Tilsætning af 0, 3 og 6 pct. glycerol i foderblandinger til smågrise (7-30 kg) påvirkede ikke produktiviteten. Der var ingen effekt på kødkvaliteten på de 44 slagtesvin, som fortsatte på 0 og 6 pct. glycerol.

Glycerol er et meget energirigt restprodukt fra biodieselproduktionen. Effekten af tilsætning af glycerol til smågrisefoder er afprøvet i en besætning. 1.440 smågrise blev inddelt i tre grupper, som hver blev tildelt pelleteret foder med 0, 3 eller 6 pct. glycerol. De tilsatte koncentrationer erstattede primært hvede i blandingerne.

Der blev registreret foderoptagelse og tilvækst gennem perioden 7–30 kg. I alt 44 grise fra gruppe 1 (0 pct. glycerol) og 3 (6 pct. glycerol) fortsatte i forsøget til slagtning, for her at undersøge kødkvaliteten.

Resultaterne viste, at tilsætningen af glycerol ikke havde nogen effekt på produktionsværdien for smågrise samt kødkvaliteten for slagtesvin.

Ud fra afprøvningen kan det konkluderes, at glycerol kan tilsættes med op til 6 pct. som delvis erstatning for primært hvede i smågrisefoder forudsat, at det ikke øger foderprisen.

Logo med Støttet af Fødevareministeriet og EU

Baggrund

Glycerol er et biprodukt fra biodieselindustrien. Under udvindingen af biodiesel fra raps- og sojaolie fremkommer biproduktet glycerol [1], [2]. Glycerol fremkommer, når fedtsyrerne spaltes fra triglyceridet.

En opgørelse fra OECD viser, at produktionen af biodiesel er steget kraftigt siden år 2000 til et globalt niveau i 2007 på 10,2 mia. liter [8] og produktionen af glycerol er tilsvarende steget til 1,02 mia. liter.

I de glycerolprodukter, der er på markedet, er der forholdsvis store variationer i glycerolindholdet (75 – 99,7 pct.) [2]. De meget rene produkter er væsentligt dyrere, hvilket kan gøre dem mindre attraktive at bruge i foder. De ikke-rensede med et typisk indhold af glycerol på 80 pct. går under betegnelsen råglycerol. Den resterende andel består hovedsageligt af vand og råaske, men methanol og salte er også at finde.

Under produktionen af biodiesel er det almindeligt at tilsætte methanol som reaktant i den kemiske proces. I råglycerolen er der ofte rester af methanol i varierende koncentrationer, men oftest ikke mere end 0,5 pct. Høje koncentrationer af methanol i foderet har negative konsekvenser. Hos svin kan de kliniske tegn ved methanolforgiftning blandt andet være blindhed [2]. Der er ikke videnskabelig begrundelse for, at der skulle være problemer ved lave koncentrationer som omtalt. Hvis det anvendes i pelleteret foder, har methanol en mindre betydning, da opvarmning over 65 °C medfører, at methanol fordamper [2]. Hvis man er hjemmeblander af tør- eller vådfoder, er det vigtigt at være opmærksom på, at fordampningen ikke foregår. Anvendes glycerol i pelleteret foder kan pillekvaliteten forringes, hvis det anvendes i høje koncentrationer og samtidig ved høje temperaturer under presningen af pillerne. Dette ses i form af smuldrende piller.

I flere fabriksfremstillede foderblandinger anvendes glycerol allerede i forholdsvis lave koncentrationer (0,5 – 2 pct.) som bindemiddel. Glycerol er som glukose et stof, der indeholder meget energi, og glycerol indgår i tilnærmelsesvis samme omsætningsveje i grisen som glukose [3]. Energiindholdet er cirka 1,3 FEsv pr. kg i råglycerol [4]. Energiindholdet er altså højere end i hvede (1,17 FEsv pr. kg).

Glycerol er tyktflydende og meget vandopløseligt [5], og derfor er glycerol god som støvbinder [6]. Smagen er sødelig samt saltet, hvilket gør produktet meget egnet som smagsforstærker i foderblandinger [5]. Glycerol øger endvidere holdbarheden af den færdige foderblanding, da det hæmmer væksten af mug [2], [7]. Disse egenskaber gør glycerol interessant som fodermiddel.

