I foderblandinger med soja-, solsikke- og rapsskrå som proteinfodermidler kunne den højeste produktivitet opnås hos slagtesvin med 4,9 gram totalfosfor pr. FEsv med fytasetilsætning på ”Standard dosis” svarende til 2,6 g fordøjeligt fosfor pr. FEsv.

Sammendrag

Der er gennemført en afprøvning af foder til slagtesvin med stigende indhold af beregnet fordøjeligt fosfor i en foderblanding med højt indhold af plantefosfor. Det stigende indhold af beregnet fordøjeligt fosfor er opnået ved en kombination af stigende fytasedosis og tilskud af monocalciumfosfat. Foderblandingens proteinfodermidler var rapsskrå (seks procent), solsikkeskrå (otte procent) og sojaskrå (cirka otte procent) . Når der anvendes rapsskrå/-kage og solsikkeskrå fås et højere indhold af plantefosfor (4,0 gram pr. FEsv) i forhold til foderblandinger primært bestående af korn og sojaskrå med typisk 3,4 gram plantefosfor pr. FEsv.

Afprøvningen blev gennemført i én besætning, og der indgik i alt ca 3.400 grise fordelt på seks grupper og op til 60 gentagelser.

I foderblandinger uden tilskud af mineralsk fosfor medførte stigende dosis fytase markant højere produktionsværdi, men for at nå maksimal produktionsværdi var det nødvendigt med tilskud af monocalciumfosfat, også ved den højeste dosering af fytase.

Hovedresultaterne fra afprøvningen var følgende:

Gruppe	1	2	3	4	5	6
Totalt fosforindhold, g pr. FEsv (analyseret)	4,0	4,0	4,0	4,4	4,5	4,9
Fytase, tilsat (Ronozyme P), FYT/kg	0	750	1.500	750	1.500	750
Fytase, tilsat i forhold til standard fytasedosis, procent *)	0	100	200	100	200	100
Fytaseaktivitet, analyseret, FTU/kg	500	1.200	2.100	1.200	2.200	1.200
Beregnet fordøjeligt fosfor, g pr. FEsv **)	1,7	2,0	2,1	2,3	2,4	2,6
Produktionsværdi pr. stipl./år, indeks	91	95	98	99	100	103

*) Definition på standard fytasedosis: "100 %" = Den dosering, der giver samme effekt som tilsætning af 500 FTU Natuphos eller 750 FYT Ronozyme P pr. kg færdigfoderblanding . I nærværende afprøvning blev der anvendt Ronozyme P 5000 fytase.

**) Beregnet med fordøjeligheder for ”ikke-varmebehandlede” fodermidler og foreslåede ændrede fosforfordøjeligheder for raps- og solsikkeskrå.

Analyserne af fytaseaktivitet i foderblandingerne viste, at foder uden tilsat fytase indeholdt ca. 500 FTU pr. kg. Tilsvarende var det analyserede indhold ca. 500 enheder over det planlagte niveau i foderblandingerne med tilsat fytase

Der var statistisk sikker lineær positiv effekt på produktionsværdien af et stigende niveau af beregnet fordøjeligt fosfor. Vurderet ud fra dette, kunne maksimal produktionsværdi opnås ved et indhold af beregnet fordøjeligt fosfor på mellem 2,5 og 2,6 gram pr FEsv. Denne afprøvning vil sammen med resultater fra andre undersøgelser indgå i Normudvalgets vurdering af eventuelle normændringer.

Projektet har fået tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.

Baggrund

I kornets kerner er 70-80 pct. af fosforindholdet bundet i et kemisk kompleks kaldet fytat, hvor også andre mineraler/metalioner er bundet. Det er veldokumenteret, at enzymet fytase kan fraspalte fosfor og calcium fra fytat. I kornarterne er der højest fytaseaktivitet i rug, dernæst triticale, hvede, byg og ingen fytaseaktivitet i havre, majs og milokorn. I varmebehandlet og pelleteret foder falder fytaseaktiviteten normalt 30-70 pct, afhængig af temperatur, fugtighed, tid under varme og tryk mv. Af samme grund regnes der med lavere fordøjelighed af fosfor i varmebehandlet korn.

Ved tilsætning af fytase fås en forbedret udnyttelse af det fytat-bundne fosfor og calcium [1]. I notat nr. 0814 [2] beskrives et beregningssystem for indregning af fytase , hvor hvert fodermiddel har en fordøjelighedskoefficient for fosfor ved 5 niveauer af fytasetilsætning; nemlig 0 pct. 60 pct., 100 pct., 150 pct. og 200 pct. af den standard fytasedosis de forskellige producenter anbefaler for deres produkt.

To afprøvninger [3, 4] har vist, at genfindingen af Natuphos fytase var mindre end planlagt ved foderproduktion på nogle fabrikker pga. tab ved varmebehandlingen. På andre foderfabrikker med andre produkter ses tilsyneladende kun et lille tab af fytaseaktivitet ved varmebehandlingen. Det er derfor vigtigt, at der gennemføres stikprøvevis analyser af fytaseaktivitet i de færdige foderblandinger, når forudsætningen for at minimere tilsætning af mineralsk fosfor er, at den planlagte fytaseaktivitet kan påregnes. Den målte fytaseaktivitet er normalt summen af tilsat og naturlig fytaseaktivitet fra råvarerne.

En afprøvning af foderblandinger med lavt indhold af plantefosfor (stammende fra 15 pct. byg, 57 pct. hvede og 21 pct. sojaskrå) til slagtesvin [9] viste, at ca. 4,4 gram totalt fosforindhold ved standard fytasedosis (750 FYT pr. kg) og ca. 3,9 gram totalt fosforindhold ved dobbelt fytasedosis (1.500 FYT pr. kg) var tilstrækkeligt til at opnå maksimal produktivitet.

Potentialet i mindre fosforudledning ved at gå fra et niveau med ca. 4,4 til 3,9 gram total fosfor pr. foderenhed er ca. 5 kg pr. ha (fra ca. 24 til 19 kg fosfor pr. ha pr. år) ved 1,4 DE pr. ha. ved en foderforbrug på 2,83 FEsv pr. kg tilvækst svarende til landsgennemsnit [5].

Der kan med normale prisrelationer på råvarerne opnås billigere foderblandinger til slagtesvin ved at tillade iblandingsprocenter på 6 til 8 procent af både rapsskrå og solsikkeskrå. Besparelsen kan være 5 til 10 kr. pr. gris, men da disse to fodermidler indeholder 11,2 til 11,4 g fosfor pr. kg (sojaskrå indeholder 6,7 g fosfor pr. kg), vil denne type foderblanding indeholde ca. 4,0 gram fosfor pr. foderenhed uden tilsætning af mineralsk fosforkilder.

