Ved placering af sæden i børkroppen kan mængden af sæd pr. inseminering reduceres fra 2 mia. sædceller til 750 mio. sædceller uden at reproduktionsresultaterne, udtrykt som faringspct. og totalfødte grise pr. kuld, påvirkes negativt.

Cirka 9.000 søer fordelt på tre grupper og syv besætninger blev enten insemineret traditionelt eller dybt. Ved den traditionelle inseminering blev der anvendt 2 mia. sædceller pr. sæddosis, mens der ved dyb inseminering blev anvendt enten 750 mio. eller 500 mio. sædceller pr. sæddosis. Ved den traditionelle inseminering blev der anvendt en almindelig sædpose, mens der ved dyb inseminering blev anvendt en tokammer pose. I det ene kammer var den fortyndede sæd, mens det andet kammer indeholdt ren fortynder. Det samlede volumen af sæddosen var i alle grupper 80 ml. Anvendelse af tokammer posen sikrede, at forholdet mellem antal sædceller og mængden af sædfortynder blev det samme i alle tre grupper. Effekten af den lavere sædkoncentration blev målt på reproduktionsresultaterne, udtrykt som faringsprocent og totalfødte grise pr. kuld.

Reprodutionsresultaterne viste, at der ikke var nogen forskel i faringsprocent mellem kontrolgruppen og de to forsøgsgrupper, mens der var en statistisk sikker forskel på totalfødte grise pr. kuld mellem kontrolgruppen og gruppen af søer, som blev insemineret dybt ved anvendelse af 500 mio. sædceller pr. sæddosis. Forskellen var 0,3 totalfødte grise pr. kuld til fordel for kontrolgruppen. Der var ingen statistisk sikker forskel mellem kontrolgruppen og forsøgsgruppen af søer, som blev insemineret dybt med 750 mio. sædceller pr. sæddosis.

Der blev ikke observeret flere søer i forsøgsgrupperne sammenlignet med kontrolgruppen hvad angår væsentlig gene eller større ubehag af insemineringsmetoden. I såvel begge forsøgsgrupper som i kontrolgruppen lå andelen af urolige søer på cirka 1½ procent. Samtidig var der kun godt 1 procent af søerne, som ikke kunne insemineres dybt i de to forsøgsgrupper. Årsagen hertil var, at inderkateteret ikke kunne føres igennem livmoderhalsen og ind i børkroppen.

Afprøvningen viser, at dyb inseminering af søer er muligt og at inseminering dybt kan foretages med en væsentlig reduktion i antallet af sædceller pr. inseminering, uden at reprodutionsresultaterne påvirkes negativt. Der blev ikke observeret en større grad af gene eller ubehag ved anvendelse af dyb inseminering sammenlignet med traditionel inseminering. Samtidig er dyb inseminering på sigt en teknik, der vil gøre det muligt at anvende fx kønssorteret sæd, hvor koncentrationen af sædceller vil være reduceret, for at minimere omkostningerne. Det må forventes, at dyb inseminering tager lidt længere tid pr. inseminering, sammenlignet med traditionel inseminering, specielt ved indkøring af teknikken.

Baggrund

Ved traditionel inseminering af søer ledes sæden ind i den yderste del af børhalsen, hvor kateterspidsen sættes fast. Ved seksuel stimulation af soen, der bevirker sammentrækning af børens muskulatur, transporteres sæden passivt op til æggelederen, hvor befrugtningen finder sted. Ved dyb inseminering ledes sæden helt ind i kroppen af børen, og altså forbi selve børhalsen. Herfra transporteres sæden igen passivt til æggelederen, ved den seksuelle stimulation. Teorien bag anvendelse af dyb inseminering er, at sæden kan placeres tættere på stedet for befrugtning, og derved undgås tab af sædceller, som ellers ville blive ”fanget” i børhalsen. Dersom denne teori er korrekt, vil det normale antal sædceller pr. insemineringsdosis kunne reduceres.

