Beskæftigelses- og rodemateriale blev i 2003 et krav i samtlige smågrise-, avls- og slagtesvinestalde. Otte forskellige beskæftigelses- og rodematerialer blev undersøgt i denne afprøvning. Materialernes egenskaber b

Beskæftigelses- og rodemateriale blev i 2003 et krav i samtlige smågrise-, avls- og slagtesvinestalde. Otte forskellige beskæftigelses- og rodematerialer blev undersøgt i denne afprøvning. Materialernes egenskaber blev vurderet ud fra, hvor interessant materialet var for grisene og niveauet af uønsket adfærd i stierne.

Afprøvningen gav ikke et entydigt svar på de forskellige materialers værdi som beskæftigelses- og rodemateriale i forhold til træklods på gulv i de to forsøgsbesætninger pga. forskellige produktionsforhold. Træklods på gulv blev brugt som kontrolgruppe, da det er meget anvendt som rode-/ beskæftigelsesmateriale blandt svineproducenter.

I flere opgørelser faldt halm på gulv og halm i automat ud som dårligere beskæftigelses-/ rodemateriale end træklods på gulv. Man kan derfor ikke på baggrund af denne afprøvning vurdere halm i automat og halm på gulv i forhold til træklods på gulv som beskæftigelses-/ rodemateriale, da det ikke var muligt at give grisene permanent adgang til halmen, enten pga. gyllehåndtering eller begrænset tilgængelighed i halmautomaten, da grisene havde problemer med at få halmen ud af automaten.

Grisene tog i flere stier flere eller lige mange kontakter til træklods på gulv som til de andre beskæftigelses-/ rodematerialer med permanent adgang. Det indikerer, at fyrretræ tildelt på denne måde er lige så attraktivt for grisene som materialerne Bite-rite m. reb, Bold m. reb, Funbar og Pigjoy, som grisene også havde permanent adgang til gennem hele afprøvningsperioden.

Det skal afslutningsvis bemærkes, at der efter at denne afprøvning blev igangsat foreligger en ny vejledning fra Justitsministeriet [3]. Så det er ikke alle materialer i afprøvningen, der i de tildelte mængder lever op til den nuværende vejledning.

Baggrund

Grise bruger i naturen en stor del af deres vågne tid på at søge efter føde. Tamsvin der holdes udendørs på mark bruger 5-9 timer af døgnet til at undersøge omgivelserne både i forbindelse med sult, men også på grund af nysgerrighed. Denne nysgerrighed kommer til udtryk i rodeadfærd. I en svinestald har grisene let adgang til foder og bruger derfor kortere tid på at søge føde, men de har stadig behov for at undersøge pga. deres nysgerrighed. Inventaret i stierne bliver hurtigt uinteressant for grisene, og deres behov for at udføre undersøgende adfærd kan omdirigeres til stifæller, hvis der ikke er andet at tage sig til. Det kan i værste fald resultere i udbrud af halebid og øresutten, selvom det sjældent alene er manglen på beskæftigelsesmaterialer, som er årsagen til problemet.

Det er derfor vigtigt at grisenes behov for at udføre undersøgende adfærd så vidt muligt tilfredsstilles af beskæftigelses- og rodematerialet [1].

Lovtekst[2]:
»§ 5.Smågrise, avls- og slagtesvin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale.«

Foruden at opfylde grisenes behov jævnfør lovgivningen, skal tildelingsudstyr være nemt at vedligeholde. Materialerne skal være nemme at håndtere i forbindelse med tildeling og opbevaring, og de skal kunne tildeles i mængder, der opfylder lovens krav om permanent adgang, samtidig med at omkostningerne skal begrænses mest muligt. Herudover må stiernes funktion ikke påvirkes negativt og udslusning af gylle skal kunne ske på normal vis.

Formålet med afprøvningen var at undersøge forskellige beskæftigelses- og rodematerialer mht. grisenes interesse for materialet og effekten på omdirigeret undersøgeadfærd. Ligeledes blev tildelingsmetodernes egnethed i slagtesvinestalde vurderet. Til afprøvningen blev udvalgt materialer, som ved afprøvningens opstart blev vurderet til at kunne opfylde lovens krav til beskæftigelses- og rodemateriale samtidig med, at de ville kunne fungere i moderne slagtesvinestalde.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger (tabel 1). I hver besætning blev otte forskellige materialer testet. De testede materialer er præsenteret i tabel 2.

