Anvendelse af melfoder til søer havde en gavnlig effekt på mavesundheden i forhold til at anvende pelleteret foder. Dette resulterede i, at søerne fik statistisk sikkert flere kuld inden afgang fra besætningen.

Effekten af at bruge melfoder eller pelleteret foder til søer på mavesundhed, holdbarhed og moderegenskaber er undersøgt over en toårig periode i fire besætninger. I to besætninger blev afprøvningen gennemført som en før/efter sammenligning og her blev mavesundheden undersøgt og afgangsårsagerne registreret. I de to andre besætninger blev søerne delt i to grupper og fodret med henholdsvis melfoder eller pelleteret foder. Udover mavesundhed blev der også set på afgangsårsager, holdbarhed og moderegenskaber i disse to besætninger.

Mavesundheden hos alle slagtesøerne fra de fire besætninger blev undersøgt ved en beskrivelse af de patologiske forandringer i mavens hvide del. De patologiske forandringer blev vægtet sammen til et patologisk maveindeks. De patologiske forandringers betydning for soen blev også vurderet og vægtet i et beskrivende maveindeks, hvor indeks 1 = Ingen betydning for soen, indeks 2 = Mindre betydning for soen og indeks 3 = Betydning for soen.

I alle fire besætninger var der en statistisk sikker forbedring af mavesundheden, når søerne fik melfoder.

Melfoderet blev mellemgroft formalet i tre af besætningerne og her var det beskrivende maveindeks mellem 1,3 og 1,6, I den sidste besætning var melfoderet fint formalet og her var det beskrivende maveindeks 2,1. Det tyder således på, at mellemgroft formalet melfoder har en større effekt på mavesundheden end fint formalet melfoder. Selv om søerne fik melfoder, forhindrede det ikke, at 10,7 procent af maverne fik indeks 3, som vurderes til at have betydning for soen. Dette kan skyldes, at en stor del af de undersøgte maver stammer fra søer, som havde fået pelleteret foder før afprøvningen startede og/eller at andre forhold end foder også havde betydning for mavesundheden.

Der var en statistisk sikker bedre holdbarhed på 0,4 kuld pr. soliv, når søerne fik melfoder. Til gengæld var der ingen sikker effekt på søernes moderegenskaber, afgangsårsager eller reproduktionsresultater, selv om resultaterne faktuelt var højest, når søerne fik melfoder.

Denne afprøvning viste således, at anvendelse af melfoder giver en bedre mavesundhed end anvendelse af pelleteret foder. Mellemgroft melfoder er sandsynligvis bedre for mavesundheden end fint formalet melfoder. Anvendelse af melfoder resulterede også i en bedre holdbarhed hos søerne.

Baggrund

Søer har typisk et gennemsnitligt patologisk maveindeks på mellem 4,8 og 6,0 (skala fra 0–10), når de fodres med pelleteret foder [1]. Danske undersøgelser har vist, at tilsætning af ekstra fibre til pelleteret foder i form af roepiller, pektinfibre, lucerne, grønmel eller havre ikke har kunnet ændre væsentligt på frekvensen af maveforandringer [1], [2].

I en mindre dansk undersøgelse [3] blev 20 søer i hver gruppe fodret med enten fint formalet pelleteret foder eller med groft formalet melfoder i to måneder. Søerne indgik i afprøvningen fra cirka tre uger før forventet faring til umiddelbart efter fravænning (søerne var diegivende i cirka fem uger). Undersøgelsen viste følgende fordele ved melfoder sammenlignet med pelleteret foder:

Et mere sammenhængende maveindhold (højere tørstofprocent og en større andel af prøver med et faststofindhold på mere end 95 pct.)
En lavere pH-værdi i tynd-, blind- og tyktarm
En større population af mælkesyrebakterier i tynd-, blind- og tyktarm
Færre/mindre maveforandringer i den hvide del af maven.

Resultaterne fra overnævnte undersøgelse bekræftes i en undersøgelse med slagtesvin [4] som viste, at det var muligt at reducere forekomsten af maveforandringer hos slagtesvin ved at fodre med groft formalet melfoder i 3-5 uger før slagtning. I denne undersøgelse var der heller ingen effekt på mavesundheden af ekstra fibertilsætning.

