Formålet med afprøvningen var at undersøge om søernes gødeadfærd og hvileområde i kombistier kunne påvirkes ved brug af lukket/åbent inventar i stilågen. I farestier anbefales

Formålet med afprøvningen var at undersøge om søernes gødeadfærd og hvileområde i kombistier kunne påvirkes ved brug af lukket/åbent inventar i stilågen.

I farestier anbefales fast gulv under soens skulderparti og i pattegrisenes leje, men i kombistier kan det give problemer med hygiejnen, når boksene åbnes efter faring pga. gødningsafsætning på det faste gulv. En mulighed er derfor at etablere drænet gulv med 10 % åbning i soens hvileområde samtidig med, at soens gødeadfærd styres ved hjælp af lukket/åbent inventar i stilågen. En tidligere undersøgelse med lukket/åbent inventar viste, at det kan være en hjælp til at styre soens gødeadfærd [1].

Afprøvningsstierne var indrettet med hhv. lukket og åbent inventar i stilågen. Fast gulv i pattegrisehule og ved krybbe, og med enten 1/3- eller 2/3 drænet gulv svarende til henholdsvis 1 m² og 2 m² drænet gulv i soens forventede hvileområde. I resten af stien var der spaltegulv. Inventaret ved krybben var åbent i alle stier.

Lukket/åbent inventar i stilågen havde mod forventning ikke indvirkning på søernes gødeadfærd i denne afprøvning. Resultaterne viste uanset lågetype, at søerne i over halvdelen af tilfældene havde hovedet rettet imod stilågen, når de gødede. Når søerne hvilede, havde de hovedet i krybbens retning i 75 % af tilfældene.

Kombistiens aktuelle størrelse og indretning vil resultere i gødningsafsætning i området ved krybben, når søerne gøder med hovedet i retning af stilåge eller endevæg. Den samme problematik gør sig gældende i løsdriftsstier, og for at kunne opretholde en god hygiejne i kombistier og løsdriftsstier med fast gulv, skal søernes gødeadfærd kunne styres i endnu højere grad, end det er tilfældet i dag.

Baggrund

God hygiejne i farestien har betydning for såvel dyrenes sundhed og velfærd som for personalets arbejdsbyrde og arbejdsmiljø.

I systemer, hvor søerne er løsgående i farestien, er det en ekstra udfordring at opnå en tilfredsstillende hygiejne. En tidligere afprøvning og erfaringer fra praksis har vist, at det primært er søernes gødeadfærd, der påvirker hygiejnen negativt [1].

I besætninger med kombistier, hvor søerne kun er i boks omkring faring, har der været betydelige hygiejneproblemer på det faste gulv i de perioder, hvor søerne er løse. Det skyldes blandt andet, at der ikke har været fokus på søernes gødeadfærd ved indretning af stierne. Den dårlige hygiejne har i flere tilfælde ført til, at boksene blev benyttet i hele diegivningsperioden.

Fuldspaltegulv har derfor hidtil været den foretrukne gulvtype i farestier til løsgående søer for at sikre en tilfredsstillende hygiejne. Under forudsætning af et højt hygiejneniveau, anbefales det, at der er et område med fast/drænet gulv for at forbedre mulighederne for tildeling af redebygnings- og rode-/beskæftigelsesmateriale, minimere risikoen for skuldersår og sikre fast gulv under pattegrisene. Brug af drænet gulv kan være et muligt supplement til fast gulv.

Drænet gulv giver i sammenligning med spaltegulv bedre mulighed for tildeling af redebygningsmateriale samtidig med, at risikoen for skuldersår mindskes pga. bredere bjælker. En tidligere undersøgelse har vist, at bjælkebredden påvirker forekomsten af skuldersår [2]. Dog vil drænet gulv sandsynligvis kun være marginalt bedre end fuldspaltegulv med henblik på skuldersår.

En forudsætning for de positive effekter af drænet gulv under so og pattegrise er, at der kan opretholdes en tilfredsstillende hygiejne i stien. Det er derfor nødvendigt at kunne påvirke soens gødeadfærd og indrette stien derefter, så soen primært gøder på spaltegulvet.

Erfaringer fra andre undersøgelser af stier til løse diegivende søer har vist, at der, også i mindre stier, var gode muligheder for at styre dyrenes adfærd gennem strategisk placering af åbent og lukket inventar, samt stiernes indbyrdes placering. En tidligere afprøvning viste, at søernes hvileområde og gødeadfærd blandt andet kan påvirkes af placeringen af åbent og lukket inventar og, at søerne går gerne væk fra foder og vand ved gødningsafsætning [1].