Der er forsøg, der viser, at der kan opnås et reduceret energiforbrug ved fremstilling af pelleteret foder tilsat glycerol, hvilket forklares med en nedsat friktion i pillepresseren [7]. Det har også været muligt at finde en forbedring i kødkvaliteten hos slagtesvin tildelt foder tilsat glycerol. Her blev der fundet et fald i kogetabet og et fald i dryptabet hos grise fodret med 5 pct. glycerol [12].

Projektet har fået tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.

Formål

Formålet med afprøvningen var at undersøge, om tilsætning af glycerol til foder til smågrise påvirker produktiviteten hos smågrise, samt om kødkvaliteten hos slagtesvin blev påvirket af tilsætning af glycerol til slagtesvinefoder.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført på Forsøgsstation Kronjyden ved Randers, hvor 1.440 fravænnede grise indgik. Smågrisene blev fordelt på 68 hold med mellem 6 og 8 grise pr. sti. Der var 3 grupper: 0, 3 og 6 pct. glycerol i smågrisefoderet. Ved 30 kg fortsatte 44 sogrise til slagtning, for at undersøge kødkvaliteten. Disse grise blev fodret med henholdsvis 0 og 6 pct. glycerol ligeligt fordelt. Forsøgets design fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Oversigt over forsøgsgrupperne

Gruppe	1	2	3
Fravænnings- og smågrise (1.440 stk.), glycerol, pct.	0	3	6
Slagtesvin (44 stk.), glycerol, pct.	0	-	6

Grise og stalde

Forsøgsstationen var inddelt i fem staldafsnit med mellem 18 og 28 stier i hver. Stierne var med fast gulv. Før hver indsættelse blev stierne vasket, kalket og udtørret. Stiernes mål var 1,2 × 2,8 meter, inklusiv rensegang. Der var en overdækning i hver sti, som i starten efter indsættelsen blev benyttet. Grisene blev inddelt i tre forsøgsgrupper, hvor et hold (en gentagelse) bestod af en sti af hver gruppe. I et hold var der enten so- eller galtgrise. Mellem grupperne indenfor hvert hold var der maksimalt en forskel i den gennemsnitlige startvægt på 250 g pr. gris og den gennemsnitlige vægt pr. gris var minimum 7 kg. Der blev renset og strøet hver dag i stierne.

Foder

Foderproduktionen foregik på Aarhusegnens Andels fabrik i Brædstrup og glycerolen blev leveret af ADM. Optimeringerne blev varetaget af Aarhusegnens Andel, så alle blandingerne opfyldte Dansk Svineproduktions normer med hensyn til næringsstoffer. Dog var samtlige foderblandinger optimeret, så lysin, methionin, treonin og tryptofan lå 5 pct. over den aktuelle norm for at sikre imod udsving i råvarernes indhold af råprotein. Der er endvidere optimeret med 10 pct. over normen for calcium og fosfor. Fytase er tilsat alle blandinger. Energiindholdet i glycerol blev sat til 1,31 FEsv pr. kg baseret på deklarationen. Glycerolen blev manuelt tilsat i blanderen.

De første 14 dage efter indsættelse blev fravænningsfoderet tilsat 2.500 ppm dyrlægeordineret zink (3 kg zinkoxid pr. ton). Fra fravænningsfoderet var der et gradvist skift over 5 til 7 dage til smågrisefoderet. Grisene blev fodret ad libitum gennem hele forsøgsperioden.

De samlede optimeringer kan ses i Appendiks 1.

Registreringer

Alle registreringer, såsom vejninger og foderforbrug, blev foretaget på stiniveau hos smågrisene. Registreringerne blev opgjort ved mellemvejningen (overgang til smågrisefoder) samt ved udgangen af forsøget. Endvidere blev sundhed og dødelighed registreret for smågrisene. Der blev ikke registreret produktivitet på de 44 grise, som fortsatte som slagtesvin.

Produktionsværdi

Produktionsresultaterne (daglig tilvækst og foderudnyttelse) blev samlet i en produktionsværdi. Produktionsværdien er dermed et udtryk for grisenes biologiske respons på foderblandingerne, idet de tre blandinger er indregnet til samme pris.