Afprøvningens formål var at undersøge, om melfoder til søer i hele cyklus kunne reducere forekomsten af maveforandringer i forhold til anvendelse af pelleteret foderet. Derudover skulle afprøvningen bidrage med at kvantificere effekten af maveforandringer på søernes produktivitet og holdbarhed.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført i fire sobesætninger. I besætning A og B blev afprøvningen gennemført som en før/efter sammenligning. I før-perioden fik alle polte og søer pelleteret foder og der blev udtaget maver fra alle slagtede søer i ni måneder. Herefter skiftede alle polte og søer til mellemgroft formalet melfoder (appendiks 4). Efter cirka fire måneder med dette foder blev der igen udtaget maver fra alle slagtede søer i en periode på ni måneder. I besætning C og D blev alle poltene fodret med melfoder frem til løbning. Herefter blev de - ligesom søerne - delt i to grupper og fodret med henholdsvis melfoder eller pelleteret foder. I besætning C var melfoderet mellemgroft formalet, mens det var fint formalet i besætning D (appendiks 4). Efter cirka fire måneder med foderblandingerne blev der udtaget maver fra alle slagtede søer i en periode på 18 måneder.

Der blev anvendt samme indkøbte foderblandinger i alle besætningerne og foderleverandøren leverede både pelleteret foder og melfoder efter samme recept, så eneste forskel var formalingsgraden. I besætning D blev melfoderet produceret på ejendommen, derfor afveg recepten på melblandingerne lidt i forhold til det pelleterede foder, da ikke alle råvarerne var til rådighed på ejendommen. Blandingerne havde dog samme næringsstofindhold. (appendiks 1).

Besætningsbeskrivelse

Besætning A havde 900 årssøer og anvendte tørfoder. Drægtighedsstalden var indrettet med stier til 14 søer, som blev fodret på gulv. Der var traditionelle kassestier i farestalden.

Besætning B havde 750 årssøer og anvendte vådfoder. Drægtighedsstalden var indrettet med stier til 18 søer, som blev fodret i langkrybber. Der var traditionelle kassestier i farestalden.

Besætning C havde 650 årssøer og anvendte tørfoder. I drægtighedsstalden var hovedparten af søerne individuelt opstaldede, mens resten var opstaldet i stier med gulvfodring. Der var traditionelle kassestier i farestalden. Der var dobbelt fodringsanlæg i alle staldafsnit, således at søerne kunne deles i to grupper og fodres med melfoder eller pelleteret foder. Før afprøvningen startede, blev alle dyrene fodret med pelleteret foder.

Besætning D havde 250 årssøer og anvendte tørfoder. I drægtighedsstalden var søerne individuelt opstaldede. Der var traditionelle kassestier i farestalden. Der var dobbelt fodringsanlæg i alle staldafsnit, således at søerne kunne deles i to grupper og fodres med melfoder eller pelleteret foder. Før afprøvningen startede, blev alle dyrene fodret med pelleteret foder.

Foder

Drægtige søer
I drægtighedsperioden blev alle søerne fodret med samme blanding, som var optimeret efter gældende normer [5]. Eneste forskel var, at blandingen blev leveret enten som melfoder eller fint formalet pelleteret foder. Alle søerne blev fodret efter huld i drægtighedsperioden frem til faring efter besætningens aktuelle strategi. Det blev tilstræbt, at søerne blev overført til farestalden cirka en uge før forventet faring.

Diegivende søer
I diegivningsperioden blev alle søerne fodret med samme blanding, som var optimeret efter gældende normer [5]. Eneste forskel var, at blandingen blev leveret enten som melfoder eller fint formalet pelleteret foder. Alle søerne blev fodret efter tilnærmet ædelyst i hele diegivningsperioden. Fodring af pattegrisene var ens i de to grupper.

Golde søer
Alle dyrene i løbeafdelingen og polte fra 90 kg fik melfoder i besætning C og D, mens de i besætning A og B fik samme foder som søerne i før/efterperioden.

Fodersanalyser
Der blev udtaget foderprøver af alle foderleveringer, som blev blandet sammen i samleprøver. Der var i alt 24 samleprøver af hver blanding, som blev vådsigtet [6]. Derudover blev to ud af tre samleprøver analyseret for indhold af råprotein, fedt, aske, træstof, energi (EFOS), calcium, fosfor, lysin, methionin, cystin og treonin.

Registreringer

I besætning A, B, C og D
Produktionsdata: Der blev gennemført produktionskontrol i besætningerne, suppleret med registrering af sygdomsbehandlinger af so og grise, samt afgangsårsager.

