PMWS er eksperimentelt blevet overført via luften fra syge grise til raske. Derfor bør man undgå at indkøbe grise fra PMWS besætninger. Samtidig bør man undgå sammenblanding af PMWS syge grise og ikke-syge grise.

Formålet med undersøgelsen var at belyse om PMWS kan spredes via luften. Undersøgelsen blev gennemført to gange.

Grisene blev indkøbt fra to besætninger med PMWS og fra en besætning uden tegn på PMWS (PMWS fri). Grisene blev i hver undersøgelse fordelt til tre containere indrettet til smågrise.

I container A blev grise fra PMWS besætningen blandet med grise fra den PMWS fri besætning. I container B og C var der kun grise fra den PMWS fri besætning.

Container A og B var placeret 1 m fra hinanden og forbundet med rør. Via styring af ventilationen blev der overført ca. 70 % af luften fra container A til container B. Container C (kontrolgrise) var placeret 3 km væk.

I den første undersøgelse blev ingen grise fra den PMWS fri besætning smittet med PMWS.

I den anden undersøgelse blev grise fra den PMWS fri besætning smittet med PMWS både i container A og B. PMWS kan derfor overføres både ved direkte kontakt mellem grise og via luften.

I container C udviklede ingen grise PMWS. Stress ved transport og opstaldning i container ser derfor ikke ud til at kunne udløse PMWS.

Baggrund

Postweaning Multisystemic Wasting Syndrome (PMWS) blev første gang konstateret i Danmark i 2001. Siden da er PMWS konstateret i store dele af landet [1], [2].

Porcint Circovirus type 2 (PCV2) er en forudsætning for udvikling af PMWS [3]. Eftersom PCV2 er til stede i næsten alle danske svinebesætninger er PCV2 ikke tilstrækkeligt i sig selv til at udvikle PMWS. Andre faktorer må spille ind. Disse kan være driftsmæssige forhold, forskellig anslagskraft af PCV2 eller tilstedeværelsen af andre kendte eller ukendte smitstoffer.

At sygdommen også kan overføres fra gris til gris indenfor samme staldafsnit er tidligere vist [4], [5]. Det er dog uvist, om PMWS også kan overføres via luften.

Formål

Formålet var at undersøge om PMWS kan overføres via luften.

Materialer og metoder

Der blev gennemført to undersøgelser.

Grisene blev indkøbt fra to PMWS besætninger. Besætning Blå 1 leverede grise til undersøgelse 1, og besætning Blå 2 leverede grise til undersøgelse 2. Derudover blev der til begge forsøg indkøbt grise fra en PMWS fri besætning med lav dødelighed blandt smågrisene (Hvid).

Diagnosen PMWS var stillet i besætningerne op til to måneder før forsøgets begyndelse, ud fra følgende tre kriterier [6].

Symptomer: Kliniske tegn på PMWS, dvs. nedstemte, utrivelige, magre, pustende, forstørrede lymfeknuder samt en forøget dødelighed blandt smågrise
Histologi: Histopatologiske forandringer i lymfeknuder og eller/milt i form af tab af hvide blodlegemer (depletion) samt fund af kæmpeceller og/eller inklusionslegemer
Viruspåvisning: Moderat eller massiv forekomst af PCV2 i lymfeknuder og/eller milt ved immunfarvning.

Besætning Blå 1 og Blå 2 blev besøgt af en dyrlæge 2-3 dage før undersøgelsens start, hvor grise med kliniske tegn på PMWS blev udvalgt. Grisenes alder varierede mellem 8 og 12 uger. Umiddelbart før forsøgsstart blev besætning Hvid besøgt af en dyrlæge for at konfirmere, at der ikke var kliniske tegn på PMWS i besætningen. Ved forsøgets start var grisene fra den hvide besætning mellem 5 og 6 uger.

Alle tre besætninger var smittet med almindelig lungesyge (Mycoplasma hyopneumoniae), PRRS og ondartet lungesyge (Actinobacillus pleuropneumoniaeserotype 6. Besætning Blå 2 var ligeledes smittet med Ap serotype 2 og nysesyge. Alle besætninger vaccinerede mod PPV.

