Xylanaseproduktet Bergazym P tilsat hjemmeblandet foder til slagtesvin gav ingen forbedring af produktionsværdien i forhold til kontrolgruppen.

Effekten af tilsætning af xylanaseproduktet Bergazym P i foder til slagtesvin blev afprøvet i én besætning. Produktet blev tilsat foderet med 250 g Bergazym P pr. ton færdigfoder, svarende til en enzymaktivitet på 1500 EPU (Endo Pentosanase Units). Tilsætning af produktet blev sammenlignet med en kontrolgruppe uden enzym tilsat. Der indgik 42 hold med 836 grise pr. gruppe i forsøget.

Analyser af foderet viste, at der var god overensstemmelse mellem det beregnede og det analyserede indhold af næringsstoffer. Dog var der stor variation i den analyserede enzymaktivitet indenfor grupperne.

Samlet viste afprøvningen, at der ikke var nogen gevinst ved at tilsætte Bergazym P til foderet, idet produktionsværdien var ens for både kontrol- og forsøgsgruppen. Der var ingen effekt på hverken tilvækst, foderudnyttelse eller kødprocent.

Logo med Støttet af Fødevareministeriet og EU

Baggrund

Tidligere afprøvninger har vist, at produktet Porzyme 9300 fra Danisco, der indeholder enzymet xylanase, kan forbedre foderudnyttelsen med ca. 3 pct. og desuden øge tilvæksten med 1-2 pct. hos slagtesvin [1], [2]. Nettofortjenesten ved at anvende produktet er 3-5 kr. pr. gris både ved pelleteret foder og melfoder.

Der findes imidlertid andre enzymprodukter, der menes at have samme eller større effekt, men disse produkter har ikke været testet i typisk dansk foder. Et af produkterne er Bergazym P fra firmaet Berg & Schmidt, der primært består af xylanase. Produktet er granuleret og coated for at opnå større varme- og pH-stabilitet og anvendes i dosis fra 125 til 250 g pr. ton færdigfoder. Dette produkt er pt. billigere end Porzyme 9300.

Bergazym P er især testet på fjerkræ, mens der kun er mindre undersøgelser på svin. Det er ligeledes blevet testet i reagensglas, hvor det viste sig, at Bergazym P havde en positiv effekt på EFOSi-værdien ved hvede og hjemmeblandet foder. Dog gav brugen af Porzyme 9300 i hvede 0,4 procentenheder mere på EFOSi-værdien end Bergazym P [3]. I færdigfoder og hjemmeblandet foder havde Bergazym P en større effekt på EFOSi-værdien end Ronozyme WX.

Reagensglasbetingelser kan dog ikke forudsige effekten i grisene, idet virkningen vil være afhængig af de mikrobiologiske forhold i mave-tarm-kanalen. Det kan tænkes, at enzymet giver bedre adgang for grisenes egne fordøjelsesenzymer og derved øger fordøjelsen af f.eks. protein, fedt og stivelse. På den anden side kan det ikke udelukkes, at når Bergazym P virker dårligere på hvede end Porzyme i reagensglas, er der risiko for, at det samme er tilfældet hos grisene.

Formålet med denne afprøvning var at teste effekten af standarddosis af Bergazyme P i hjemmeblandet slagtesvinefoder med høj hvedeandel.

Projektet har fået tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført i én besætning. Der indgik syv sektioner med hver fire stier og en sektion med 14 stier, hvor der i stedet for sektionsskillevæg var en vaskemur for hver fire stier. Der var installeret et Echberg computerstyret tørfodringsanlæg, hvor der blev anvendt hjemmeblandet foder. Der var en foderventil pr. sti.

Grisene blev indsat i slagtesvinestalden ved en gennemsnitlig vægt på 30 kg og blev slagtet ved en gennemsnitlig levendevægt på 116 kg.

Der indgik to grupper i afprøvningen, som fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Forsøgsdesign og gruppeinddeling

Gruppe	1. Kontrol	2. Forsøg
Enzym	Kontrolfoder	Kontrolfoder + 250 g Bergazym P pr. ton færdigfoder

To stier (en sti med kontrolgrise og en sti med forsøgsgrise) udgjorde et hold (en gentagelse). Der blev gennemført 42 hold med i alt 836 grise pr. gruppe. Der var 19-20 grise pr. sti og kønsfordelingen var ens i de to grupper indenfor samme hold.