Afprøvningens formål var at undersøge, hvilke minimumsniveau af totalt fosforindhold, der er nødvendigt i foder til slagtesvin fra 30-100 kg, når der anvendes raps- og solsikkeprodukter i foderblandingerne ved forskelligt niveau af fytasetilsætning for herved at indgå som en del af grundlaget for revision af fosfornormen.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført på Forsøgsstation Grønhøj. Der blev indsat op til 60 hold (gentagelser) pr. gruppe. Der var seks grupper i afprøvningen, og der indgik i alt ca. 3.400 grise.

I de fleste af de anvendte stalde var stierne indrettet med fuldspaltegulv. I én af de anvendte stalde var stierne indrettet med delvist spaltegulv. Der var én foderautomat og én drikkekop pr. sti.

Afprøvningsperioden varede fra grisene blev indsat i slagtesvinestalden ved gennemsnitligt ca. 30 kg og indtil slagtning ved ca. 111 kg levendevægt. Der blev anvendt en enhedsblanding i alle grupper fra indsættelse til slagtning. Alle grise havde adgang til foder og vand hele døgnet.

Der blev anvendt seks foderblandinger, som bestod af byg, hvede, sojaskrå, solsikkeskrå, rapsskrå, rørmelasse, palmeolie samt en mineralsk foderblanding specifik for hver af de seks foderblandinger. Fytase, vitaminer, mineraler og aminosyrer indgik via de seks mineralske foderblandinger. Sammensætningen af foderblandingerne kan ses i appendiks, tabel A. Energikoncentrationen (FEsv/kg) blev tilstræbt ens i alle seks foderblandinger.

De mineralske foderblandinger blev produceret på Nutrio, Aarhusegnens Andel, i Brædstrup. Repræsentative prøver fra de i alt fire produktionsrunder af mineralske foderblandinger blev neddelt og sendt som ”blindprøver” til analyse for fytaseaktivitet hos DJF, Aarhus Universitet og via Orffa og DSM hos laboratoriet Biopract GmbH.

Niveauet for den planlagt tilsatte mængde fytase samt det forventede indhold af totalfosfor ses i tabel 1.

Tabel 1. Forsøgsdesign. Planlagt fosfor- og fytaseniveau

Gruppe	1	2	3	4	5	6
Fytaseniveau, tilsat FYT pr. kg	0	750	1.500	750	1.500	750
Tilsvarende niveau for FTU pr. kg	0	500	1.000	500	1.000	500
I forhold til standard fytasedosis *):	0	100%	200%	100%	200%	100%
Totalt fosforindhold, gram pr. FEsv	4,0	4,0	4,0	4,4	4,4	4,8

*) Definition på standard fytasedosis: "100%" = Den dosering, der giver samme effekt som tilsætning af 500 FTU Natuphos eller 750 FYT Ronozyme P pr. kg færdigfoderblanding . I nærværende afprøvning blev der anvendt Ronozyme P 5000 fytasdescriptionedescription.

For at modvirke effekt af blandeusikkerhed og usikkerhed på råvarernes næringsstofindhold blev afprøvningen planlagt med en sikkerhedsmargin tillagt 5 pct. ekstra essentielle aminosyrer i forhold til norm. Vitaminer og mikromineraler blev tilsat efter norm.

Niveau af tilsat fytase og øvrige fodermidler ved fremstilling af både mineralske foderblandinger og færdigfoderblandinger blev kontrolleret ved overvågning af foderproduktionerne af en tekniker fra Den rullende Afprøvning på foderfabrikken (Aarhusegnens Andel, Brædstrup).

Repræsentative foderprøver blev udtaget på foderstoffabrikken med en såkaldt ”cross-cut sampler” [7] fra de i alt ni foderproduktioner, således, at alle partikler i de producerede foderblandinger havde lige stor sandsynlighed for at komme i den endelige prøve. Neddelte prøver herfra blev sendt til analyse af næringsstoffer hos Lantmännen Analycen, Fredericia og til analyse for fytaseaktivitet hos DJF, Aarhus Universitet.

Den anvendte analysemetoder for fytaseaktivitet giver som svar en sum af fytaseaktivitet fra tilsat og naturligt forekommende fytase udtrykt i enheden FTU pr. kg.

Samleprøver blev dannet forholdsmæssigt ud fra foderprøverne fra hver foderproduktion og den mængde, hver prøve repræsenterede. Fra samleprøverne blev dannet delprøver, hvoraf der blev analyseret to stk. for tørstof, calcium og fosfor på hvert af de to anvendte referencelaboratorier, Plantedirektoratet og DJF, Aarhus Universitet. Ved prøveudtagning og prøveneddeling søgtes principperne i Teorien Om Sampling (TOS) [6] overholdt.

Ved hjælp af farvede ”mikrogrits” (ufordøjelige majspartikler) blev der foretaget regelmæssige stikprøver til kontrol af, at foderblandingerne blev udfodret i de rigtige foderautomater.

Statistik

En gruppe (grisene i en sti) i et hold udgjorde en forsøgsenhed/gentagelse.

For hver forsøgsenhed blev følgende registreret som primære forsøgsparametre: Daglig tilvækst, foderforbrug og kødprocent. Som sekundære forsøgsparametre registreredes øvrige sygdomsbehandlinger samt dødelighed. Produktionsresultaterne blev samlet i en produktionsværdi (PV) pr. stiplads pr. år. Foderomkostningen i produktionsværdien blev beregnet ud fra ens foderenhedspris (gennemsnit af fem år, 2003-2008) i alle grupper.

Der er blevet gennemført en opdatering af klassificeringsligningerne til brug ved måling af kødprocent på svin i Danmark og i afprøvningen er kødprocent målt før 2. marts 2009 blevet korrigeret med følgende formel:
Kødprocent = 13.8 – 0.138 * slagtevægt + 0.00034 * slagtevægt² + 0.913 * gammel kødprocent

Daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent blev for hver sti anvendt til beregning af produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år ved samme pris pr. analyseret FEsv for alle grupper.

PV pr. gris = salgspris ÷ købspris ÷ foderomkostninger ÷ diverse omkostninger.
PV pr. stiplads pr. år = PV pr. gris x (365 dage/antal foderdage pr. gris) x staldudnyttelse.

I beregningen af produktionsværdien er anvendt følgende:
Gennemsnitlig notering over 5 år (1. september 2003 til 1. september 2008):

Prisen for en 30 kg’s gris:	333 kr. pr. gris ± 4,97 kr./kg (30-40 kg)
Prisen for slagtesvin, inkl. efterbetaling:	9,39 kr. pr. kg
Slagtesvinefoder:	129 kr. pr. 100 FEsv for alle grupper
Diverse omkostninger:	20 kr. pr. gris
Staldudnyttelse:	95 pct.