Mavesundhed: Maverne blev udtaget fra alle slagtede søer. Herefter blev de mærket med dato, besætnings- og sonummer, og frosset ned ved ÷20 grader celsius indtil den videre patologiske undersøgelse, som blev udført på Laboratorium for Svinesygdomme, Kjellerup (appendiks 3). Patologiske forandringer i mavens hvide del udtrykkes ved et patologisk maveindeks. Her får man en fin beskrivelse af forandringerne i den hvide del af maven, der er sket i hele dyret liv. Det er dog ikke muligt at sige noget om, hvornår forandringerne er sket. Det kan være problematisk, når maven undersøges på slagtetidspunktet og resultaterne ønskes relateret til dyrets produktivitet. Når der findes ar, er det udtryk for, at der på et tidspunkt har været et sår i den hvide del. Store mavesår vil ved ophelingen også kunne resultere i kroniske spiserørsforsnævringer, som vil påvirke både den mængde foder dyret kan optage og ædehastigheden, hvilket specielt er problematisk i diegivningsperioden. Store mavesår må også forventes at påvirke foderoptagelsen. I det beskrivende maveindeks vægtes de patologiske forandringer efter, hvordan de forventes at påvirke dyrets produktivitet. Indeks 1 = Ingen betydning for soen (forhorninger samt mindre erosioner og ar), indeks 2 = Mindre betydning for soen (mindre sår samt større erosioner og ar) og indeks 3 = Betydning for soen (store sår og spiserørsforsnævringer) (appendiks 3).

Kun i besætning C og D
Mælkeydelse: I besætning C og D blev udvalgt otte søer i hvert ugehold – fire pr. gruppe – som var i 12.-16. drægtighedsuge. Udvælgelsen skete efter det kriterium, at søerne skulle være lige gamle. Når faringen var afsluttet, skulle de udvalgte søer passe 12 eller 13 grise. Spredningen i grisenes vægt i de pågældende kuld skulle være ens. De standardiserede kuld blev vejet, når kuldet med 12 eller 13 grise var dannet. Der blev ikke flyttet grise til eller fra de udvalgte søer, når kuldet var standardiseret. Tilvæksten i de udvalgte søers grise blev brugt som et præcist udtryk for soens mælkeydelse. Alle kuld blev vejet ved fravænning og pattegrisedødeligheden registreret.

Foderoptagelse: Søernes foderoptagelse på dag 21 af diegivningsperioden blev registreret på enkeltdyrsniveau.

Statistik
De primære måleparametre var: Mavesundhed, holdbarhed og kuldvægt ved fravænning. Kuldvægt ved fravænning blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren proc MIXED. Holdbarheden blev målt som soens kuldnummer ved afgang. Dette blev også analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren proc MIXED. Mavesundhed – udtryk ved ”det beskrivende maveindeks” - blev testet med Person’s X² –teststørrelse i SAS under proceduren proc FREQ, samt ved anvendelse af en tærskelmodel i proc GENMOD. Det var ikke muligt at bruge denne model på parameteren ”det patologiske maveindeks”, da disse data ikke var normalfordelt, derfor er der ikke regnet statistik på ”det patologiske maveindeks”.

De sekundære måleparametre var: Pattegrisedødelighed, foderoptagelse på dag 21, antal behandlinger mod MMA, kuldstørrelse og faringsprocent i efterfølgende kuld.

Resultater

Foderanalyser
Der var en rimelig overensstemmelse mellem det analyserede og det deklarerede indhold af næringsstoffer i blandingerne. Blandingernes sammensætning og analyseresultater er vist i appendiks 1.

Vådsigtningerne viste også god overensstemmelse mellem den forventede sigteprofil i besætning A, B og C (appendiks 2). Melfoderet indeholdte flere større partikler end det pelleterede foder. I besætning D var sigteprofilen næsten ens i det pelleterede foder og melfoderet.

Mavesundhed
En stor del af de slagtede søer, som fik melfoder, havde tidligere fået pelleteret foder. Derfor kan ar i den hvide del af maven skyldes et mavesår fra perioden, hvor de fik pelleteret foder. Dette tages der højde for i det beskrivende maveindeks, hvor ar vægtes mildere indeksmæssigt end i det patologiske indeks.

I tabel 1 er vist resultaterne fra besætning A og B, hvor der blev gennemført før/efter sammenligning. I begge besætninger var der en signifikant reduktion i slagtesøernes gennemsnitlige beskrivende maveindeks, når de fik melfoder (p<0,001).

