 30 l pose af Tedlar®. Luftprøverne blev udtaget efter dansk standard [9], der er tilsvarende europæisk CEN standard. Heri angives ikke, hvor hurtigt luftprøverne skal opsamles, men det blev valgt at fylde poserne med 0,9 l pr. minut, hvilket betød, at poserne blev fyldt over 35 minutter. Prøverne blev efterfølgende sendt til Slagteriernes Forskningsinstitut til olfaktometrisk bestemmelse af lugtkoncentrationen, hvor de blev analyseret den efterfølgende dag. På hver måledag blev der opsamlet to luftprøver fra hver staldsektion henholdsvis kl. 11:00 og kl. 13:30. Ved første forsøgsrunde blev der udtaget prøver til lugtmålinger dag 65, 69 og 70, mens der ved anden forsøgsrunde blev udtaget prøver dag 75, 78, 82 og 84 efter indsættelse af grisene i forsøg.

Der blev endvidere opsamlet prøver til analyse for kemiske stoffer. Prøverne blev opsamlet på rør indeholdende et adsorberende materiale, Tenax TA, som er små partikler, hvortil kemiske stoffer bindes, når staldluft suges gennem røret. En pumpe blev indstillet til at yde et flow gennem røret på 100 ml pr. minut og prøverne blev opsamlet over en halv time. Lugtstofferne blev opsamlet på de samme måledage, som der blev opsamlet luft til olfaktometrisk analyse. Ved første runde blev der opsamlet i to adsorptionsrør pr. måledag og ved anden runde blev der opsamlet i et adsorptionsrør pr. måledag. Rørene blev efterfølgende sendt til analyse for indhold af kemiske stoffer ved gaskromatografi med massespektrometri (GC/MS).

pH i gyllekummerne blev målt, når grisene blev mellemvejet, og når de gik ud af forsøg. I hver sti blev der registreret pH i gyllen under både gøde- og lejearealet. Der blev registret pH for hver 5 cm ned gennem gyllen. Efter der var foretaget pH målinger, blev der udtaget gylleprøver under både gøde- og lejearealet. Prøverne blev udtaget ved at pumpe en prøve op i et glas gennem en slange med en diameter på 1,5 cm. Prøverne blev frosset ned, inden de blev analyseret på Steins Laboratorium for indhold af tørstof, total kvælstof, ammoniumkvælstof, svovl og fosfor.

Forsøget blev gennemført som et blokforsøg med tre forsøgsgrupper og fire gentagelser. Indenfor et hold var kønsfordelingen og den gennemsnitlige vægt ved indsættelse ens.

De elektronisk registrerede ammoniak- og kuldioxidkoncentrationer blev korrigeret i forhold til de manuelle målinger med sporgasrør ved lineær regression. Ammoniakkoncentrationen og -emissionen blev beregnet som daglige gennemsnit af de kalibrerede målinger hver anden time.

Ammoniakemissionen ved 20 ^oC blev beregnet ud fra ammoniakkoncentrationen målt i udsugningen og ventilationsydelsen.

g NH₃-N/time pr. gris =	M × V × Q × P
	R × T × 1000 × n

M: Molvægt af N, 14 g/mol
V: Volumen koncentration, ppm = ml/m³ Q: Ventilationsydelsen, m³/time
P: Tryk, 1 atm.
R: Gaskonstanten, 0,0821 L×atm/mol×K
T: Temperaturen i Kelvin
n: Antal grise i sektionen, stk.

Lugtemissionen blev beregnet ud fra den analyserede lugtkoncentration, ventilationsydelsen samt vægt og antal af grise i staldsektionen:

OU_E/s pr. 1000 kg gris =	L × Q × 1000
	v × n × 3600

L: Lugtkoncentrationen, OU_E/m³ Q: Ventilationsydelsen, m³/time
v: Gennemsnitlig vægt af grise i staldsektionen, kg
n: Antal grise i sektionen, stk.

pH, koncentration af næringsstoffer i gyllen, ammoniakkoncentration og –emission samt logaritme transformeret lugtkoncentration og -emission blev analyseret statistisk ved en variansanalyse i MIXED-proceduren i SAS. Gruppe, hold og køn indgik som klassevariabel og staldsektion som tilfældig variabel i den statistiske model.

Foderblandingernes beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer fremgår af appendiks 2. Generelt var der god overensstemmelse mellem det beregnede og det analyserede indhold af næringsstoffer. Undtagelsen er svovlindholdet i foderet til første runde grise på Grønhøj, som ifølge analysen var 30-40 pct. lavere end det beregnede indhold. Da indholdet af svovl i methionin og cystin er henholdsvis 21,5 pct. og 26,5 pct. passer det lave analyserede indhold af svovl i foderet ikke med det beregnede og analyserede indhold af methionin og cystin. Det forventes derfor, at svovlindholdet i foderet reelt var højere end analyseret i første runde. Endvidere var svovlkoncentrationen i gylleprøverne på samme niveau i runde 1 og runde 2. Foderets indhold af svovl er interessant i forbindelse med lugtemissionen, da de svovlholdige lugtstoffer forventes at give et væsentligt bidrag til lugten fra svinestalde [10]. Svovl fra aminosyrerne methionin og cystin udgør 55–85 pct. af foderets totalindhold af svovl. Procentandelen afhænger af råvarevalg og valg af mineralkilder. I en enhedsblanding til slagtesvin vil alene den fastsatte minimumsnorm til fordøjelig methionin og cystin bidrage til et svovlindhold i foderet på ca. 1,3 g pr. kg.