Ved dyb inseminering føres først et kateter, som anvendes ved traditionel inseminering, ind i den yderste del af børhalsen. Herefter føres en stump stillet (plasticrør) igennem det første kateter og videre ind i børkroppen. Tidligere undersøgelser har vist, at det ikke er forbundet med større smerte eller flere skader hos søer, når dyb inseminering sammenlignes med traditionel inseminering eller bedækning med orne [1].

Ved anvendelse af en lavere mængde sædceller pr. sæddosis er det vigtigt, at forholdet mellem antal sædceller og mængden af sædfortynder fastholdes [2]. Ved traditionel inseminering anvendes 2 mia. sædceller i et volumen på 80 ml svarende til 25 mio. pr. ml. For at opfylde dette krav er det ved inseminering med lavere sædmængde nødvendigt at anvende en såkaldt tokammer pose. Her kan det ene kammer fyldes med sædceller, mens det andet kammer fyldes med ren sædfortynder. Derved blandes sædceller og fortynder først umiddelbart før eller under selve insemineringen. Tokammer posen har under danske forhold tidligere været afprøvet med gode resultater [3].

Afprøvningens formål var at undersøge effekten af dyb inseminering med en lavere sædmængde pr. sæddosis ved anvendelse af en tokammer pose på reproduktionsresultaterne. Traditionel inseminering med normal sædmængde fungerede som kontrol. Samtidig var det formålet at få belyst fordele og ulemper ved anvendelse af dyb inseminering under almindelige forhold i danske besætninger.

Afprøvningen blev medfinansieret af DanAvls KS-stationer.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført med tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet (sag nr. 2006/561-1102) til anvendelse af dyb inseminering.

Afprøvningen blev gennemført i syv sobesætninger som beskrevet nedenfor;

Besætning I havde 2.000 årssøer med både salg af smågrise og opfodring af egne slagtesvin. Der var egen produktion af polte. Søerne var opstaldet i enkeltdyrsbokse i løbestald og blev overflyttet til drægtighedsstald efter fire uger. I drægtighedsstalden var søerne opstaldet i enkeltdyrsbokse med lejeareal bagved. I farestald fandtes traditionelle kassestier. Der blev fodret med vådfoder i alle staldafsnit.

Besætning II havde 400 årssøer med både salg af smågrise og opfodring af egne slagtesvin. Der var egen produktion af polte. Søerne var opstaldet i enkeltdyrsbokse i løbestald og blev overflyttet til drægtighedsstald efter syv dage. I drægtighedsstalden var søerne opstaldet i enkeltdyrsbokse. I farestald fandtes traditionelle kassestier. Der blev fodret med tørfoder i alle staldafsnit.

Besætning III havde 1.120 årssøer med salg af smågrise. Der var egen produktion af polte. Der var ingen decideret løbestald. Efter fravænning kom søerne over i en kombineret løbe- og drægtighedsstald med enkeltdyrsbokse. I farestald var der traditionelle kassestier. Der blev fodret med vådfoder i alle staldafsnit.

Besætning IV havde 1.100 årssøer med salg af smågrise. Der blev indkøbt polte til besætningen. Søerne var opstaldet i enkeltdyrsbokse i løbestald og blev overflyttet til drægtighedsstald efter fire uger. Søerne var opstaldet i dynamiske flokke med ESF og daglig halmtildeling i drægtighedsstald. I farestald var der traditionelle kassestier. Der blev fodret med vådfoder i alle staldafsnit.

Besætning V havde 2.300 årssøer med opfodring af egne slagtesvin. Der var egen produktion af polte. Søerne var opstaldet i enkeltdyrsbokse i løbestald og blev overflyttet til drægtighedsstald efter fire uger. I drægtighedsstalden var søerne opstaldet i enkeltdyrsbokse. I farestald fandtes traditionelle kassestier. Der blev fodret med vådfoder i alle staldafsnit.