Effekten af Bergazym P blev målt på produktionsresultaterne; daglig tilvækst, foderoptagelse, foderudnyttelse og kødprocent.

Foder og fodring

De to foderblandinger blev fremstillet ved hjælp af besætningens foderblandingsanlæg ud fra de samme råvarepartier. Eneste forskel mellem de to blandinger var, hvilken mineralfoderblanding, der blev anvendt. I mineralfoderblandingen til forsøgsgrisene var der tilsat Bergazym P svarende til 250 g pr. ton forsøgsfoder, hvilket skulle give en enzymaktivitet på 1500 EPU (Endo Pentosanase Units). Der er i optimeringen af foderet ikke blevet taget hensyn til den ekstra foderenhed pr. 100 kg, som tilsætning af xylanase-enzymer giver i øget fordøjelighed af protein. Derved viser resultatet fra afprøvningen grisens biologiske svar på tilsætning af enzym.

Foderblandingerne blev optimeret således, at det beregnede indhold af aminosyrerne: lysin, methionin, cystin, treonin og tryptofan var 5 pct. over den aktuelle norm. Dels for at sikre mod udsving i råvarernes indhold af råprotein, dels fordi enzymeffekten primært forventes på energi. Det ville være uønsket, at denne effekt ikke slog igennem på grund af underforsyning med aminosyrer.

Kornanalyser

Ved indtransport af korn i høst blev der for hvert læs taget en prøve pr. kornart. Ved høstens afslutning blev hver kornart analyseret for vand, råprotein og fosfor. Foderblandingerne blev derefter optimeret herudfra samt ud fra garantier fra leverandøren af sojaskrå.

Registreringer

Alle registreringer blev foretaget på stiniveau. Tilvækst, foderforbrug og dødelighed blev registreret i perioden fra indsættelse ved 30 kg og indtil slagtning ved 116 kg. Samtidig blev kødprocent registreret ved slagtning.

Foderanalyser

Der blev udtaget 10 samleprøver fra hver blanding af slagtesvinefoderet over hele afprøvningsperioden. Prøverne blev udtaget ved hjælp af en foderventil til prøveudtagning først på foderstrengen. Alle prøver blev analyseret for FEsv, aminosyrerne; lysin, methionin, cystin og treonin samt calcium og fosfor. De analyserede FEsv blev anvendt ved beregning af foderudnyttelsen. Resultaterne af analyserne ses i Appendiks 3. Derudover blev enzymaktiviteten af Bergazym P analyseret i 10 samleprøver hos Berg & Schmidt. Foderprøverne til enzymanalyse blev sendt blændede.

Produktionsværdi

Produktionsværdien (PV pr. stiplads pr. år) er baseret på et gennemsnit af de seneste fem års priser for slagtesvin (september 2002 - september 2007) samt de registrerede parametre; tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent. Produktionsværdien blev beregnet som:

PV pr. gris = salgspris ÷ købspris ÷ foderomkostninger ÷ diverse omkostninger
DB pr. stiplads pr. år = PV pr. gris × (365 dage/antal foderdage pr. gris) × staldudnyttelse.

Prisen for en 30 kg’s gris:	333 kr. pr. gris ± 4,93 kr./kg (30-40 kg)
Prisen for slagtesvin, inkl. efterbetaling:	9,2 kr. pr. gris
Slagtesvinefoder:	1,14 kr./FEsv
Diverse omkostninger:	20 kr. pr. gris
Staldudnyttelse:	95 pct.

Ved beregningen af den faktiske produktionsværdi er anvendt en gennemsnitlig pris for grise og foder baseret på de seneste 5 uger (uge 31-35, 2008, begge uger inklusive) samt produktets pris, som er oplyst af firmaet (Appendiks 2).

Prisen for en 30 kg’s gris:	363 kr. pr. gris ± 5,60 kr./kg (30-40 kg)
Prisen for slagtesvin, inkl. efterbetaling:	10,98 kr. pr. gris
Slagtesvinefoder:	1,86 kr./FEsv

Statistik

Produktionsværdien blev statistisk analyseret som primær parameter ved en proc mixed analyse foretaget i SAS. Gruppe og hold indgik som klassevariabel i den statistiske analyse. Statistisk sikre forskelle er angivet på 5 procentniveau.

Resultater og diskussion

Der var ikke forskel i dødelighed og summen af døde og udtagne grise imellem de to grupper. Dødeligheden var på 3,5 pct. og summen af døde og udtagne var på 8,7 pct.