Resultaterne fra fordøjeligheds- og balanceforsøget er vist i tabel 3-5.

Tabel 3. Indhold af protein og svovl (DJF-analyse) i foderet samt fækal fordøjelighed af protein og svovl

	Protein i foder	Fordøjelighed af protein	Svovl i foder	Fordøjelighed af svovl
	%	%	g/kg	%
Gruppe 1	14,8	85	1,45	75
Gruppe 2	17,6	86	1,46	76
Gruppe 3	20,7	87	1,76	78

Indholdet af protein i foderet svarede til det forventede og som det ses af appendiks 2 var der god overensstemmelse mellem AnalyCens (2. runde) og DJF´s analyseresultater på både råprotein og svovl. Der var, som forventet, ikke statistisk sikker forskel på fordøjeligheden af protein og svovl.

Tabel 4. Kvælstofbalance pr. gris fra sogrise i vægtintervallet 55-60 kg.

Kvælstofbalance	Gruppe 1	Gruppe 2	Gruppe 3
Kvælstof indtagelse / dag, g	44,2^a	52,7^b	63,0^c
Fæces udskillelse / dag, g	6,6^a	7,1^a	8,4^b
Urin udskillelse / dag, g	15,8^a	20,2^ab	27,2^b
Total kvælstofudskillelse / dag, g	22,4^a	27,3^a	35,6^b
Aflejret kvælstof / dag, g	21,7^a	25,4^ab	27,4^b
Aflejret N / indtaget N, %	50	49	44
a, b,c : Angiver statistisk sikker forskel (p < 0,05)

Der var statistisk sikker forskel i udskillelsen af kvælstof i urin og fæces, samt i den samlede kvælstofudskillelse mellem gruppe 1 og gruppe 3. Sogrise, der fik det laveste indhold af protein i foderet, udskilte 42 pct. mindre kvælstof med urinen og 21 pct. mindre kvælstof i fæces. Sammenlagt gav det 37 pct. mindre kvælstof i forhold til gruppen af sogrise, der fik det højeste indhold af protein i foderet.

Forholdet mellem urin-N og fækalt-N var faldende med et faldende indtag af protein. Dette er i overensstemmelse med tidligere undersøgelser [1], [11], [12], [13] og skyldes det forhold, at fordøjet overskudsprotein udskilles som urea via urinen, mens udskillelsen af N via fæces er mindre påvirket af råproteinindholdet i foderet.

Aflejringen af kvælstof blev beregnet ud fra kvælstofindtagelsen og kvælstofudskillelsen og faldt med faldende råproteinindhold i foderet. Gruppe 1 havde en signifikant lavere kvælstofaflejring sammenholdt med gruppe 3. Grisene i gruppe 1 aflejrede 21 pct. mindre kvælstof i den målte periode fra 55 til 60 kg i forhold til gruppe 3. Denne forskel i kvælstofaflejringen vil medføre en betydelig mindre kødaflejring og samtidig en lavere tilvækst i gruppe 1. Det forventes dog, at forskellen indsnævres efterhånden som sogrisene bliver større, da kravet til proteinindholdet i foderet falder med grisenes vægt.

Udnyttelsen af kvælstof var 6 pct. højere i gruppe 1 sammenholdt med gruppe 3 i den målte vækstperiode. Denne forskel blev statistisk analyseret som en tendens (p=0,08). Den bestemte aflejringsprocent for kvælstof skal ses i forhold til, at forsøget er foretaget på sogrise, som har en bedre foderudnyttelse og en bedre kødprocent end galtgrise [14]. Derfor vil sogrise have en højere aflejringsprocent end galtgrise.

Tabel 5. Svovlbalance pr. gris fra sogrise i vægtintervallet 55-60 kg.

	Gruppe 1	Gruppe 2	Gruppe 3
Svovl indtag / dag, g	2,70^a	2,72^a	3,34^b
Fæces udskillelse / dag, g	0,67	0,65	0,74
Urin udskillelse / dag, g	1,11	1,19	1,46
Total svovludskillelse/dag, g	1,78	1,84	2,20
Aflejret svovl / dag, g	0,92	0,88	1,14
Aflejret svovl / indtaget svovl, %	35	33	34
a, b,c : Angiver statistisk sikker forskel (p < 0,05)

Der blev ikke fundet statistiske sikre forskelle i udskillelsen af svovl pr. dag imellem grupperne. Det fremgår af tabel 5, at omkring 65 pct. af den tildelte svovl med foderet blev udskilt igen via urin og fæces og omkring 2/3 af svovludskillelsen skete via urinen. I gennemsnit aflejrede grisene omkring 1 g svovl pr. dag.