Der blev parallelt beregnet "Faktisk produktionsværdi” pr. stiplads pr. år med samme metode, dog med forskellig foderpris pr. gruppe (reguleret for indhold af monocalciumfosfat og fytase individuelt for foderblandingen til den enkelte gruppe), hvor de aktuelle priser blev anvendt fra september 2009:

Prisen for en 30 kg’s gris:	365,51 kr. pr. kg ± 5,53 kr./kg (30-40 kg)
Prisen for slagtesvin, inkl. efterbetaling:	9,69 kr. pr. kg
Gruppe	1	2	3	4	5	6
Slagtesvinefoder, kr./100 FEsv:	111,30	112,00	112,70	112,50	113,20	113,20

Produktionsværdi blev analyseret i procedurerne GLM og Mixed fra programpakken SAS med indsættelsesvægt som covariabel, hold og staldsektion som tilfældige klassevariable og gruppe som forklarende klassevariabel. Ved undersøgelsen af eventuel kurvelineær effekt på produktionsværdien af beregnet fordøjeligt fosfor, blev der for hver gruppe beregnet fordøjeligt fosfor [2], og udtrykt som procent af niveauet ved gruppe 5. Derefter blev der trinvist for hver procentenhed i forhold til gruppe 5 undersøgt, hvilken funktion, der bedst kunne beskrive data. Det blev gennemført med proceduren Mixed fra programpakken SAS.

Afprøvningen var desuden tilrettelagt, så effekten af fytasetilsætning på produktionsværdien kunne undersøges mellem gruppe 1, 2 og 3. Til sammenligning kunne effekten af tilsat mineralsk fosfor via monocalciumfosfat undersøges mellem gruppe 2, 4 og 6 (hvor alle grupper er med 750 FYT Ronozyme P fytase tilsat pr. kg). Produktionsværdi som funktion af henholdsvis tilsat monocalciumfosfat og tilsat fytase blev analyseret i procedurerne GLM og Mixed fra programpakken SAS med indsættelsesvægt som covariabel, hold og staldsektion som tilfældige klassevariable og fosforniveau henholdsvis fytaseniveau som forklarende kontinuerte variable. Der blev undersøgt, hvilken type af funktion (lineær eller 2. grads polynomium) der gav bedst tilpasning til data og forklaringsgrad.

Fytaseaktivitet blev analyseret i proceduren GLM fra programpakken SAS med produktionsnummer, gruppe og laboratorium som forklarende klassevariable.

Resultater og diskussion

Resultaterne af analyserne af de mineralske foderblandinger ses i tabel 2.

Tabel 2. Resultat af analyser af fosfor og fytaseaktivitet i de mineralske foderblandinger

Gruppe nr.	1	2	3	4	5	6
Totalt fosfor, forventet, g pr. kg	1,2	1,2	1,1	18,1	18,1	35,1
Totalt fosfor, analyseret, g pr. kg ¹⁾	1,3	1,0	0,9	18,0	18,8	35,2
Fytaseaktivitet, forventet	400	25.000	50.000	25.000	50.000	25.000
Fytaseaktivitet, analyseret, FTU/kg ²⁾	400 ^a	26.000 ^b	56.000 ^c	24.000^b	51.000^c	24.000 ^b

¹⁾Antal analyser (hos DJF): 4 pr. gruppe

²⁾Antal analyser (gns. af DJF og Biopract): 8 pr. gruppe. Tal med forskelligt bogstav (a, b eller c) er statistisk sikkert forskellige. Resultatet er afrundet til nærmeste hele tusinde for gruppe 2 til 6

Det ses i tabel 2, at der som gennemsnit af otte prøver - bortset fra gruppe 3 - blev fundet ca. den forventede fytaseaktivitet. Der var meget stor spredning ved bestemmelse af fytaseaktivitet i de mineralske foderblandinger hos begge laboratorier for gruppe 2 til 6, hvilket overordnet set svarer til en spredning på 30 procent af gennemsnittet, hvilket er dobbelt så stor relativ spredning, som ved fytaseaktivitetsanalyserne på færdigfoder, præsenteret i tabel 3.

Resultatet af næringsstofanalyserne på de seks færdigfoderblandinger ses i detaljer i appendiks, tabel B, C og D. DJF, Aarhus Universitet fandt statistisk sikkert 0,13 gram fosfor pr. kg tørstof mindre end Plantedirektoratet (P < 0,0001). Lantmännen Analycen fandt statistisk sikkert 0,19 gram fosfor pr. kg tørstof mindre end Plantedirektoratet (P < 0,0001). Det er der intet overraskende i, da tilsvarende forskelle er set i andre sammenlignende sæt af prøver, fx også ved afrapportering af tidligere meddelelse [9], hvor DJF fandt 0,12 gram fosfor pr. kg tørstof mindre end Plantedirektoratet. I tabel 3 ses resultatet vedrørende udvalgte egenskaber.

Tabel 3. Foderanalyser af fosfor og fytaseaktivitet på færdigfoder og deraf afledte beregninger

Gruppe nr.	1	2	3	4	5	6
Totalt fosfor, g pr. FEsv, forventet	4,1	4,1	4,1	4,5	4,5	5,0
Totalt fosfor, g pr. FEsv, analyseret ¹⁾	4,0	4,0	4,0	4,4	4,4	4,9
Fytase, tilsat (Ronozyme P), FYT/kg	0	750	1.500	750	1.500	750
Fytaseaktivitet, analyseret, FTU/kg ²⁾	500	1.200	2.100	1.200	2.200	1.200

1) Antal prøver pr. gruppe: 9 stk. analyseret hos Lantmännen Analycen, Fredericia. 2 stk. referenceprøver til henholdsvis Plantedirektoratet og DJF, Aarhus Universitet. Det analyserede fosforindhold er omregnet til indhold pr. analyseret FEsv pr. gruppe.

2) 10 stk. prøver pr. gruppe. Udtrykt pr. kg foreliggende.

Fytaseaktivitet måles i enheden FTU/kg og er ved nærværende analyser summen af tilsat fytase og naturlig fytaseaktivitet fra kornet.

Analyserne af fytaseaktivitet i foderblandingerne viste, at foder uden tilsat fytase indeholdt ca. 500 FTU pr. kg. Tilsvarende var det analyserede indhold ca. 500 enheder over det planlagte niveau i foderblandingerne med tilsat fytase, dvs. ca. 1.200 FTU pr. kg ved tilsætning af 750 FYT Ronozyme-P pr. kg og 2.100-2.200 FTU pr. kg ved tilsætning af 1500 FYT Ronozyme-P pr. kg.

Fytaseaktiviteten i det tilsatte fytaseprodukt blev bedømt på analyser af de mineralske foderblandinger. Gennemsnittet heraf afveg ikke væsentligt fra det forventede. Derfor skønnes det at være sandsynligt, at en stor del af den naturlige fytaseaktivitet fra kornet har overlevet varmebehandling og pelletering på foderfabrikken i denne afprøvning.

En anden medvirkende forklaring kan være, at det anvendte korn stammer fra sorter af byg og hvede, der har et højt indhold af naturlig fytaseaktivitet. En undersøgelse af variationen i fytaseaktivitet indenfor og mellem kornarter [10] viste, at vårbyg med et gennemsnit på 810 FTU/kg kunne variere fra 700 til 890 FTU/kg og hvede med et gennemsnit på 960 FTU/kg kunne variere fra 790 til 1230 FTU/kg. Det var ikke muligt til forsøg i denne størrelsesorden at skaffe korn fra en bestemt sort af hvede eller byg eller at fastslå hvilke sorter, der blev anvendt på foderfabrikken.