Udregningen for produktionsværdien er som følger: (kg tilvækst × kr. pr. kg tilvækst) - (antal analyserede FEsv × kr. pr. FEsv). Tilvækstværdien (6,09 kr. pr. kg tilvækst) blev beregnet dels på basis af den gennemsnitlige indsættelses- og afgangsvægt i hele afprøvningen og dels på basis af den gennemsnitlige notering i de sidste fem år (1. september 2003 – 1. september 2008). De anvendte priser på foder var gennemsnittet af de samme fem år.

Prisen for en 7 kg’s gris	191 kr. pr. gris, ± 8,75 kr./kg
Prisen for en 30 kg’s gris	333 kr. pr. gris, + 4,97 kr./kg
Fravænningsfoder	2,84 kr./FEsv
Smågrisefoder	1,59 kr./FEsv

Slagtning og måling af kødkvalitet

De 44 grise, der fortsatte i forsøget indtil slagtning, blev slagtet på Danish Crowns slagteri i Herning. 22 timer efter slagtning blev der fortaget pH-målinger i inderlår og kam, og herefter blev skinker og kam udskåret til videre forarbejdning og analyse. Skinkerne blev forarbejdet til fosfatfrie skinker, der blev målt udbytter på.

Billede 1. Bæger til måling af dryptab. Billede nr. 1598

Billede 2. Kam inden udskæring. Billede nr. 1599

Af kammen blev der udskåret koteletter til måling af dryptab og til Minolta farvemåling. Til dryptabsmålingen blev der af den udskårne kotelet udtaget en kødprøve, der blev lagt i et bæger, hvor overskydende kødsaft blev opsamlet i bunden (se foto 1). Efter 24 timer blev dryptabet vejet. Ved Minolta farvetesten blev farven (L, a, b) i kødets overflade målt.

En detaljeret beskrivelse af materialer og metoder kan findes i rapporten fra Slagteriernes Forskningsinstitut [13].

Statistik

De statistiske analyser er gennemført som en variansanalyse i SAS ved proc mixed proceduren.

Gruppe 2 og 3 blev testet mod gruppe 1. Signifikante forskelle er angivet på 5 procentniveau. ”Gruppe” indgik som klassevariabel i udregningerne. ”Hold” indgik som en tilfældig faktor og ”vægt ved indsættelse” som en kovariat. Med hensyn til foderudnyttelse er FEsv baseret på de analyserede resultater.

De statistiske udregninger for kødkvaliteten er gennemført ved proceduren GLM i SAS med ”Gruppe” og ”Hold” som klassevariable. Ved analyserne for udbytterne er ”Hold” medtaget som en tilfældig faktor.

Resultater og diskussion

Ved de statistiske beregninger blev det undersøgt, hvorvidt tilsætningen 3 og 6 pct. glycerol havde indflydelse på produktionsværdien hos smågrise sammenlignet med foder uden glycerol tilsat. Endvidere blev det undersøgt, om 6 pct. glycerol havde effekt på kødkvaliteten hos slagtesvin.

Foder

Den glycerol, der blev brugt i afprøvningen, havde et analyseret indhold på 1,25 FEsv pr. kg. Der var god overensstemmelse mellem det beregnede og det analyserede næringsstofindhold i glycerolen (tabel 2). De analyserede indhold er baseret på to prøver.

Tabel 2. Deklareret og analyseret indhold i den anvendte råglycerol (to prøver)

	Deklareret indhold	Analyseret indhold
Råprotein, pct.	-	0,7
Råfedt, pct.	-	< 0,1
Tørstof, pct.	Min. 85	85,15
Råaske, pct.	Maks. 7,5	5,8
FEsv/kg	1,31	1,25
Natrium, pct.	Min. 2	2,2
Methanol, pct.	Maks. 0,5	< 0,002

I Appendiks 2 er analyseresultaterne for de anvendte foderblandinger vist. Her ses det, at der er sket en fejl ved optimeringen af slagtesvinefoderet med hensyn til fosfor. Indholdet i gruppe 2 var væsentligt højere end gruppe 1. Det formodes dog ikke, at det skulle have en indflydelse på kødkvaliteten hos slagtesvinene. Det analyserede lysinindhold for fravænningsfoderet i gruppe 1 lå lavere end de to andre grupper. Dog er det over normen, da blandingerne var optimeret med + 5 pct. i aminosyrer som en sikkerhedsmargin.

