Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller holdbarhed.

Såvel alder som brunstnummer ved løbning har betydning for kuldstørrelsen hos polte. I tre besætninger blev effekten af at løbe polte i første, anden eller tredje brunst undersøgt. Personalet i besætning 3 løb kun polte i første og i anden brunst.

Uanset alder ved første brunst, så steg kuldstørrelsen i gennemsnit med én gris, hvis polten blev løbet i anden eller tredje brunst. Denne effekt var statistisk sikker i to besætninger, mens der ikke var effekt af brunstnummer i den tredje besætning. Brunstnummer ved første løbning havde ikke statistisk sikker betydning for kuldstørrelsen i andet kuld. Faringsprocenten blev ikke påvirket af brunstnummer ved løbning.

Brunstnummer ved løbning havde ikke statistisk sikker betydning for moderegenskaberne i første kuld, når disse blev målt som pattegrisenes tilvækst og dødelighed. Polte løbet i anden eller tredje brunst vejede statistisk sikkert 13 og 14 kg mere ved faring end polte løbet i første brunst. En del af denne vægtforskel forsvandt i løbet af dieperioden.

Brunstnummer ved første løbning havde ikke statistisk sikker betydning for søernes senere holdbarhed.

De fleste polte blev observeret i brunst første gang ved en alder på 6-8 måneder. Det er betydeligt senere end observeret i en undersøgelse gennemført i 1992 [2]. Alderen ved første brunst varierede betydeligt imellem besætningerne. Der var stor forskel mellem besætningerne på den procentdel polte, der blev udsat før løbning.

Ud fra denne afprøvning kan det anbefales at poltene løbes i anden brunst.

Baggrund

Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store kuld og også efterfølgende kan producere mange store kuld i besætningen.

Betydningen af henholdsvis alder og brunstnummer er svær at beskrive hver for sig, da en polt bliver 21 dage ældre, hver gang løbning udsættes til næste brunst. Tidligere afprøvninger viser, at alderen ved løbning har stor betydning for kuldstørrelsen, såvel i første kuld, som i det efterfølgende [2], [3]. Ud over poltens alder, forventes brunstnummer ved løbning at have betydning for den efterfølgende frugtbarhed. En række undersøgelser viser, at huldet og vægten ved løbning har begrænset betydning for frugtbarheden [4]. Det er ikke afklaret, om øget alder ved løbning vil medføre en større modenhed ved faring i form af bedre holdbarhed og bedre moderegenskaber. Det er også uafklaret, om senere løbning til første kuld vil medføre, at søerne så bliver større ved første og ved senere faringer.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført i tre besætninger med indkøb af LY-polte. Ved levering til besætningerne blev poltene inddelt i tre ens grupper med hensyn til alder og vægt, øremærket med det kommende sonummer og fik udtaget en blodprøve.

Blodprøven blev analyseret for niveau af progesteron. Ved et progesteronniveau i blodet over 7 gram progesteron pr. liter blod, har polten allerede haft én eller flere brunstcykli. Denne test er ikke sikker, da progesteronniveauet først når over grænseværdien tre dage efter ægløsning, og falder igen 16 dage efter ægløsning. Statistisk set kan man forvente at finde 2/3 af de cykliske polte ved testen [2]. Alle polte indgik i afprøvningen uanset blodprøveresultatet, der først blev anvendt i den afsluttende statistiske behandling af afprøvningsresultaterne.

Polte i gruppe 1 blev insemineret ved observation af første brunst. Ved brunst hos polte i gruppe 2 og 3 blev første brunst blot noteret, mens selve løbningen blev foretaget i den brunst, der blev observeret mindst 15 (gruppe 2) eller mindst 35 dage senere (gruppe 3). Polte, der blev udsat før eller efter løbning, er registreret med tidspunkt og årsag til udsættelse. En del af de polte, der blev udsat på grund af brunstmangel, blev undersøgt på slagteriet.

Søerne blev vejet ved flytning ind i farestalden og ved fravænning. For at undersøge moderegenskaberne i første diegivning blev cirka 25 polte pr. gruppe i besætning 1 og 2 udvalgt til at passe låste kuld. I disse kuld måtte der ikke flyttes grise til kuldene efter vejning. Kuldene blev vejet efter kuldudjævning og ved fravænning.