Forsøget kan ikke, med fire gentagelser, udtale sig om forskellen på grisenes produktivitet imellem de tre foderblandinger. Produktivitetsnedgangen som følge af reduktion af protein i foder kræver mange gentagelser og belyses af en anden afprøvning, hvis resultater er under publicering [15]. I nærværende forsøg var den gennemsnitlige daglige tilvækst 992 g/dag, foderudnyttelsen 2,77 FEsv/kg tilvækst og kødprocenten 59,3 for de 384 grise, se appendiks 3. Gennemsnitstallene for sogrisene og galtgrisene er ligeledes opgjort i appendiks 3, hvor det fremgår, at sogrisene, som forventet, havde en numerisk bedre foderudnyttelse og bedre kødprocent end galtgrisene, mens galtgrisene havde den bedste tilvækst. Der blev ikke regnet statistik på produktiviteten.

Resultatet af pH-målingerne i gyllen er illustreret i figur 1. Der var statistisk sikker forskel i pH mellem de tre grupper med forskelligt proteinindhold i foderet. pH faldt således med 0,08 pH-enheder pr. procentenhed, råproteinindholdet i foderet blev reduceret. Det er ligeledes set i flere andre undersøgelser, at pH i gyllen falder med faldende proteinindhold i foderet [1], [11]. Det var også statistisk sikkert, at jo længere nede i gyllen der blev målt pH, des lavere var pH. Der var ikke forskel i pH i gyllen afhængigt af, om der blev målt under leje- eller under gødearealet.

Figur 1. pH målt i forskellige dybder i gyllen hos grise fodret med foder med forskelligt proteinindhold.
Billede nr. 1912

Der var statistisk sikker effekt af slagtesvinenes køn, idet pH var 0,1 lavere i gyllen under sogrisene sammenlignet med pH i gyllen under galtgrisene (se figur 1). Den lavere pH i gyllen under sogrisene skyldes antageligt, at disse kan udnytte foderet bedre end galtene og har en højere kødprocent [14], [16], se også appendiks 3. Der forventes derfor at være højere indhold af urea i urinen fra galtgrise end fra sogrise, når de fodres med samme foder.

Indholdet af urea i urinen og dermed koncentrationen af ammonium i gyllen er en af hovedfaktorerne som har indflydelse på pH i gyllen [17]. Desto højere ureaindholdet og dermed ammoniumindholdet er, desto højere er pH. Hydrolysen af urea til ammonium og carbonat ved hjælp af enzymet urease vil hæve pH-værdien i gyllen.

CO(NH₂)₂ + 2H₂O ® 2NH₄⁺ + CO₃^--

Carbonateionen er basisk og ved gyllens pH 7-7,5 vil 80-90 pct. være på formen HCO₃^-, mens de sidste 10-20 pct. er på formen H₂CO₃. H₂CO₃ er i balance med CO₂ i gyllen, som igen er i balance med luftens CO₂.

Resultatet af gylleanalyserne er angivet i tabel 6. Numerisk faldt tørstofprocenten i gyllen med stigende proteinindhold i foderet og dette er i overensstemmelse med andre undersøgelser [11], [18]. Forskellen skyldes antageligt forskelle i vandindtaget, idet vandoptagelsen øges med stigende proteinindhold i foderet [18], [19]. Grisene har behov for mere vand til at udskille overskydende kvælstof fra organismen via nyrerne i form af urea.

Gyllemængderne er imidlertid ikke registreret i forsøget og der er derfor udelukkende set på koncentrationerne i gylleprøverne. Koncentrationen af total-N i gyllen steg som forventet med stigende indhold af protein i foderet. Der var statistisk sikkert højere koncentration af kvælstof i gyllen i gruppe 3 sammenlignet med gruppe 1. Desuden var der en tendens til, at der var højere koncentration af kvælstof i gyllen i gruppe 3 sammenlignet med gruppe 2 (P=0,07). Koncentrationen af ammonium-N i gyllen steg ligeledes statistisk sikkert med stigende indhold af protein i foderet.

Tabel 6. Sammensætning af gylle fra slagtesvin, der har fået foder med forskelligt indhold af protein

Antal
prøver

Råprotein

Tørstof

Total-N

Ammonium-N
(NH₄⁺)

Ammonium-N
(NH₄⁺)

Svovl

Stk.

%

%

g/kg gylle

g/kg gylle

% af total N

g/kg gylle

Gruppe 1

32

14

7,32

4,85^a

3,28^a

67,6^a

0,48

Gruppe 2

32

17

6,52

5,13^ab

3,74^b

72,9^b

0,41

Gruppe 3

32

20

6,36

5,72^b

4,22^c

73,8^b

0,44

a, b, c: Angiver statistisk sikker forskel (P < 0,05).

Man skal være opmærksom på, at i denne afprøvning blev gylleprøverne udtaget umiddelbart inden gylleudslusning og ammoniakfordampningen fra gyllen er derfor foregået forinden, hvilket betyder, at de målte koncentrationer af total-N og ammonium-N ligger 1 - 1,1 g pr. kg lavere end målinger på frisk gylle ville gøre. Ammoniakfordampningen er fordampning af ammonium-N. Derfor forventes det, at ammonium-N i procent af total-N ville ligge 4-5 pct. højere end angivet i tabel 6, hvis koncentrationerne var bestemt på frisk gylle.