Ved foderproduktionen blev temperaturen før og efter pillepresseren målt ved hjælp af et digitalt termometer (tabel 3). Det er meget svært at foretage præcise temperaturregistreringer, da det er gennemstrømmende foder, der bliver målt på. Registreringerne antyder, at temperaturen er højest for foderblandingerne uden tilsat glycerol, hvilket er i overensstemmelse med den øvrige litteratur, hvor det er fundet, at en pillepressers energiforbrug faldt ved stigende tilsætning af glycerol. Dette blev forklaret ved, at glycerolen nedsatte friktionen og dermed energibehovet, der skulle til for at presse foderet gennem matricen.

Tabel 3. Målte temperaturer før og efter presning af piller

		0 pct. glycerol	3 pct. glycerol	6 pct. glycerol
Fravænningsfoder	Før presning, °C Efter presning, °C	72,5 73,3	67,7 71,2	68,1 70,4
Smågrisefoder	Før presning, °C Efter presning, °C	64,8 68,5	63,1 65,0	64,0 65,1

Det er begrænset, hvor mange tilsvarende forsøg, der er publiceret. I de publicerede forsøg er der i flere anvendt højere koncentrationer af glycerol end 6 pct. som var maksimum i denne afprøvning. Inden afprøvningens start blev det forsøgt at fremstille pelleteret foder med en koncentration på 10 pct., med det resultat, at pillerne smuldrede og ikke kunne håndteres. Hvad årsagen er til, at det andre steder er lykkedes med højere koncentrationer er ikke klarlagt, men samme problemstilling er fundet ved 9 pct. glycerol; ved temperaturer over 65,5 °C under pillepresningen var resultatet, at foderet klumpede [14]. Det kan altså tyde på, at opvarmningen i form af damp har en negativ effekt på pillekvaliteten ved højere koncentrationer af glycerol.

Sundhed

Der blev ikke fundet forskel i antallet af behandlinger og dødelighed mellem grupperne. Gennemsnit af grupperne er vist i tabel 4. Forsøget er ikke designet til at undersøge, om glycerol i foderet har en effekt på sundheden, men generelt set er behandlingsfrekvensen og dødeligheden lav.

Tabel 4. Sundhedsregistreringer angivet som gennemsnit

	Gennemsnit
Diarrébehandlinger pr. gris, dage	0,78
Behandlinger i alt pr. gris, dage	0,84
Døde, pct.	1,6

Produktivitet

Der var ikke forskelle i produktionsværdien for smågrisene (7-30 kg) mellem de tre grupper (tabel 5).

Tabel 5. Produktionsresultater for de tre grupper (7 – 30 kg)

	Gruppe 1 (0 pct.)	Gruppe 2 (3 pct.)	Gruppe 3 (6 pct.)
Antal ved indsættelse	480	480	480
Indsættelsesvægt, kg	7,5	7,5	7,5
Afgangsvægt, kg	30,1	30,2	31,1
0 – 14 dage efter fravænning
Daglig tilvækst, g	269	261	286
Foderoptagelse, FEsv/dag	0,40	0,40	0,41
Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst	1,56	1,59	1,47
14 – 44 dage efter fravænning
Daglig tilvækst, g	606	618	630
Foderoptagelse, FEsv/dag	1,14	1,13	1,19
Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst	1,90	1,85	1,91
Hele perioden
Daglig tilvækst, g	496	503	519
Foderoptagelse, FEsv/dag	0,90	0,90	0,94
Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst	1,84	1,80	1,82
Produktionsværdi
Produktionsværdi, kr.	65,0a	66,8a	68,3a
Produktionsværdi, indeks	100	103	105

a,b:	Statistiske sikre forskelle (p<0,05) er anført med forskellige bogstaver. Ved sammenligning af produktionsværdien mellem grupperne skal der være en forskel i produktionsværdien på minimum 4,7 kr. eller minimum 7 indekspoint for, at der er tale om en statistisk sikker forskel.

