Ved rørfodringsautomater og pelleteret foder opnås en lille positiv effekt på kødprocenten for begge køn ved at lukke for vandet i automaterne ved 60 kg. Ved melfoder bør der ikke lukkes for vandet i rørfodringsautomater pga. risiko for foderspild.

Fodring af slagtesvin i rørfodringsautomater med og uden vandforsyning fra 60 kg samt kønsvis opdeling blev afprøvet i en besætning med melfoder og i en besætning med pelleteret foder.

Der indgik følgende grupper i afprøvningen:

Gruppe 1:   Rørfodringsautomat med vand fra 60 kg, sogrise
Gruppe 2:   Rørfodringsautomat med vand fra 60 kg, galtgrise
Gruppe 3:   Rørfodringsautomat uden vand fra 60 kg, sogrise
Gruppe 4:   Rørfodringsautomat uden vand fra 60 kg, galtgrise

Der indgik 15 hold med i alt 640 grise pr. gruppe i besætning A med melfoder. I besætning B med pelleteret foder indgik der 21 hold med i alt 1.255 grise pr. gruppe. Produktionsresultaterne blev registreret i perioden fra henholdsvis 39 kg og 35 kg og til slagtning ved henholdsvis 106 kg og 103 kg i besætning A og B.

Afprøvningen viste, at det var muligt at begrænse foderoptagelsen ved at lukke for vandet i rørfodringsautomaterne ved 60 kg. Kødprocenten blev i gennemsnit forbedret med henholdsvis 0,7 procentenheder ved melfoder og 0,2 procentenheder ved pelleteret foder, hvilket kan have relevans ved specialproduktion. I besætningen med melfoder var der et fald i tilvæksten på 87 g pr. dag og en forringet foderudnyttelse på 0,1 FEsv pr. kg tilvækst, hvilket sandsynligvis skyldtes foderspild trods stor fokus på indstilling af foderautomater. Det bevirkede, at produktionsværdien blev 13 pct. dårligere ved at lukke for vandet i rørfodringsautomaterne med melfoder. I begge besætninger havde galtgrise den laveste kødprocent og dårligste foderudnyttelse. Der var den samme effekt på tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent for begge køn ved at lukke for vandet i rørfodringsautomaterne ved 60 kg. I besætning B blev der fundet større forekomst af halebid i stier med galtgrise.

Samlet viste afprøvningen, at det ikke kan anbefales at lukke for vandet i besætninger med melfoder pga. risiko for foderspild og dermed dårlig foderudnyttelse. Derimod kan der opnås en lille positiv effekt på kødprocenten ved at lukke for vandet i rørfodringsautomater i besætninger med pelleteret foder, uden at det øger risikoen for foderspild væsentligt.

Baggrund

Når der anvendes rørfodringsautomater med vandforsyning er foderoptagelsen sidst i vækstperioden ofte så høj, at det medfører lav kødprocent især hos galtgrise. Dette problem er størst i besætninger med høj tilvækst hos slagtesvin, f.eks. i FRATS-produktion, hvor der er lavt smittepres og mindre stress, når grisene ikke flyttes eller sammenblandes ved 30 kg. I en tidligere afprøvning blev der fundet en lavere kødprocent ved anvendelse af rørfodringsautomater med vand pga. højere foderoptagelse sammenlignet med en simpel tørfodringsautomat uden vand [1].

I ad libitum fodringssystemer er der ved kønsvis opdeling mulighed for at forbedre galtgrisenes kødprocent uden at nedsætte sogrisenes tilvækst, når der anvendes to blandinger med forskelligt energiindhold i slagtesvineperioden. Galtgrise har en større appetit end sogrise, og derfor opnår galtgrisene højere tilvækst, men lavere kødprocent end sogrise, når de fodres med en foderblanding med højt energiindhold [2]. Der kan derfor opnås en forbedring i galtgrisenes kødprocent, hvis de fodres med en lav-energiblanding sidst i vækstperioden, mens sogrisene fodres med en blanding med højere energiindhold. Derved når sogrisene slagtevægten samtidig med galtgrisene. Denne fodringsstrategi forudsætter dog, at fodringssystemet kan håndtere to foderblandinger, hvilket ikke er tilfældet i de fleste tørfodringsanlæg. Det er muligt, at man kan opnå resultater i samme retning med kun én foderblanding til slagtesvin ved at lukke for vandet i rørfodringsautomaterne i stier med galtgrise sidst i vækstperioden og i stedet indsætte en ekstra vandforsyning i stien. Det forventes ikke, at kødprocenten for sogrisene vil blive væsentligt forbedret ved at lukke for vandet sidst i vækstperioden, men derimod forventes en reduceret tilvækst.

