I foderblandinger med sojaskrå som proteinfodermiddel kunne maksimal produktivitet opnås med 3,9 gram totalfosfor pr. FEsv samtidig med fytasetilsætning på 1500 FYT/kg eller med 4,4 gram totalfosfor pr. FEsv med fytasetilsætning på 750 FYT/kg.

Der er gennemført en afprøvning med slagtesvin med det formål at få bedre kendskab til den produktionsøkonomiske konsekvens af at reducere fosfortilførslen samtidig med tilsætning af fytase i foderblandinger til slagtesvin med lavt indhold af plantefosfor, hvor sojaskrå er anvendt som eneste proteinfodermiddel. Hvis der anvendes rapsskrå/-kage og solsikkeskrå fås et højere indhold af plantefosfor.

Afprøvningen blev gennemført i én besætning, og der indgik i alt 1.892 grise fordelt på fire grupper og op til 48 gentagelser:

Gruppe	1	2	3	4
Totalt fosforindhold, g pr. FEsv (analyseret)	3,4	3,9	4,4	4,9
Fytaseaktivitet, FTU/kg (analyseret)	2210	2060	1290	1250
Beregnet fordøjeligt fosfor, g pr. FEsv	2,0	2,4	2,5	2,8
Opnået produktionsresultat for hele perioden 30-105 kg:
Produktionsværdi pr. stipl./år, indeks	92	100	100	100
Dækningsbidrag pr. stipl./år, indeks	94	100	100	98

Niveauet af fytaseaktivitet på ca. 2000-2200 FTU/kg blev opnået ved tilsætning af 1500 FYT/kg Ronozyme P fytase. Niveauet af fytaseaktivitet på ca. 1300 FTU/kg blev opnået ved tilsætning af 750 FYT/kg Ronozyme P fytase. Hvis fytaseaktiviteten i det tilsatte produkt ikke var større end det deklarerede, må stort set al den naturlige fytaseaktivitet fra kornet have overlevet varmebehandling og pelletering på foderfabrikken i denne afprøvning. Der opfordres til, at der gennemføres stikprøvevis analyser af fytaseaktivitet i de færdige foderblandinger, da der i andre afprøvninger er målt lavere samlet fytaseaktivitet end planlagt. Fytaseaktivitet måles i enheden FTU/kg og er summen af tilsat fytase og naturlig fytaseaktivitet fra kornet.

Afprøvningen viste, at maksimal produktivitet kunne opnås ved en fytaseaktivitet på ca. 2000 FTU/kg sammen med 3,9 g totalt fosforindhold pr. FEsv eller ved en fytaseaktivitet på ca. 1300 FTU/kg sammen med 4,4 g totalt fosforindhold pr. FEsv. Med de justerede fosforfordøjeligheder i 2008 svarer det til 2,4 henholdsvis 2,5 g beregnet fordøjeligt fosfor pr. FEsv. Ved 2,0 g beregnet fordøjeligt fosfor pr. FEsv var der statistisk sikkert lavere produktionsværdi.

Baggrund

I kornets kerner er 70-80 pct. af fosforindholdet bundet i et kemisk kompleks kaldet fytat, hvor også andre mineraler/metalioner er bundet. Det er veldokumenteret, at enzymet fytase kan fraspalte fosfor og calcium fra fytat. I kornarterne er der højest fytaseaktivitet i rug, dernæst triticale, hvede, byg og ingen fytaseaktivitet i havre, majs og milokorn. I varmebehandlet og pelleteret foder falder fytaseaktiviteten normalt 30-70 pct., afhængig af temperatur, fugtighed, tid under varme og tryk mv. Af samme grund regnes der med lavere fordøjelighed af fosfor i varmebehandlet korn.

Ved tilsætning af fytase fås en forbedret udnyttelse af det fytat-bundne fosfor og calcium[1]. I notat nr. 0814 [2] beskrives et beregningssystem for indregning af fytase, hvor hvert fodermiddel har en fordøjelighedskoefficient for fosfor ved 5 niveauer af fytasetilsætning; nemlig 0 pct. 60 pct., 100 pct., 150 pct. og 200 pct. af standarddosis.