Tabel 1. Produktionsforhold og beskrivelse af stiindretning

Besætning	1	2
Vægt, indsættelse	30 kg	30 kg
Driftsform	Holddrift	Holddrift
Sundhedsstatus	Konventionel	Konventionel
Race	LYHD	LYHD
Antal stier pr. sektion	12	12
Antal sektioner i afprøvningen	2 (8 stier pr. sektion)	2 (8 stier pr. sektion)
Stidimension, m	4,76 x 2,32	5,00 x 2,45
Areal pr. gris, m²	0,69	0,68
Antal grise pr. sti	16	18
Gulvudformning	1/3 fast gulv og 2/3 spaltegulv	Fuldspaltegulv
Dimensioner på spaltegulv	Bjælkebredde 80/ Spalteåbning 20	Bjælkebredde 80/ Spalteåbning 20
Vandtildeling	Drikkeventil	Foderautomat + drikkekop
Foder	Hjemmeblandet, restriktiv vådfodring i langkrybbe	Hjemmeblandet, tørfoder i rørfodringsautomat
Ventilationsprincip	Diffus	Diffus
Overdækning	Ja	Nej
Gyllehåndtering	Vacuum	Vacuum

Hvert materiale blev afprøvet i to stier pr. hold. I hver sektion indgik 16 stier i afprøvningen og grisene blev tilfældigt fordelt i stierne. Materialerne blev testet i stier med grise i vægtintervallet fra 30 kg til slagtning.

Tabel 2. Testede beskæftigelses- og rodematerialer

Gr.	Materiale	Gr.	Materiale
1	(Prototype) Varmebehandlet grov usorteret spagnum i auto-maten ”Pigbar”. Billede nr. 2176 og 2175	5	Funbar Station med mineral-stænger. Billede nr. 8981
2	14 mm Sisalreb ophængt i Bite-Rite Ét stykke reb liggende hen ad gulvet. Billede nr. 8987	6	2 hårde træ-klodser ophængt i Pigjoy vippe-plade ** Billede nr. 8967
3	Sisalreb og kæder i rebbold To stykker reb og to kæder. Min. én rebende liggende på gulvet. Billede nr. 8968	7	Halm tildelt på gulvet* Ca. 6 g/gris/dag. Billede nr. 2174
4	Snittet halm i hængende automat Billede nr. 5339	8	Èn træklods på gulv, fastgjort med kæde*** Uhøvlet lægte- stykke af fyrretræ, ca. 250x50x100 mm Billede nr. 2177

*	Mængden blev fastlagt ud fra tidligere erfaringer med gyllesystemets begrænsninger
**	Træklodserne på Pigjoy var af hårdt træ, men ifølge Justitsministeriets vejledning [3] opfylder hårdt træ ikke kravene til beskæftigelses- og rodemateriale
***	Jævnfør justitsministeriets vejledning skal der i dag være minimum 2 træklodser pr. 18 grise [3]

I notat 0715 [4] findes en deltaljeret oversigt og beskrivelse af de forskellige materialer og produkter på markedet – herunder de, der indgik i afprøvningen. Det skal bemærkes, at ikke alle materialer i dag vil opfylde både rode- og beskæftigelsesdelen.

Det enkelte materiale blev vurderet ud fra grisenes adfærd, håndterbarhed og forbrug af materialer.

Placering af beskæftigelses- og rodemateriale i stierne

Materialernes placering i stierne ses i figur 1. Beskæftigelsesmaterialerne blev så vidt muligt tildelt i aktivitetsområdet midt i stien under hensyntagen til stiens funktion. Halm på gulv blev tildelt i lejearealet i besætning 1 og på en gummimåtte i besætning 2 (figur 1). Placeringen af gummimåtten var ikke optimal med henblik på stifunktionen, men blev valgt for at minimere halmspild i forbindelse med tildeling.

Figur 1. Placering af rode- og beskæftigelsesmaterialer i besætning 1 og 2. A) Halm-/ spagnumautomat, B) ophængte materialer og materialer fastgjort i spaltegulvet, C) halm på gulv, besætning 1 og 2.

Tildeling

Materialerne blev tildelt om morgenen i forbindelse med det daglige tilsyn eller efter behov. Hver dag blev det vurderet, om der var tilstrækkeligt med materiale til næste dag. Var der ikke nok, blev nyt materiale tildelt. Generelt blev halm på gulv tildelt dagligt, mens reb, træstænger i Funbar samt spagnum i automat blev tildelt efter behov.

Registreringer

Registreringer af grisenes adfærd og stifunktion blev gennemført af teknikere fra Den rullende Afprøvning hver 14. dag. Første gang ca. 14 dage efter indsættelse.

Adfærdsregistreringer
Grisenes adfærd blev registreret ved scanninger og all occurrence om formiddagen og om eftermiddagen ved hvert teknikerbesøg.

Ved hver scanning blev ’øjebliksbilledet’ i stien registreret. Scanningerne blev foretaget 4 gange i løbet af en 8 minutters periode (hvert andet minut).

Følgende blev registreret ved en scanning:

antal aktive grise
antal grise, der rodede med inventar
antal grise, der rodede med stifæller

Ved all occurrence blev alle forekomster af aggressivitet og kontakter til materialet registreret i løbet af en 8 minutters periode. Registreringerne i all occurrence blev noteret pr. minut, dvs. indenfor en 8 minutters observationsperiode forekom 8 gentagelser.