Tabel 1. Mavesundhed blandt afgåede søer i besætning A og B

Besætning	A		B
Foderblanding	Piller	Melfoder	Piller	Melfoder
Antal maver undersøgt	76	131	70	158
Gennemsnitligt patologisk maveindeks	5,7	4,1	6,0	4,6
Pct. søer med patologisk maveindeks over eller lig med 6	72,4	54,2	77,1	57,6
Gennemsnitligt beskrivende maveindeks	1,8 ^a	1,3 ^b	1,9 ^a	1,6 ^b
Pct. søer med beskrivende maveindeks over eller lig med 2	63,2	28,2	71,4	48,1

^a,^b Forskellige bogstaver i samme række viser en statistisk sikker forskel (p<0,05)

Tabel 2 viser resultaterne fra besætning C og D, hvor pelleteret foder og melfoder blev anvendt samtidig. Alle poltene blev fodret med melfoder i afprøvningsperioden og nogle af dem er udsat igen som søer i afprøvningsperioden. Resultaterne fra disse dyr er også vist i tabel 2.

Tabel 2. Mavesundhed blandt afgåede søer i besætning C og D

Besætning	C		D
Foderblanding	Piller	Melfoder	Piller	Melfoder
Antal maver undersøgt	173	168	32	35
Gennemsnitligt patologisk maveindeks	6,4	4,5	7,7	7,4
Pct. søer med patologisk maveindeks over eller lig med 6	75,7	53,0	93,8	90,3
Gennemsnitligt beskrivende maveindeks	1,8 ^a	1,5 ^b	2,4 ^a	2,1 ^b
Pct. søer med beskrivende maveindeks over eller lig med 2	59,5	39,9	87,5	85,7
Kun maver fra søer, der er indsat og afgået i afprøvningsperioden
Antal maver undersøgt	14	11	3	2
Gennemsnitligt patologisk maveindeks	3,1	1,2	5,7	6,0
Gennemsnitligt beskrivende maveindeks	1,3	1,1	1,3	1,0

^{a, b} Forskellige bogstaver i samme række viser en statistisk sikker forskel (p<0,05)

I besætning C og D var der også en statistisk sikker reduktion i slagtesøernes gennemsnitlige beskrivende maveindeks, når de fik melfoder (p<0,001). Når maverne fra de søer, som har fået melfoder i hele afprøvningsperioden (indsat og afgået i afprøvningsperioden), vurderes, er der stort set ingen maveforandringer i melfodergruppen i besætning C, mens der er en del patologiske forandringer i de få søer fra besætning D. Da det ikke påvirker det beskrivende indeks, må årsagen tilskrives, at der er ar i den hvide del af maven hos poltene.

I tabel 3 er vist procentfordelingen af maver i de tre indeksgrupper i det beskrivende indeks.

Tabel 3. Procentfordeling af maver i grupperne i det beskrivende maveindeks (alle besætninger)

Foderblanding	Piller	Melfoder
Antal maver undersøgt	351	492
Indeks 1 = Ingen betydning for soen, pct.	34,8	57,3
Indeks 2 = Mindre betydning for soen, pct.	42,2	32,0
Indeks 3 = Betydning for soen, pct.	23,0	10,7

Afprøvningen viste, at anvendelse af melfoder henholdsvis pelleteret foder gav en statistisk sikker (p < 0,001) forskellig fordeling af maverne i de tre indeksgrupper, da pelleteret foder havde den største påvirkning af mavesundheden.

Der findes dog stadig 10,7 procent maver fra melfodrede søer, som vurderes til, at mavesundheden har haft en betydning for soen. Dette kan skyldes, at soen højst sandsynlig har fået pelleteret foder tidligere i livet. Det er en svaghed ved afprøvningen, at det beskrivende maveindeks for søer på melfoder er påvirket af en tidligere periode. Ud fra de få resultater i tabel 2 er det sandsynligt, at det gennemsnitlige beskrivende maveindeks ville have været lavere i de fire besætninger, hvis de havde fået melfoder i hele deres liv. Denne undersøgelse kan dog heller ikke udelukke, at der er andre forhold end tildeling af melfoder, der påvirker mavesundheden hos søer.

Produktionsresultater
I tabel 4 er vist resultaterne fra de standardiserede kuld, hvor søerne passede 12 eller 13 grise fra faring. Resultaterne er korrigeret til 26 diegivningsdage.