Produktionsforhold i de tre besætninger er skitseret i tabel 1.

Tabel 1. Produktionsforhold for besætninger, som indgik i PMWS luftsmitteundersøgelsen

Besætning	PMWS	Antal søer	Dødelighed 7-30 kg	Produktion
Blå 1	Ja	500	7 %	Salg 30 kg
Blå 2	Ja	300	15 %	Slagtesvin
Hvid	Nej	1.050	2,6 %	Sælger 300 fravænningsgrise hver 4. uge, resten ved 30 kg.

Opstaldning

Grisene blev ved ankomst fordelt til tre containere på hhv. lokalitet 1 og 2 (jf. tabel 2). Containerne var rengjorte og desinficerede før indsættelse. Container A og B var forbundet via et rør, og ved at styre ventilationen blev der i første runde overført 83 % (±27 %) og i anden runde overført 69 % (±27 %) af udsugningsluften fra A til B (figur 1).

Tabel 2. Fordeling af grise på lokalitet 1 og 2 samt antal grise

Lokalitet 1

Lokalitet 2

Container A

Container B

Container C

Undersøgelse 1

Besætning

Status

Antal

Blå 1

PMWS

25

Hvid

Fri

25

Hvid

Fri

50

Hvid

Fri

30

Undersøgelse 2

Besætning

Status

Antal

Blå 2

PMWS

31

Hvid

Fri

25

Hvid

Fri

50

Hvid

Fri

30

Containernes areal var af en sådan størrelse at der ved afslutning af forsøget var minimum 0,5 m² pr. gris. Hver container havde smågrisehuler med overdækning og isolerende bundplader. Der blev anvendt halmstrøelse/ spåner, og der var otte ædepladser og to drikkekopper (figur 1).

I container A blev 25 grise fra besætningen med PMWS (Blå 1 eller blå 2) blandet med 25 grise fra den raske besætning (Hvid). Der blev anvendt separat tøj, støvler, engangshandsker, mundmaske og udstyr til hver container.

Grise i container C blev altid tilset før de andre grise. Grise i container B blev tilset før grise i container A. Der var en karantænetid på 12 timer forud for næste besøg i container C, og i mellemtiden skulle man tage et bad, vaske hår og skifte til rent tøj.

Figur 1. Containerne udefra, luftoverførslen og grise uden PMWS i container B. Billede nr. 11385, 21387, 31384(Start 1,2 og 3)

Registreringer

Begge undersøgelser varede 69 dage.Grisene fik isat øremærke og blev vejet ved ankomst.

Den ansvarlige dyrlæge observerede tre gange om ugen alle grisene for kliniske tegn på sygdom.

Grisene blev dagligt observeret af dyrepasseren og syge grise blev behandlet. Behandlingerne skete i samråd med den ansvarlige dyrlæge og Veterinærinstituttet, København.

Grisene blev aflivet, når det blev vurderet, at det var forbundet med unødig lidelse at beholde dem i undersøgelsen.

Alle aflivede/døde grise blev obduceret. Der blev udtaget materiale til histopatologisk undersøgelse (lymfeknude og milt) og til PCV2 påvisning (lymfeknude og milt). For at få stillet diagnosen PMWS skulle grisen opfylde de 3 tidligere beskrevne kriterier.

Resultater

Grisenes gennemsnitlige vægt ved undersøgelsernes begyndelse kan ses i tabel 3.

Tabel 3. Gennemsnitlig vægt af grise ved begyndelse i de to undersøgelser omkring PMWS luftsmitte

Lokalitet 1

Lokalitet 2

Container A

Container B

Container C

Undersøgelse 1

PMWS status

Gennemsnitlig vægt

PMWS

14,2

Fri

11,7

Fri

11,0

Fri

11,3

Undersøgelse 2

PMWS status

Gennemsnitlig vægt

PMWS

14,3

Fri

9,3

Fri

9,3

Fri

9

Klinik

I undersøgelse 1 udviklede ingen af grisene fra den raske besætning tegn på PMWS.