Besætning 1 og 2 var nyetablerede besætninger. Her kom poltene i karantæne i slagtesvinestalde. Brunstkontrollen og løbningen foregik i karantænestaldene ved at ornerne ”patruljerede” udenfor stierne. Ornekontakt igennem forværket i slagtesvinestierne var ikke optimal i forhold til anbefalingen, hvor ornen har direkte trynekontakt med den enkelte polt. En del af poltene blev løbet i poltestaldene, mens andre blev løbet i velfungerende nye løbebokse, eller i drægtighedsstaldene. Besætning 3 indgik i forbindelse med en udvidelse. Her blev poltene brunstkontrolleret og insemineret i en decideret polteløbestald. Personalet i besætning 3 løb alle polte fra gruppe 3 i anden brunst. Disse polte blev omdøbt til gruppe 2, så denne besætning bidrog med 61 polte i gruppe 1 og 130 polte i gruppe 2. Da problemet med styringen blev bemærket, ophørte indsættelse af nye dyr i afprøvningen i besætning 3.

Bortset fra brunstnummer for løbning, så afveg management omkring poltene og søerne ikke fra besætningernes drift. Der blev ikke anvendt hormonbehandling af polte eller søer med brunstmangel og ikke benyttet faringsinduktion i de tre besætninger i projektperioden.

I forventning om, at kuldnummer og dermed alder ved løbning vil påvirke søernes vægt ved første og følgende faringer, blev søerne vejet ved indgang og afgang fra farestalden.

Det var forventet, at højere alder ved faring betød, at søerne bedre kunne passe grisene. Dette blev undersøgt ved, at kuldene hos cirka 25 første kuldssøer pr. gruppe i besætning 1 og 2 blev ”låst” efter kuldudjævning. Kuldet blev vejet, hvorefter der ikke måtte flyttes nye grise ind i de låste kuld. Søerne startede med lige mange grise i alle tre grupper. Kuldet blev vejet igen ved fravænning, og dødelighed og fraflytning af efternølere blev gjort op.

Antallet af totalfødte grise og procentdelen af polte, der nåede frem til tredje faring, var primære variable. Totalfødte grise er analyseret ved lineær logistisk regression. Procentdelen af polte, der nåede tredje faring, er analyseret ved logistisk regression.

Resultater og diskussion

Brunst og udsætning før første brunst

Der indgik i alt 836 polte, der var cirka 6 måneder gamle ved blodprøvning. Kun 1,9 pct. af poltene havde været cykliske inden de indgik i afprøvningen. Det var derfor muligt at registrere første brunst hos næsten alle poltene. De få polte, der havde været cykliske, fortsatte i den gruppe de allerede var indsat i, som om de ikke havde haft en brunst før levering.

Tabel 1 viser, at kun 1,9 pct. af poltene havde været i brunst inden brunstkontrollen blev indledt i de tre besætninger. Dette afveg betydeligt fra en tidligere afprøvning [1], hvor næsten halvdelen af poltene allerede havde været i brunst, når brunstkontrol og ornekontakt blev indledt. Af de 836 polte blev 8 pct. udsat inden første løbning. Der var store besætningsforskelle her. I besætning 1, hvor 12 pct. af poltene ikke blev løbet, viste slagteundersøgelser af 20 polte, at alle var cykliske ved slagtning, og derfor kunne være løbet. Den gennemsnitlige alder ved første brunst påvirkes meget af, hvor tålmodig driftslederen var, inden poltene blev udsat. Derfor anvendes i tabel 1 alderen, hvor halvdelen af poltene var observeret i brunst, i stedet for gennemsnitsalderen.

Faringsprocenten og kuldstørrelsen var begge højest i besætning 1. Antal totalfødte og antal dødfødte grise var lavest i besætning 3. Ved beregning af gennemsnit for forsøgsgrupperne har det derfor været nødvendigt at korrigere for besætning, da besætning 3’s resultater ikke indgik i gruppe 3, da der ikke blev løbet polte i denne gruppe.

Tabel 1. Besætningsresultater

Besætning	Besætning 1	Besætning 2	Besætning 3	I alt/ gns.
Antal polte ved øremærkning	364	282	190	836
Pct. polte med højt progesteronniveau (cykliske polte)	1,9	0	3,7	1,9
Alder, hvor 50 pct. af poltene var observeret i brunst, dage	206	190	230	-
Pct. af indsatte polte løbet	88	95	95	92
Pct. af løbne polte udsat før faring	5	6	8	-
Faringsprocent	87	84	83	85
Totalfødte grise	14,3	14,0	13,5	14,0
Dødfødte grise	1,4	1,2	0,9	1,2

Alder ved første brunst

Figur 1 viser alderen ved henholdsvis observation af brunst (altså ikke nødvendigvis første løbning), og alder ved udsætning af de polte, der ikke kom i brunst. Data angives samlet for de tre besætninger. Selv om enkelte polte først blev udsat, da de var 16 måneder gamle, blev der næsten ikke fundet cykliske polte, der var over 11 måneder gamle. Under normale forhold kan man således ikke forvente brunst hos en polt, hvis den ikke har vist brunst, den dag den bliver 11 måneder gammel.