Der er i beregningssystemet [2] ikke angivet fordøjelighedskoefficienter ved fytaseaktivitet over 200 pct. af hidtidig standard fytasedosis. Ved vurderingen af denne afprøvnings resultater henledes opmærksomheden på, at der i foderet er fundet væsentligt mere fytase end det tilsatte. Det er derfor valgt at anvende fordøjeligheder hørende til fodermidler til hjemmeblandet foder (ikke-varmebehandlet) til beregning af fordøjeligt fosfor i tabel 4 og 5. Det betyder, at mer-effekten af fytase på fordøjeligt fosfor er lavere i forhold tabelværdier for varmebehandlet foder. I appendiks E er der beregnet fordøjeligt fosfor ved anvendelse af fordøjeligheder fra varmebehandlet korn.

Denne afprøvning blev tilrettelagt, så det var muligt at bestemme effekten af Ronozyme fytase (gruppe 1, 2 og 3) og bestemme effekten af monocalciumfosfat (gruppe 2, 4 og 6) på produktivitet. Ved at sammenligne gruppe 2, 4 og 6 kan det ses, hvor meget 0,4 henholdsvis 0,9 gram monocalciumfosfat ”er værd” i produktionsværdi. Den bedste sammenhæng er fundet til at være lineær og er i denne afprøvning, gældende for intervallet 4,0 til 4,9 gram totalfosfor:

Produktionsværdi, kr. pr. stiplads pr. år = 625,28 – 6,26 * indsættelsesvægt, kg + 50,9852 * totalfosfor, g/kg (P ² = 0,75)

Resultatet er vist i tabel 4 og det ses, at 0,4 henholdsvis 0,9 gram ekstra fosfor i form af monocalciumfosfat havde en mer-produktionsværdi på 21 henholdsvis 46 kr. eller udtrykt som indekspoint: 3,2 henholdsvis 7,1 ekstra indekspoint. Dermed svarer 3,2 indekspoint i denne afprøvning til ekstra 0,4 gram tilsat monocalciumfosfat. I Danmark regnes fordøjeligheden af monocalciumfosfat til 67 procent. Dermed svarer 3,2 henholdsvis 7,1 indekspoint her til ekstra 0,27 henholdsvis 0,60 gram fordøjeligt fosfor pr. FEsv.

Et indekspoint svarer derfor til 0,0829 gram fordøjeligt fosfor pr. FEsv fra monocalciumfosfat, når fosforfordøjeligheden heri regnes til 67 procent. Fordøjeligheden i monocalciumfosfat er i Danmark fundet til mellem 64 og 72 procent og har i mange år som gennemsnit været vurderet at være 67 procent og den anbefaling er senest bekræftet i 2006 [11].

På samme måde beskrives den bedste sammenhæng i denne afprøvning mellem tilsætning af Ronozyme fytase og produktionsværdi som en lineær funktion og ikke som det nuværende beregningssystem, hvor vi regner med at opnå 70 procent af effekten på fordøjelighed ved dobbeltdosis (1500 FYT/kg) opnås ved standarddosis Ronozyme fytase (750 FYT/kg). I denne afprøvning kan den bedste sammenhæng mellem tilsætning af Ronozyme P 5000 fytase og produktionsværdi - gældende for intervallet 0 til 1500 FYT/kg – beskrives som:

Produktionsværdi, kr. pr. stiplads pr. år = 708,61 – 2,80 * indsættelsesvægt, kg + 0,02242 * FYT/kg (P ² = 0,73)

Når sammenhængen mellem tilsætning af Ronozyme fytase og produktionsværdi er beregnet som vist i tabel 4, hvor værdien af standarddosis henholdsvis dobbeltdosis fytasetilsætning (her: 750 hhv. 1500 FYT/kg) var 2,5 (100-97,5) henholdsvis 5,2 (102,7-97,5) indekspoint produktionsværdi, svarer det til 0,21 henholdsvis 0,43 gram fordøjeligt fosfor, hvor det nuværende beregningssystem [2] giver 0,40 henholdsvis 0,56 gram fordøjeligt fosfor. Det er en markant forskel og en oplagt forklaring hertil må være, at effekten af enzymet i praksis under forholdene i denne afprøvning med brug af raps- og solsikkeskrå har givet markant lavere frigørelse af fytinsyrebundet plantefosfor, end der er fundet i fordøjelighedsforsøg med tilsvarende fodermidler. I forsøg gennemført hos DJF, Aarhus Universitet, med forskellige fytasetyper og en grundblanding med ni procent rapsskrå (ingen solsikkeskrå), blev der ved tilsætning af standarddosis fundet ca. 0,8 gram mere fordøjeligt fosfor pr. kg foder i forhold til ikke at tilsætte fytase [12]. Hos DJF havde grundblandingen en fytaseaktivitet på 200 FTU pr. kg, hvilket muligvis kan være noget af forklaringen på den store effekt af fytase i forhold til udgangspunktet. Samme niveau af tilbageværende naturlig fytaseaktivitet efter pelletering er set i praksis [5, besætning B], men der er i lighed med nærværende afprøvning også set tilbageværende naturlig fytaseaktivitet efter pelletering i samme afprøvning [5, besætning A] og sandsynligvis ved den efterfølgende afprøvning af fytasetilsætning til en foderblanding med lavt indhold af plantefosfor [9]. I sådanne tilfælde kan man anvende fordøjelighederne for ikke-varmebehandlet korn, hvilket også er sket ved nærværende afprøvning.

Da fordøjelighederne for byg, hvede og sojaskrå er bestemt i flere forsøg end raps- og solsikkeskrå, og dermed regnes for sikre, skal fosforfordøjeligheden af raps- og solsikkeskrå ved dobbeltdosis fytasetilsætning sænkes med 23 procent før det nuværende beregningssystem kan ramme den ”monocalcium-ækvivalente” bestemmelse af fordøjeligt fosfor i denne afprøvning som gennemsnit af standard- og dobbeltdosis fytasetilsætning.

Den nuværende tabelværdi for fosforfordøjelighed af rapsskrå ved dobbeltdosis fytasetilsætning er 58 procent. Det alternative forslag til fordøjelighed er derfor 45 procent. Tilsvarende har solsikkeskrå p.t. en tabelværdi på 45 procent, hvor den alternative fordøjelighedskoefficient ved dobbeltdosis fytasetilsætning skulle være 35 procent.

I tabel 4 er vist både beregnet fordøjeligt fosfor med det nuværende system [2] inkl. en ”ikke-varmebehandlet” basis-fosforfordøjelighed ved intet tilsat fytase (se appendiks tabel E) og det monocalcium-ækvivalente fordøjelige fosfor jf. ovennævnte metode samt beregnet fordøjeligt fosfor med reducerede alternative fosforfordøjeligheder, som foreslås ud fra ovenstående beregninger (ses også i appendiks tabel E).