Materialernes praktiske anvendelighed og funktion blev vurderet ud fra erfaringer opnået gennem afprøvningsperioden.

Statistik

Data blev analyseret ved hjælp af logistisk regression ved anvendelse af proceduren Genmod i SAS. Forsøget blev analyseret som et faktorforsøg med stien som forsøgsenhed. Registreringer foretaget ved scanning og antal aggressioner blev analyseret i forhold til det totale antal grise i stien, mens antal kontakter til materialet blev analyseret i forhold til antal aktive grise i stien. Data blev håndteret som gentagne målinger indenfor hver observationsrunde fordelt på formiddag og eftermiddag med henholdsvis 4 og 8 gentagelser pr. runde afhængig af, om responsvariablen var scanning eller all occurrence.

Den naturlige sammenhæng mellem logistiske regressionsmodeller og odds ratio blev udnyttet. Forskellen vises som odds ratio med 95%- konfidensinterval.

Træklodsen på gulvet (gruppe 8) er i opgørelserne anvendt som kontrolgruppe, da den er et kendt og hyppigt anvendt beskæftigelses-/ rodemateriale af mange svineproducenter. De øvrige materialer er sammenlignet og vurderet enkeltvis i forhold til træklods på gulv.

Materialerne i gruppe 1-7 kan derfor ikke sammenlignes indbyrdes. Det er kun muligt at vurdere de enkelte materialer i forhold til gruppe 8.

Resultater og diskussion

Der indgik 28 hold i gruppe 1 og 30 hold i gruppe 2-8. Der blev gennemført i alt ca. 1850 observationsrunder á 8 minutter og ca. 7450 scanninger i de to besætninger. I tabel 3 ses en oversigt over det gennemsnitlige antal gange en adfærdstype blev registreret ved all occurrence og scanning.

Beskæftigelses- og rodematerialerne blev testet i to meget forskellige besætninger. I den ene besætning fik grisene tørfoder og i den anden vådfoder, samtidig med at der var forskel på andelen af fast gulv i de to besætninger.

I dag er tørfoderautomater godkendt som rodemateriale, men for at leve op til Justitsministeriets vejledning skal stierne suppleres med et beskæftigelsesmateriale [3]. Dvs. i en sti med tørfoderautomat har grisene mulighed for at bruge foderautomaten som rodemateriale. Den mulighed er der ikke i besætningen med vådfoder.

Temperament og genetik påvirker sandsynligvis også grisenes aktivitetsniveau og adfærd, men det var ikke muligt at skille de forskellige faktorer fra hinanden. Det er derfor ikke muligt at afgøre, hvorfor grisene reagerede forskelligt i de to besætninger.

Tabel 3. Det gennemsnitlige antal kontakter til materiale og aggressioner pr. all occurrence periode, og det gennemsnitlige antal grise der roder med inventar eller andre grise pr. scanning samt antal aktive grise pr. scanning

	Gruppe
	1 Spagnum i automat	2 Bite-Rite m. reb	3 Bold m. reb	4 Halm i automat	5 Funbar	6 Pigjoy	7 Halm på gulv	8 Træ på gulv
All occurrence
Gns. antal kontakter til materiale pr. 8 min.	6	7	9	2	5	5	4	6
Gns. antal aggres-sioner pr. 8 min.	0,3	0,1	0,2	0,07	0,2	0,1	0,2	0,2
Pr. scanning
Roder med inventar, antal grise	2,0	2,1	2,0	2,1	2,1	2,2	1,6	2,0
Roder med dyr, antal grise	0,30	0,29	0,25	0,27	0,35	0,38	0,19	0,33
Aktive grise, antal grise	7,7	7,6	7,5	7,6	7,6	7,8	7,2	7,6

Forekomsten af aggressioner var generelt lav i de to besætninger. I stien med mest aggressivitet blev der observeret én aggression hver halve time, og én gang hver anden time i stien med mindst aggressivitet. Aggressioner bliver derfor ikke gennemgået yderligere i resultatafsnittet, da en lille numerisk forskel i frekvensen af registreringerne kan have en stor indvirkning på resultaterne i de statistiske beregninger, uden at det reelt siger noget om aggressivitetsniveauet i stierne.

Generelt var forekomsten af undersøgende adfærd rettet imod andre stifæller også lav i alle stier. Der var ikke forskel på besætningerne, så i nedenstående er resultaterne for de to besætninger slået sammen.

Adfærd

Aktive grise

Antallet af aktive dyr er et mål for grisenes aktivitetsniveau. Ved vurdering af beskæftigelses- og rodematerialerne er det væsentligt at se på, hvilken adfærd de aktive grise udfører. Bruger de tiden på beskæftigelses-/ rodematerialerne i stedet for inventar eller andre stifæller antages det, at de får opfyldt deres behov for at undersøge ved brug af materialet [1].