De opnåede produktionsresultater fremgår af tabel 2 og produktionsværdien er vist i tabel 3 for hver gruppe.

Afprøvningen viste, at der ikke var nogen forskel i produktionsværdien mellem grupperne, der havde fået kontrolfoder og foder tilsat enzym. Der var altså ingen effekt af tilsætning af Bergazym P på hverken tilvækst, foderudnyttelse eller kødprocent. Ved beregningen af den faktiske produktionsværdi med aktuelle priser tillagt produktets pris faldt indeksværdien til 97. Det skyldes, at foderprisen blev forøget lidt, idet den blev tillagt prisen for produktet.

I udenlandske forsøg er der generelt opnået meget varierende resultater med forskellige enzymprodukter. En oplagt årsag kunne være, at de anvendte enzymer ikke har virket, idet de ikke har kunne modstå de sure forhold i maven eller er blevet nedbrudt af grisenes egne enzymer. Bergazym P er granuleret og coated for at beskytte enzymet og for derved at opnå større varme- og pH-stabilitet. Enzymerne skal være aktive ved den legemstemperatur og det pH-niveau, der er i tarmsystemet. Desuden kan et enzym kun nedbryde én slags kemisk binding. Dette betyder, at tilsatte enzymer skal være tilpasset den enkelte foderblandings råvaresammensætning, hvilket var tilgodeset i afprøvningen idet der var et højt indhold af hvede i foderet.

Tabel 2. Effekt af tilsætning af Bergazym P på produktionsresultater

Gruppe	1. Kontrol	2. Forsøg Bergazym P
Antal hold	42	42
Antal grise	837	836
Vægt ved indsættelse, kg	30,0	30,1
Vægt ved afgang, kg	115,4	115,8
Daglig tilvækst, g	921	920
Daglig foderoptagelse, FEsv pr. gris	2,65	2,65
Foderudnyttelse, FEsv pr. kg tilvækst	2,87	2,88
Kødprocent, pct.	60,2	60,2

Tabel 3. Produktionsværdi ved tilsætning af Bergazym P

Gruppe	1. Kontrol	2. Forsøg Bergazym P
Produktionsværdi (5 års priser), kr. pr. gris	691	689
Produktionsværdi, indeks	100	100
Faktisk produktionsværdi (5 ugers priser), kr. pr. stiplads	508	495
Faktisk produktionsværdi, indeks	100	97

I Appendiks 3 ses indholdet af næringsstoffer i foderblandingerne. Det deklarerede og analyserede indhold stemte overens i alle blandingerne.

Den gennemsnitlige enzymaktivitet af Bergazym P i kontrolblandingen var 533 EPU, mens den i forsøgsblandingen var 2304 EPU (tabel 4), hvilket gav en forskel på 1771 EPU. Den garanterede minimumsaktivitet i foderblandinger er 1500 EPU. Der var meget stor variation indenfor grupperne mht. enzymaktiviteten, hvilket tydeligt ses på de høje standardafvigelser. Der burde heller ikke være enzym i kontrolblandingen.

Afvigelserne kunne skyldes overslæb i foderstrengen ved fodringen, så kontrolblandingen kom til at indeholde enzym. Der blev fodret på en foderstreng i besætningen, men overslæb blev søgt reduceret ved at fodre med en foderblanding ad gangen. Der blev først fodret færdig med kontrolblandingen, før fodringen med forsøgsblandingen gik i gang. Overslæb ville kunne forklare, at der var enzym i kontrolblandingen, mens det ikke kan forklare den store mængde enzym i forsøgsblandingen samt den store variation i enzymaktivitet indenfor gruppe.

Tabel 4. Analyseret enzymaktivitet af Bergazym P i kontrol og forsøgsfoder

Gruppe	1. Kontrolfoder	2. Forsøgsfoder
Prøvenr.	Analyseret	Analyseret
1	270	1096
2	576	2188
3	709	2210
4	1623	1133
5	109	1991
6	746	2352
7	571	3001
8	260	2152
9	247	3555
10	223	3367
Gennemsnit ± standardafvigelser	533 ± 443	2304 ± 827

Mineralblandingen blev blandet med korn, sojaskrå og fedt i det hjemmeblandede foder og en risikofaktor kunne være, at foderet ikke var blandet godt nok. Blandetiden er afgørende for, om der opnås en homogen foderblanding og er den for kort, er det ikke muligt at fremstille homogent foder. I denne afprøvning blev anbefalingerne fra Info Svin for blanding af tørfoder fulgt, således at det kunne forventes, at foderet var homogent.

