Xylanaseproduktet Ronozyme WX tilsat 200 g pr. ton pelleteret foder til slagtesvin gav ingen forbedring af produktionsværdien i forhold til kontrolgruppen.

Effekten af tilsætning af xylanaseproduktet Ronozyme WX i foder til slagtesvin blev afprøvet i én besætning. Produktet blev tilsat foderet med 200 g Ronozyme WX pr. ton færdigfoder, svarende til en enzymaktivitet på 200 FXU pr. kg færdigfoder. Tilsætning af produktet blev sammenlignet med en kontrolgruppe uden enzym tilsat. Der indgik 44 hold med 1384 grise pr. gruppe i forsøget.

Analyser af foderet viste, at der var god overensstemmelse mellem det beregnede og det analyserede indhold af næringsstoffer. Dog var der en ret stor variation i den analyserede enzymaktivitet i den foderblanding, hvor der var tilsat enzymer.

Samlet viste afprøvningen, at der ikke var nogen gevinst ved at tilsætte Ronozyme WX til foderet, idet produktionsværdien var ens for både kontrol- og forsøgsgruppen.

Logo med Støttet af Fødevareministeriet og EU

Baggrund

Tidligere afprøvninger [1], [2] har vist, at produktet Porzyme 9300 fra Danisco, der indeholder enzymet xylanase, kan forbedre foderudnyttelsen med ca. 3 pct. og desuden øge daglig tilvækst med 1-2 pct. hos slagtesvin. Imidlertid viste en anden afprøvning [3] ingen effekt på produktiviteten ved at anvende Bergazym P, som også indeholder xylanase. I forsøget med Bergazym P blev der endvidere observeret en stor variation i enzymaktiviteten.

Der findes en række andre enzymprodukter, der indeholder xylanase, og som hævdes at have samme eller større effekt end Porzyme. Disse produkter har ikke været testet i typisk dansk foder med en varmebehandling på minimum 81°C, som er normal minimumstemperatur ved varmebehandling. Et af produkterne er Ronozyme WX, som forhandles af firmaet DSM. Produktet indeholder primært xylanase. Produktet er granuleret og coatet for at opnå større varme- og pH-stabilitet.

Ronozyme WX er både testet på fjerkræ [4] og smågrise [5], men er ikke testet under danske forhold til slagtesvin. De udenlandske forsøg viste en forbedret foderudnyttelse og tilvækst hos slagtekyllinger og smågrise ved tilsætning af Ronozyme WX. En række produkter indeholdende xylanase er ligeledes blevet testet in vitro, hvor det viste sig, at Ronozyme WX numerisk var lidt mindre effektiv end Porzyme 9300 [6]. Reagensglasbetingelser kan dog ikke fuldt ud forudsige effekten i grisene, idet virkningen af de tilsatte enzymer kan være afhængig af andre fysisk-kemiske forhold i mave-tarm-kanalen. Det kan eksempelvis formodes, at enzymet giver bedre adgang for grisenes egne fordøjelsesenzymer og derved øger fordøjelsen af f.eks. protein, fedt og stivelse. Dog kan det ikke udelukkes, at når Ronozyme WX ikke viser samme numeriske resultater in vitro som Porzyme, er der risiko for, at det samme er tilfældet hos grisene.

Formålet med denne afprøvning er at teste effekten af producentens anbefalede dosis af Ronozyme WX i pelleteret slagtesvinefoder med en stor andel hvede og med anvendelse af ekspanderings- og pelleteringstemperaturer, som ses under praktiske forhold på en dansk foderfabrik.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført i én besætning. Der indgik syv sektioner med hver otte stier. Der var installeret et Skiold computerstyret multifase tørfodringsanlæg, hvor der blev anvendt færdigfoder. Der var en foderautomat pr. sti. Der blev indsat 30 til 32 grise pr. sti.

Grisene blev indsat i slagtesvinestalden ved en gennemsnitlig vægt på 31 kg og blev slagtet ved en gennemsnitlig levendevægt på 106 kg.

Der indgik to grupper i afprøvningen, som fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Forsøgsdesign og gruppeinddeling

Gruppeinddeling
Gruppe	1. Kontrol	2. Forsøg
Enzym	Kontrolfoder	Kontrolfoder + 200 g Ronozyme WX pr. ton færdigfoder

To stier (en sti med kontrolgrise og en sti med forsøgsgrise) udgjorde et hold (en gentagelse). Der blev gennemført 44 hold med 30 til 32 grise pr. gruppe.