Tabel 4. Gennemsnitlige produktionsresultater for standardiserede kuld farestalden (besætning C og D)

Gruppe	Piller	Melfoder
Antal kuld	231	234
Gennemsnitligt kuldnummer	3,15	3,10
Kuldstørrelse, antal grise	12,5	12,5
Døde grise til fravænning, pct.	11,2	11,2
Antal fravænnede grise pr. kuld, stk.	11,1	11,1
Kuldvægt ved fødsel, kg	21,8	21,7
Kuldvægt ved fravænning, kg	75,7	76,5
MMA-behandlinger, pct.	1,7	0,4
Soens foderoptagelse på 21. diegivningsdag 21, FEso	9,1	9,3

Der var ingen sikre forskelle på søernes moderegenskaber udtrykt ved antal fravænnede grise pr. kuld (p=0,35) og kuldvægt ved fravænning (p=0,56). Forskel mellem grupperne i frekvensen af MMA-behandlinger blev ikke testet. Søernes foderoptagelse (FEso) var på samme niveau i de to grupper, når søerne havde været diegivende i 21 dage.

Reproduktionsresultaterne er vist samlet i tabel 5. Tallene er opdelt, efter hvilken gruppe søerne har tilhørt i den foregående diegivningsperiode. Der var ingen sikre forskelle på søernes reproduktionsresultater udtrykt ved antal totalfødte pr. kuld (p=0,46), faringsprocent efter 1. løbning (p=0,62) eller omløbning i procent (p=0,46).

Tabel 5. Reproduktionsresultater (besætning C og D)

Gruppe	Piller	Melfoder
Løbninger, stk.	1015	1191
Spildfoderdage pr. kuld	14,8	14,1
Faringsprocent efter 1. løbning	87,8	88,5
Omløbning, pct.	6,9	7,5
Totalfødte grise pr. kuld, stk.	16,4	16,6

Afgangsårsagerne i besætning C og D er vist i tabel 6. Resultaterne viser, at søerne i gennemsnit fik 0,4 kuld mere inden afgang, når de fik melfoder i stedet for pelleteret foder (p=0,02). Der var en kraftig tendens til det samme (p=0,069) for de slagtede søer, mens der var for få søer til at konstatere en forskel i kuldnummer på de døde og aflivede søer (p=0,46).

Tabel 6. Afgangsårsager (besætning C og D)

Gruppe	Piller	Melfoder
I alt afgået, stk.	215	212
Gennemsnitligt kuldnummer ved afgang	4,6 ^a	5,0 ^b
Slagtet, stk.	151	158
Gennemsnitligt kuldnummer for slagtesøer	5,0	5,4
Selvdøde og aflivede, stk.	64	54
Gennemsnitligt kuldnummer for selvdøde og aflivede søer	3,6	4,0

^{a, b} Forskellige bogstaver i samme række viser en statistisk sikker forskel (p<0,05)

Konklusion

Denne afprøvning viste således, at anvendelse af melfoder giver en bedre mavesundhed end anvendelse af pelleteret foder. Mellemgroft melfoder var at foretrække til søer frem for fint formalet melfoder. Anvendelse af melfoder resulterede også i en bedre holdbarhed hos søerne.

Referencer

[1]	Madsen, M.T. 2007. Effekt på mavesundheden af ekstra fibre i foder til drægtige og diegivende søer. Erfaring nr. 0702, Dansk Svineproduktion.
[2]	Madsen, M.T. 2005. Foderets indflydelse på maveindholdets konsistens hos søer. Erfaring nr. 0512, Landsudvalget for Svin.
[3]	Jørgensen, L. 2004. Melfoder og pelleteret foder til søer, Meddelelse nr. 668, Landsudvalget for Svin.
[4]	Hansen, C.F. 2006. Foderets indflydelse på maveindholdets konsistens hos slagtesvin. Meddelelse nr. 760, Dansk Svineproduktion.
[5]	Næringsstofnormer til Svin, 2007.
[6]	Hansen, C.F. 2001. Effekt af melfoder, grov formaling af pelleteret foder og Bacona FormiVækst på Salmonella, mave-tarmsundhed og produktivitet hos slagtesvin. Meddelelse nr. 534, Landsudvalget for Svin.