Resultatet af to afprøvninger [3], [4] viste, at genfindingen af Natuphos fytase var mindre end planlagt ved foderproduktion på nogle fabrikker pga. tab ved varmebehandlingen. Det er derfor vigtigt, at der gennemføres stikprøvevis analyser af fytaseaktivitet i de færdige foderblandinger, når forudsætningen for at minimere tilsætning af mineralsk fosfor er, at der kan påregnes den planlagte fytaseaktivitet. Den målte fytaseaktivitet er normalt summen af tilsat og naturlig fytaseaktivitet fra råvarerne.

Potentialet i mindre fosforudledning ved at gå fra et niveau med ca. 4,4 til 3,9 g total fosfor pr. foderenhed er ca. 5 kg pr. ha (fra ca. 24 til 19 kg fosfor pr. ha pr. år) ved 1,4 DE pr. ha. ved et foderforbrug på 2,89 FEsv pr. kg tilvækst svarende til landsgennemsnit [5].

Afprøvningens formål var at undersøge effekten af niveau af totalfosfor i kombination med fytasetilsætning i foder til slagtesvin fra 30 til 105 kg. Foderet var baseret på hvede, byg og sojaskrå, hvorved indholdet af plantefosfor blev lavt. Formålet var endvidere at finde det minimale fosforniveau til dækning af slagtesvins behov. Ved at kombinere en foderblanding med lavt indhold af plantefosfor med høj fytasedosis (1500 FYT/kg Ronozyme-P) kunne en blanding med lavest mulig fosforindhold og højest mulig fosforfordøjelighed opnås, hvilket er en forudsætning for minimering af udledningen af fosfor.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført på Forsøgsstation Grønhøj. Der blev indsat op til 48 hold (gentagelser) pr. gruppe. Der var fire grupper i afprøvningen, og der indgik i alt 1.892 grise.

Alle stier var indrettet med fuldspaltegulv. Der var én foderautomat og én drikkekop pr. sti. Afprøvningsperioden varede fra grisene blev indsat i slagtesvinestalden ved gennemsnitligt ca. 30 kg og indtil slagtning ved ca. 105 kg levendevægt. Der blev anvendt en enhedsblanding i alle grupper fra indsættelse til slagtning. Alle grise havde adgang til foder og vand hele døgnet.

Der blev anvendt fire foderblandinger, som bestod af byg, hvede, sojaskrå, rørmelasse, palmeolie samt vitaminer, mineraler og aminosyrer. Sammensætningen af foderblandingerne kan ses i appendiks, tabel A. Energikoncentrationen (FEsv/kg) blev tilstræbt ens i alle fire foderblandinger.

Niveauet for total fosfor blev planlagt til henholdsvis 3,4; 3,9; 4,4 og 4,9 g pr. FEsv. Den planlagt tilsatte mængde fytase samt det forventede indhold af totalfosfor ses i tabel 1.

Tabel 1. Forsøgsdesign. Beskrivelse af grupperne i afprøvningen med planlagt fosfor- og fytaseniveau

Gruppe	1	2	3	4
Fytaseniveau, tilsat FYT pr. kg	1500	1500	750	750
Totalt fosforindhold, g pr. FEsv	3,4	3,9	4,4	4,9

For at modvirke effekt af blandeusikkerhed og usikkerhed på råvarernes næringsstofindhold blev afprøvningen planlagt med en sikkerhedsmargin tillagt 0,5 g calcium pr. FEsv samt 10 pct. ekstra essentielle aminosyrer i forhold til norm. Vitaminer og mikromineraler blev tilsat efter norm.

Niveau af tilsat fytase og øvrige fodermidler blev kontrolleret ved overvågning af foderproduktionerne af en tekniker fra Den rullende Afprøvning på foderfabrikken (Aarhusegnens Andel, Sevel).

Repræsentative foderprøver blev udtaget fra de i alt 10 foderproduktioner. Neddelte prøver herfra blev sendt til analyse af næringsstoffer hos Steins Laboratorium A/S og til analyse for fytaseaktivitet hos DJF, Aarhus Universitet. Den officielle analysemetode for fytaseaktivitet giver som svar en sum af fytaseaktivitet fra tilsat og naturligt forekommende fytase udtrykt i enheden FTU pr. kg. Samleprøver blev dannet forholdsmæssigt ud fra foderprøverne fra hver foderproduktion og den mængde, hver prøve repræsenterede. Fra samleprøverne blev dannet delprøver, hvoraf der blev analyseret to stk. for tørstof, calcium og fosfor på hvert af de to anvendte referencelaboratorier, Plantedirektoratet og DJF, Aarhus Universitet. Ved prøveudtagning og prøveneddeling søgtes principperne i Teorien Om Sampling (TOS) [6] overholdt.