Effekten blev målt på produktionsresultaterne; daglig tilvækst, foderoptagelse, foderudnyttelse og kødprocent som de primære parametre. Som sekundære parametre blev målt antallet af sygdomsbehandlinger og dødelighed.

Foder og fodring

De to foderblandinger blev fremstillet af DLG. Eneste forskel mellem de to blandinger var tilsætning af enzymer til den ene blanding. I foderblandingen til forsøgsgrisene var der tilsat Ronozyme WX svarende til 200 g pr. ton forsøgsfoder, hvilket skulle give en enzymaktivitet på 200 FXU pr. kg foder (se Appendiks 1). Der er i optimeringen af foderet ikke taget hensyn til den ekstra foderenhed pr. 100 kg, som tilsætning af xylanase-enzymer normalt indregnes med. Derved viser resultatet fra afprøvningen grisens biologiske svar på tilsætning af enzym.

Foderblandingerne blev optimeret således, at det beregnede indhold af aminosyrerne: lysin, methionin, cystin, treonin og tryptofan var 5 pct. over den aktuelle norm. Dels for at sikre mod udsving i råvarernes indhold af råprotein, dels fordi enzymeffekten primært forventes at øge indholdet af energi. Det ville være uønsket, at denne effekt ikke slog igennem på grund af underforsyning med aminosyrer.

Registreringer

Alle registreringer blev foretaget på stiniveau. Tilvækst, foderoptagelse, sygdomsbehandlinger og dødelighed blev registreret i perioden fra indsættelse ved ca. 31 kg og indtil slagtning ved ca. 106 kg. Samtidig blev kødprocent registreret ved slagtning.

Foderanalyser

Prøver af hver foderblanding blev udtaget fra hver gruppe i besætningen ved hvert teknikerbesøg. Prøver fra tre foderproduktioner blev herefter samlet og neddelt. Der blev i alt udtaget 8 samleprøver fra hver blanding af slagtesvinefoderet over hele afprøvningsperioden. Alle prøver blev analyseret for FEsv, aminosyrerne; lysin, methionin, cystin og treonin samt calcium og fosfor. Kun de analyserede FEsv fra kontrolblandingen blev anvendt ved beregning af foderudnyttelsen, idet EFOS-analyserne viste, at foderet tilsat enzymer indeholdt 1 FEsv mere pr. 100 kg end kontrolfoderet. Denne fremgangsmåde er anvendt for at undgå, at enzymernes effekt i grisen bortkorrigeres (se Appendiks 3). Derudover blev enzymaktiviteten af Ronozyme WX analyseret i 8 samleprøver hos laboratoriet Biopract.

Temperaturen under produktionen af foderet blev målt ved alle foderproduktioner. Temperaturen under pelleteringen varierede fra 84 til 92° C.

Produktionsværdi

Produktionsværdien (PV pr. stiplads pr. år) er baseret på et gennemsnit af de seneste fem års priser for slagtesvin og foder (september 2003 - september 2008) samt de registrerede parametre; tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent. Produktionsværdien blev beregnet som:

PV pr. gris = salgspris ÷ købspris ÷ foderomkostninger ÷ diverse omkostninger
DB pr. stiplads pr. år = PV pr. gris × (365 dage/antal foderdage pr. gris) × staldudnyttelse.

Prisen for en 30 kg’s gris:	333 kr. pr. gris ± 4,97 kr./kg (30-40 kg)
Prisen for slagtesvin, inkl. efterbetaling:	9,39 kr. pr. kg
Slagtesvinefoder:	1,29 kr./FEsv
Diverse omkostninger:	20 kr. pr. gris
Staldudnyttelse:	95 pct.

Ved beregningen af den faktiske produktionsværdi er anvendt en gennemsnitlig pris for grise og foder baseret på de seneste 5 uger (uge 24-28, 2009, begge uger inklusive) samt produktets pris, som er oplyst af firmaet (Appendiks 2).

Prisen for en 30 kg's gris:	362 kr. pr. gris ± 5,71 kr./kg (30-40 kg)
Prisen for slagtesvin, inkl. efterbetaling:	9,97 kr. pr. kg
Slagtesvinefoder:	1,30 kr./FEsv

Statistik

Produktionsværdien blev statistisk analyseret som primær parameter ved en proc mixed analyse foretaget i SAS. Gruppe og hold indgik som klassevariabel i den statistiske analyse. Statistisk sikre forskelle er angivet på 5 procentniveau.

Resultater og diskussion

Foderanalyser

I Appendiks 3 ses indholdet af næringsstoffer i foderblandingerne. Det deklarerede og analyserede indhold stemte overens i alle blandingerne.