Figur 1. Data for alle polte i alle tre besætninger. Alder ved observation af første brunst og alder for udsætning af de polte, der ikke viste brunst.

Figur 2 viser spredningen i alder ved første observation af brunst for hver af de tre besætninger. Der var tydeligvis en optimal alder for brunst i hver af de tre besætninger. Ved denne alder kom cirka 60 pct. af poltene i brunst indenfor en alder af +/÷ 20 dage. Den store forskel mellem besætningerne skyldes sandsynligvis forskelle i fodringsstrategi, opstaldning og ornekontakt.

Figur 2. Alder ved poltens første observerede brunst i de tre besætninger. Kurverne angiver procentdelen af besætningens cykliske polte, der var cykliske ved en given alder.

Brunstnummerets betydning for frugtbarheden

Tabel 2 viser frugtbarheden i først kuld i forhold til, om poltene var løbet i første, anden eller i tredje brunst. Antallet af totalfødte grise blev korrigeret for statistisk sikker effekt af besætning, alder ved første brunst og status (cyklisk/ikke cyklisk) ved indgang i afprøvningen.

Tabel 2. Produktionsresultater i første kuld. Effekt af brunstnummer ved løbning. Alle tre besætninger.

Brunstnummer ved første løbning	Første brunst	Anden brunst	Tredje brunst
Antal polte løbet	269	308	192
Faringsprocent	84	86	85
Totalfødte grise	13,4	14,4	14,4
Dødfødte grise pr. kuld	1,1	1,2	1,5

Forskellen på faringsprocenten og på antallet af dødfødte grise var ikke statistisk sikker. De mange dødfødte grise i gruppen ”Tredje brunst” skyldes, at besætning 3 med det laveste antal dødfødte grise ikke løb polte i tredje brunst.

Grundet statistisk sikker vekselvirkning mellem brunstnummer og besætning er antal totalfødte grise pr. besætning og gruppe vist i tabel 3.

Tabel 3. Kuldstørrelse i første kuld. Angivet pr. gruppe og besætning.

Brunstnummer ved første løbning	Første brunst	Anden brunst	Tredje brunst
Besætning 1	13,2 ^a	15,2 ^b	14,7 ^b
Besætning 2	13,4 ^d	14,8 ^e	14,1 ^de
Besætning 3	13,8 ^f	13,5 ^f	mangler

a, b, d, e, f: Forskelligt indeks angiver at tallene er statistisk sikkert forskellige indenfor besætningen

Tabel 3 viser, at i besætning 1 og 2 var der statistisk sikker forskel på kuldstørrelsen mellem løbning i første og anden brunst. I besætning 3 var der ingen forskel på kuldstørrelsen mellem løbning i første og i anden brunst. Kun i besætning 1 var der flere grise ved løbning i tredje brunst i forhold til første brunst (se også figur 3).

Tabel 4. Produktionsresultater i andet kuld. Effekt af brunstnummer ved løbning. Alle tre besætninger.

Brunstnummer ved første løbning	Første brunst	Anden brunst	Tredje brunst
Antal polte løbet	240	272	176
Faringsprocent	82	84	88
Totalfødte grise	15,5	15,9	16,0
Dødfødte grise	1,5	1,3	1,6

I andet kuld var der ikke statistisk sikker forskel på faringsprocenten, kuldstørrelsen eller antal dødfødte grise, i forhold til brunstnummer ved løbning.

Besætningernes betydning for effekt af brunstnummer ved løbning

Figur 3 angiver rådata bag tabel 3 grafisk. Effekten af brunstnummer var tydelig i både besætning 1 og 2 men totalt fraværende i besætning 3. Der er ikke nogen god forklaring på denne store forskel i effekt af brunstnummer mellem besætningerne.

Figur 3. Effekt på antal totalfødte grise ved første faring af brunstnummer ved løbning. Effekten er vist pr. besætning. Besætning 3 løb ikke polte i tredje brunst. Signifikansniveauer fremgår af tabel 3.

Effekt af alder ved første brunst på kuldstørrelsen

Figur 4 viser, at kuldstørrelsen i alle grupper steg med stigende alder ved første brunst. Især polte, der viste første brunst ved en alder på 6 måneder havde lav kuldstørrelse uanset brunstnummer ved løbning. Ses der på polte med første brunst ved 6 måneder, så var de 6 uger ældre, når de blev løbet i tredje brunst. Denne højere alder ved løbning forbedrede ikke kuldstørrelsen i forhold til polte med brunst ved 7 måneder løbet i anden brunst, selv om disse to grupper må forventes at være lige gamle. Besætning 3 havde en lavere gennemsnitlig kuldstørrelse, og da besætningen ikke leverede resultater til 3. søjle, så bliver resultaterne misvisende, hvis besætningens data indgår i figur 4.