Disse elementer blev i den aktuelle afprøvning anvendt til at motivere soen til at orientere sig imod områder med aktivitet ved gødningsafsætning og derved styre gødeadfærden.

Formål

Gennem målrettet brug af åbent/lukket inventar at påvirke søernes gødeadfærd, så det er muligt i farestier til løsgående søer at øge andelen af drænet/fast gulv uden at gå på kompromis med stihygiejnen.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført i en produktionsbesætning med 750 søer svarende til 35 faringer pr. uge og fravænning efter 4 uger (tabel 1). Der var i alt 13 farestaldssektioner i besætningen, hvoraf den ene sektion med 20 stier indgik i afprøvningen (Appendiks II). Det var tilfældigt, hvilke søer der blev sat ind i afprøvningsstierne. Søerne blev fodret med vådfoder, og ventilationen i farestalden var diffus.

I alt indgik 60 søer fordelt på 3 faringshold i afprøvningen.

Tabel 1. Besætningsdata og produktionsniveau

Antal årssøer	750
Race	Zigzag krydsning
Gns. kuldnummer	2,8
Kuldstørrelse total, stk.	16,8
Levendefødte, stk.	14,7
Dødfødte, stk.	2,1
Fravænnede, stk.	12,5
Producerede grise pr. årsso, stk.	29,5
Diegivningsperiode, dage	28

Stiindretning

Fire forskellige stiindretninger blev testet i afprøvningen, hvor andelen af drænet gulv og lukket/åbent inventar i stilågen i stierne varierede (Figur 1-4). Gulvelementerne var af støbejern fra firmaet Schonlau, der i tidligere afprøvninger med stier med fuldspaltegulv har vist en god funktion i forhold til hygiejne.

Stierne målte 182,5 cm i bredden og 258 cm i længden. Inventaret ved krybben var åbent i alle stier. I Appendiks II ses inventarets højde og åbningsgrad samt stiernes placering i sektionen.

Figur 1. 2/3 drænet gulv (2 m²) og lukket inventar i stilågen. Billededatabase 2103, sti 1

Figur 2. 1/3 drænet gulv (1 m²) og lukket inventar i stilågen. Billededatabase 2104, sti 2

Figur 3. 2/3 drænet gulv (2 m²) og åbent inventar i stilågen. Billededatabase 2105, sti 3

Figur 4. 1/3 drænet gulv (1 m²) og åbent inventar i stilågen. Billededatabase 2106, sti 4

Tabel 2. Dimensioner på gulvelementer

	Drænet gulv	Spaltegulv
Størrelse, cm	40 × 60	40 × 60
Spalteåbning, mm	11	11
Bjælkebredde, mm	30	13
Åbningsareal, pct.	<10	40
Materiale	Støbejern	Støbejern
Bjælkeudformning	Afrundet	Afrundet

Stierne blev videoovervåget fra dagen før boksen blev åbnet samt dag 0, 1, 2, 7 og 14 efter, at boksen var åbnet. Alle farebokse blev åbnet på en fast ugedag, hvilket betød at boksene blev åbnet 3-6 dage efter faring afhængig af faringsdato.

Adfærdsregistreringer blev foretaget ud fra videooptagelserne i programmet MSH-Video Client. Ved gennemgang af optagelserne blev soens hvileområde registreret samt hoved og bagparts placering i forbindelse med gødningsafsætning. Registreringen ”ingenting” i forbindelse med liggeposition blev brugt, når søerne lagde sig uden støtte fra stisider eller farebøjle.

I appendiks I ses eksempler på søernes ligge- og gødeadfærd.

Statistik

De primære forsøgsparametre var søernes gødeadfærd og liggeposition. Data blev testet med chi i anden-test i statistikprogrammet SAS.

Resultater og diskussion

Andelen af drænet gulv

Søerne gødede mere på det drænede gulv i stier med 2/3 drænet gulv end i stier med 1/3 drænet gulv (P < 0,001). Selv når søerne var bokset op omkring faring var der mere gødningsafsætning på det drænede gulv i stier med en stor andel drænet gulv (P< 0,001).

Medarbejderne i besætningen brugte ikke tid på at rengøre stierne. Selv i stier med en stor andel drænet gulv, var der ikke problemer med svineri. Søerne kunne selv holde stierne rene ved at træde gødningen ned imellem spalterne.