Tabel 4. Andelen af aktive grise indenfor materiale og besætning. Stjerner angiver niveauet af signifikans mellem det aktuelle materiale og træ på gulv (gruppe 8)

	Gruppe
	1 Spagnum i automat	2 Bite-Rite med reb	3 Bold med reb	4 Halm i automat	5 Funbar	6 Pigjoy	7 Halm på gulv	8 Træ på gulv
Bes. 1, pct.	50,9	46,4*	42,7**	55,5	45,0*	55,0	49,4	53,2
Bes. 2, pct.	37,6	39,7*	40,2*	35,9	40,1*	36,4	36,7	36,5
* P<0,05 og ** P<0,01 i forhold til træklods

Aktivitetsniveauet var generelt højere i besætning 1 end i besætning 2 ved sammenligning af stier med træ på gulv i de to besætninger (tabel 4). I referencestierne med træ på gulv var 53 % af grisene i gennemsnit aktive i besætning 1, mens kun 36,5 % af grisene var aktive i observationsperioden i besætning 2. Flere aktive grise øger sandsynligheden for at grisene bruger beskæftigelses-/ rodematerialet, eller at de alternativt retter deres undersøgende adfærd imod inventar eller andre stifæller.

Forskelle i aktivitetsniveau kan skyldes flere faktorer f.eks. fodringssystem, stiindretning, genetik, management osv. Så der kan ikke gives et entydigt svar på, hvori forskellene i aktivitetsniveauet ligger mellem de to besætninger.

Der blev fundet signifikante forskelle for samme materialer i begge besætninger, men forskellene var modsatrettede (tabel 4). I stier med Bite-Rite, Bold med reb og Funbar var der således signifikant færre aktive grise end i stien med træ på gulv i besætning 1 (P<0,0388, P<0,0012 samt P<0,0152), mens grisene i besætning 2 var signifikant mere aktive i de tre stier (P<0,0229, P<0,0154 samt P<0,013) end i stien med træ på gulv.

Antal kontakter til materiale

Antallet af kontakter til materialerne er et udtryk for, hvor ofte grisene bruger materialet og herigennem materialernes attraktionsværdi. Denne registrering kan dog ikke entydigt fastlægge materialets værdi som rode/-beskæftigelsesmateriale, da den tid grisene bruger på materialet også er relevant, men det var ikke muligt at registrere i afprøvningen.

I figur 2 ses resultaterne for antal kontakter til materialet opgjort ved hjælp af Odds ratio. Materialerne 1-7 er enkeltvis sammenlignet med træ på gulv (gruppe 8). Træ på gulv er angivet som den vandrette sorte streg.

Figur2. Antal kontakter til materialerne vist som odds ratio mellem træ på gulv og de øvrige materialer for hver besætning. Odds 1:1 er vist med en sort vandret streg – svarende til at der er lige stor sandsynlighed for at grisene tager kontakt til træ på gulv som til de andre materialer. Ved Odds ratio større end 1 tager grisene mere kontakt til materialet end til træ på gulv. Ved Odds ratio mindre end 1 tager grisene mindre kontakt til materialet end til træ på gulv. Stjerner angiver niveauet af signifikans i forhold til træ på gulv

Grisene havde signifikant flere kontakter til træklodsen (gruppe 8) end til halm i automat i begge besætninger (P< 0,001) (Figur 2.). Træet lå midt i stien i gulvhøjde, var bevægeligt og gav god mulighed for visuelt stimuli af grisene. Automaterne var placeret på en skillevæg, hvorved halmens tilgængelighed var begrænset i forhold til træklodsen. Der var ligeledes begrænset adgang til automaten med spagnum og Funbar, og i besætning 1 havde grisene signifikant færre kontakter til disse materialer end til træklods på gulv, men i besætning 2 var der ikke forskel. I halm- og spagnumautomaten var der problemer med brodannelse, hvis materialet ikke blev lagt løst i automaterne. En justering af tremmeafstanden i halmautomaten og åbningsgraden i spagnumautomaten vil øge tilgængeligheden af materialet og dermed sandsynligvis være mere attraktivt for grisene.

Halm på gulv var forventet at have fået flere kontakter end træ på gulv på baggrund af tidligere undersøgelser, som viser at halm på gulv er bedre beskæftigelses-/ rodemateriale end træklods og andre materialer, som ligner træ [1]. De færre kontakter i afprøvningen skal tilskrives den tildelte mængde og derved den begrænsede adgang til halm. I besætning 2 blev halmen tildelt på en glat plade i det ene hjørne af stien. Halmen blev hurtigt skubbet ud på spalterne og forsvandt ned imellem spalteåbningerne. Kontakter til halm på gulv var forskellig i de to besætninger. I besætning 2 havde halm på gulv signifikant færre kontakter end træklods, men i besætning 1 var der ikke forskel på halm på gulv og træklods.