Der blev udvalgt en stikprøve på tre ud af de 48 planlagte hold til undersøgelse af fosfor- og calciumkoncentrationer i urin. Disse analyser blev foretaget hos Steins Laboratorium A/S. Tre til fire tilfældigt udvalgte grise indenfor samme sti blev øremærket og fra disse grise blev der så vidt muligt udtaget urinprøver tre gange i vækstforløbet: ved ca. 40 kg, ved ca. 60 kg og ved ca. 90 kg. Udtagningen skete fra sogrise, ved tålmodig venten på vandladning.

Formålet med disse prøver var at afklare, hvornår et eventuelt fosforunderskud ville ophøre for grisene i de fire grupper, dvs. når der blev udskilt en koncentration, der var statistisk sikker forskellig fra 0. Der er tidligere målt en vis døgnvariation i urinens fosforkoncentration (målt under restriktiv fodring med to daglige fodringer), men udskillelsen af fosfor var nogenlunde konstant, målt i fx gram fosfor pr. time [7]. Døgnvariationen i fosforkoncentration forventedes mindre ved ædelystfodrede grise som i nærværende afprøvning.

Det var forventet, at disse prøver kunne være en del af den baggrund, der skulle bruges ved tilrettelæggelse fasefodringsnormer.

Statistik

En gruppe (grisene i en sti) i et hold udgjorde en forsøgsenhed/gentagelse.

For hver forsøgsenhed blev følgende registreret som primære forsøgsparametre: daglig tilvækst, foderforbrug og kødprocent. Som sekundære forsøgsparametre registreredes øvrige sygdomsbehandlinger samt dødelighed. Produktionsresultaterne blev samlet i en produktionsværdi (PV) pr. stiplads pr. år. Foderomkostningen i produktionsværdien beregnes ud fra ens foderenhedspris (gennnemsnit af fem år) i alle grupper.

Daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent blev for hver sti anvendt til beregning af produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år ved samme pris pr. analyseret FEsv for alle grupper.

PV pr. gris = salgspris ÷ købspris ÷ foderomkostninger ÷ diverse omkostninger.
PV pr. stiplads pr. år = PV pr. gris × (365 dage/antal foderdage pr. gris) × staldudnyttelse.

I beregningen af produktionsværdien er anvendt følgende:

Gennemsnitlig notering over 5 år (1. september 2002 til 1. september 2007):
- Grise på 30 kg: 333 kr. pr. gris, ± 4,86 kr. pr. kg.
- Slagtesvin: 9,20 kr. pr. kg, inklusiv efterbetaling.
Foderpris (gennemsnit for de seneste 5 år): 1,14 kr./FEsv for alle grupper.
Diverse omkostninger: 20 kr.
Staldudnyttelse: 95 pct.

Der blev parallelt beregnet dækningsbidrag pr. stiplads pr. år (DB) med samme metode, dog med forskellig foderpris pr. gruppe, hvor de aktuelle priser (marts-april 2008) for hver foderblanding blev indregnet.

Produktionsværdi blev analyseret i procedurerne GLM og Mixed fra programpakken SAS med indsættelsesvægt som covariabel, hold og staldsektion som tilfældige klassevariable og gruppe som forklarende klassevariabel. Ved undersøgelsen af eventuel kurvelineær effekt på produktionsværdien af beregnet fordøjeligt fosfor, blev der for hver gruppe beregnet fordøjeligt fosfor [2], og udtrykt som procent af niveauet ved gruppe 3.

Derefter blev der trinvist for hver procentenhed i forhold til gruppe 3 undersøgt, hvilken funktion, der bedst kunne beskrive data. Det blev gennemført med proceduren Mixed fra programpakken SAS.

De analyserede værdier for fosfor og calcium i de stikprøvevist udtagne urinprøver blev underkastet en variansanalyse i proceduren Mixed fra programpakken SAS med håndtering af gentagne målinger på den enkelte gris, hold som tilfældige klassevariabel og udtagningsvægtklasse og gruppe samt vekselvirkning mellem udtagningsvægtklasse og gruppe som forklarende klassevariabel.