Resultaterne er på flere punkter i overensstemmelse med tidligere gennemførte forsøg [7], [9], hvor der blev tilsat op til 10 pct. glycerol. I det ene forsøg medførte 3 og 6 pct. glycerol en højere (p=0,03) daglig tilvækst i forhold til kontrolgruppen, men ingen forskel på foderudnyttelsen [7]. At produktiviteten ikke forringes ved tilsætning af glycerol stemmer overens med en undersøgelse, der viste, at fordøjeligheden af glycerol er meget høj [10].

Kødkvalitet

Der var ikke statistisk sikre forskelle mellem de to grupper på nogen af de undersøgte parametre (tabel 6), hvilket er i overensstemmelse med tidligere gennemførte forsøg [5], [9], [11].

Tabel 6. Resultater for målinger af kødkvaliteten

	Gruppe 1	Gruppe 3
Dryptab, pct.	4,42	4,14
Kødprocent	59,70	60,20
Totaludbytte, fosfatfrie skinker, pct.	42,40	42,60
pH24, kam	5,50	5,51
pH24, inderlår	5,50	5,52
pH_e.m., inderlår*	5,56	5,58
Minolta-farvemåling, kam:
L, lyshed	55,50	55,20
a, rødhed	5,34	5,50
b, gulhed	4,42	4,36
* e.m: Efter modning

I et enkelt forsøg blev der fundet en positiv effekt. Her blev et fald i koge- og dryptabet fundet ved tilsætning af 5 pct. glycerol [12]. For yderligere detaljeret beskrivelse af resultater på kødkvaliteten henvises til rapport fra Slagteriernes Forskningsinstitut.

Konklusion

Resultaterne fra afprøvningen viste, at der ikke er nogen effekt på produktionsværdien ved at tilsætte glycerol til smågrisefoder i koncentrationerne 3 og 6 pct.

Kødkvaliteten målt på dryptab, kødprocent, udbytter af skinker og farvemålinger blev ikke ændret af at tilsætte 6 pct. glycerol til slagtesvinefoder.

Samlet set konkluderes det, at glycerol uden problemer kan indgå i smågrisefoder i op til 6 pct. primært som erstatning for hvede. Prisen på glycerol er således afgørende for, hvorvidt det skal anvendes i smågrisefoder.

Referencer

[1]	Møller, J., N.I. Nielsen (2006): Produktinformation: Glycerolmelasse i kvægfoder. KvægInfo nr.: 1669. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret.
[2]	Pluske, J. (2007): Evaluation of Glycerine as a Coproduct of Biodiesel Production for the Pig Industry. Report prepared for the Porsk Co-operation Research Centre.
[3]	McDonald, P., R.A. Edwards, J.F.D. Greenhalgh & C.A. Morgan (2002): Animal Nutrition. 6. udgave.
[4]	Aarhusegnens Andel (2008): Glycerin, 80 pct. flydende. Produktark.
[5]	Kijora, C., H. Bergner, R.D. Kupsch, L. Hagemann (1995): Glycerol as a feed component in diets of fattening pigs. Archives-of-Animal-Nutrition. 1995; 47(4): 345-360.
[6]	Pleisker, M., Y. Dersjant-Li (2006): Glycerol in Animal Nutrition. Feed Magazine/Kraftfutter Nr. 10.
[7]	Groesbeck, C.N. (2007): Effect of feed ingrediens on feed manufacturing and growth performance of pigs. PdD. Dissertation. Kansas State University, Manhattan KS.
[8]	OECD (2008): Biofuel Support Policies – An economic assessment. OECD Publication, Paris.
[9]	Lammers,P.J., Kerr,B.J., Weber,T.E., Bregendahl,K., Lonergan,S.M., Prusa,K.J., Ahn,D.U., Stoffregen,W.C., Dozier,W.A.,III, Honeyman,M.S. (2008): Growth and Performance of Nursery Pigs Fed Crude Glycerol. Research A.S. Leaflet R2224 Iowa State University Animal Industry Report. (d.d. Ikke publiceret).
[10]	Lammers, P., M. Honeyman, K. Bregendahl, B. Kerr, T. Weber, W. Dozier(III) & M. Kidd (2007): Energy Value of Crude Glycerol Fed to Pigs. Research A.S. Leaflet R2225 Iowa State University Animal Industry Report.
[11]	la Casa, G., D. Bochicchio, V Faeti, G. Marchetto, E. Poletti, A Rossi, A. Garavaldi, A. Panciroli, N. Brogna (2008): Use of pure glycerol in fattening heavy pigs. Meat Science (d.d. ikke publiceret).
[12]	Mourot, J., A. Aumaitre, A. Mounier, P. Peiniau & A.C. François (1994): Nutritional and physiological effects of dietary glycerol in the growing pig. Consequences on fatty tissues and post mortem muscular parameters. Livestock Production Science. 1994; 38: 237-244.
[13]	Claudi-Magnussen, C. 2005, 100 pct. økologisk fodring af slagtesvin. Kød og spisekvalitet. Ref. Nr. 01810 SF rapport nr. 30655. Roskilde.
[14]	Personlig meddelelse. C. N. Groesbeck, PhD, Large Animal Science Department Delaware Valley College