I tabel 5 ses, at om formiddagen var der ikke forskel på antallet af kontakter mellem halm på gulv og træ på gulv, men om eftermiddagen var der signifikant færre kontakter til halm på gulv. Erfaringen fra besætning 1, hvor grisene havde adgang til halmen i længst tid på grund af fast gulv i lejet var, at der stort set ikke var halm tilbage i stierne om eftermiddagen, og i besætning 2 var halmen væk efter få timer. Det vil sige én daglig halmtildeling svarende til 5-6 g/gris/dag var ikke tilstrækkelig til at sikre grisene permanent adgang til halm i afprøvningen.

Tabel 5. Andelen af aktive grise, der tager kontakt til materialet formiddag og eftermiddag. De statistiske beregninger er foretaget i forhold til træ på gulv

	Gruppe
	1 Spagnum i automat	2 Bite-Rite m. reb	3 Bold m. reb	4 Halm i automat	5 Funbar	6 Pigjoy	7 Halm på gulv	8 Træ på gulv
Formiddag, pct.	16,5	21,2	24**	5,01***	11,0	16,6*	11,7	15,3
Eftermiddag, pct.	8,84***	21,5	21,5	4,17***	12,5*	15,1***	8,28***	17,8
* P< 0,05, P< 0,01 og * P<0,001 i forhold til træ på gulv

I gruppe 2, 5 og 6 hvor grisene havde permanent adgang til materialet, var der enten færre eller lige mange kontakter til materialet som til træ på gulv (figur 2). Det tyder på, at fyrretræ tildelt på denne måde som minimum er lige så interessant som beskæftigelses-/rodemateriale. Bold med reb var det materiale med permanent adgang, der havde flest kontakter sammenlignet med træ på gulv, men kun i besætning 2 adskilte materialet sig signifikant fra træ på gulv.

Undersøgende adfærd rettet imod inventar eller andre grise

At grise undersøger inventaret eller andre grise defineres som unormal adfærd, da det er en adfærd grisene i stigende grad udfører, hvis de ikke har adgang til tilstrækkeligt beskæftigelses-/rodemateriale [1]. Begge typer adfærd er derfor en indikation af, at materialet ikke opfylder grisenes behov for at udføre undersøgende adfærd.

Figur 3. Procentvis fordeling af hvad aktive grise beskæftiger sig med fordelt på inventar, andre grise eller andet

Undersøgende adfærd rettet imod andre grise eller inventar lå på samme niveau i alle stierne (figur 3). Og i ca. 30 % af registreringerne var grisenes undersøgende adfærd rettet imod inventar eller andre stifæller. I registreringen ”andet” ligger de andre aktiviteter, som de aktive grise beskæftigede sig med, og som betegnes som normal adfærd f.eks. foder- og vandindtag, undersøgende adfærd rettet imod beskæftigelses- og rodematerialet.

Adfærd rettet imod inventar er opgjort på besætningsniveau (figur 4), mens resultater for adfærd rettet imod stifæller er opgjort samlet for de to besætninger, da der ikke var forskel på besætningerne (figur 5).

Figur4. Odds ratio mellem træ på gulv og øvrige materialer for antal grise, der undersøger inventar. Odds 1:1 (sort streg) – svarer til at der er lige stor sandsynlighed mellem træ på gulv og de øvrige materialer. Ved Odds ratio større end 1 undersøger grisene inventaret mere end i stier med træ på gulv. Ved Odds ratio mindre end 1 undersøger grisene inventaret mindre end i stier med træ på gulv. Stjerner angiver niveauet af signifikans mellem det aktuelle materiale og træ på gulv

Tabel 6. Andelen af aktive grise, der undersøger inventar indenfor besætning og gruppe. Den enkelte gruppe er sammenlignet statistisk med træ på gulv

	Gruppe
	1 Spagnum i automat	2 Bite-Rite med reb	3 Bold med reb	4 Halm i automat	5 Funbar	6 Pigjoy	7 Halm på gulv	8 Træ på gulv
Bes. 1, pct.	55.5	54.6	50.6	70.7*	56.3	67.2	42.5***	59.3
Bes. 2, pct.	39.8	43.5**	40.8	37.1	43.1**	38.6	31.9	36.5
* P< 0,05, P< 0,01 og * P<0,001 i forhold til træ på gulv

I tabel 6 og figur 4 ses, at kun enkelte materialer adskilte sig fra træ på gulv med hensyn til undersøgende adfærd rettet imod inventaret, og ingen af materialerne adskilte sig signifikant fra træ på gulv i begge besætninger.