Tabel 4. Effekt af fytase og monocalciumfosfat på produktionsresultater

Faktor (Fytase eller monocalciumfosfat)	Fytasetilsætning, FYT pr. kg			Fosfortilsætning, gram pr. FEsv (i form af monocalciumfosfat)
Niveau af faktor	0	750	1500	0	0,4	0,9
Gruppe	1	2	3	2	4	6
Antal hold	54	54	56	54	56	57
Totalt fosforindhold, g pr. FEsv (analyseret)	4	4	4	4	4,4	4,9
Fytaseaktivitet, FTU/kg (analyseret)	500	1.200	2.100	1.200	1.200	1.200
Beregnet fordøjeligt fosfor, g pr. FEsv [2] med fordøjeligheder for ”ikke-varmebehandlede” fodermidler (Se appendiks E: Beregningsscenarium nr. 3)	1,7	2,1	2,3	2,1	2,4	2,7
Beregnet fordøjeligt fosfor, g pr. FEsv, bestemt ud fra denne afprøvning ²⁾	1,7	1,9	2,1	-	-	-
Beregnet fordøjeligt fosfor, g pr. FEsv [2] med fordøjeligheder for ”ikke-varmebehandlede” fodermidler og med foreslåede reducerede fosforfordøjeligheder på raps- og solsikkeskrå (Se appendiks E: Beregningsscenarium nr. 4)	1,7	2,0	2,1	2,0	2,3	2,6
Før mellemvejning, 30 til ca. 63 kg
Foderoptagelse, FEsv/dag	1,98	1,98	2,01	1,98	2,00	2,01
Daglig tilvækst, gram	823	832	850	832	852	874
Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst	2,41	2,39	2,37	2,39	2,35	2,30
Efter mellemvejning, ca. 63 til ca. 111 kg
Foderoptagelse, FEsv/dag	3,14	3,16	3,22	3,16	3,22	3,21
Daglig tilvækst, gram	1.040	1.063	1.082	1.063	1.086	1.091
Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst	3,03	2,98	2,98	2,98	2,97	2,95
Hele perioden 30 til ca. 111 kg
Foderoptagelse, FEsv/dag	2,61	2,60	2,65	2,60	2,64	2,64
Daglig tilvækst, gram	940	950	972	950	975	987
Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst	2,78	2,74	2,73	2,74	2,71	2,68
Kødprocent	59,5	59,6	59,6	59,6	59,6	59,7
ProduktionsVærdi (PV), kr. pr. stipl./år ¹⁾	625^a	641^ab	658^bc	641^a	662^b	687^c
ProduktionsVærdi (PV) pr. stipl./år, indeks ¹⁾	97,5	100	102,7	100	103,3	107,2

1) Mindste sikre forskel vedr. effekt af fytase- og af fosfortilsætning: 20 kr. (3 indekspoint). Produktionsværdier indenfor henholdsvis effekt af fytasetilsætning og effekt af fosfortilsætning, der ikke har samme bogstav er statistisk sikkert forskellige (p < 0,05) description.

Indeks er sat lig med 100 procent ved gruppe 2, der optræder som et af niveauerne ved både fytasetilsætning og tilsætning af monocalciumfosfat.

2) For monocalciumfosfat og produktionsværdi var der følgende sammenhæng:
Produktionsværdi, kr. pr. stiplads pr. år = 625,28 – 6,26 * indsættelsesvægt, kg + 50,9852 * totalfosfor, g/kg (P < 0,0001, R2 = 0,75).

Et indekspoint svarer derfor til 0,0829 gram fordøjeligt fosfor pr. FEsv fra monocalciumfosfat, når fosforfordøjeligheden heri regnes til 67 procent.

For fytasetilsætning og produktionsværdi var der følgende sammenhæng:
Produktionsværdi, kr. pr. stiplads pr. år = 708,61 – 2,80 * indsættelsesvægt, kg + 0,02242 * FYT/kg (P < 0,0025, R2 = 0,73).

Med ”værdien” i fordøjeligt fosfor af et indekspoint, kan det for denne afprøvning beregnes at:

Standarddosis fytasetilsætning svarer til 0,21 og dobbeltdosis svarer til 0,43 gram fordøjeligt fosfor pr. FEsv.

Tabel 5. Produktionsresultater

Gruppe	1	2	3	4	5	6	P-værdi ^B)
Antal hold	54	54	56	56	60	57	-
Antal grise	543	543	568	567	605	575	-
Totalt fosforindhold, g pr. FEsv (analyseret)	4,0	4,0	4,0	4,4	4,5	4,9	-
Fytaseaktivitet, FTU/kg (analyseret)	500	1.200	2.100	1.200	2.200	1.200	-
Beregnet fordøjeligt fosfor, g pr. FEsv [2] med fordøjeligheder for ”ikke-varmebehandlede” fodermidler. (Se appendiks E: Beregningsscenarium nr. ³⁾	1,7	2,1	2,3	2,4	2,5	2,7	-
Beregnet fordøjeligt fosfor, g pr. FEsv [2] med fordøjeligheder for ”ikke-varmebehandlede” fodermidler og fore-slåede ændrede fosforfordøjeligheder for raps- og solsikkeskrå ^A)(Se appendiks E: Beregningsscenari-um nr. ⁴⁾	1,7	2,0	2,1	2,3	2,4	2,6	-
Før mellemvejning, 30 til ca. 63 kg
Foderoptagelse, FEsv/dag	1,98	1,98	2,01	2,00	2,00	2,01	-
Daglig tilvækst, gram	823	832	850	852	863	874	-
Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst	2,41	2,39	2,37	2,35	2,33	2,30	-
Efter mellemvejning, ca. 63 til ca. 111 kg
Foderoptagelse, FEsv/dag	3,14	3,16	3,22	3,22	3,21	3,21	-
Daglig tilvækst, gram	1.040	1.063	1.082	1.086	1.090	1.091	-
Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst	3,03	2,98	2,98	2,97	2,95	2,95	-
Hele perioden 30 til ca. 111 kg
Foderoptagelse, FEsv/dag	2,61	2,60	2,65	2,64	2,65	2,64	0,0180
Daglig tilvækst, gram	940	950	972	975	982	987	<0,0001
Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst	2,78	2,74	2,73	2,71	2,70	2,68	<0,0001
Kødprocent	59,5	59,6	59,6	59,6	59,5	59,7	0,7400
Bemærkninger vedr. knogler og led på slagteri, pct. ^C)	6,7a	4,2b	4,1b	2,2b	4,9b	4,8b	-
ProduktionsVærdi (PV) pr. stipl./år, indeks ^D)	91	95	98	99	100	103	<0,0001
Faktisk produktionsværdi pr. stipl./år, beregnet med aktuel fosforpris (400 kr/hkg MCP) ^E), in-deks	94	96	98	100	100	103	-

A) De anvendte tal for fordøjeligt fosfor pr. FEsv er beregnet med alternative (reducerede) fosforfordøjeligheder på raps- og solsikkeskrå, som foreslås ud fra sammenligning af effekt af fytase mod effekt af monocalciumfosfat, se tabel 4 og appendiks tabel E2. De følgende beregninger og konklusioner er på basis af disse værdierdescription.