Besætning VI havde 850 årssøer med salg af smågrise. Der blev indkøbt polte til besætningen. Søerne var opstaldet i enkeltdyrsbokse i løbestald og blev overflyttet til drægtighedsstald efter fire uger. I drægtighedsstalden var opstaldet i dynamiske flokke med ESF. I farestald fandtes traditionelle kassestier. Der blev fodret med vådfoder i alle staldafsnit.

Besætning VII havde 820 årssøer med salg af smågrise. Der var egen produktion af polte. Søerne var opstaldet i enkeltdyrsbokse i løbestald og blev overflyttet til drægtighedsstald efter fire uger. I drægtighedsstalden var søerne opstaldet i enkeltdyrsbokse. I farestald fandtes traditionelle kassestier. Der blev fodret med vådfoder i alle staldafsnit.

Grupper fordelt på insemineringsmetode og volumen af sæddosis samt antal sædceller er angivet i tabel 1. Alle grupper blev insemineret indenfor samme besætning. Omløbere og polte indgik ikke i afprøvningen. Søerne blev tilfældigt udvalgt til at indgå i kontrolgruppen eller i en af forsøgsgrupperne.

Tabel 1. Grupper med angivelse af insemineringmetode, type af insemineringspose samt indhold af sædceller og volumen pr. sæddosis.

Gruppe	Inseminerings- metode	Insemineringspose	Antal sædceller pr. sæddosis	Volumen pr. sæddosis	Antal sædceller pr. ml
1 (kontrol)	Traditionel inseminering	Almindelig sæddose	2 mia.	80 ml	25 mio.
2 (forsøg)	Dyb inseminering	Tokammer pose	750 mio.	30^* + 50	25 mio.
3 (forsøg)	Dyb inseminering	Tokammer pose	500 mio.	20^* + 60	25 mio.

* Det kammer af tokammer posen som indeholdt sædmængden

Søerne blev insemineret med sæd fra samme gruppe indenfor samme brunst, således at første inseminering blev udført søndage eller mandage, med de følgende insemineringer med 24 timers interval herefter indtil ophør af brunst. Søerne blev insemineret med Duroc-blandingssæd fra mellem 6 til 10 Duroc-orner. Der blev anvendt samme batch af blandingssæd til fremstilling af sæddoser i alle tre grupper indenfor samme besætning. I alle sæddoser blev EDTA-fortynderen (ethylen-diamin-tetra-acetat) anvendt. Sæden blev leveret fra Hatting-KS, Viborg afdelingen. Ved håndtering af sæden og målinger for koncentration blev ”Regler for avl, drift og smitte beskyttelse på KS-stationer” overholdt [4].

I kontrolgruppen blev der anvendt et almindeligt insemineringskateter med skumgummispids. I forsøgsgrupperne blev der anvendt et Porcivet Cervi-slip kateter til dyb inseminering leveret af Jørgen Kruuse A/S, Danmark. Inderkateteret er belagt med en hydrofil overflade, som dermed ”trækker” den fugtighed, som findes i børhalsen, til sig, og derved bliver glat, hvilket ifølge forhandleren skulle sikre en lettere og mere skånsom indføring i børhalsen. Kateteret er vist på foto 1 og 2.

Tokammer posen (Porcivet 2 Kammer sædpose) til påfyldning af henholdsvis fortyndet sæd og ren fortynder blev leveret af Jørgen Kruuse A/S, Danmark. Mellem de to kamre af posen findes en membran, som skal bryde umiddelbart inden eller under inseminering. Tokammer posen er vist på foto 3.

Søer, der af en eller anden årsag ikke kunne insemineres dybt, blev traditionelt insemineret, og blev registreret særskilt.