Resultater og diskussion

Der var ikke statistisk sikker forskel imellem grupperne med hensyn til frekvensen af sygdomsbehandlinger (gennemsnit: 1 pct.) eller døde og udtagne (gennemsnit: 3 pct.).

Resultatet af næringsstofanalyserne på de fire foderblandinger ses i detaljer i appendiks, tabel B og C. I tabel 2 ses resultatet vedrørende udvalgte egenskaber.

Tabel 2. Analyseret fytaseaktivitet og fosforindhold

Gruppe	1	2	3	4
Totalt fosforindhold, g pr. FEsv¹	3,4	3,9	4,4	4,9
Tilsat Ronozyme-P, FYT/kg	1500	1500	750	750
Analyseret FTU/kg ²	2210	2060	1290	1250
Beregnet med justerede fordøjeligheder fra 2008 [2]
Ford. fosfor/FEsv ved 60% fytasedosis	1,6	2,0	2,3	2,7
Ford. fosfor/ FEsv ved 100% fytasedosis	1,8	2,2	2,5	2,8
Ford. fosfor/ FEsv ved 150% fytasedosis	2,0	2,3	2,7	3,0
Ford. fosfor/ FEsv ved 200% fytasedosis	2,0	2,4	2,8	3,1
Beregnet fordøjeligt fosfor, g pr. FEsv[2]	2,0	2,4	2,5	2,8

1	Antal prøver pr. gruppe: 10 stk. analyseret hos Steins Laboratorium. 2 stk. referenceprøver til henholdsvis Plantedirektoratet og DJF, Aarhus Universitet. Det analyserede fosforindhold er omregnet til indhold pr. analyseret FEsv.
2	10 stk. prøver pr. gruppe. Udtrykt pr. kg foreliggende vare.

Niveauet af fytaseaktivitet på ca. 2000 FTU/kg blev opnået ved tilsætning af 1500 FYT/kg Ronozyme P fytase

Niveauet af fytaseaktivitet på ca. 1300 FTU/kg blev opnået ved tilsætning af 750 FYT/kg Ronozyme P fytase

Hvis fytaseaktiviteten i det tilsatte produkt ikke var større end det deklarerede, må stort set al den naturlige fytaseaktivitet fra kornet have overlevet varmebehandling og pelletering på foderfabrikken. Det er en sandsynlig forklaring. Fordøjeligheder hørende til korn anvendt til hjemmeblandet foder er derfor anvendt til beregning af fordøjeligt fosfor i tabel 2. Det giver dog kun en forskel på anden decimal, hvis der i stedet anvendes fordøjeligheder hørende til varmebehandlet korn, eksempelvis bliver 2,41 til 2,38 g fordøjeligt fosfor i gruppe 2 ved anvendelse af fordøjeligheder hørende til varmebehandlet korn.

I tabel 2 er medtaget de beregnede mængder af fordøjeligt fosfor pr. FEsv, der ville have været ved et andet niveau af fytaseaktivitet, fx ved en meget hård varmebehandling eller eventuel mindre iblanding af fytase end planlagt. Effekten på fordøjelighed er aftagende ved stigende fytasedosis. Der er i beregningssystemet [2] ikke angivet fordøjelighedskoefficienter ved fytaseaktivitet over 200 pct. af hidtidig normal fytasedosis. Ved vurderingen af denne afprøvnings resultater henledes opmærksomheden på, at der i foderet er fundet væsentligt mere fytase end det tilsatte.

I tabel 3 ses resultaterne af den stikprøvevise undersøgelse af fosfor- og calciumkoncentrationer i urin. Ved tolkning af resultaterne skal udvises stor forsigtighed grundet det lave antal prøver. Overordnet set stemmer det pænt med teorien. Der udskilles meget lidt fosfor, men til gengæld en del calcium, når der er for lidt fosfor til rådighed (gruppe 1). Det tyder på, at grise på 40 kg, der får 2,8 g beregnet fordøjeligt fosfor pr. FEsv i foderet, ikke udskiller væsentlige mængder fosfor i urin, men ligger på niveau med grise på 90 kg, der får 2,0 g beregnet fordøjeligt fosfor pr. FEsv.