B) Angiver P-værdi for kurvelineær effekt af beregnet fordøjeligt fosforniveau. (P-værdierne er ikke Bonferroni-korrigerede for multiple analyser/sammenligninger).

C) Tal, der ikke har samme bogstav er statistisk sikkert forskellige (p < 0,05).

D) Der var statistisk sikker kurvelineær positiv effekt på produktionsværdien af et stigende niveau af beregnet fordøjeligt fosfor (p < 0,0001). Den mindste sikre forskel efter korrektion for multiple sammenligninger var 3,7 indekspoint, -uden korrektion for multiple sammenligninger var mindste sikre forskel 3,0.

E) Den anvendte pris for fytase: 1,50 kr. pr. 1.500 FYT –enheder
Der var en statistisk sikker større andel bemærkninger vedrørende knogler og led på slagteriet i gruppe 1 (laveste niveau af fordøjeligt fosfor) i forhold til de øvrige grupper. Der var ikke statistisk sikker forskel imellem grupperne med hensyn til frekvensen af sygdomsbehandlinger (gennemsnit: 1 pct.) eller døde og udtagne (gennemsnit: 3 pct.).

Produktionsresultaterne i tabel 5 er beregnet på baggrund af analyseret energiindhold (se appendiks B) og korrigeret for eventuelle afvigelser i indsættelsesvægt imellem grupperne. Resultatet for gennemsnitlig kødprocent i gruppe 5 kan måske virke uventet lavt set i sammenhæng med de øvrige grupper, men data er i jævnfør sædvanlig procedure renset for ”outliers”.

Det er resultaterne for hele perioden, der er økonomisk interessante, og de er sammenvejet i produktionsværdi pr. stiplads pr. år (beregnet med ens foderpris i alle grupper). Der var statistisk sikker kurvelineær positiv effekt på produktionsværdien af et stigende niveau af beregnet fordøjeligt fosfor. Den mindste sikre forskel mellem grupper (efter korrektion for multiple sammenligninger) var 3,7 indekspoint, - uden korrektion for multiple sammenligninger var mindste sikre forskel 3,0.

Faktisk produktionsværdi er beregnet med dagsaktuelle noteringer og pris på monocalciumfosfat og fytase, hvor grupperne er optimeret efter næringsstofkravene til denne afprøvning. Den anvendte pris på monocalciumfosfat er 400 kr. pr. hkg.

Produktionsværdi og faktisk produktionsværdi er vist for alle grupper i tabel 5 som et forholdstal (indeks) for hvert af dem i forhold til de opnåede resultater i gruppe 5. Der var statistisk sikker lineær positiv effekt på produktionsværdien af et stigende niveau af beregnet fordøjeligt fosfor med (p < 0,0001). Højeste produktionsværdi i denne afprøvning blev opnået ved ca. 2,6 gram beregnet fordøjeligt fosfor pr. FEsv.

I figur 1 ses dels de målte produktionsværdier afbildet som kr. pr. stiplads pr. år i forhold til gældende norm for fordøjeligt fosfor (2,4 gram pr. FEsv) dels sammenhængen mellem produktionsværdi (PV) og fordøjeligt fosfor målt i gram pr. FEsv. Der var ved planlægningen af afprøvningen forventet højere fosfor-fordøjeligheder hvorfor der var regnet med, at niveauet af fordøjeligt fosfor i gruppe 6 var et pænt stykke over grisenes behov, men det viste sig ikke at være tilfældet. Derfor er det med det foreliggende datasæt vanskeligt at fastslå et entydigt niveau af fordøjeligt fosfor pr. FEsv, hvor ”kurven knækker”, som vil give maksimal produktivitet. Afhængigt af den valgte metode bliver ”knækpunktet” estimeret til mellem 2,5 og 2,6 gram fordøjeligt fosfor pr. FEsv. Et godt bud på en funktion, der kan beskrive forholdet indenfor det undersøgte område (1,9 til 2,57 gram fordøjeligt fosfor pr. FEsv) er et 1. grads polynomium:
Op til 107 pct. af normen (2,57 gram): PV = 892,42 - 6,11 * 30 (kg indsættelsesvægt) – 2,15906 * (107 - pct. af norm)

Vurderet ud fra dette, kunne maksimal produktionsværdi opnås ved et indhold af beregnet fordøjeligt fosfor på 2,5 til 2,6 gram pr FEsv.

Figur 1. Produktionsværdi som funktion af gram fordøjeligt fosfor pr. FEsv

Konklusion

Analyserne af fytaseaktivitet i foderblandingerne viste, at foder uden tilsat fytase indeholdt ca. 500 FTU pr. kg. Tilsvarende var det analyserede indhold ca. 500 enheder over det planlagte niveau i foderblandingerne med tilsat fytase, dvs. ca. 1.200 FTU pr. kg ved tilsætning af 750 FYT Ronozyme-P pr. kg og 2.100-2.200 FTU pr. kg ved tilsætning af 1500 FYT Ronozyme-P pr. kg.

Fytaseaktivitet måles i enheden FTU/kg og er ved nærværende analyser summen af tilsat fytase og naturlig fytaseaktivitet fra kornet.

Fytaseaktiviteten i det tilsatte fytaseprodukt blev bedømt på analyser af de mineralske foderblandinger. Gennemsnittet heraf afveg ikke væsentligt fra det forventede. Derfor skønnes det, at en stor del af den naturlige fytaseaktivitet fra kornet har overlevet varmebehandling og pelletering på foderfabrikken i denne afprøvning.

Blandingernes indhold af fordøjeligt fosfor er derfor beregnet med tabelværdier for ikke-varmebehandlet foder. Det betyder, at mer-effekten af fytase på fordøjeligt fosfor er lavere i forhold tabelværdier for varmebehandlet foder.

Standarddosis henholdsvis dobbeltdosis af fytasetilsætning havde en effekt på produktionsværdien svarende til 0,2 henholdsvis 0,4 gram fordøjeligt fosfor fra monocalciumfosfat, hvor beregningssystemet [2] hidtil har givet 0,4 henholdsvis 0,6 gram fordøjeligt fosfor. Efter en nedjustering af fosforfordøjeligheden i raps fra 58 til 45 procent og i solsikke fra 45 til 35 procent i forhold til det nuværende, kan beregningssystemet i gennemsnit ramme det niveau, der er fundet i afprøvningen.