Foto 1. Kateter til dyb inseminering (Porcivet Cervi-slip). Den grønne koniske låseanordning skydes ned i yderkateteret, når inderkateteret er på plads. Herved låses inderkateteret i sin position (Billeddatabase ID 801071)

Foto 2. Kateter til dyb inseminering (Porcivet Cervi-slip). Inderrøret til placering af sæden i kroppen af børen går igennem yderkateteret (Billeddatabase ID 611070)

Foto 3. Tokammer pose (Porcivet 2 kammer sædpose). I det ene kammer opbevares den fortyndede sæd, mens det andet kammer indeholder ren fortynder. Umiddelbart inden eller under inseminering blandes indholdet mellem de to kamre (Billeddatabase ID 1068)

I appendiks 2 er vist placering af kateter ved almindelig inseminering det vil sige placering af kateterspids i den ydre del af børhalsen og placering af kateter ved dyb inseminering det vil sige placering af kateterspids i den ydre del af børhalsen med placering af inderkateter i selve børhalsen. Spidsen af inderkateter ligger således i børkroppen.

Resultater og diskussion

I perioden februar 2006 – september 2007 blev i alt insemineret 9.272 søer fordelt på de syv besætninger.

De opnåede reproduktionsresultater fordelt på de tre grupper som et gennemsnit for de syv besætninger (da en statistisk analyse viste, at der ikke var vekselvirkning mellem besætningernes resultater) er angivet i tabel 2.

Tabel 2. Faringsprocent og totalfødte grise pr. kuld, fordelt på levendefødte og dødfødte grise pr. kuld, opgjort på de tre grupper

Gruppe	1 (2 mia.)	2 (750 mio.)	3 (500 mio.)
Total antal søer	3.099	3.077	3.021
Total antal kuld	2.793	2.807	2.684
Faringsprocent	90,2	91,3	88,9
Totalfødte grise/kuld	16,5^a	16,3	16,2^b
Levendefødte grise/kuld	14,4^a	14,3	14,1^b
Dødfødte grise/kuld	2,1	2,0	2,1

^{a, b} Angiver en statistisk sikker forskel indenfor række

Forsøget var dimensioneret ud fra totalfødte grise pr. kuld, således at der med cirka 3.000 søer pr. gruppe kunne måles en forskel på 0,3 grise pr. kuld i forhold til kontrolgruppen. Antal totalfødte grise pr. kuld blev analyseret med proceduren MIXED, mens de opnåede faringsprocenter blev analyseret med proceduren GENMOD, begge procedurer i statistikprogrammet SAS, version 9.13 [5].

Af tabel 2 fremgår det, at der var en statistik sikker forskel mellem totalfødte grise pr. kuld mellem kontrolgruppen og gruppe 3 (P=0,0139), som var dyb inseminering med anvendelse af 500 mio. sædceller. Der var ingen forskel mellem totalfødte grise pr. kuld i kontrolgruppen og gruppe 2 (P=0,43), som var dyb inseminering med anvendelse af 750 mio. sædceller. Forskellen mellem kontrolgruppen og gruppe 3 var på 0,3 totalfødte grise pr. kuld. Den tilsvarende forskel mellem kontrolgruppen og gruppe 3 ses på antallet af levendefødte grise pr. kuld. Igen var der ingen forskel mellem kontrolgruppen og gruppe 2, hvad angår levendefødte grise pr. kuld. Der var ingen forskel på faringsprocenten mellem de tre grupper.

I alt 75 søer kunne ikke insemineres dybt, i gruppe 2 og 3, på grund af problemer med at få inderkateteret ført igennem livmoderhalsen. Samlet blev der i gruppe 2 og 3 insemineret 6.098 søer, hvilket svarer til at kun cirka 1,2 procent af søerne ikke kunne insemineres dybt. Disse søer blev efterfølgende traditionelt insemineret. Faringsprocenten blev efterfølgende opgjort til 86,7 og totalfødte grise pr. kuld til 16,2. Samtidig blev andelen af urolige søer ved hver inseminering, opgjort for de tre grupper. Andelen af urolige søer i kontrolgruppen (1,4 procent) var ikke forskellig for andelen af urolige søer i gruppe 2 og 3 (1,6 og 1,4 procent).