I urinen findes størsteparten af kvælstoffet i form af urea [20] og som det fremgik af fordøjeligheds- og balanceforsøget, faldt kvælstofudskillelsen fra grisene relativt mere fra urinen end fra fæces, når grisene blev tildelt lavproteinfoder. Derfor faldt ammonium-N/total-N forholdet i gyllen, når proteinindholdet i foderet blev sænket. Det er i overensstemmelse med resultater fra blandt andet Holland [1].

Der er ikke fundet nogen forklaring på den numerisk høje koncentration af svovl i gruppe 1, som er den gruppe med det laveste indhold af svovl i foderet. Dog er tørstofprocenten som nævnt også numerisk højere i denne gruppes gylle, hvilket kan forklare en del af forskellen i den målte svovlkoncentration. Ingen af disse to måleparametre er statistisk sikre forskellige imellem grupperne.

I tabel 7 ses gyllens koncentration af total-N og ammonium-N opgjort efter køn for gruppen fodret med 17 pct. råprotein. Det ses, at gyllen fra sogrisene har en numerisk lavere koncentration af total-N og ammonium-N, hvilket stemmer med, at sogrisene i forsøget havde en numerisk bedre foderudnyttelse og bedre kødprocent end galtgrisene (appendiks 3). Der kan derfor forventes en mindre ammoniakemission fra sogrise sammenlignet med fra galtgrise, dels pga. det lavere pH i gyllen, dels pga. en lavere koncentration af kvælstof i gyllen, når de bliver tildelt samme foder. Forskellen i gyllens sammensætning i tabel 7 var ikke statistisk sikker.

Tabel 7. Sammensætning af gylle fra sogrise og galtgrise, der har fået foder med 17 pct. råprotein

	Antal prøver	Råprotein	Tørstof	Total-N	NH₄⁺	NH₄⁺	Svovl
	Stk.	%	%	g/kg gylle	g/kg gylle	% af total N	g/kg gylle
Sogrise	16	17	6,46	4,87	3,55	72,9	0,40
Galtgrise	16	17	6,58	5,39	3,93	72,9	0,43

De beregnede ammoniakemissioner er illustreret i figur 2 samt i tabel 8. I appendiks 4 er angivet de forklarende variable i relation til klima- og ventilationsforhold.

Figur 2. Ammoniakemission ved 14, 17 og 20 pct. råprotein for to hold slagtesvin. Billede nr. 1902

Tabel 8. Beregnet ammoniakkoncentration og ammoniakemission ved en vægt på 65 kg samt målt ammoniakemission for et helt produktionsforløb fra 30 til 102 kg

Råprotein	Ammoniakkoncentration	Ammoniakemission
%	ppm (65 kg)	g NH₃-N/time/gris (65 kg)	g NH₃-N/gris (30-102 kg)
14	5,9	0,202^a	292^a
17	8,0	0,268^b	407^b
20	10,1	0,343^c	529^c

Den statistiske analyse viste, at der i relation til ammoniakemissionen fra staldsektionerne var en statistisk sikker effekt af råproteinindhold. Jo højere råproteinniveau, ventilationsydelse og vægt, des større var ammoniakemissionen.

Analysen af måledata viste, at ved foderblandinger med 14, 17 og 20 pct. råprotein var ammoniakemissionen henholdsvis 292, 407 og 529 g NH₃-N/gris i perioden 30-102 kg, hvilket svarede til i gns. 40 g mindre ammoniakemission pr. produceret gris pr. procentenhed, foderets råproteinindhold sænkes. Ved en reduktion i foderets råproteinindhold fra 20 til 17 pct. blev ammoniakemissionen reduceret med 41 g pr. procentenhed, og ved en reduktion fra 17 til 14 pct. blev ammoniakemissionen reduceret med 38 g pr. procentenhed, foderets råproteinindhold blev sænket.

Den procentvise reduktion i ammoniakemissionen, som ofte opgives i litteraturen, pr. procentenhed, foderets råproteinindhold sænkes, vil afhænge af udgangsfoderets råproteinindhold. Reduktionen var i denne undersøgelse 9,4 pct. mindre ammoniakemission pr. procentenhed, råproteinindholdet blev sænket, når det blev sænket fra 17 til 14 pct., mens reduktionen kun var 7,7 pct. pr. procentenhed, når råproteinindholdet blev sænket fra 20 til 17 pct. Resultatet er i overensstemmelse med flere tidligere undersøgelser:

Cahn et al.[1] fandt, at for hver procentenheds reduktion i indholdet af råprotein i foderet, faldt ammoniakemissionen med 10-12,5 pct. Foderet blev i denne undersøgelse reduceret fra et indhold på 16,5 pct. til 12,5 pct. råprotein.
Hayes et al.[2] angav en reduktion i ammoniakemissionen på gennemsnitlig 8,1 pct. pr. procentenhed råproteinindholdet i foderet blev sænket. Foderets indhold blev i denne undersøgelse sænket fra 21 pct. til 13 pct. råprotein.
Lyngbye og Sørensen[3] havde ved et enkelt hold slagtesvin registreret, at når råproteinindholdet i foderet blev reduceret fra 16 til 14 pct. blev ammoniakemissionen reduceret med 15 pct. for hver procentenhed, indholdet af råprotein blev reduceret.