Grisene i besætning 1 var mere aktive end i besætning 2 (tabel 3), og flere af de aktive grise i besætning 1 undersøgte inventaret ved sammenligning af gruppe 8 i de to besætninger (tabel 5). Flere aktive grise øger sandsynligheden for at grisene roder ved inventaret, hvis der ikke er tilstrækkelig adgang til beskæftigelses-/ rodematerialet, eller hvis materialet ikke opfylder grisenes behov.

I besætning 1 blev grisene fodret restriktivt med vådfoder, hvorimod fodringsprincippet i besætning 2 var tørfoder. Tørfoderautomater er godkendt rodemateriale, dvs. grisene får noget af deres behov for at undersøge dækket ved at bruge automaten. Dette har grisene ikke mulighed for i en besætning med vådfoder i langkrybbe, og det kan forklare forskellen i undersøgende adfærd rettet imod inventaret i de to besætninger.

Figur 5. Odds ratio mellem træ på gulv (sort streg) og øvrige materialer for antal grise, der undersøger andre grise. Odds 1:1 (sort streg) – svarer til at der er lige stor sandsynlighed mellem træ på gulv og de øvrige materialer. Ved Odds ratio større end 1 undersøger grisene hinanden mere end i stier med træ på gulv. Ved Odds ratio mindre end 1 undersøger grisene hinanden mindre end i stier med træ på gulv. Stjerner angiver niveauet af signifikans mellem det aktuelle materiale og træ på gulv

Undersøgende adfærd rettet imod stifæller var ens i de to besætninger dvs. besætningsforskelle havde ingen indvirkning på denne registreringsparameter. I stier med Reb i bold og Halm på gulv viste de statistiske beregninger, at forekomsten af undersøgende adfærd rettet imod stifæller var lavere i de to stier end i stier med træ på gulv (figur 5). Forekomsten af adfærd rettet imod stifæller var generelt lav i begge besætninger (tabel 3), så der skal yderligere registreringer til for med sikkerhed at kunne konkludere på denne type adfærd ved brug af de forskellige beskæftigelses- og rodematerialer.

Der var ikke sammenhæng mellem antal kontakter til materialerne og niveauet af roden med stifæller eller inventar. Det kan skyldes at materialernes værdi for grisene (Bite-Rite, Reb i bold, Funbar og Pigjoy) ikke adskiller sig fra træ på gulv, og det er derfor ikke til at skelne resultaterne. Halm på gulv, spagnum i automat og halm i automat kan ikke vurderes i forhold til træ på gulv, da der ikke var permanent adgang til materialerne. Andre undersøgelser har vist mindre uønsket adfærd i stier med halmautomater og halm tildelt på gulv, men også her blev det påpeget at tilgængeligheden af materialet har betydning for materialets værdi som beskæftigelses-/ rodemateriale [1].

Materialeforbrug

Det gennemsnitlige materialeforbrug i de to afprøvningsbesætninger er vist i tabel 7.

Tabel 7. Gennemsnitligt forbrug af beskæftigelses- og rodemateriale pr. produceret gris

Besætning	1	2
Spagnum, kg	1,6	3,3
Bite-Rite, meter reb	0,6	0,7
Rebbold, meter reb	0,9	0,8
Halm automat, g halm	440	445
Funbar	0,2 plaststænger* 0,13 mineralstænger	0,13 plaststænger 0,11 mineralstænger
Pig-joy, antal træklodser	0,13	0,06
Halm gulv, g	500	390
Træklods, antal	0,09	0,04
* Før videreudvikling af montagesystemet til plaststængerne.

Det var ikke muligt at opnå permanent adgang til halm med den tildelte halmmængde. Hyppigere tildeling og større mængde ville have øget tilgængeligheden, men tidligere erfaringer fra besætningerne viste, at en øget mængde halm ville resultere i problemer med gyllehåndtering. Men ifølge Justitsministeriets vejledning skal grisene have permanent adgang til beskæftigelses- og rodemateriale[3]. Den tildelte mængde var derfor ikke tilstrækkelig.

Ved brug af reb som beskæftigelses-/ rodemateriale skulle rebet sænkes dagligt eller med få dages mellemrum, for at rebet permanent lå langs gulvet. Det var nødvendigt at binde knuder på rebene, ellers blev de flænset op i løbet af få timer, og forbruget blev meget stort.

Træklodserne på Pigjoy var af hårdt træ og havde en lang levetid, men ifølge Justitsministeriets vejledning fra 2006 [3] opfylder hårdt træ ikke kravene til beskæftigelses- og rodemateriale.

Grisenes forbrug af materialerne afhang af flere forhold såsom tildelingsmetode, stitype, placering i forhold til spaltegulv, alder, belægningsgrad osv. Yderligere vurdering af materialerne ses i Appendiks.

Konklusion

Afprøvningen gav ikke et entydigt svar på de forskellige materialers værdi som beskæftigelses- og rodemateriale i forhold til træklods på gulv i de to forsøgsbesætninger. Dette kan skyldes forskelle i produktionsforhold såsom fodringsprincip og stiindretning. Træklods på gulv blev brugt som kontrolgruppe, da det er meget anvendt beskæftigelses-/ rodemateriale blandt svineproducenter.