For hver batch af råsæd (6-10 orner) blev en sæddose fra hver af grupperne undersøgt for koncentration af sædceller i henhold til ”Regler for avl, drift og smittebeskyttelse på KS-stationer” [4]. Resultatet er angivet i tabel 3.

Tabel 3. Kontrolundersøgelse af anvendte sæddoser. Koncentration af sædceller pr. sæddosis med angivelse af antal sæddoser, middelværdi og spredning, fordelt på de tre grupper

Gruppe	1 (2 mia.)	2 (750 mio.)	3 (500 mio.)
Antal sæddoser, stk.	469	484	483
Antal sædceller (middelværdi), mio.	2.093	764	510
Antal sædceller (spredning)	249	70	43
Afvigelse fra det forventede, pct.	4,7	1,9	2,0

Af tabel 3 fremgår det, at koncentrationen af sædceller, som gennemsnit, har ligget over den forventede koncentration pr. sæddosis i alle tre grupper. For gruppe 1, 2 og 3 var der henholdsvis 4,7, 1,9 og 2,0 procent flere sædceller pr. sæddosis end forventet. Denne forskel ligger dog indenfor den afvigelse, som må forventes ved produktion af sæddoser og har ingen betydning for resultatet af denne afprøvning.

Ved fremlæggelse af afprøvningens resultater for de deltagende besætningsejere var der generel positiv stemning for anvendelse af tokammer pose og dyb inseminering. Nogen påpegede dog, at det tog lidt længere tid at inseminere dybt end traditionel inseminering, og at oplæring af nyt personale til dyb inseminering skulle være mere grundig. Herudover mente nogen, at der kunne være problemer med at anvende teknikken til dyr i løsdrift (løbning i flok fx polte), da det var svært at styre både kateter og tokammer pose samtidigt. Sluttelig mente nogen, at inderkateteret nogen gange blev tilstoppet under indføring gennem børhalsen og ønskede at der blev ændret på kateterets åbning, således at dette blev minimeret.

Konklusion

Denne afprøvning har vist, at det er muligt, uden væsentlige gener eller ubehag for søer, at inseminere dybt, hvor sæden placeres i kroppen af børen. I denne afprøvning blev der ikke observeret en større andel af urolige søer under inseminering ved anvendelse af dyb inseminering i forhold til traditionel inseminering, hvor kateterets spids placeres i den ydre del af livmoderhalsen. Samtidig var det kun godt 1 procent af søerne, som ikke kunne insemineres dybt, på grund af problemer med at føre inderkateteret igennem børhalsen.

Der kan ved dyb inseminering og tokammer pose anvendes en reduktion i den totale koncentration af sædceller fra 2 mia. sædceller til 750 mio. sædceller, uden at dette påvirker reproduktionsresultaterne, udtrykt som faringsprocent og totalfødte grise pr. kuld, negativt.

Det skal nævnes, at først efter ansøgning til Fødevaredirektoratet omkring anvendelse af dyb inseminering, og tilladelse hertil, vil teknikken kunne anvendes frit i den danske svineproduktion.

Referencer

[1]	Hedeboe, A. M.; Thorup, F.; Greve, T.; Jensen, H. E.: (2004): Dyb inseminering. Meddelelse nr. 654, Landsudvalget for Svin.
[2]	Hansen, C; Hedeboe, A. M.; Christensen, P.: (2003): Undersøgelse af fortyndingseffekt af ornesæd til koncentrationer på 2,3 mia., 1,5 mia. og 1,0 mia. sædceller i sæddoser på 80 ml. Meddelelse nr. 626, Landsudvalget for Svin.
[3]	Hedeboe, A. M.: (2005): 2 kontra 1 mia. sædceller i sæddoserne. Meddelelse nr. 717, Landsudvalget for Svin.
[4]	Hansen, C.: (2007): Regler for avl, drift og smittebeskyttelse på KS-stationer, manual, version nr. 5, Dansk Svineproduktion.
[5]	SAS^® Institute Inc.: (1997): Version 9.13, Cary, NC, USA.