Man skal være varsom med at sammenligne procentsatser og emissionstal, da de som nævnt er afhængige af, hvilket råproteinindhold, foderet har som udgangspunkt og kan være afhængige af en række andre faktorer såsom staldsystem, svineri i stierne, vandoptagelse, overbrusning, samt på hvilket tidspunkt af året forsøget er gennemført.

I forbindelse med miljøansøgninger anvendes en omregningsfaktor på 1,5, når procent reduceret N ab dyr skal omregnes til procent reduceret ammoniakfordampning i forbindelse med et reduceret råproteinindhold i foderet. Beregnet N ab dyr ville i denne afprøvning være henholdsvis 1730 g, 2450 g og 3280 g pr. produceret gris fra 30-102 kg for de tre grupper. Dermed var der en beregnet reduktion på henholdsvis 29 pct. N ab dyr, når foderets råproteinindhold blev sænket fra 17 til 14 pct. og på 25 pct. N ab dyr, når foderets råproteinindhold blev sænket fra 20 til 17 pct. Den målte forskel i ammoniakemissionen var tilsvarende på henholdsvis 28 pct. og 23 pct. Det svarer til en omregningsfaktor på henholdsvis 0,97 og 0,92, hvilket er noget mindre end den anvendte i miljøansøgningsordningen. Der er ikke umiddelbart nogen forklaring på denne afvigelse.

I tabel 9 er angivet gennemsnittet af de målte lugtkoncentrationer. Lugtmålingerne blev foretaget i ugerne inden grisene var slagteklare. Ved det første hold grise blev lugtmålingerne foretaget om sommeren i juni måned og ved maksimal ventilationsydelse. Ved det andet hold grise blev lugtmålingerne foretaget i oktober måned ved ca. 55 pct. ventilation. Niveauet for de målte lugtkoncentrationer var statistisk sikkert forskelligt for de to måletidspunkter, og derfor er lugtkoncentrationen i tabel 9 angivet for hvert produktionsforløb.

Tabel 9. Lugtkoncentration målt i ventilationsafkast i staldsektioner, hvor grisene blev fodret med forskelligt proteinindhold. 95 pct. konfidensinterval er angivet efterfølgende i parentes.
Grisene vejede i gns. 108 kg ved hold 1 og i gns. 104 kg ved hold 2. Ventilationsydelsen og standardafvigelsen på disse er angivet for dagene med lugtmålinger.

Runde	Råprotein	Antal prøver	Ventilationsydelse	Lugtkoncentration
	%		m³/time/gris	OU_E/m³
1)	14	12	112 ± 4	1740 (1150-2650)
(Målinger taget i juni)	17	12	111 ± 8	1840 (1210-2800)
	20	12	119 ± 6	1870 (1230-2840)
2)	14	16	65 ± 16	2810 (1910-4120)
(Målinger taget i oktober)	17	14	62 ± 18	2960 (1970-4450)
	20	16	61 ± 12	3010 (2050-4420)

Der var ikke statistisk sikker forskel på lugtkoncentrationen og -emissionen ved de tre behandlinger.

Lugtemissionen var i gennemsnit ca. 500 og ca. 450 OU_E/sek. pr. 1000 kg dyr ved afslutning af henholdsvis første og anden runde. Ved sammenligning af lugtemissionen mellem grupperne skulle der med dette antal lugtprøver være en forskel på ca. 50 pct. for, at der kunne dokumenteres en statistisk sikker forskel. Den numeriske forskel på lugtemissionen imellem behandlingerne var under 10 pct. i begge runder.

I denne undersøgelse blev der således ikke fundet en statistisk sikker dokumentation for, at reduceret proteinindholdet i foderet reducerer lugtudledningen. Tidligere undersøgelser viser, som nævnt under baggrund for forsøget, divergerende resultater. Resultatet i denne undersøgelse er dog i overensstemmelse med den tidligere danske undersøgelse [3], hvor der heller ikke kunne dokumenteres en lugtreduktion. Den tidligere afprøvning blev kun testet på et hold grise, hvor vi i denne afprøvning testede 4 hold grise.

Koncentrationen af et udvalg af de målte kemiske stoffer er illustreret i appendiks 5, hvor stofferne er opdelt i de svovlholdige, de aromatiske og de flygtige fede syrer. Der var ikke statistisk sikker forskel på koncentrationen af nogen af de målte kemiske stoffer ved de tre behandlinger. Variationskoefficienten var meget høj på mange af de målte enkeltstoffers koncentrationer.

Der kunne ikke måles på methanthiol, men det forventes, at dimethyl disulfid dannes ud fra methanthiol, evt. i adsorptionsrøret.