Tabel 3. Resultat af stikprøvevis undersøgelse af fosfor- og calciumkoncentrationer i urin

Gruppe	1	2	3	4
Totalt fosforindhold, g pr. FEsv (analyseret)	3,4	3,9	4,4	4,9
Fytaseaktivitet, FTU/kg (analyseret)	2210	2060	1290	1250
Beregnet fordøjeligt fosfor, g pr. FEsv[2]	2,0	2,4	2,5	2,8
Fosforkoncentration, mg pr. liter urin (antal prøver er anført i parentes)¹
Udtaget ved 40 kg	2 ( 6)	30 ( 6)	40 (10)	20 ( 2)
Udtaget ved 77 kg	6 ( 6)	150 ( 5)	180 ( 5)	220 ( 6)
Udtaget ved 92 kg	30 ( 5)	140 ( 6)	400 ( 4)	450 ( 6)
Gennemsnit for gruppen	10 (17)	110 (17)	210 (19)	230 (14)
Calciumkoncentration, mg pr. liter urin (antal prøver er anført i parentes)²
Udtaget ved 40 kg	1440 ( 7)	820 ( 6)	420 (10)	30 ( 2)
Udtaget ved 77 kg	500 ( 6)	130 ( 5)	50 ( 5)	40 ( 6)
Udtaget ved 92 kg	360 ( 5)	180 ( 6)	70 ( 4)	50 ( 6)
Gennemsnit for gruppen	770 (18)	380 (17)	180 (19)	40 (14)

1	Mindste statistisk sikre forskel mht. fosforkoncentration, mg/liter: 210 imellem grupper og 200 imellem udtagningsvægtklasse. Overordnet P-værdi var for gruppe: 0,0001, for vægtklasse: <0,0001 og for gruppe * vægtklasse: 0,02.
2	Mindste statistisk sikre forskel mht. calciumkoncentration, mg/liter: 206 imellem grupper og 195 imellem udtagningsvægtklasse. Overordnet P-værdi var for gruppe: <0,0001, for vægtklasse: 0,25 og for gruppe * vægtklasse: 0,19. De viste tal i tabellen er LSmeans-værdier, afrundet til nærmeste hele 10, hvor tallet var større end 10.

Produktionsresultaterne i tabel 4 er beregnet på baggrund af analyseret energiindhold og korrigeret for eventuelle afvigelser i indsættelsesvægt imellem grupperne. Det er resultaterne for hele perioden, der er økonomisk interessante, og de er sammenvejet i produktionsværdi pr. stiplads pr. år (beregnet med ens foderpris i alle grupper). Dækningsbidrag er beregnet med tilsvarende gennemsnitspriser for de seneste fem år, bortset fra dagsaktuel pris på monocalciumfosfat, hvor grupperne er optimeret efter næringsstofkravene til denne afprøvning.

Denne afprøvning indgik i en revurdering af normen for fordøjeligt fosfor sammen med andre forsøg [8].

Produktionsværdi og dækningsbidrag er vist for alle grupper i tabel 4 som et forholdstal (indeks) for hvert af dem i forhold til de opnåede resultater i gruppe 2, hvor fosforniveauet som minimum opfylder normen [8].

Ved 2,0 g beregnet fordøjeligt fosfor pr. FEsv var der statistisk sikkert mindre produktionsværdi i forhold til de øvrige grupper.

Tabel 4. Produktionsresultater

Gruppe	1	2	3	4
Antal hold	45	48	45	46
Totalt fosforindhold, g pr. FEsv (analyseret)	3,4	3,9	4,4	4,9
Fytaseaktivitet, FTU/kg (analyseret)	2210	2060	1290	1250
Beregnet fordøjeligt fosfor, g pr. FEsv [2]	2,0	2,4	2,5	2,8
Før mellemvejning, 30-65 kg
Foderoptagelse, FEsv/dag	2,02	2,02	2,02	2,02
Daglig tilvækst, g	796	801	819	811
Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst	2,55	2,52	2,47	2,49
Efter mellemvejning, 65-105 kg
Foderoptagelse, FEsv/dag	3,10	3,09	3,16	3,14
Daglig tilvækst, g	983	1004	1009	1005
Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst	3,17	3,09	3,14	3,12
Hele perioden 30-105 kg
Foderoptagelse, FEsv/dag	2,54	2,52	2,55	2,54
Daglig tilvækst, g	883	898	909	902
Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst	2,87	2,81	2,81	2,81
Kødprocent	59,5	59,9	59,7	59,9
Produktionsværdi pr. stipl./år, kr. ¹⁾	579	631	633	632
Produktionsværdi pr. stipl./år, indeks ¹⁾	92 a	100 b	100 b	100 b
Dækningsbidrag pr. stipl./år, indeks ²⁾	94	100	100	98