Deltagere
Teknikere: Erik Bach og Peter Nøddebo, Dansk Svineproduktion
Statistikere: Jens Vinther, Dansk Svineproduktion

Afprøvning: 940

Appendiks 1

Analyser af foder til besætningerne

		Analyseret
Diegivningsfoder	Deklareret	Piller	Mel
Antal prøver		18	18
Råprotein, pct.	14,2 – 16	14,8	14,6
Råfedt, pct.	4,0 – 4,4	4,1	4,3
FEso pr. 100 kg	106 – 109	108	108
Lysin, g/FEso	7,2 – 7,5	7,5	7,6
Methionin, g/Feso	2,1 – 2,2	2,3	2,1
Treonin, g/Feso	4,7 – 5,0	4,8	4,8
Calcium, g/FEso	7,5	7,9	7,5
Fosfor, g/FEso	4,8	5,1	4,9

		Analyseret
Drægtighedsfoder	Deklareret	Piller	Mel
Antal prøver		18	18
Råprotein, pct.	12,7 – 13,0	13,3	13,1
Råfedt, pct.	3,4 – 3,6	3,4	3,5
FEso pr. 100 kg	100 – 102	101	102
Lysin, g/FEso	4,9 – 5,2	5,3	5,2
Methionin, g/Feso	1,8 – 2,1	2,0	2,0
Treonin, g/Feso	4,2 – 4,4	4,5	4,4
Calcium, g/Feso	7,0	7,5	7,7
Fosfor, g/FEso	4,8	4,9	5,0

Appendiks 2

Vådsigtning af foder fra besætning A, B og C

	Drægtighedsfoder		Diegivningsfoder
	Piller	Mel	Piller	Mel
Antal prøver	18	18	18	18
% over 3 mm	6	20	5	17
% 2-3 mm	11	16	12	15
% 1-2 mm	25	24	27	24
% under 1 mm	58	40	56	44

Vådsigtning af foder fra besætning D

	Drægtighedsfoder		Diegivningsfoder
	Piller	Mel	Piller	Mel
Antal prøver	6	6	6	6
% over 3 mm	3	4	4	4
% 2-3 mm	4	6	20	8
% 1-2 mm	26	33	28	34
% under 1 mm	67	57	48	54

Appendiks 3

Sygdomsmæssig beskrivelse af forandringer i mavens hvide del og anvendte graduering (score) samt udregning af maveindeks ud fra scorerne. Maveindeks beregnes som følger ud fra patologiske forandringer:

Anvendte gradueringer (score)			Patologisk forandring
Forhorning	0 1 2 3	Ingen synlig forhorning Forhorninger under 1 mm Forhorninger over 1 mm Forhorningerne er papillomatøse	Forhorning. Slimhinden omkring spiserørsindmundingen ændrer gradvis struktur (forhærdes) til fligede nydannelser
Erosioner / sår	0 1 2 3	Ingen erosioner eller sår Forandringer i < 1 % af den hvide del Forandringer i 1 – 10 % af den hvide del Forandringer i >10 % af den hvide del	Erosion. Det beskyttende slimhindelag er forsvundet hvorved der er direkte adgang til det underliggende - og følsomme væv. Omfanget gradueres fra 1 (< 1 % af den hvide del) til 3 (> 10 % af den hvide del) Sår. Dyberegående forandringer med blødning. Gradueres som erosion
Ar	0 1 2 3	Ingen ardannelser Let ardannelse Ardannelse med let fibroserering Ardannelse med tydelig fibrosering	Ar. Ældre skader med delvis healing under ardannelse. Ved ardannelsen dannes bindevæv (fibrosering) og vævet bliver uelastisk og trækker sig sammen. I de mest udtalte grader forsnævres spiserørets indmunding til en snæver uelastisk åbning

Maveindekset er en samlet vurdering af scoren af den enkelte mavesæk, og tildeles efter nedenstående retningslinjer.

Patologi	Score	Patologisk indeks	Beskrivende indeks
Forhorninger	0 1 2 3	0 1 2 3	1 1 1 1
Erosioner	1 2 3	4 5 5	1 1 2
Sår	1 2 3	6 7 8	2 2 3
Ar	1 2 3	6 7 8	1 2 2
Spiserørsforsnævring	3mm < spiserørsåbning < 10 mm Spiserørsåbning < 3 mm	9 10	3 3

Appendiks 4

Partikelfordeling i korn til melfoder – gælder både byg og hvede.

Beskrivelse af formalingsgrad	Meget fint formalet	Fint formalet	Mellem groft formalet	Groft formalet
< 1 mm	80	70	50	35
1-2 mm	20	25	35	40
2-3 mm	0	5	12	20
> 3 mm	0	0	3	5

Mel kontra piller til søer