Deltagere
Tekniker Erik Bach og tekniker Mogens Jacobsen, Dansk Svineproduktion
Statistiker Mai Britt Friis Nielsen, Dansk Svineproduktion

Afprøvning: 879

Appendiks 1

Reproduktionsresultater fordelt på de tre grupper, indenfor hver af de syv besætninger.

Besætning I.

Gruppe	1 (2 mia.)	2 (750 mio.)	3 (500 mio.)
Total antal søer	610	609	593
Total antal kuld	546	555	509
Faringsprocent	89,5	91,1	86,0
Totalfødte grise/kuld	17,0	16,8	16,9
Levendefødte grise/kuld	14,5	14,3	14,1
Dødfødte grise/kuld	2,5	2,5	2,8

Besætning II.

Gruppe	1 (2 mia.)	2 (750 mio.)	3 (500 mio.)
Total antal søer	159	151	150
Total antal kuld	143	134	132
Faringsprocent	89,9	88,7	88,0
Totalfødte grise/kuld	15,4	15,5	15,6
Levendefødte grise/kuld	13,3	13,2	13,7
Dødfødte grise/kuld	2,1	2,3	1,9

Besætning III.

Gruppe	1 (2 mia.)	2 (750 mio.)	3 (500 mio.)
Total antal søer	547	553	514
Total antal kuld	497	516	477
Faringsprocent	90,9	93,3	92,8
Totalfødte grise/kuld	16,9	16,6	16,5
Levendefødte grise/kuld	14,4	14,3	14,1
Dødfødte grise/kuld	2,5	2,3	2,4

Besætning IV.

Gruppe	1 (2 mia.)	2 (750 mio.)	3 (500 mio.)
Total antal søer	469	467	476
Total antal kuld	438	442	440
Faringsprocent	93,4	94,6	92,4
Totalfødte grise/kuld	17,1	17,3	17,2
Levendefødte grise/kuld	15,3	15,6	15,5
Dødfødte grise/kuld	1,8	1,7	1,7

Besætning V.

Gruppe	1 (2 mia.)	2 (750 mio.)	3 (500 mio.)
Total antal søer	680	613	591
Total antal kuld	590	542	508
Faringsprocent	86,9	88,4	86,0
Totalfødte grise/kuld	15,6	15,5	15,0
Levendefødte grise/kuld	13,9	13,8	13,5
Dødfødte grise/kuld	1,7	1,7	1,5

Besætning VI.

Gruppe	1 (2 mia.)	2 (750 mio.)	3 (500 mio.)
Total antal søer	230	276	277
Total antal kuld	195	233	225
Faringsprocent	84,8	84,4	81,5
Totalfødte grise/kuld	14,1	14,2	14,2
Levendefødte grise/kuld	12,2	12,2	12,1
Dødfødte grise/kuld	1,9	2,0	2,1

Besætning VII.

Gruppe	1 (2 mia.)	2 (750 mio.)	3 (500 mio.)
Total antal søer	404	408	420
Total antal kuld	384	385	393
Faringsprocent	95,8	95,3	93,8
Totalfødte grise/kuld	17,1	17,1	16,7
Levendefødte grise/kuld	15,4	15,3	14,8
Dødfødte grise/kuld	1,7	1,8	1,9

Appendiks 2

InfoSvin/6179.tif

Placering af kateter ved traditionel inseminering dvs. placering af kateterspids i den ydre del af børhalsen.
Hele børen er set fra oven (Billeddatabase ID 6179).

Placering af kateter ved dyb inseminering dvs. placering af kateterspids i den ydre del af børhalsen og
placering af inderkateter i selve børhalsen. Spidsen af inderkateter ligger således i børkroppen.
Hele børen er set fra oven (Billeddatabase ID 6182)

Dyb inseminering ved anvendelse af tokammer pose