Deltagere:
Ib Dahl Jensen, tekniker, Dansk Svineproduktion
Poul Hansen, Dansk Svineproduktion
Jens Ove Hansen
Jens Vinther, statistiker, Dansk Svineproduktion
Mianne Darré, Slagteriernes Forskningsinstitut
Lars Kristensen, Slagteriernes Forskningsinstitut

Afprøvning: 980

Appendiks 1

Foderets sammensætning, pct.

Fravænningsfoder	Gruppe 1	Gruppe 2	Gruppe 3
Fiskemel, alm.	4,00	4,00	4,00
Kartoffelprotein Protastar	4,00	4,00	4,00
HP Sojaskrå, afsk. Toasted	3,00	3,00	3,00
Mælkeprodukt BabyFeed 18/18	6,00	6,00	6,00
Glycerol 80 pct., flydende	0,00	3,00	6,00
Antigenfrit sojaprotein, HP 200	8,93	9,64	10,44
Hvede	45,39	41,91	38,24
Byg	20,00	20,00	20,00
Foderkridt	0,43	0,43	0,42
Monocalciumfosfat MCP 22,7 pct.	0,96	0,98	1,01
Fodersalt	0,30	0,16	0,02
L-lysinhydrochlorid (98,5 pct.)	0,44	0,42	0,41
DL-Methionin 100	0,11	0,11	0,12
L-Treonin 98,5 pct.	0,11	0,11	0,11
L-Tryptofan 15	0,30	0,30	0,29
AaA Vit. Gysse FYT 2006/07	0,35	0,35	0,35
E-vit. 25.000 Flex-O-Vit.	0,09	0,09	0,09
Vegetabilsk fedt Scanfedt S	3,09	3,00	3,00
Bio*pro plus pulver	1,00	1,00	1,00
Benzoesyre	0,50	0,50	0,50
Melasse, Roe	1,00	1,00	1,00

Smågrisefoder	Gruppe 1	Gruppe 2	Gruppe 3
Kartoffelprotein	3,00	3,00	3,00
HP Sojaskrå, afsk. Toasted	19,84	20,84	21,83
Hvede	53,00	49,16	45,29
Byg	15,00	15,00	15,00
Foderkridt	1,28	1,28	1,28
Monocalciumfosfat MCP 22,7 pct.	0,95	0,97	1,00
Fodersalt	0,45	0,31	0,17
L-lysinhydrochlorid (98,5 pct.)	0,40	0,38	0,37
DL-Methionin 100	0,11	0,11	0,11
L-Treonin 98,5 pct.	0,09	0,08	0,08
L-Tryptofan 15	0,12	0,11	0,11
AaA vit. Små, 58 E	0,26	0,26	0,26
Glycerol 80 pct. flydende	0,00	3,00	6,00
Vegetabilsk fedt Scanfedt S	3,00	3,00	3,00
Melasse, Roe	1,00	1,00	1,00
Bio*pro plus pulver	1,00	1,00	1,00
Benzoesyre	0,50	0,50	0,50