I foderblandinger med sojaskrå, solsikkeskrå og rapsskrå som proteinfodermidler kunne største produktivitet hos slagtesvin opnås med 4,9 gram totalfosfor pr. FEsv med fytasetilsætning på 750 FYT/kg (”Standard dosis”). 4,5 gram totalfosfor pr. FEsv samtidigt med fytasetilsætning på 1.500 FYT/kg (”Dobbelt dosis”) gav næsten samme resultat.

Der var statistisk sikker lineær positiv effekt på produktionsværdien af et stigende niveau af beregnet fordøjeligt fosfor. Vurderet ud fra dette, kunne maksimal produktionsværdi opnås ved et indhold af beregnet fordøjeligt fosfor på mellem 2,5 og 2,6 gram pr FEsv. Denne afprøvning vil sammen med resultater fra andre undersøgelser indgå i Normudvalgets vurdering af eventuelle normændringer.

Referencer

[1]	Poulsen, H.D., 1996. Effekten af fytasetilsætning på fordøjeligheden af fosfor. Forskningsrapport nr. 53, Statens Husdyrbrugsforsøg
[2]	Tybirk, P., 2008. Justering af fosforfordøjeligheder i fodermidler til svin ved stigende fytasetilsætning. Notat nr. 0814, Dansk Svineproduktion
[3]	Sørensen, G. og H.D. Poulsen, 2002. Reduceret fosfornorm til drægtige søer. Meddelelse nr. 542, Landsudvalget for Svin
[4]	Pedersen, A.Ø. og H.D. Poulsen, 2002. Tilsat fytase i pelleteret slagtesvinefoder. Meddelelse nr. 621, Landsudvalget for Svin
[5]	Vinther, J. og T. Ostersen, 2009. Rapport over P-rapporternes resultater oktober 2008. Notat nr. 0907, Dansk Svineproduktion
[6]	Esbensen, K.H., L. Pedersen, C.K. Dahl, H.H.F. Pedersen, L.P. Houmøller, 2002. Sampling 4 – Teoretiske relationer og didaktiske eksempler. Dansk Kemi nr. 12, ISSN: 0011-6335
[7]	Rationel Kornservice. Cross-cut sampler. Link: http://www.rako.dk/docid10.aspx
[8]	Tybirk, P., L. Jørgensen og N.M. Sloth, 2008. Justering af normer for fordøjeligt fosfor og minimumsanbefalinger for totalfosfor i svinefoder. Notat nr. 0813, Dansk Svineproduktion
[9]	Sloth, N.M., 2008. Fosforniveau i foderblandinger med lavt indhold af plantefosfor til slagtesvin. Meddelelse nr. 811, Dansk Svineproduktion
[10]	Vils, E., N.M. Sloth, P. Tybirk, H.D. Poulsen, 2004. Fytaseaktivitet i korn, herunder variation i byg og hvede afhængig af kornsort, tørringstemperatur og gastæt oplagring. Notat nr. 0441, Landsudvalget for Svin
[11]	Poulsen, H.D. og P. Tybirk, 2006. Fordøjelighed af fosfor i fosforsyre og monocalciumfosfat. Meddelelse 730, Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning, Dansk Svineproduktion
[12]	Poulsen, H.D., K. Blaabjerg og D. Feuerstein, 2007. Comparison of different levels and sources of microbial phytases. Info-Service Animal Nutrition 86-2007

Deltagere:
Tekniker Mogens Jakobsen, tekniker Jens-Ove Hansen, konsulent Verner Ruby, konsulent Jens Vinther samt personale på Forsøgsstation Grønhøj: Medhjælper Anders Isager, medhjælper Bendt Østergaard og driftleder Peter Juhl Rasmussen,

Finansiering af projektet: Projektet har fået tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram

Afprøvning: 932

Appendiks

Tabel A. Procentmæssig sammensætning af de anvendte foderblandinger

		Færdigfoder, gruppe
Fodermiddel	Enhed	1	2	3	4	5	6
Byg	pct.	15,00	15,00	15,00	15,00	15,00	15,00
Hvede	pct.	56,97	56,96	56,96	56,92	56,91	56,87
Sojaskrå	pct.	8,03	8,04	8,04	8,08	8,09	8,13
Rapsskrå	pct.	6,00	6,00	6,00	6,00	6,00	6,00
Solsikkeskrå	pct.	8,00	8,00	8,00	8,00	8,00	8,00
Melasse	pct.	1,00	1,00	1,00	1,00	1,00	1,00
Vegetabilsk fedt/olie	pct.	2,00	2,00	2,00	2,00	2,00	2,00
Forblanding, specifik pr. gruppe ^*)	pct.	3,00	3,00	3,00	3,00	3,00	3,00
^*) Råvaresammensætning i forblandingerne		Forblanding til gruppe
		1	2	3	4	5	6
Hvedestrømel	pct.	11,56	11,18	10,81	6,94	6,56	2,69
Monocalciumfosfat (22,7%)	pct.	-	-	-	7,66	7,66	15,33
Foderkridt	pct.	51,52	51,54	51,55	48,15	48,17	44,77
Fodersalt	pct.	17,82	17,82	17,81	17,82	17,82	17,82
L-lysinhydroklorid (98,5%)	pct.	11,95	11,94	11,94	11,92	11,92	11,89
DL-methionin 100	pct.	0,37	0,37	0,37	0,37	0,37	0,37
L-treonin 98,5%	pct.	3,06	3,06	3,06	3,05	3,05	3,04
Mikromineralforblanding	pct.	2,27	2,14	2,01	2,14	2,00	2,14
Vitaminforblanding	pct.	0,95	0,95	0,95	0,95	0,95	0,95
Ronozyme P 5000 fytase	pct.	-	0,50	1,00	0,50	1,00	0,50
Vegetabilsk olie	pct.	0,50	0,50	0,50	0,50	0,50	0,50

Tabel B. Analyseret næringsstofindhold i færdigfoder

		Gruppe
Egenskab	Enhed	1	2	3	4 17,3	5	6
Råprotein	pct.	17,2	17,3	17,2	4 17,3	17,3	17,2
Råfedt	pct.	4,2	4,1	4,1	4,1	4,2	4,2
Aske	pct.	4,7	4,7	4,7	4,7	4,7	4,8
Vand	pct.	10,7	10,6	10,3	10,5	10,7	10,6
EFOS	pct.	88,5	88,2	88,3	88,3	88,1	88,0
EFOSi	pct.	80,9	80,9	81,5	81,4	81,1	81,3
FEsv ¹⁾	pr. 100 kg	111,2	110,9	111,9	111,5	111,1	111,1
Calcium ²⁾	g/kg	7,0	7,0	7,1	7,1	7,1	6,9
Fosfor ²⁾	g/kg	4,5	4,5	4,5	4,9	4,9	5,4

1) Der var ikke statistisk sikker forskel med hensyn til FEsv/kg mellem grupper, derfor anvendes gennemsnit af analyseret FEsv/kg (111,29) for alle grupper i de fortsatte beregningerdescriptiondescription.