Konklusionen af fordøjeligheds- og balanceforsøget hos DJF var, at de grise, der fik det laveste indhold af protein i foderet (14 pct. råprotein), udskilte 42 pct. mindre kvælstof med urinen og 21 pct. mindre kvælstof i fæces sammenlignet med den gruppe, der fik det højeste indhold (20 pct. råprotein). Den samlede reduktion i kvælstofudskillelsen var 37 pct. Der var ikke statistisk sikker forskel på fordøjeligheden af protein eller svovl imellem de tre grupper. Den aflejrede daglige mængde kvælstof i grisene var statistisk sikkert lavere i de sogrise, der blev fodret med 14 pct. råprotein sammenlignet med den gruppe, der fik 20 pct. råprotein i foderet.

I staldforsøgene blev det ligeledes registreret, at jo lavere råproteinindholdet var i foderet til grisene, des lavere var koncentrationen af total-N og ammonium-N, samt pH i gyllen. I staldforsøget blev det endvidere registreret, at pH-værdien afhang statistisk sikkert af måledybden i gyllen. Jo længere nede i gyllen, der blev målt, des lavere var pH. Endelig var der statistisk sikker effekt af grisenes køn, idet pH var 0,1 lavere i gyllen under sogrisene sammenlignet med pH i gyllen under galtgrisene.

Afprøvningen viste, at det lavere kvælstofindhold og det lavere pH niveau i gyllen fra grise, der havde fået tildelt mindre råprotein, gav anledning til en reduceret ammoniakfordampning fra stalden. Ved foderblandinger med 14, 17 og 20 pct. råprotein var ammoniakemissionen henholdsvis 292, 407 og 529 g NH₃-N/produceret gris i perioden 30-102 kg, hvilket svarede til gennemsnitlig 40 g mindre ammoniakemission/gris pr. procentenhed, foderets råproteinindhold blev sænket.

Der blev foretaget registreringer af lugtemissionen på 3-4 måledage ved hvert hold grise i ugerne inden de blev leveret til slagteri. Ved hver måledag blev der foretaget lugtmålinger omkring kl. 12 og kl. 13.30. I alt blev der foretaget 84 lugtmålinger, men der kunne ikke dokumenteres statistisk sikre forskelle i lugtemission mellem grupperne.

Afprøvning: 892

Fordøjeligheds- og balanceforsøg blev foretaget af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), Århus Universitet.

Emissionsforsøget blev foretaget af Dansk Svineproduktion på Forsøgsstation Grønhøj.

Finansiering af projektet:
Projektet har fået tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har ProjektID: 0809/61.

Deltagere:
Tekniker Jens Ove Hansen, Dansk Svineproduktion
Stationsleder Peter J. Rasmussen, Dansk Svineproduktion
Statistiker, konsulent Mai Britt Friis Nielsen, Dansk Svineproduktion