I undersøgelse 2 udviklede de første grise fra den raske besætning i container A kliniske symptomer på PMWS fire uger efter opstart. På samme tidspunkt blev en gris i container B syg. I container C sås ingen syge grise. De hyppigste kliniske registreringer var nedstemthed, utrivelighed, strittende hårlag, luftvejslidelser, diarré, halthed og hjernebetændelse (figur 3).

Figur 3. Grise fra PMWS fri besætninger der blev syge og uens i størrelse. Billede nr. 11386, 21388, 31389(Slut 1, 2 og 3)

Behandling

I undersøgelse 1 blev 15 grise fra besætningen med PMWS i container A behandlet, primært mod utrivelighed, luftvejslidelser og hjernebetændelse. I container B blev tre grise behandlet. To mod halthed og en mod diarré.

I undersøgelse 2 blev alle grisene fra PMWS besætningen behandlet med Noromox prolongatum to gange ved ankomst pga. ondartet lungesyge i oprindelsesbesætningen.

Derudover blev følgende grise behandlet i undersøgelse 2

5 fra PMWS besætning i container A (luftvejslidelser, hjernebetændelse, halthed)
2 fra PMWS fri besætning i container A (hjernebetændelse)
16 fra PMWS fri besætning i container B (luftvejslidelser, halthed, hjernebetændelse)
1 fra PMWS fri besætning i container C (halthed)

Obduktion

I undersøgelse 1 blev 14 grise fra PMWS besætningen i container A obduceret. Der blev fundet forskellige former for lungebetændelser, infektion i lungehinder (bryshindear) og diarre (kataralsk enteritis). To grise fra container B blev aflivet: Den ene havde diarré, den anden havde et brækket ben.

I undersøgelse 2 blev i alt 44 grise obduceret (tabel 4). Næsten samtlige grise havde tegn på diarré (kataralsk enteritis) ved obduktion, og en stor del havde viruslungebetændelse.

PMWS

I undersøgelse 1 blev 14 af de 25 grise fra PMWS besætningen aflivet og obduceret. Ni fik stillet diagnosen PMWS. Ingen af grisene fra den PMWS fri besætning udviklede kliniske tegn på PMWS, hverken:

De med direkte kontakt i container A
De som blev udsat for luftsmitte i B, eller
De som befandt sig i kontrolcontainer C.

I undersøgelse 2 blev i alt 14 grise fra PMWS besætningen aflivet, og tre fik stillet diagnosen PMWS.

Blandt grise fra den PMWS fri besætning fik den første gris stillet diagnosen PMWS 36 dage efter sammenblanding med syge grise fra PMWS besætningen i container A. I alt tre grise fra den PMWS fri besætning fik stillet diagnose PMWS efter direkte sammenblanding med klinisk syge grise fra PMWS besætningen.

I container B, hvortil der blev overført 69 % af luften fra de syge grise i container A, sås massiv forekomst af PMWS. Den første gris fik stillet diagnosen PMWS 43 dage efter undersøgelsens begyndelse, og i alt 13 grise fik konstateret PMWS (tabel 4).

Ingen grise i container C udviklede PMWS.

Tabel 4. Antallet af aflivede grise og antallet af disse med en PMWS diagnose i undersøgelse 2

Container	Kontakt	Grise fra PMWS besætning (Blå 2)		Grise fra PMWS fri besætning (Hvid)
		Døde	PMWS	Døde	PMWS
A	Direkte	14	3	10	3
B	Luftoverførsel			20	13
C	Ingen			9^*	0
^*Grisene blev aflivet ved forsøgets afslutning for at udtage materiale til en anden undersøgelse.

Alle utrivelige grise blev aflivet i løbet af undersøgelsesperioden eller ved afslutning. Dette betyder, at halvdelen af de indkøbte grise fra PMWS besætningen blev klinisk raske i løbet af undersøgelsen (69 dage).

Diskussion

Undersøgelsen viste, at PMWS kan overføres via luften, når ca. 70 % af luften fra en container med klinisk PMWS syge grise overføres til en container med klinisk raske grise fra en besætning uden tegn på PMWS.