I nogle rørfodringsautomater blandes foderet med vand således, at foderet bliver opblødt. I andre rørfodringsautomater er foder og vand adskilt, så grisene optager foderet i tør form. En produkttest af rørfodringsautomater til slagtesvin viste, at foderoptagelsen er ca. 0,2 FEsv højere pr. dag, når der anvendes rørfodringsautomater med opblødt foder end når der anvendes rørfodringsautomater, hvor foder og vand er adskilt [3]. Det er derfor sandsynligt, at den største positive effekt på kødprocenten opnås ved at lukke for vandet i rørfodringsautomater med opblødt foder.

Det var afprøvningens formål at undersøge effekten af at lukke for vandet i rørfodringsautomater med opblødt foder sidst i vækstperioden for henholdsvis so- og galtgrise.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger, besætning A og B. I begge besætninger blev der opsat rørfodringsautomater af typen FAABORG 3-i-1 fra Durofarm-Faaborg. Denne rørfodringsautomat blev valgt, fordi det er en automat til opblødt foder og fordi det er den rørfodringsautomat, hvor der blev fundet den højeste foderoptagelse i en tidligere produkttest [3] (rørfodringsautomaten er vist i appendiks 1).

I besætning A blev afprøvningen gennemført i to sektioner med 16 stier pr. sektion. I disse sektioner var der et computerstyret tørfodringsanlæg fra Echberg. Der var en rørfodringsautomat pr. dobbeltsti og to drikkekopper pr. sti. Der var støbt en repos foran automaten. Foderet var hjemmeblandet, og sammensætningen af foderet er vist i appendiks 2.

I besætning B blev afprøvningen gennemført i fire sektioner med 8 stier pr. sektion med et computerstyret tørfodringsanlæg fra Echberg. Der var to foderautomater pr. dobbeltsti og to drikkekopper pr. sti. Der var drænet gulv (miljøspalter) foran foderautomaten. Der blev anvendt pelleteret færdigfoder.

I begge besætninger blev det dagligt kontrolleret, at grisene havde let adgang til foder i rørfodringsautomaterne, dog således, at foderspild blev begrænset mest muligt. Hvis grisene fik for lidt eller for meget foder ud af automaten, blev åbningsgraden mellem rør og plateau justeret.

I besætning A blev grisene indsat i slagtesvinestalden ved en gennemsnitlig vægt på 39 kg og blev slagtet ved en gennemsnitlig vægt på 106 kg. I besætning B var den gennemsnitlige vægt ved indsættelse 35 kg og den gennemsnitlige vægt ved slagtning var 103 kg.

Gruppeinddelingen fremgår af tabel 1. Afprøvningen blev gennemført som et 2-faktorforsøg med køn og vandforsyning i rørfodringsautomaten fra 60 kg som de to faktorer. Der indgik således fire grupper i afprøvningen.

I besætning A blev der gennemført 15 hold med i alt 640 grise pr. gruppe. I besætning B blev der gennemført 21 hold med i alt 1.255 grise pr. gruppe. Grisene i en dobbeltsti udgjorde en forsøgsenhed. Der var 42-43 grise pr. dobbeltsti i besætning A og 59-60 grise pr. dobbeltsti i besætning B.

Tabel 1. Gruppeinddeling og forsøgsdesign

	Køn	Vand i rørfodringsautomaten fra 60 kg
Gruppe 1	Sogrise	Ja
Gruppe 2	Galtgrise	Ja
Gruppe 3	Sogrise	Nej
Gruppe 4	Galtgrise	Nej

Grisene blev sorteret efter størrelse og køn ved indsættelse ved 35-39 kg således, at den gennemsnitlige vægt og antal grise var ens i de fire grupper inden for samme hold. Der blev anvendt samme foderblanding til alle grupper.

Lukning for vandet i rørfodringsautomaterne

I gruppe 3 og 4 blev der lukket for vandet i rørfodringsautomaterne, når grisene vejede ca. 60 kg i gennemsnit for begge grupper i samme hold.