[1]	Canh, T. T., Aarnink, A. J. A., Schutte, J. B., Sutton, A., Langhout, D. J. og Verstegen, M. W. A. (1998) Dietary protein affects nitrogen excretion and ammonia emission from slurry of growing-finishing pigs. Livestock Production Science 56: 181-191.
[2]	Hayes, E. T., Leek, A. B. G., Curran, T. P., Dodd, V. A., Carton, O. T., Beattie, V. E. og Doherty, J. V. (2004) The influence of diet crude protein level on odour and ammonia emissions from finishing pig houses. Bioresource Technology 91: 309-315.
[3]	Lyngbye, M. og Sørensen, G. (2005) Metode til test af fodringens indflydelse på ammoniak- og lugtemission. Meddelese nr. 691, Landsudvalget for Svin.
[4]	Otto, E. R., Yokoyama, M., Hengemuehle, S., von Bermuth, R. D., van Kempen, T. og Trottier, N. L. (2003) Ammonia, volatile fatty acids, phenolics, and odor offensiveness in manure from growing pigs fed diets reduced in protein concentration. Journal of Animal Science 81: 1754-1763.
[5]	Leek, A.B.G., E.T. Hayes, T.P.Curran, J.J.Callan, V.E.Beattie, V.A.Dodd og J.V.O'Doherty (2007) The influence og manure composition on emissions of odour and ammonia from finishing pigs fed different concentrations of dietary crude protein. Bioresource Technology 98: 3431-3439.
[6]	Le, D. P. (2006) Odor from pig production: its relation to diet. Wageningen Institute of Animal Science, Wageningen University and Research Centre. The Netherlands.
[7]	Jørgensen, L. og Tybirk, P. (2006) Normer for Næringsstoffer, 13. udgave. Dansk Svineproduktion.
[8]	Poulsen, H.D. (1994). Reduceret fosfortildeling til slagtesvin. Effekt på produktion og fosforudnyttelse. Statens Husdyrbrugsforsøg, Forskningsrapport nr. 28, 29 pp.
[9]	Dansk Standard (2003) Luftundersøgelse - Bestemmelse af lugtkoncentration ved brug af dynamisk olfaktometri. Udtagning af prøver til lugtanalyse. DS/EN 13725:2003. analyseforskrift 66009-ANF-016-udgave 06. Dansk Standard.
[10]	Odam, E.M., J.M.J.Page, M.G.Townsend og J.P.G.Wilkins (1986). Identification of volatile components in headspace from animal slurry. Page 284 in Odor prevention and control of organic livestock farming. V.C.Nielsen, J.H.Voorburg og P.L.Hermite, eds. Elsevier Applied Science Publishers, London.
[11]	Portejoie, S., Dourmad, J. Y., Martinez, J. og Lebreton, Y. (2004) Effect of lowering dietary crude protein on nitrogen excretion, manure composition and ammonia emission from fattening pigs. Livestock Production Science 91: 45-55.
[12]	Le Bellego, L., van Milgen, J., Dubois, S. og Noblet, J. (2001) Energy utilization of low-protein diets in growing pigs. Journal of Animal Science 79: 1259-1271.
[13]	Otto, E. R., Yokoyama, M., Ku, P. K., Ames, N. K. og Trottier, N. L. (2003) Nitrogen balance and ileal amino acid digestibility in growing pigs fed diets reduced in protein concentration. Journal of Animal Science 81: 1743-1753.
[14]	Pedersen, A. Ø. og Rasmussen, D. K. (2008) Kønsvis opdeling af slagtesvin og ad libitum fording I rørfodringsautomater med og uden vandforsyning. Meddelelse nr. 817, Dansk Svineproduktion.
[15]	Afprøvning 839 – under publicering: Idealproteinniveau i foder til slagtesvin. Dansk Svineproduktion.
[16]	Latorre, M. A., Medel, P., Fuentetaja, A., Lazaro, R. og Mateos, G. G. (2003) Effect of gender, terminal sire line and age at slaughter on performance, carcass characteristics and meat quality of heavy pigs. Animal Science 77: 33-45.
[17]	Sommer, S. G. (1995) The chemical buffer system in raw and digested animal slurry. Journal of Agricultural Science. Cambridge 124: 45-53.
[18]	Pfeiffer, A., Henkel, H., Verstegen, M. W. A. og Philipczyk, I. (1995) The influence of protein intake on water balance, flow rate and apparent digestibilty of nutrients at the distal ileum in growing pigs. Livestock Production Science 44: 179-187.
[19]	Pedersen, A.Ø. (2000). Reduceret proteinindhold I slagtesvinefoder. Meddelelse nr. 467, Dansk Svineproduktion.
[20]	Augspurger, N. R., M. Ellis, D.N. Hamilton, B.F. Wolter, J.L. Beverly og J.R. Wilson (2002). The effect of sire line on the feeding patterns of grow-finish pigs. Applied Animal Behaviour Science 75: 103-114.

Gruppe	1	2	3
Råproteinindhold, pct.	14	17	20
FEsv, pr. 100 kg	111	111	112
Råprotein, pct.	14,0	17,0	20,0
Råfedt, pct.	3,7	4,1	4,5
Aske, pct.	5,1	5,4	5,7
Vand, pct.	12,6	12,3	12,0
Råvarer, pct.
Hvede	41,1	36,7	32,4
Byg	41,1	36,7	32,4
Afskallet sojaskrå	11,0	20,2	28,6
Melasse	1,5	1,5	1,5
Vegetabilsk fedt	1,5	2,0	2,5
Foderkridt	1,6	1,6	1,6
Monocalciumfosfat, MCP 22,7 %	0,60	0,51	0,43
Fodersalt	0,45	0,45	0,45
L-lysinchlorid (98,5 %)	0,42	0,14	-
DL-Methionin 100	0,08	0,03	-
L-Treonin, 98,5 %	0,16	0,02	-
L-Tryptofan	0,10	-	-
Valin, 98,5 %	0,08	-	-
Vitaminer og mineraler	0,21	0,21	0,21

Gruppe	1		2		3
Råproteinindhold, pct.	14		17		20
	g pr. kg	g ford./FEsv	g pr. kg	g ford./FEsv	g pr. kg	g ford./FEsv
Calcium	8,1		8,0		8,0
Fosfor	4,8	2,22	4,9	2,22	5,0	2,21
Svovl	1,31*		1,40*		1,51*
Råprotein	140	107**	170	131	200	155
Lysin	9,20	7,42	9,37	7,39	10,43	8,19
Methionin	2,81	2,31	2,74	2,22	2,83	2,29
Methionin+cystin	5,48	4,32	5,80	4,57	6,25	4,94
Treonin	6,19	4,89	6,21	4,86	7,28	5,79
Tryptofan	1,81	1,40	2,14	1,67	2,58	2,04
Isoleucin	5,24	3,99**	6,84	5,30	8,29	6,50
Leucin	9,37	7,14**	12,14	9,39	14,66	11,43
Histidin	3,24	2,48**	4,18	3,26	5,03	3,97
Fenylalanin	6,34	4,94	8,10	6,39	9,70	7,71
Fenylalanin+tyrosin	10,78	8,31**	13,87	10,88	16,68	13,21
Valin	6,35	5,42	7,97	6,06	9,45	7,29
* Beregnet minimumsindhold af svovl i foderet ud fra indholdet af methionin og cystin ** Underindhold i forhold til normen