Ingen af grisene i container C (kontrolgruppen) udviklede PMWS. Derfor ser det ikke ud til at stress ved transport og containeropstaldning alene kan udløse PMWS, og der skal ske smitte med et eller andet fra syge til raske grise for at udløse PMWS.

Grisene havde god plads i containerne, optimalt klima, godt foder, halm osv i undersøgelsesperioden. På trods af det udviklede de raske grise PMWS efter sammenblanding med syge grise og overførsel af luft.

PMWS blev ikke spredt i undersøgelse 1, hverken ved direkte kontakt eller via luften. Det var overraskende resultater, fordi tidligere forsøg, hvor PMWS grise blev blandet med raske grise, bevirkede overførsel af PMWS til de raske grise [4], [5]. Grisene fra PMWS besætningen havde ligeledes været brugt i en tidligere smitteundersøgelse [5], hvor de godt kunne overføre PMWS til raske grise. At det ikke lykkedes her kan skyldes, at grisene ikke udskilte nok virus, eller at der manglede en eller anden ukendt faktor af betydning for udvikling af PMWS.

Behandling med antibiotika havde en meget ringe effekt på klinisk syge grise med PMWS. De fortsatte med at være utrivelige, selvom behandlingen blev påbegyndt straks efter observation af de første sygdomstegn. Men da et virus (PCV2) spiller en helt central rolle med udbrud af PMWS, som antibiotika ikke har nogen effekt på, er dette ikke overraskende. At man i nogle besætninger har oplevet effekt af antibiotikabehandling mod PMWS skyldes nok mere, at det er de sekundære infektioner, man får behandlet.

Konklusion

Undersøgelsen viste, at PMWS kan overføres via luften, når 70 % af luften fra en container med klinisk PMWS syge grise overføres til en container med klinisk raske grise fra besætninger uden PMWS.

Gode råd mod PMWS på baggrund af undersøgelsen

For at undgå PMWS bør man ikke indkøbe grise fra besætninger med udbrud af PMWS. Køber man ind fra PMWS besætninger bør grisene ikke blandes med grise fra besætninger uden PMWS.

Utrivelige grise bør straks fjernes fra raske grise og flyttes til en isoleret sygesektion. På den måde undgår man smitte til raske grise, og de syge grise sikres optimale forhold, og derved kan en del af dem blive raske.

Økonomisk støtte fra EU EU Contract no.: 513928

Referencer

[1]	Hassing, A.-G., Bøtner, A., Ladekjær-Mikkelsen, A.S., Bækbo, P., Jorsal, S.E. & Bille-Hansen, V. (2002). Postweaning Wasting Syndrome in Denmark. Proceedings of the 17^th Congress of the International Pig Veterinary Society, June 2-5, 2002, Ames, Iowa, USA: 173.
[2]	Vigre, H., Bækbo, P., Jorsal, S.E., Bille-Hansen, V., Hassign, A.-G., Enøe, C., Bøtner, A. (2005). Spatial and temporal patterns of pig herds diagnosed with Postweaning Multisystemic Wasting Syndrome (PMWS) during the first two years of its occurrence in Denmark. Vet Microbiol, 110, 17-26.
[3]	Allan, G.M. & Ellis, J.A. (2000). Porcine circovirus: a review. J.Vet.Diagn.Invest. 12: 3-14.
[4]	Kristensen, C.S., Bækbo, P.,Hassing, A.-G., Bøtner, A., Bille-Hansen, V. (2002). PMWS undersøgelse af smitteforhold. Meddelelse nr. 620, Landsudvalget for Svin.
[5]	Kristensen, C.S., Enøe, C., Bækbo, P., Bille-Hansen, V., Larsen, L.E., Bøtner, A., Vigre, H. (2006). PMWS smitter stadig. Titel. Meddelelse nr. 746, Dansk Svineproduktion.
[6]	Larsen, P.B., Vigre, H., Bøtner, A., Jorsal, S.E., Bille-Hansen, V., Enøe, C. & Hassing, A-G. (2005). Revideret PMWS diagnostik. Dansk Veterinærtidsskrift 8: 12-13.

PMWS smitter via luften