Registreringer

Tilvækst og foderoptagelse blev registreret i perioden fra indsættelse ved 35-39 kg og indtil slagtning ved 103-106 kg. Antal behandlingsdage for diarré, halebid og øvrige sygdomme i hver dobbeltsti blev ligeledes registreret. Desuden blev antallet af døde, aflivede og udtagne grise samt kødprocent ved slagtning registreret.

Foderanalyser

Der blev udtaget 10 prøver af slagtesvinefoderet pr. besætning. Prøverne blev udtaget som samleprøver over hele afprøvningsperioden. Alle prøver blev analyseret for FEsv, aminosyrerne; lysin, methionin, cystin og treonin samt calcium og fosfor. De analyserede FEsv blev anvendt ved beregning af foderudnyttelsen. Resultaterne af analyserne ses i appendiks 3.

Produktionsværdi

Produktionsværdien (DB pr. stiplads pr. år) er baseret på et gennemsnit af de seneste fem års priser for slagtesvin (september 2002 - september 2007) samt de registrerede parametre: tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent. Produktionsværdien blev beregnet som:

DB pr. gris = salgspris ÷ købspris ÷ foderomkostninger ÷ diverse omkostninger.
DB pr. stiplads pr. år = DB pr. gris × (365 dage/antal foderdage pr gris) × staldudnyttelse.

Prisen for en 30 kg’s gris:	333 kr. pr. gris ± 4,93 kr./kg (30-40 kg)
Prisen for slagtesvin, inkl. efterbetaling:	9,2 kr. pr. kg
Kødprocentregulering:	+/÷ 0,1 kr. pr. kødprocentenhed pr. kg
Slagtesvinefoder:	1,14 kr. pr. FEsv
Diverse omkostninger:	20 kr. pr. gris
Staldudnyttelse:	95 pct.

Statistik

Kødprocenten og produktionsværdien blev statistisk analyseret som primære parametre, mens tilvækst, foderudnyttelse og dødelighed blev analyseret som sekundære parametre ved en proc mixed analyse foretaget i SAS. Antallet af behandlingsdage for diarré og halebid blev analyseret som sekundære parametre ved en genmod procedure i SAS. Den statistiske analyse blev foretaget for hver besætning for sig. Statistisk sikre forskelle er angivet på 5 procentniveau. Data er undersøgt for outliers for at sikre, at der ikke var hold, der afveg signifikant ved en residual test.

Resultater og diskussion

I besætning A var der ikke forskel i diarrébehandlinger, dødelighed og summen af døde og udtagne grise mellem grupperne. Grisene blev i gennemsnit behandlet 0,01 dag pr. gris for diarré, dødeligheden var på 1,2 pct. og der var 17,2 pct. døde og udtagne, hvoraf ca. 14 pct. blev udtaget systematisk efter 3 uger for at overholde arealkravet. Behandling af halebid blev kun udført i gruppen med galtgrise uden vand, men der var ikke statistisk sikker forskel mellem grupperne.

I besætning B blev grisene i gennemsnit behandlet 0,01 dag pr. gris for diarré og der var ikke forskel mellem grupperne. Antallet af dage, hvor grisene blev behandlet for halebid var statistisk sikkert større for galt- end for sogrise, hvor de blev behandlet henholdsvis 0,110 og 0,005 dage pr. gris (P<0,05). Dette er modsat resultater fra en tidligere undersøgelse med kønsopdelte grise, hvor der blev set mest halebidsadfærd i grupper med sogrise [4]. Der var en tendens til, at der var færre behandlinger for halebid, hvor der blev lukket for vandet i rørfodringsautomaterne ved 60 kg (P=0,06). I grupperne med og uden vand i rørfodringsautomaterne var der henholdsvis 0,085 og 0,026 behandlingsdage pr. gris for halebid. Det var forventet, at der ville være øget risiko for halebid ved at lukke for vandet i rørfodringsautomaterne, men det tyder resultaterne ikke på.

Dødeligheden var statistisk sikkert højere for galtgrise end for sogrise, hvor henholdsvis 5,3 pct. og 2,6 pct. døde (P<0,001). Det samme mønster blev set for summen af døde og udtagne grise, hvor der var 9,0 pct. døde og udtagne galtgrise og 5,5 pct. døde og udtagne sogrise (P<0,001). Årsagen til udtagne og aflivede dyr blev ikke registreret.