Drænet gulv øger muligheden for tildeling af redebygningsmateriale, men det er stadig vigtigt, at der under so og pattegrise er så meget fast gulv som muligt. For at kunne opretholde en god hygiejne i en kombisti med en andel fast gulv, er det altafgørende, at soens gødeadfærd kan styres. På grund af kombistiens begrænsede størrelse vil soen altid gøde i området ved krybben, hvis soen vender hovedet imod endevæggen eller stilågen. På figur 5 er vist hovedets placering ved endevæg, stilåge og krybbe (H), og det tilhørende mulige gødeområde (G), hvis søerne er fra 184 - 200 cm fra tryne til halerod svarende til gennemsnitslængden på danske produktionssøer i 2003 [3]. De mindste søer vil kunne gøde midt i stien og stå på tværs ved gødningsafsætning jf. billederne i appendiks I. Skal kombistier kunne fungere med fast gulv, skal søernes gødeadfærd kunne styres bedre, end det er tilfældet i dag for at opretholde en god stihygiejne.

Figur 5. Kombisti med angivelse af hovedets placering (H) ved gødeadfærd
og det mulige område hvor gødningen kan afsættes (G). Billededatabase 2107

H1/ G1: Hoved ved krybbe og muligt gødeområde (G1)
H2/ G2: Hoved ved endevæg modsat stilåge og muligt gødeområde (G2)
H3/ G3: Hoved ved stilåge og muligt gødeområde (G3)

Andelen af drænet gulv påvirkede ikke søernes liggeposition eller gødeadfærd i øvrigt. I det efterfølgende vil der derfor ikke blive skelnet mellem, om stierne havde 1/3 eller 2/3 drænet gulv.

Lukket/åbent inventar i stilågen

Søernes liggeposition eller gødeadfærd blev ikke påvirket af inventarets udformning i stilågen. Årsagen hertil kan skyldes stiernes placering i sektionen, hvor en tremmelåge imod en gang uden stier på den anden side af gangen ikke tiltrækker søerne i samme grad, som hvis der lå stier på den modsatte side af gangen (Appendiks II). I soens lejeområde langs bagvæggen i stien, forblev inventaret lukket, for at give soen mulighed for ro omkring faring.

Afprøvningsstierne var indrettet med åbent inventar ved krybben. Det kan have motiveret søerne til at vende hovedet mere imod krybben, end hvis inventaret ved krybben havde været lukket.

Da der ikke var forskel på åbent og lukket inventar i stilågen, er de to grupper slået sammen i nedenstående resultater.

Liggeposition og gødningsafsætning

I 75 % af tilfældene orienterede soen sig imod krybben, når den lå ned (figur 6) uafhængigt af stilågens opbygning. Ved at orientere sig imod krybben havde soen kontakt til andre søer pga. det åbne inventar ved krybben, samtidig med at de var tæt på pattegrisene. Kun i 18 % af tilfældene lå soen med hovedet væk fra krybben i retning mod stilågen eller endevæg modsat stilågen.

Figur 6. Procentvis fordeling af søernes hovedretning, når de lå ned efter fareboksen var åbnet. Billededatabase 2108

I de fleste tilfælde lå søerne op ad bagvæggen (figur 7), hvilket var i overensstemmelse med tidligere undersøgelser, som har vist, at søerne ofte lægger sig op ad stiens bagvæg modsat gangen [1]. Søerne lå også ofte op af bøjlen ved hulen eller midt i stien uden støtte (ingenting). Kun i få tilfælde lå søerne i denne afprøvning op ad stiens endevæg, hvilket blandt andet skal tilskrives stiernes bredde, da det ikke var muligt for større søer at ligge på tværs i stierne.

InfoSvin/medd849g2109.tif

Figur 7. Procentvis fordeling af søernes liggeposition efter fareboksen var åbnet. Billededatabase 2109
Søerne gødede primært med hovedet rettet imod stilågen eller krybben (Figur 8). Signifikant flere søer (P<0,05) havde hovedet rettet imod stilågen end imod krybben ved gødningsafsætning. Det tyder på, at det er vigtigt for søerne at søge væk fra deres foderplads ved gødningsafsætning. Det åbne inventar ved krybben var ikke nok til at søerne primært vendte hovedet imod krybben ved gødningsafsætning, selvom inventaret i stilågen var lukket. Dog vendte 39 % af søerne stadig hovedet i krybbens retning ved gødningsafsætning.