Fra Appendiks 4 fremgår det, at enzymaktiviteten var mindre end de forventede 200 FXU/kg foder. Reduktionen i enzymaktiviteten har sandsynligvis også været medvirkende til, at afprøvningen ikke har kunnet påvise en effekt på produktiviteten.

Enzymaktivitet kunne ikke detekteres i kontrolfoderet, mens den i forsøgsblandingen var 149 FXU/kg foder (tabel 4). Den garanterede minimumsaktivitet i foderblandinger er 200 FXU/kkg. Enzymaktiviteten i det foder, som var tilsat xylanase, udviste en ret betydelig variation, hvilket kan ses på standardafvigelsens størrelse. Den væsentligste årsag til, at enzymaktiviteten reduceres under pelleteringsprocessen formodes at være den anvendte temperatur. I denne afprøvning svingede temperaturen fra 84 til 92°C, men der sås ingen entydig sammenhæng mellem den målte temperatur under pelleteringsprocessen og den målte enzymaktivitet.

Produktionsresultater

Der var ikke forskel i dødelighed og summen af døde og udtagne grise imellem de to grupper. Dødeligheden var på 4,9 pct. og summen af døde og udtagne var 7,1 pct.

De opnåede produktionsresultater fremgår af tabel 2 og produktionsværdien er vist i tabel 3 for hver gruppe.

Tabel 2. Effekt af tilsætning af Ronozyme WX på produktionsresultater

Gruppe	1. Kontrol	2. Forsøg Ronozyme WX
Antal hold	44	44
Antal grise indsat	1384	1384
Vægt ved indsættelse, kg	30,7	31,0
Vægt ved afgang, kg	105,7	106,6
Daglig tilvækst, g	941	952
Daglig foderoptagelse, FEsv pr. gris	2,52	2,54
Foderudnyttelse, FEsv pr. kg tilvækst	2,68	2,67
Kødprocent, pct.	60,5	60,5

Tabel 3. Produktionsværdi ved tilsætning af Ronozyme WX

Gruppe	1. Kontrol	2. Forsøg Ronozyme WX
Produktionsværdi (5 års priser), kr. DB pr. stiplads	675	691
Produktionsværdi, indeks	100	102
Faktisk produktionsværdi (5 ugers priser), kr. DB pr. stiplads	742	753
Faktisk produktionsværdi, indeks	100	101

Afprøvningen viste, at der ikke var nogen forskel i produktionsværdien mellem grupperne, der havde fået kontrolfoder og foder tilsat enzym. Der var ingen effekt af tilsætning af Ronozyme WX på produktionsværdien. Ved beregningen af den faktiske produktionsværdi med aktuelle priser tillagt produktets pris faldt indeksværdien til 101. Det skyldes, at foderprisen blev forøget lidt, idet den blev tillagt prisen for produktet.

I udenlandske forsøg er der generelt opnået meget varierende resultater med forskellige enzymprodukter [7]. En mulig årsag er, at de anvendte enzymer ikke har virket, idet de ikke har kunnet modstå den lave pH i maven eller er blevet nedbrudt af grisenes egne enzymer. Ronozyme WX er granuleret og coated for at beskytte enzymet og for derved at opnå større varme- og pH-stabilitet. Enzymerne skal være aktive ved den legemstemperatur og det pH-niveau, der er i tarmsystemet. Desuden kan et enzym kun nedbryde én slags kemisk binding. Dette betyder, at tilsatte enzymer skal være tilpasset den enkelte foderblandings råvaresammensætning. Hvede og byg indeholder en stor mængde arabino-xylanose [8], så det formodes, at der har været tilstrækkeligt substrat, som xylanasen har kunnet virke på.

Konklusion

Sammenfattende kan det konkluderes, at der ikke var nogen sikker effekt ved at tilsætte enzymet Ronozyme WX til slagtesvinefoderet, idet produktionsværdien ved ens priser ikke var statistisk forskellig for kontrol- og forsøgsgruppen.