Gruppe	1		2		3
	1. runde	2. runde	1. runde	2. runde	1. runde	2. runde
FEsv, pr. 100 kg	112	113	113	113	113	113
Råprotein, pct.	13,9	14,6	17,0	17,6	19,6	20,6
Råfedt, pct.	3,7	3,6	4,3	4,0	4,5	4,5
Aske, pct.	4,5	4,2	4,8	4,6	5,1	4,9
Vand, pct.	11,4	11,5	11,0	11,4	10,6	11,4
Calcium, g/kg	7,0	7,0	7,2	6,9	7,3	6,7
Fosfor, g/kg	4,7	4,6	4,8	4,6	5,1	4,8
Svovl, g/kg	0,8	1,4	1,0	1,5	1,0	1,8
Lysin, g/kg	9,6	9,2	9,7	9,4	10,7	10,5
Methionin, g/kg	2,7	2,8	2,8	2,8	2,8	2,9
Cystin, g/kg	2,9	3,0	3,4	3,5	3,7	3,9
Methionin+cystin, g/kg	5,7	5,8	6,1	6,2	6,5	6,7
Threonin, g/kg	6,3	6,3	6,5	6,3	7,6	7,5
Isoleucin, g/kg	5,8	5,3	7,7	7,4	9,0	8,9
Leucin, g/kg	10,0	9,6	12,7	12,5	15,1	14,9
Histidin, g/kg	3,5	3,5	4,5	4,4	5,3	5,3
Fenylalanin, g/kg	6,6	6,3	8,5	8,2	10,0	9,8
Tyrosin, g/kg	4,5	4,6	5,8	5,8	7,0	7,1
Fenylalanin+tyrosin, g/kg	11,1	10,9	14,3	14,0	17,0	16,9
Valin, g/kg	7,5	7,2	8,7	8,4	10,1	9,8
* Fem foderprøver pr. fodertype pr. runde blev analyseret for FEsv, råprotein, råfedt, aske og vand, og én foderprøve pr. fodertype pr. runde blev analyseret for mineraler og aminosyrer.

Gruppe	1	2	3
Råproteinindhold, pct.	14	17	20
Antal hold	4	4	4
Antal grise indsat	128	128	128
Vægt ved indsættelse, kg	31,6	31,4	31,6
Slagtevægt, kg	89,6	89,6	88,1
Daglig tilvækst, g/dag	995	1007	977
Daglig foderoptagelse, FEsv/gris	2,78	2,76	2,70
Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst	2,79	2,74	2,76
Kødprocent, pct.	58,7	59,5	59,7

Gruppe	1		2		3
Råproteinindhold, pct.	14		17		20
Antal hold	4		4		4
	Sogrise	Galtgrise	Sogrise	Galtgrise	Sogrise	Galtgrise
Antal grise indsat	64	64	64	64	64	64
Vægt ved indsættelse, kg	31,4	31,9	31,1	31,7	31,7	31,7
Slagtevægt, kg	89,0	90,2	88,2	91,0	87,1	89,0
Daglig tilvækst, g/dag	981	1009	985	1029	960	994
Daglig foderoptagelse, FEsv/gris	2,63	2,93	2,63	2,90	2,59	2,81
Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst	2,69	2,90	2,67	2,82	2,70	2,82
Kødprocent, pct.	60,2	57,3	60,6	58,6	61,1	58,4

Gennemsnitlig udetemperatur, staldtemperatur, ventilationsydelse og koncentration af kuldioxid (slagtesvin 31,6-115,5 kg). Standardafvigelsen er angivet i parentes.

Råprotein
%

Udetemperatur

°C

Staldtemperatur
°C

Ventilationsydelse
m³/time/gris

Hold 1

14
17
20

10 (4)

18 (2)
17 (2)
17 (2)

60 (27)
55 (26)
58 (30)

Hold 2

14
17
20

14 (3)

19 (1)
19 (1)
19 (2)

62 (11)
67 (12)
64 (11)

Billede nr. 1903

Billede nr. 1904

Billede nr. 1905

Billede nr. 1906

Billede nr. 1907

Billede nr. 1908

Udvalgte analyseresultater

14 pct.
µg/m³ (stdafv.)

17 pct.
µg/m³ (stdafv.)

20 pct.
µg/m³ (stdafv.)

Dimethyl disulfid

1. runde

2. runde

2,64 (1,75)

3,00 (1,10)

3,50 (1,83)

4,50 (1,52)

5,17 (2,41)

6,67 (2,42)

p-cresol

1. runde

2. runde

31,6 (4,25)

72,7 (28,1)

41,2 (9,03)

82,8 (39,4)

34,5 (7,79)

63,3 (25,3)

Eddikesyre

1. runde

2. runde

298 (124)

479 (342)

556 (158)

868 (318)

669 (183)

636 (490)

Runde 1 (10. april – 26. juni)

Hold 1

Hold 2

Råprotein i foder, pct.