Figur 4. Effekten på kuldstørrelsen af alder ved poltens første observerede brunst og af brunstnummeret ved løbning. Hvis første brunst er observeret ved 6 måneder, så vil de fleste af poltene nå at blive 7 måneder gamle, hvis de er løbet i anden brunst (rød søjle). De kan derfor aldersmæssigt sammenlignes med polte løbet i første brunst ved observation af brunst ved 7 måneder (blå søjle). Der indgår kun data fra besætning 1 og 2.

Holdbarhed

Fra de tre besætninger afgik henholdsvis 12, 5 og 5 pct. af poltene inden første løbning (tabel 1). Fra besætning 1, der udsatte mange polte, blev 20 polte undersøgt på slagteriet. Alle 20 polte var normalt cykliske ved slagtning, og kunne derfor være løbet.

Andelen af søer i de tre besætninger, der farede med første, andet og tredje kuld, fremgår af figur 5. Andelen af faringer er beregnet i procent af antal løbne polte. Der var lige mange polte fra de tre grupper, der farede første gang. Ved kuld nr. 2 var der flest søer, der farede, hvis de var løbet i tredje brunst som polte. Ved tredje faring var der ikke statistisk sikker forskel på antallet af polte, der nåede frem til tredje faring i de tre grupper.

Ved første fravænning blev der udsat flest dyr, hvis de var løbet i første brunst (muligvis fordi de var mindre end gennemsnittet), hvilket medførte forskellen i procent polte, der farede med andet kuld. Dette udjævnede sig i løbet af tredje drægtighed.

Da de fleste resultater kommer fra to nystartede besætninger, hvor alle dyr i besætningen havde samme kuldnummer, kan der muligvis forekomme større forskel i udskiftningen i forhold til brunstnummer i etablerede besætninger, hvor de mindste gylte kan have dårligere trivsel i forhold til ældre søer og dermed dårligere holdbarhed, end i nyetablerede besætninger, hvor dyrene ikke varierer så meget i størrelse eller alder.

Figur 5. Alle tre besætninger. Andel af løbne polte, der fik første, andet og tredje kuld.

Soens vægt ved faring

Poltene blev ikke vejet ved løbning. Ved en forventet daglig tilvækst på 600 gram ville de i gennemsnit veje henholdsvis 15 og 30 kg mere, når de blev løbet i anden og i tredje brunst end ved løbning i første brunst. Cirka halvdelen af de løbne polte blev vejet ved faring i alle tre besætninger. Den gennemsnitlige vægt ved første faring var cirka 220 kg i alle tre besætninger. For hver dag poltene blev ældre ved første brunst, steg vægten før faring med 340 gram og vægten ved fravænning steg med 176 gram/dag. Cirka halvdelen af den forventede daglige tilvækst før løbning kunne således observeres ved faring. Afvigelsen kan blandt andet forklares med, at polte med lav tilvækst kan forventes at komme senest i brunst, så de mindste polte er ældst ved løbning.

Der var 13 kg forskel på vægt ved faring, alt efter om poltene var løbet i første eller i anden brunst. Dette svarer til den beregnede forskel i vægt ved løbning. Polte løbet i anden og i tredje brunst vejede det samme ved faring, selv om det var forventet, at der ville være cirka 15 kg til forskel. Det er ikke klart, hvorfor polte løbet i anden og i tredje brunst vejede det samme ved faring, når der var en tydelig forskel i faringsvægt mellem polte løbet i første og i anden brunst. Det er muligt, at driftslederne ubevidst prøver at holde de største gylte tilbage i vækst i drægtighedsperioden, hvis de bliver større end gennemsnittet i besætningen.

Søerne tabte cirka 30 kg i gennemsnit i dieperioden, heraf kan de 20 kg forklares med vægten af kuld, fosterhinder og børens størrelse ved første vejning. Det gennemsnitlige vægttab i de tre besætninger var således betydeligt lavere, end det man forventer hos førstekulds søer. Baseret på de låste kuld var søernes produktivitet i første kuld på 11,4 fravænnede grise, der samlet havde taget 70 kg på i dieperioden.