Referencer

[1]	Callesen, J. (1998). Porzyme 9300 til slagtesvin. Meddelelse nr. 403, Landsudvalget for Svin.
[2]	Hansen, C.F.; Kjærsgaard, H.D. (2002). Bach Knudsen, K.E. og Jensen, B.B. Effekt af melfoder og Porzyme 9300 på salmonella, mave-tarm-sundhed og produktivitet hos slagtesvin. Meddelelse nr. 558, Landsudvalget for svin.
[3]	Rasmussen, D.K. (2008). Bergazym P i hjemmeblandet foder. Meddelelse nr. 826, Dansk Svineproduktion.
[4]	Choct, M.; Kocher, A.; Waters, D.L.E.; Pettersson, D. & Ross, G. (2004). A comparison of three xylanases on the nutritive value of wheats for broiler chickens. Br. J. Nutr. 92:53-61.
[5]	Oßwald, T. (2006). Nicht-Stärke-Polysaccharid hydrolysierende Enzyme und deren Wirkung auf den Nährstoffumsatz und mikrobielle Stoffwechselprodukte im Verdauungstrakt des Ferkels. Ph.D-afhandling, Institut für Tierernährung des Fachbereiches Veterinärmedizin der Freien Universität Berlin. ISBN 978-3-86664-234-8.
[6]	Hansen, C.F.; Tybirk, P. og Boisen, S. (2007). Enzymprodukters effekt på EFOSi-analysen. Notat nr. 0704, Dansk Svineproduktion, DMA.
[7]	Kjeldsen. N. & Ibsen, M. S. (2002). Enzymer tilsat svinefoder. Rapport nr. 20, Landsudvalget for Svin.
[8]	Danielsen, V. (Red.) 1993. Bilag til fagmøde om Kulhydrater i svinets ernæring. Intern rapport nr. 21 fra Statens Husdyrbrugsforsøg.

Deltagere: Landbrugstekniker Tommy Nielsen og statistiker Jens Vinther

Afprøvning: 918

Finansiering af projektet:
Projektet har fået tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har projekt ID: 0809/82.

Appendiks 1

Slagtesvinefoderets råvaresammensætning (%)

Gruppe	1. Kontrolfoder	2. Forsøgsfoder
Hvede	23,0	23,0
Hvede, oprevet	20,0	20,0
Byg	25,0	25,0
Sojaskrå, afskallet	16,8	16,8
Hvedeklid	3,4	3,38
Havre	3,0	3,0
Lucernepiller	3,0	3,0
Sukkerrørmelasse	1,0	1,0
Palmefedt	1,9	1,9
Kridt	1,00	1,00
Vitalys, flydende	0,69	0,69
Monocalciumfosfat	0,44	0,44
Stensalt	0,38	0,38
Svinevit 425	0,20	0,20
Treonin 98	0,08	0,08
Fytase premix¹	0,02	0,02
E-vitamin	0,05	0,05
DL-methionin	0,04	0,04
Ronozyme WX	-	0,02

¹ Tilfører 1000 FTU/kg foder

Appendiks 2

Oplysninger om produktet oplyst af DSM

Produktnavn	Ronozyme WX
Leverandør	DSM Nutritional Products Kirkebjerg Alle 88, 1. DK-2605 Brøndby
Indhold	Produktet består primært af endo-1,4-beta-xylanase (IUB No. 3.2.1.8) og er granuleret og coated for at opnå større varme- og pH-stabilitet. Produktet anvendes i dosis fra 200 til 400 g pr. ton færdigfoder og ved tilsætning af 200 g Ronozyme WX pr. ton færdigfoder garanteres en minimum enzymaktivitet på 200 FXU pr. kg.
Pris	4,2 Euro pr. kg (juli 2009) af produktet svarende til 31,30 kr. pr. kg (kurs: 7,45). Ved den anvendte dosering (200 g/ton) svarer det til 6,26 kr. pr. ton færdigfoder.

Appendiks 3

Foderblandingernes analyserede og deklarerede indhold af næringsstoffer

Gruppe		1. Kontrolfoder	2. Forsøgsfoder
	Deklarerede værdier	Analyseret^*	Analyseret^*
Råprotein, pct.	16,5	16,5	16,5
Råfedt, pct.	4,1	3,9	4,0
Aske, pct.	5,1	4,4	4,4
Vand, pct.		13,3	13,3
FEsv pr. 100 kg	107	104,6	105,6
Calcium, g/kg	6,5	7,4	7,5
Fosfor, g/kg	4,7	4,9	5,0
Lysin, g/kg	9,4	9,5	9,4
Methionin, g/kg	2,7	2,7	2,7
Cystin, g/kg		3,2	3,1
Met+cyst, g/kg		5,8	5,8
Treonin, g/kg		6,7	6,7

^* Gennemsnit af otte analyser.

Appendix 4

Analyseret enzymaktivitet af Ronozyme WX i kontrol og forsøgsfoder

Gruppe	1. Kontrolfoder	2. Forsøgsfoder
Prøvenr.	Analyseret	Analyseret
1	-	107
2	-	83
5	-	166
6	-	124
7	-	158
8	-	190
9	-	172
10	-	190
Gennemsnit ± standardafvigelse	-	149 ± 40

Afprøvning af Ronozyme WX til slagtesvin