I flere opgørelser faldt halm på gulv og halm i automat ud som et dårligere rode-/beskæftigelsesmateriale end træ på gulv. Årsagen hertil er givetvis at grisene ikke havde permanent adgang til halmen pga. problemer med gyllesystemet. Det kan på baggrund af denne afprøvning derfor ikke afklares, om halm er et bedre eller dårligere beskæftigelses-/ rodemateriale end træ på gulv. Tidligere undersøgelser har dog vist, at halm er et bedre beskæftigelses-/rodemateriale end træklodser.

Grisene tog i flere grupper mere eller lige så meget kontakt til træ på gulv som til de øvrige materialer med permanent adgang. Det tyder på, at fyrretræ tildelt på denne måde som minimum er lige så interessant som beskæftigelses-/ rodematerialerne Bite rite m. reb, Bold m. reb, Funbar og Pigjoy.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at der efter at denne afprøvning blev igangsat foreligger en ny vejledning fra Justitsministeriet. Det er derfor ikke alle beskæftigelses- og rodematerialer i afprøvningen, der i de tildelte mængder lever op til Justitsministeriets vejledning [3].

Referencer

[1]	Studnitz. M.; Jensen, M.B. & Pedersen, L.J. (2007): Why do pigs root and in what will they root? A review on the exploratory behaviour of pigs in relation to environmental enrichment. Applied Animal Behaviour Science 107: 183-197
[2]	Espersen, L. (2003): Lov om ændring af lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin (Lov nr. 295 af 30. april 2003)
[3]	Justitsministeriet (2006): Vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer. Dokument RSB40788. (14. september 2006)
[4]	Brehmer, L (2007): Produktoversigt over beskæftigelses- og rodematerialer til grise. Notat nr. 0715, Dansk Svineproduktion

Deltagere: Tekniker Ernst Nielsen, Den rullende Afprøvning

Afprøvning nr.: 751

Appendiks

Vurdering af anvendelighed

Til afprøvningen blev der udvalgt materialer, som blev vurderet til at opfylde lovens krav om beskæftigelses- og rodemateriale på tidspunktet for afprøvningens opstart. Alle materialer, der indgik i afprøvningen, vurderes dog at kunne udgøre et beskæftigelsesmateriale eller både et beskæftigelses- og rodemateriale i henhold til de krav, der efterfølgende er offentliggjort af Justitsministeriet [3]. Dog vil der i nogle tilfælde skulle foretages regulering af kvalitet og kvantitet (f.eks. antal reb, træklodser eller træsort).

Spagnum i automat

Automaten var en prototype og forhandles ikke.

Spagnum tildelt i Pigbar-automaten vakte stor interesse hos grisene, men der var problemer med brodannelse i automaterne, hvilket hindrede permanent tilgængelighed. For at undgå brodannelse, blev automaten kun halv fyldt ved hver tildeling, hvilket medførte hyppigere tildeling. Samtidig skulle spagnummen ”ruskes op” dagligt med en pind. Varmebehandlet spagnum sælges kun i sorteret form m. tilsætningsstoffer. Grov, usorteret spagnum foretrækkes formentlig af grisene i relation til beskæftigelse.

Grise, der fik spagnum, så beskidte ud, og der var mørkt støv på inventaret, da spagnum støver en del, når det tørrer. Til gengæld var stierne lette at vaske ved holdskifte.

Automaten
Automaten var udformet med en perforeret bund og mængden af spagnum, der passerede ubrugt igennem, er ukendt. Automaten optager herudover tilgængelig stiplads. Erfaringen fra andre afprøvninger er, at spagnum indtørret i kager, kan være meget svær at vaske af. Spagnum tildelt på gulvet i lejet kan øge risikoen for svineri, da det suger fugt.

Reb

Reb er deformerbare og især de store grise (>50kg) bed dem hurtigt i stykker, hvilket gav et stort forbrug. Afbidte stumper kan give problemer i gyllesystemet. For at øge holdbarheden og mindske risikoen for afbidte stykker i gyllen blev der bundet knuder på rebene. For at udgøre et rodemateriale skal reb ligge på gulvet, hvilket krævede hyppig (daglig) tildeling af reb ved at sænke rebet.

Bold
Lang holdbarhed af bold og kæder. Det kunne være svært at få rebene igennem hullerne i bolden. Arbejdet kan lettes ved at føre nye reb udefra og ind i bolden frem for indefra og ud. Ekstra lange reb kan hænges op i den kæde, bolden hænger i, så rebet blot skal sænkes efter behov.

Bite-Rite
Bidestænger og holdere havde lang holdbarhed. Bite-Rite udgør ikke i sig selv hverken beskæftigelses- eller rodemateriale ifølge Justitsministeriets vejledning [3]. I afprøvningen blev plastikstængerne benyttet af grisene, men rebet udgjorde den primære beskæftigelse.