Tabel 5. Sovægte ved faring og ved fravænning af første kuld

Brunstnummer ved løbning	Første brunst	Anden brunst	Tredje brunst
Antal søer vejet ind i farestalden	141	191*	106*
Vægt, kg	212^a	225^b	226^b
Antal søer vejet ud af farestalden	99	151	95
Vægt, kg	184^a	194^b	194^b
Vægttab, kg	28	31	32

a, b Statistisk sikker forskel på grupperne. Der er korrigeret for statistisk sikker effekt af besætning og af alder ved første observation af brunst
* Besætning nr. 3 bidrog med mange søer til gruppen ”Anden brunst” men ingen søer til gruppen ”Tredje brunst”. Derfor er der vejet forskellige antal søer i de tre grupper.

Moderegenskaber

Tabel 6 viser, at der ikke var forskel på moderegenskaberne, selv om poltene var løbet ved forskellig alder. Tilvæksten pr. gris pr. dag var ens i alle tre grupper. Tilvæksten var statistisk sikkert 15 gram højere pr. gris pr. dag i besætning 2 end i besætning 1. Der er tegn på, at søerne fik flere diedage jo tidligere de var løbet. Dette kan skyldes, at der var størst kapacitet i farestalden, da de første søer farede.

Forskellen i diedage påvirkede kuldvægten ved fravænning, hvorfor variablen ”Tilvækst, kg pr. gris. pr. dag” bedre viser, at moderegenskaberne var ens for de tre grupper.

Tabel 6. Moderegenskaber (kun besætning 1 og 2)

Brunstnummer ved løbning	Første brunst	Anden brunst	Tredje brunst
Antal låste kuld	48	46	52
Antal grise ved start	12,4	12,5	12,4
Antal grise ved slut	11,4	11,4	11,4
Vægt pr. kuld ved start, kg	16,4	17,2	17,0
Vægt pr. kuld ved slut, kg	90,7	88,3	82,2
Diedage	29,5	27,7	25,8
Tilvækst, kg pr. gris pr. dag	0,22	0,22	0,22
Pattegrisedødelighed for grise i de låste kuld, pct.	7,8	8,8	8,7

Konklusion

Afprøvningen viste, at næsten ingen polte i de tre besætninger havde vist brunst ved 6 måneder, imod at næsten halvdelen af poltene var cykliske ved 6 måneder i en afprøvning i fire besætninger i 1992 [2].

I to af besætningerne blev 95 pct. af de indkøbte polte løbet. Det er således rimeligt at forvente, at 95 pct. af de polte, der selekteres ved 6 måneder, kan løbes. Hvis polten ikke er observeret i brunst, når den bliver 11 måneder gammel, er det ikke sandsynligt, at den bliver løbet.

I to af de tre besætninger var der en statistisk sikkert højere kuldstørrelse i første kuld, hvis poltene blev løbet i anden brunst. Der var ingen tegn på effekt på kuldstørrelsen af brunstnummer ved løbning i den tredje besætning.

Udsættelse af løbning til anden eller tredje brunst medførte, at poltene vejede 15 kg mere ved faring.

Brunstnummer ved første løbning havde ikke statistisk sikker betydning for poltenes faringsprocent, holdbarhed eller moderegenskaber.

Det anbefales, at man i hver besætning finder den alder, hvor de fleste af poltene kommer i første brunst. Når poltene er tæt på denne alder, kan man flytte poltene til stimulation i løbeafdelingen cirka én uge før de ønskes i brunst. Ved observering af brunst mærkes polten og nummeret noteres. Man kan herefter forvente at løbe polten tre uger senere og herved opnå den optimale kuldstørrelse. Afprøvningens resultater tyder på, at man ikke bør presse polte til at komme i første brunst, før de er 7 måneder gamle.

Referencer

[1]	Vinter, J. Ostersen, T.; (2009): Rapport over P-rapporternes resultater oktober 2008. Notat nr. 0907, Dansk Svineproduktion.
[2]	Thorup, F.; (1992): Tidspunkt for løbning af sopolte. Meddelelse nr. 238, Landsudvalget for Svin.
[3]	Pedersen, P. N.; (1998): Løbning af sopolte ved 8 eller 9 måneder. Meddelelse nr. 389, Landsudvalget for Svin.
[4]	Bortolozzo, F. P.; Bernardi, M. L.; Kummer, R.; Wentz, I.; (2009): Growth, body state, and breeding performance in gilts and primiparous sows. P. 73 in proc. VIII intn. Conf. Pig Reprod. Banff, <country-region w:st="on">Canada.</country-region>

Deltagere: Erik Bach, Ernst Nielsen, Jens Martin Strager, Jens Ove Hansen, Mai Britt Nielsen og Jens Vinther.

Afprøvning: 903

Optimalt brunstnummer ved løbning af polte