2) I alt 22 analyser pr. gruppe. Se detaljer om de fundne værdier på de enkelte laboratorier i appendiks tabel D.

Tabel C. Beregnet næringsstofindhold i færdigfoder

		Gruppe
Egenskab	Enhed	1	2	3	4	5	6
St. ford. råprotein	g/FEsv	129	131	129	130	130	129
Calcium	g/FEsv	6,3	6,3	6,4	6,4	6,3	6,2
Fosfor	g/FEsv	4,0	4,0	4,0	4,4	4,5	4,9
Ford. fosfor v. 0%fytase	g/FEsv	1,68	1,7	1,7	2,0	2,0	2,3
Ford. fosfor v. 60%fytase	g/FEsv	1,9	1,9	1,9	2,2	2,2	2,5
Ford. fosfor v. 100%fytase	g/FEsv	2,0	1,97	2,0	2,26	2,3	2,57
Ford. fosfor v. 150%fytase	g/FEsv	2,0	2,0	2,0	2,3	2,3	2,6
Ford. fosfor v. 200%fytase	g/FEsv	2,1	2,1	2,08	2,4	2,38	2,7
Fordøjeligt fosfor ¹⁾	g/FEsv	1,7	2,0	2,1	2,3	2,4	2,6

Beregnet med gennemsnit af analyseret FEsv for alle grupper og med fosforfordøjeligheder for ikke-varmebehandlede fodermidler med reducerede fordøjeligheder for raps- og solsikkeskrå i forhold til det hidtidige beregningssystems tabelværdier [2].
Se appendiks tabel E2 vedrørende fordøjeligheder af fosfor på fodermidler.

Tabel D. Detaljer om calcium- og fosforanalyser fra de anvendte laboratorier

		Gruppe						Vægtning, %
Laboratorium	Enhed	1	2	3	4	5	6	Vægtning, %
Plantedirektoratet, 2 samleprøver	Calcium, g/kg ts	7,8	7,7	7,9	7,7	7,8	7,5	25%
	Fosfor, g/kg ts	5,13	5,09	5,13	5,60	5,63	6,21	33%
DJF, 2 samleprøver	Calcium, g/kg tsFosfor, g/kg ts	7,66	7,86	7,96	8,16	7,54	7,76	25%
	-	5,01	5,00	4,97	5,49	5,55	6,08	33%
DJF, 9 foderprod.prøver	Fosfor, g/kg ts	4,83	4,86	4,81	5,39	5,39	5,99	17%
AnalyCen, 9 foderprod.prøver	Calcium, g/kg ts	8,0	7,9	7,9	8,0	8,2	7,9	50%
	Fosfor, g/kg ts	4,98	4,93	4,84	5,45	5,51	5,94	17%
AnalyCen:PlDir	Calcium, %-genfinding	103%	103%	100%	104%	105%	106%	-
	Fosfor, %-genfinding	97%	97%	94%	97%	98%	96%	-
DJF:PlDir	Calcium, %-genfinding	98%	102%	101%	106%	97%	104%	-
	Fosfor, %-genfinding	98%	98%	97%	98%	99%	98%	-
Sammenvejet	Calcium, g/kg ts	7,9	7,9	7,9	8,0	7,9	7,8	100%
	Fosfor, g/kg ts	5,0	5,0	5,0	5,5	5,5	6,1	100%
	FEsv/kg ts	125	124	125	125	124	124	-
Sammenvejet	Calcium g/FEsv	6,3	6,3	6,4	6,4	6,4	6,3	-
	Fosfor, g/FEsv	4,0	4,0	4,0	4,4	4,4	4,9	-
	Calcium, g/kg	7,0	7,0	7,1	7,1	7,1	6,9	-
	Fosfor, g/kg	4,5	4,5	4,5	5,0	4,9	5,4	-

Tabel E. Effekt af beregning med alternative fosforfordøjeligheder

Gruppe	1	2	3	4	5	6
Totalt fosforindhold, g pr. FEsv (analyseret)	4,0	4,0	4,0	4,4	4,5	4,9
Fytaseaktivitet, FTU/kg (analyseret)	500	1.200	2.100	1.200	2.200	1.200
Beregningsscenarium nr. 1: Beregnet fordøjeligt fosfor med fordøjeligheder fra varmebehandlet korn, g pr. FEsv [2]	1,1	1,9	2,2	2,2	2,5	2,5
Beregningsscenarium nr. 2: Beregnet fordøjeligt fosfor med fordøjeligheder fra ”ikke-varmebehandlet” korn, g pr. FEsv [2]	1,5	2,0	2,3	2,3	2,5	2,6
Beregningsscenarium nr. 3: Beregnet fordøjeligt fosfor med fordøjeligheder fra ”ikke-varmebehandlet” korn og ”ikke-varmebehandlet soja- raps- og solsikkeskrå, g pr. FEsv [2]	1,7	2,1	2,3	2,4	2,5	2,7
Beregningsscenarium nr. 4:Beregnet fordøjeligt fosfor med fordøjeligheder fra ”ikke-varmebehandlet” korn, soja- raps- og solsikkeskrå og nedjusterede fordøjeligheder på rapsskrå (FK = 45 % v. 200% fytasedosis) og solsik-keskrå (FK = 35 % v. 200% fytasedosis), g pr. FEsv (se ^B) og ^)** herunder)	1,7	2,0	2,1	2,3	2,4	2,6

Dosisbetegnelse, pct. af standarddosis ^A)	-	0	100	200	100	200
-	g fosfor pr kg	NuværendeFK-fosfor [2]	-	-	AlternativeFK-fosfor ^**)	-
Fordøjeligheder for varmebehandlede fodermidler
Hvede 06-08	2,70	28	49	57	-	-
Vårbyg 06-08	3,00	30	46	53	-	-
Sojaskrå, afskallet	6,73	39	60	68	-	-
Rapsskrå	11,38	27	50	58	43	45
Solsikkeskrå, 14% træstof	11,21	15	37	45	33	35
Fordøjeligheder for ikke-varmebehandlede fodermidler ^B)
Hvede06-08, hjem.bl.	2,70	50	56	58	-	-
Vårbyg 06-08, hjem.bl.	3,00	43	51	54	-	-
Sojaskrå, afskallet	6,73	45	62	68	-	-
Rapsskrå	11,38	39	53	58	43	45
Solsikkeskrå, 14% træstof	11,21	27	40	45	33	35
Hvedestrømel	10,48	20	44	54	-	-

A) Definition på dosisbetegnelse for fytasetilsætning: "100%" = Den dosering, der giver samme effekt som tilsætning af 500 FTU Natuphos eller 750 FYT Ronozyme P pr. kg færdigfoderblandindescription.

[2 ] Nye fosfordøjeligheder 2008, se Notat 0814. (FK = FordøjelighedsKoefficient.

B) De anvendte fordøjeligheder til de endelige beregninger og konklusion er markeret med fed skrift.

Fosforniveau i foderblandinger med højt indhold af plantefosfor til slagtesvin