1	Beregnet med ens foderpris i alle grupper. Værdier med forskelligt bogstav tilknyttet (a eller b) er statistisk sikkert forskellige (p < 0,05). Mindste statistisk sikre forskel var 5 indekspoint.
2	Dækningsbidrag er beregnet med tilsvarende gennemsnitspriser for de seneste fem år, bortset fra dagsaktuel pris på monocalciumfosfat, hvor grupperne er optimeret efter næringsstofkravene til denne afprøvning.

InfoSvin/medd811a1230.tif

Figur 1. Effekt beregnet fordøjeligt fosfor på produktionsværdi (ens priser i alle grupper) og dækningsbidrag (aktuelle priser pr. gruppe)

Ved analyse af gruppe 1 til og med 4 er der fundet en statistisk sikker kurvelineær effekt på produktionsværdien af beregnet fordøjeligt fosfor[2] med toppunkt ved 2,46 g fordøjeligt fosfor pr. FEsv.

Ved analyse af gruppe 1 til og med 4 er der fundet en statistisk sikker kurvelineær effekt på dækningsbidraget som følge af fordøjeligt fosfor med toppunkt ved 2,33 g fordøjeligt fosfor pr. FEsv. De fire målte punkter vedr. produktionsværdi og dækningsbidrag er vist sammen med tilhørende kurveestimat i figur 1.

Konklusion

I foderblandinger med lavt indhold af plantefosfor (sojaskrå som proteinfodermiddel) er det fundet, at maksimal produktivitet kunne opnås ved en fytaseaktivitet på ca. 2000 FTU/kg sammen med 3,9 g totalt fosforindhold pr. FEsv eller ved en fytaseaktivitet på ca. 1300 FTU/kg sammen med 4,4 g totalt fosforindhold pr. FEsv. Med de justerede fosforfordøjeligheder i 2008 [2] svarer det til 2,4 henholdsvis 2,5 g beregnet fordøjeligt fosfor pr. FEsv.

Ved 2,0 g beregnet fordøjeligt fosfor pr. FEsv var der statistisk sikkert lavere produktionsværdi i forhold til de øvrige grupper. Maksimal produktionsværdi kunne opnås ved et beregnet indhold af fordøjeligt fosfor på 2,4 til 2,5 g pr FEsv.

Niveauet af fytaseaktivitet på ca. 2000 FTU/kg blev opnået ved tilsætning af 1500 FYT/kg Ronozyme P fytase. Niveauet af fytaseaktivitet på ca. 1300 FTU/kg blev opnået ved tilsætning af 750 FYT/kg Ronozyme P fytase. Ved vurderingen af denne afprøvnings resultater henledes opmærksomheden på, at der i foderet er fundet væsentligt mere fytase end det tilsatte.

Hvis fytaseaktiviteten i det tilsatte produkt ikke var større end det deklarerede, må stort set al den naturlige fytaseaktivitet fra kornet have overlevet varmebehandling og pelletering på foderfabrikken i denne afprøvning.

Der opfordres til, at der gennemføres stikprøvevis analyser af fytaseaktivitet i de færdige foderblandinger, da der i andre afprøvninger er målt lavere samlet fytaseaktivitet end planlagt [3], [4]. Fytaseaktivitet måles i enheden FTU/kg og er summen af tilsat fytase og naturlig fytaseaktivitet fra kornet.