Slagtesvinefoder	Gruppe 1	Gruppe 3
HP sojaskrå, afsk. Toasted	16,85	18,70
Byg	25,00	25,00
Hvede	46,15	38,13
Glycerol 80 pct. flydende	0,00	6,00
Hvedeklid	5,00	5,00
Foderkridt	1,68	1,28
Monocalciumfosfat MCP 22,7 pct.	0,29	1,19
Fodersalt	0,42	0,14
L-lysinhydrochlorid (98,5 pct.)	0,27	0,23
DL-Methionin 100	0,05	0,05
L-Treonin 98,5 pct.	0,08	0,07
AaA Vit. SLG FTU DS 07/08	0,21	0,21
Melasse, Roe	2,00	2,00
Vegetabilsk fedt Scanfedt S	2,00	2,00

Appendiks 2

De anvendte foderblandingers beregnede og analyserede indhold. Baseret på to prøver for aminosyrer og mineraler samt fire for de resterende

	Fravænningsfoder
	Beregnet	Grp. 1	Beregnet	Grp. 2	Beregnet	Grp. 3
Råprotein, pct.	20,9	20,7	20,9	20,2	20,9	21,1
Råfedt, pct.	6,4	6,3	6,3	5,9	6,2	5,9
Tørstof, pct.	89,2	88,8	89,4	88,9	89,5	88,6
Råaske, pct.	5,9	5,2	6,1	5,6	6,3	5,4
FEsv/100 kg	119	120,3	119	118,4	120	118,6
Calcium, g/kg	8,5	8,6	8,6	9,2	8,6	9,1
Fosfor, g/kg	6,9	6,1	6,9	6,3	7,0	6,4
Cystein, g/kg	3,4	3,6	3,4	3,5	3,3	3,5
Methionin, g/kg	4,8	4,4	4,8	4,5	4,9	4,7
Treonin, g/kg	9,2	8,9	9,2	9,1	9,3	9,5
Lysin, g/kg	14,8	13,7	14,8	14,4	14,8	14,7

Baseret på tre prøver for aminosyrer og mineraler samt seks for de resterende

	Smågrisefoder
	Beregnet	Grp. 1	Beregnet	Grp. 2	Beregnet	Grp. 3
Råprotein, pct.	19,8	19,6	19,8	19,8	19,9	19,9
Råfedt, pct.	5,1	4,7	5,1	4,5	5,1	4,7
Tørstof, pct.	88,5	88,9	88,6	88,9	88,7	88,6
Råaske, pct.	6,1	5,6	6,3	5,6	6,6	5,7
FEsv/100 kg	114	114,8	114	114,1	115	114,7
Calcium, g/kg	10,0	10,2	10,0	10,0	10,1	10,2
Fosfor, g/kg	6,5	6,4	6,5	6,3	6,5	6,2
Cystein, g/kg	3,4	3,6	3,4	3,7	3,4	3,6
Methionin, g/kg	4,0	3,9	4,0	4,0	4,0	4,0
Treonin, g/kg	8,1	8,5	8,1	8,5	8,2	8,7
Lysin, g/kg	13,1	13,2	13,1	13,3	13,2	13,4

Baseret på en prøve for aminosyrer og mineraler samt to for de resterende

	Slagtesvinefoder
	Beregnet	Grp. 1	Beregnet	Grp. 3
Råprotein, pct.	17,0	17,5	17,0	17,0
Råfedt, pct.	4,3	4,0	4,2	3,7
Tørstof, pct.	87,8	89,1	88,1	88,8
Råaske, pct.	5,1	4,6	6,0	5,1
FEsv/100 kg	110	109,5	110	108,8
Calcium, g/kg	7,9	7,7	7,9	8,5
Fosfor, g/kg	4,7	5,4	6,7	7,2
Cystein, g/kg	3,1	3,3	3,0	3,2
Methionin, g/kg	2,9	3,0	2,9	3,0
Treonin, g/kg	6,5	6,9	6,5	6,9
Lysin, g/kg	9,8	10,4	9,8	10,3

Glycerol til smågrise