I tabel 2 og 4 er vist produktionsresultater og i tabel 3 og 5 er vist produktionsværdier for hver gruppe for besætning A med melfoder og besætning B med pelleteret foder.

Afprøvningen viste, at det var muligt at begrænse foderoptagelsen ved at lukke for vandet i rørfodringsautomaterne ved 60 kg.

I besætning A med melfoder medførte lukningen af vandet en statistisk sikker forbedring i kødprocenten på 0,7 procentenheder i gennemsnit for de to køn. Modsat blev produktionsværdien 13 pct. dårligere pga. et fald i tilvæksten på 87 g pr. dag og en forringet foderudnyttelse på 0,1 FEsv pr. kg tilvækst ved at lukke for vandet i rørfodringsautomaterne. Den dårligere foderudnyttelse skyldtes sandsynligvis et større foderspild ved fodring med melfoder uden vand i foderautomaterne.

Faldet i tilvækst samt forbedringen i kødprocenten skyldtes en lavere foderoptagelse, hvor der blev lukket for vandet ved 60 kg. Der var samme effekt hos begge køn.

I besætning B med pelleteret foder blev kødprocenten statistisk sikkert forbedret med 0,2 procentenheder i gennemsnit for de to køn ved at lukke for vandet ved 60 kg. Produktionsværdien blev ikke påvirket af, om der var vand eller ej i rørfodringsautomaterne. Den samme effekt blev set for begge køn. Der blev set et mindre foderspild i besætningen, men dette påvirkede ikke foderudnyttelsen i negativ retning.

Ikke overraskende viste afprøvningen, at der var en højere produktionsværdi hos sogrise end hos galtgrise. Dette skyldtes, at kødprocenten var bedre hos sogrise end galtgrise og galtgrisene havde den dårligste foderudnyttelse i begge besætninger. I besætningen med melfoder var tilvæksten desuden højere for galtgrise end for sogrise.

I besætninger med hjemmeblandet melfoder til slagtesvin opnås der ikke de samme positive resultater ved at lukke for vandet i rørfodringsautomaterne i stier med galtgrise sidst i vækstperioden, som det kunne forventes ved at bruge en lav-energiblanding til galtgrise.

I besætninger med pelleteret foder kan der opnås en lille positiv effekt på kødprocenten ved at lukke for vandet i automaterne ved 60 kg for begge køn. Det kan især være relevant i besætninger med specialproduktion.

Tabel 2. Produktionsresultater i besætning A med melfoder

Gruppe	1	2	3	4
Behandling	+ vand fra 60 kg		÷ vand fra 60 kg
Køn	Sogrise	Galtgrise	Sogrise	Galtgrise
Antal hold	15	15	15	16
Antal grise	629	630	630	670
Daglig tilvækst	939	993	861	897
FEsv/dag	2,56	2,87	2,46	2,65
FEsv/kg tilvækst	2,72	2,89	2,85	2,96
Kødprocent	61,0	59,2	61,6	60,0

Tabel 3. Produktionsværdi i besætning A med melfoder

Gruppe	1	2	3	4
Behandling	+ vand fra 60 kg		÷ vand fra 60 kg		Effekt af:
Køn	Sogrise	Galtgrise	Sogrise	Galtgrise	Vand	Køn
Produktionsværdi (5 års priser), kr. pr. gris	479	351	402	318	***	***
Produktionsværdi, indeks	100	73	84	66	***	***
Værdier markeret med *** er signifikant forskellige p<0,001

Tabel 4. Produktionsresultater i besætning B med pelleteret foder

Gruppe	1	2	3	4
Behandling	+ vand fra 60 kg		÷ vand fra 60 kg
Køn	Sogrise	Galtgrise	Sogrise	Galtgrise
Antal hold	21	21	21	19
Antal grise	1281	1290	1285	1162
Daglig tilvækst	965	958	948	962
FEsv/dag	2,60	2,74	2,55	2,71
FEsv/kg tilvækst	2,70	2,86	2,69	2,82
Kødprocent	61,0	59,8	61,3	59,9