Referencer

[1]	Poulsen, H.D., (1996.) Effekten af fytasetilsætning på fordøjeligheden af fosfor. Forskningsrapport nr. 53, Statens Husdyrbrugsforsøg.
[2]	Tybirk, P., (2008). Justering af fosforfordøjeligheder i fodermidler til svin ved stigende fytasetilsætning. Notat nr. 0814, Dansk Svineproduktion.
[3]	Sørensen, G. og H.D. Poulsen. (2002). Reduceret fosfornorm til drægtige søer. Meddelelse nr. 542, Landsudvalget for Svin.
[4]	Pedersen, A.Ø. og H.D. Poulsen. (2002). Tilsat fytase i pelleteret slagtesvinefoder. Meddelelse nr. 621, Landsudvalget for Svin.
[5]	Sloth, N.M. og Bertelsen, E. (2007). Rapport over P-rapporternes resultater oktober 2007. Notat nr. 0745, Dansk Svineproduktion.
[6]	Esbensen, K.H., L. Pedersen, C.K. Dahl, H.H.F. Pedersen, L.P. Houmøller. (2002). Sampling 4 – Teoretiske relationer og didaktiske eksempler. Dansk Kemi nr. 12, ISSN: 0011-6335
[7]	Poulsen, H.D. (2004). Personlig meddelelse.
[8]	Tybirk, P., Jørgensen, L. og Sloth, N.M. (2008). Justering af normer for fordøjeligt fosfor og minimumsanbefalinger for totalfosfor i svinefoder. Notat nr. 0813, Dansk Svineproduktion

Deltagere: Jens-Ove Hansen og Verner Ruby
Afprøvning: 787

Appendiks

Tabel A. Procentmæssig sammensætning af de anvendte foderblandinger

		Gruppe
Fodermiddel	Enhed	1	2	3	4
Sojaskrå	pct.	20,89	20,86	20,82	20,78
Byg	pct.	15,00	15,00	15,00	15,00
Hvede	pct.	57,69	57,59	57,52	57,42
Foderkridt	pct.	0,38	0,28	0,14	0,04
Monocalciumfosfat (22,7%)	pct.		0,24	0,49	0,73
Fodersalt	pct.	0,38	0,38	0,38	0,38
L-lysinhydroklorid (98,5%)	pct.	0,26	0,26	0,25	0,25
DL-methionin 100	pct.	0,06	0,06	0,06	0,06
L-treonin 98,5%	pct.	0,09	0,09	0,09	0,09
Melasse	pct.	2,50	2,50	2,50	2,50
Vegetabilsk fedt/olie	pct.	1,50	1,50	1,50	1,50
Vitamin- og mikromineralblanding med dobbelt dosis fytase	pct.	1,25	1,25	-	-
Vitamin- og mikromineralblanding med normal dosis fytase	pct.	-	-	1,25	1,25

Tabel B. Analyseret næringsstofindhold

		Gruppe
Egenskab	Enhed	1	2	3	4
Råprotein	pct.	16,8	17,0	17,2	17,0
Råfedt	pct.	3,4	3,4	3,5	3,5
Aske	pct.	4,9	5,0	5,1	5,2
Vand	pct.	13,2	13,0	12,9	12,8
EFOS	pct.	90,5	90,7	90,8	90,8
EFOSi	pct.	82,1	82,3	82,5	82,4
FEsv	pr. 100 kg	108,0	108,5	108,9	108,8
Calcium	g/kg	7,50	7,40	7,30	7,40
Fosfor	g/kg	3,67	4,22	4,81	5,37
Natrium	g/kg	1,73	1,92	1,78	1,87
Kalium	g/kg	9,33	9,42	9,51	9,79
Magnesium	g/kg	1,46	1,48	1,52	1,55
Jern	mg/kg	287	296	306	326
Kobber	mg/kg	23	24	24	26
Mangan	mg/kg	82	90	85	95
Zink	mg/kg	145	143	153	163
Lysin	g/kg	9,92	9,96	9,92	9,77
Methionin	g/kg	2,81	2,79	2,79	2,79
Cystin	g/kg	2,92	2,93	2,93	2,90
Threonin	g/kg	6,20	6,37	6,27	6,23

Tabel C. Beregnet næringsstofindhold

		Gruppe
Egenskab	Enhed	1	2	3	4
Calcium	g/FEsv	6,9	6,8	6,7	6,8
Fosfor	g/FEsv	3,4	3,9	4,4	4,9

St. ford. råprotein	g/FEsv	131	132	132	131
St. ford. lysin	g/FEsv	7,9	7,9	8,1	8,0
St. ford. methionin	g/FEsv	2,3	2,3	2,3	2,3
St. ford. met.+cys.	g/FEsv	4,5	4,5	4,6	4,6
St. ford. treonin	g/FEsv	5,0	5,1	5,2	5,2

Fosforniveau i foderblandinger med lavt indhold af plantefosfor til slagtesvin