Derudover kunne der være sket en analysefejl hos laboratoriet, som har analyseret foderblandingerne. Laboratoriet har været kontaktet og de kan ikke forklare analyseusikkerheden.

Mærkningen af mineralblandingerne kunne ligeledes være forkert, således at der ikke var enzym i forsøgsfoder eller omvendt. Der er dog ikke blevet konstateret nogen uregelmæssigheder og forkert mærkning kan heller ikke forklare den høje enzymaktivitet i forsøgsblandingen.

Samlet er der opnået den ønskede forskel i enzymaktivitet på ca. 1500 EPU mellem de to foderblandinger. Resultaterne viser også, at der kan forventes store variationer i enzymaktiviteten. Derfor er det ikke tilstrækkeligt at analysere en enkelt prøve for at kontrollere indholdet af enzym i foderet.

Konklusion

Sammenfattende kan det konkluderes, at der ikke var nogen gevinst ved at tilsætte enzymet Bergazym P til slagtesvinefoderet, idet produktionsværdien ved ens priser var den samme for kontrol- og forsøgsgruppen.

Der var en meget stor variation indenfor grupperne mht. enzymaktiviteten.

Referencer

[1]	Callesen, J: (1998): Porzyme 9300 til slagtesvin. Meddelelse nr. 403, Landsudvalget for Svin.
[2]	Hansen, C.F.; Kjærgaard, H.D.; Knudsen, K.E.B.; Jensen B.B.: (2002): Effekt af melfoder og Porzyme 9300 på salmonella, mave-tarm-sundhed og produktivitet hos slagtesvin. Meddelelse nr. 558, Landsudvalget for Svin.
[3]	Hansen, C.F.; Tybirk, P.; Boisen, S.: (2007): Enzymprodukters effekt på EFOSi-analysen. Notat 0704, Dansk Svineproduktion.

Deltagere: Landbrugstekniker Tommy Nielsen og statistiker Mai Britt Nielsen

Afprøvning: 917

Appendiks 1

Slagtesvinefoderets råvaresammensætning i procent.

Råvare	Råvaresammensætning, pct.
Vårbyg	15
Hvede	50,8
Havre	5,3
Sojaskrå, toasted	23,0
Fedt	2,5
Vitamin/mineralforblanding	3,4

Til forsøgsblandingen er derudover tilsat 250 g Bergazym P pr. ton færdigfoder til mineralblandingen.

Appendiks 2

Oplysninger om produktet oplyst af Berg & Schmidt

Produktnavn	Bergazym P
Leverandør	Berg & Schmidt (GmbH & Co.) KG An der Alster 81 20099 Hamburg Tyskland
Indhold	Produktet består primært af endo-1,4-beta-xylanase og er granuleret og coated for at opnå større varme- og pH-stabilitet. Produktet anvendes i dosis fra 125 til 250 g pr. ton færdigfoder og ved tilsætning af 250 g Bergazym P pr. ton færdigfoder garanteres en minimum enzymaktivitet på 1.500 EPU (Endo Pentosanase Units).
Pris	3,07 Euro pr. kg (september 2007) af produktet svarende til 22,90 kr. pr. kg (kurs: 7,46). Ved den anvendte dosering (250 g/ton) svarer det til 5,73 kr. pr. ton færdigfoder.

Appendiks 3

Foderblandingernes analyserede og deklarerede indhold af næringsstoffer

Gruppe		1. Kontrolfoder	2. Forsøgsfoder
	Deklarerede værdier	Analyseret^*	Analyseret^*
Råprotein, pct.	16,3	16,8	16,9
Råfedt, pct.	4,8	4,5	4,6
Aske, pct.	5,4	5,2	5,2
Vand, pct.	14,0	13,3	13,3
FEsv pr. 100 kg	109	110	109
Calcium, g/kg	8,0	8,2	8,3
Fosfor, g/kg	4,6	4,7	4,6
Lysin, g/kg	9,7	9,6	9,6
Methionin, g/kg	2,8	2,8	2,9
Cystin, g/kg	2,9	3,3	3,3
Met+cyst, g/kg	5,8	6,1	6,2
Treonin, g/kg	6,7	6,8	6,8
^* Gennemsnit af 10 analyser.

Bergazym P i hjemmeblandet foder