Tabel 5. Produktionsværdi i besætning B med pelleteret foder

Gruppe	1	2	3	4
Behandling	+ vand fra 60 kg		÷ vand fra 60 kg		Effekt af:
Køn	Sogrise	Galtgrise	Sogrise	Galtgrise	Vand	Køn
Produktionsværdi (5 års priser), kr. pr. gris	462	363	466	383	NS	***
Produktionsværdi, indeks	100	79	101	83	NS	***
Værdier markeret med *** er signifikant forskellige p<0,001 NS = ikke statistisk sikker forskellig

Konklusion

Sammenfattende kan det konkluderes, at grisene havde en lavere foderoptagelse og bedre kødprocent, når der blev lukket for vandet i rørfodringsautomaten ved 60 kg. I en af de to besætninger blev der observeret flere behandlinger for halebid i stier med galtgrise. Både so- og galtgrise havde en bedre kødprocent uden vand i automaterne, hvilket kan have relevans ved specialproduktion. I besætninger med melfoder kan det dog ikke anbefales at lukke for vandet i rørfodringsautomaterne idet tilvæksten faldt, foderudnyttelsen blev forringet og produktionsværdien blev dårligere sandsynligvis pga. foderspild. Derimod kan der opnås en lille positiv effekt på kødprocenten ved at lukke for vandet i rørfodringsautomater i besætninger med pelleteret foder, uden at det øger risikoen for foderspild væsentligt. Det kan have en relevans for specialproduktion.

Referencer

[1]	Ambrosen, K: (1996): Foderautomater til slagtesvin - egebjerg sk 70 kontra echberg maximat. Meddelelse nr. 343, Landsudvalget for Svin.
[2]	Callesen, J; Tybirk, P.: (2000): Kønsvis opfodring af slagtesvin. Meddelelse nr. 494, Landsudvalget for Svin.
[3]	Jensen, T.: (2003): Produkttest af rørfodringsautomater til slagtesvin. Meddelelse nr. 627, Landsudvalget for Svin.
[4]	Schrøder-Petersen, D.L.; Heiskanen, T; Ersbøll, A.K.: (2004): Tail-in-mouth behaviour in slaughter pigs, in relation to internal factors such as: age, size, gender and motivational background. Acta Agric. Scand.; Sect. A, Animal Sci. 54: 159-166.

Deltagere
Landbrugstekniker Tommy Nielsen
Specialtekniker Thomas Lund Sørensen
Statistiker Mai Britt Nielsen

Afprøvning: 824

Appendiks 1

Pelleteret foder med vand i automat, FAABORG 3-i-1 fra Durofarm-Faaborg

Foto: 9059

Pelleteret foder uden vand i automat, FAABORG 3-i-1 fra Durofarm-Faaborg

Foto: 9060

Appendiks 2

Slagtesvinefoderets råvaresammensætning i procent

Besætning A (hjemmeblandet foder)

Råvare
Hvede	38,4
Byg	36,4
Sojaskrå	20,6
Svinefedt	1,1
Vitamin/mineral- forblanding	3,3

Besætning B (pelleteret foder)

Råvare
Hvede	26,2
Byg	35,0
Sojaskrå	19,9
Havre	5,3
Triticale	4,6
Vegetabilsk fedt	2,3
Melasse	1,6
Foderkridt	1,4
Klid	1,8
Fodersalt	0,5
Benzoesyre/konserveringsmiddel	0,5
Monocalciumfosfat	0,3
Vitamin/mineral- forblanding	0,3
L-lysinhydrochlorid	0,2
L-Treonin	0,06
Methionin	0,04

Appendiks 3

Foderblandingernes analyserede og deklarerede indhold af næringsstoffer

	Besætning A		Besætning B
	Analyseret¹	Deklareret	Analyseret¹	Deklareret
FEsv/100 kg	108,6	105,2	107,4	107,2
Råprotein, pct.	16,1	15,7	15,9	15,8
Råfedt, pct.	3,9	3,4	3,9	4,4
Råaske, pct.	5,2	5,5	4,6	5,6
Lysin, g/kg	8,96	8,61	9,21	9,09
Methionin, g/kg	2,61	2,59	2,41	2,34
Cystin, g/kg	3,06	2,90	3,13	3,00
Threonin, /g/kg	6,08	5,78	6,14	6,10
¹ Gennemsnit af 10 analyser.

Kønsvis opdeling af slagtesvin og ad libitum fodring i rørfodringsautomater med og uden vandforsyning