Ved sammenligning af figur 5 og figur 8 viser resultaterne, at søerne i 50 % af tilfældene gødede på det faste- /drænede gulv ved krybben (G3) med hovedet rettet imod stilågen (H3), og i 39 % af tilfældene faldt gødningen på spaltegulvet bagerst i stien (G1), når hovedet var rettet imod krybben (H1).

En tidligere undersøgelse har vist, at i 68-80 % af tilfældene orienterede søerne sig imod gangen ved gødningsafsætning, men ved åbent inventar omkring krybben orienterede en større del af søerne sig imod krybben ved gødningsafsætning [1].

Resultaterne viste ydermere, at halvdelen af de søer, der lå med hovedet ved krybben havde hovedet rettet imod stilågen, når de gødede, mens den anden halvdel havde hovedet ved krybben, når de gødede. Dvs., der var ikke en entydig sammenhæng mellem søernes hovedretning, når de henholdsvis lå, og når de gødede.

InfoSvin/medd849h2126.tif

Figur 8. Procentvis fordeling af søernes hovedretning ved gødeadfærd efter fareboksen var åbnet. Billededatabase 2126

Konklusion

Ved 2/3 drænet gulv gødede søerne mere på det drænede gulv end i stier med 1/3 drænet gulv. Også i perioden, hvor søerne var bokset op, var gødningsafsætningen større på det drænede gulv i stier med 2/3 drænet gulv. Der var ikke problemer med svineri i stierne, og medarbejderne i besætningen brugte ikke ekstra tid på rengøring. Selv med en stor andel drænet gulv, kunne søerne selv holde stierne rene ved at træde gødningen ned imellem spalterne.

Det var ikke muligt ved hjælp af inventarets opbygning i stilågen at hjælpe søerne til en bedre zoneopdeling af stierne. Søerne havde ikke et fast mønster mht., hvor de lå, og hvor de gødede. De fleste søer skiftede imellem at ligge op ad bagvæggen, bøjlen imod hulen eller ingenting. Resultaterne viste dog, at søerne uanset lågetype oftest gødede med hovedet vendt mod stilågen, mens 75 % af søerne lå med hovedet i retning imod krybben.

Kombistiens aktuelle størrelse og indretning vil resultere i gødningsafsætning i området ved krybben, når søerne gøder med hovedet i retning af stilåge eller endevæg. Den samme problematik gør sig gældende i løsdriftsstier, og for at kunne opretholde en god hygiejne i kombistier og løsdriftsstier med fast gulv, skal søernes gødeadfærd kunne styres i endnu højere grad, end det er tilfældet i dag.

Referencer

[1]	Moustsen, V.A.; Pedersen, L. J.; Jensen, T. (2007): Afprøvning af stikoncepter til løsgående farende og diegivende søer. Meddelelse 805, Dansk Svineproduktion.
[2]	Nielsen, N. P. (1992): Fuldspaltegulve til farestier. Meddelelse 242, Dansk Svineproduktion.
[3]	Moustsen, V.A.; Poulsen, H.L.; Nielsen, M. B. F. (2004): Krydsningssøers dimensioner. Meddelelse 649, Dansk Svineproduktion.

Deltagere:
Tekniker, Jens Martin Strager
Tekniker, Ernst Nielsen
Volontør, Marie Louise Pedersen
Statistikkonsulent, Mai Britt Friis Nielsen
Barselsvikar, Trine Jensen

Afprøvning: 949

Appendiks I

Eksempler på forskellige liggepositioner og gødeadfærd registreret ved gennemgang af videooptagelserne

	Boks lukket Hoved imod krybbe Ryg imod hule Billeddatabase: 1991		Boks lukket Hoved imod krybbe Ryg imod bagvæg Billeddatabase: 1998
	Boks åben Hoved imod krybbe Ryg imod hule Billeddatabase: 1994		Boks åben Hoved imod hule Ryg imod ingenting Billeddatabase: 71999
	Boks åben Hoved imod stilåge Ryg imod ingenting Billeddatabase: 31995		Boks åben Hoved imod hule Ryg imod hule Billeddatabase: 82000
	Boks åben Hoved imod stilåge Ryg imod endevæg Billeddatabase: 41996
	Boks åben Hoved imod stilåge Bagpart på spaltegulv Billeddatabase: 51997		Boks åben Hoved imod stilåge Bagpart på drænet gulv Billeddatabase: 92001

Appendiks II

Figur A1. Oversigt over afprøvningssektionen med placeringen af de forskellige stityper. Billededatabase 2111

Gulvprofil og stiindretning til løse diegivende søer