Halm i automat

Der var permanent halm i automaterne og forbruget var mindre end ved gulvtildeling. Halmforbrug og spild af halm ned i gyllen var mindre hvilket gav færre problemer omkring gyllehåndtering end ved gulvtildeling. Samtidig kunne tildelingsfrekvensen begrænses til 2-3 gange ugentligt. Halmforbruget var også lavere end ved tildeling på gulv, hvilket dels skyldes et mindre spild men også det, at grisene havde svært ved at få fat i halmen.

Automaten
En større tremmeafstand vil øge tilgængeligheden af halmen og herved undgås, at halmen danner en hård flade, så grisene ikke kan få fat i halmen. Dog vil større åbningsgrad formentlig være ensbetydende med større spild og større risiko for problemer med gyllehåndtering, og den optimale afstand mellem tremmerne varierer med grisenes størrelse.

Funbar

Mineralstængerne havde en god holdbarhed, men de var generelt hårde og kunne være svære for de mindste grise at bide i stykker. Muligheden for at dreje selve holderen hvori stænger var placeret blev kun sjældent benyttet af grisene.

Automaten
Funbar kræver spaltegulv til montering og kan besværliggøre arbejdet i stierne. Der forhandles plaststænger til montering på selve Funbar’en. Disse blev i afprøvningen hurtigt afmonteret i stier med store grise. Montage-systemet er siden forbedret af producenten, men ændringerne er ikke vurderet.

Funbar leveres usamlet og omhyggelighed er påkrævet ved opsætning - skal efterspændes.

Pigjoy

Pigjoy blev anvendt med hårdt træ, men det er ikke tilladt ifølge Justitsministeriets vejledning om brugen af beskæftigelses- og rodemateriale[3]. For at leve op til Justitsministeriets vejledning skal der anvendes blødt træ.

Udskiftning af klodser kræver færdige sæt med klodser og kæde, som skal monteres på pladen. Værktøj var påkrævet ved udskiftning og skruerne kunne sidde godt fast.

De første udgaver af Pigjoy knækkede i flere tilfælde, når grisene tumlede i stierne eller lagde sig op ad den. Producenten har siden forbedret holdbarheden. Disse ændringer er ikke vurderet.

Halm på gulv

Den tildelte mængde halm på 5-6 g pr. gris pr. dag var ikke tilstrækkelig til at sikre grisene permanent adgang til halm. I besætning 1 havde grisene adgang til en lille mængde halm det meste af dagen, men dagen efter ved næste tildeling var der ingenting tilbage i stierne. I besætning 2 med fuldspaltegulv gled halmen hurtigt ud på spaltegulvet, fordi pladen det blev tildelt på var meget glat (figur 1). Så et par timer efter halmtildeling var der ikke mere halm tilbage i stierne.

I besætning 1 var der ikke problemer med gyllehåndteringen ved den anvendte mængde halm, men i besætning 2 var der begyndende problemer med tømning af gyllekummerne.

Gyllerørene var af samme type og dimensioner i begge besætninger, men faldet på tværrørene var mindre i besætning 2. I begge besætninger var der et fald på 5 promille mod tværrøret. Tværrøret i besætning 2 havde et fald på 1-2 promille i den første del, og i den sidste del inden fortanken var faldet 5 promille. I besætning 1 var faldet i tværrøret 5 promille hele vejen fra stald til fortank. Samtidig er management omkring tømning af gyllekummerne vigtig, for at undgå problemer. I besætning 2 foregik tømningen af fortanken automatisk, men i besætning 1 blev pumpen i fortanken startet, inden propperne i sektionerne blev trukket. Erfaringen i besætning 1 var, at startes pumpen ikke inden propperne trækkes, opstod der hurtigt problemer med at få gyllen ud pga. manglende vacuum.

En fordel ved halmtildeling på gulv var, at det var let at tilse grisene, da alle dyr rejste sig ved tildeling.

Træklods på gulv

Træklods fastspændt i jernkæde på gulvet var let at håndtere i stierne, men kæderne slider på spaltegulvet, og der var en risiko for at afbidte stumper passerede igennem spalteåbningerne.

Træ på gulv bliver beskidt hvis det placeres i gødeområdet og kan være til gene for liggende grise, hvis det placeres for tæt på lejearealet.

Fyrretræ er let at skaffe, og holdbarheden var relativt lang. Vedligeholdelse var begrænset. For at opfylde lovkravet skal der anvendes blødt træ [3]. I afprøvningen blev der tildelt ét stykke blødt træ pr. sti, men ifølge Justitsministeriets vejledning skal der som minimum tildeles to stykker blødt træ pr. 18 grise.

Beskæftigelses- og rodematerialer til slagtesvin