En kombinationsvaccine mod almindelig lungesyge og PRRS er undersøgt i tre besætninger. Der sås ingen sikker effekt på daglig tilvækst., men en signifikant sikker reduktion i forekomsten af lungeforandringer ved brug af en kombinationsvaccinen.

Den kliniske effekt af en kombineret vaccination med Porcillis® M.Hyo.Vet og Porcillis® PRRS.Vet er undersøgt i tre svinebesætninger. Afprøvningen viste ingen sikker effekt på daglig tilvækst. USK-opgørelsen af lunger med almindelig lungesyge (mykoplasma lungesyge) viste en signifikant sikker effekt af såvel Porcillis® M.Hyo.Vet som Porcillis® M.Hyo.Vet + Porcillis® PRRS.Vet i to af besætningerne.

Ved brug af vaccinen Porcillis® M.Hyo.Vet såvel som vaccinerne med Porcillis® M.Hyo.Vet + Porcillis® PRRS.Vet sås statistisk signifikant reduktion i antal af lunger med forandringer i forhold til grise, der alene fik Porcillis® PRRS eller placebo behandling. Udbredelsen af lungeforandringer som følge af mykoplasmainfektion blev signifikant reduceret, og der sås flere lunger uden forandringer ved brug af både Porcillis® M.Hyo.Vet og Porcillis® M.Hyo.Vet + Porcillis® PRRS.Vet i to af besætningerne.

Ligeledes kunne der påvises en sikker effekt på forekomsten af ar efter almindelig lungesyge i en besætning for både Porcillis® M.Hyo.Vet og Porcillis® M.Hyo.Vet + Porcillis® PRRS.Vet.

Det kan konkluderes, at der ved vaccination med Porcillis® M.Hyo.Vet og ved Porcillis® M.Hyo.Vet + Porcillis® PRRS.Vet fremkommer en beskyttende effekt over for almindelig lungesyge. Den beskyttende effekt forbedres ikke ved samtidig vaccination med Porcillis® PRRS i denne undersøgelse.

Afprøvningen viste, at effekten af vaccinerne i høj grad er besætningsafhængig. Vaccinationsprogrammer bør derfor tilpasses den enkelte besætning og tage højde for, hvornår smitten sker, og hvornår sygdommen begynder at optræde. Dette vurderes ud fra jævnlige serologiske profiler fra forskellige aldersgrupper af grise.

Baggrund

Langsom vækst og suboptimal foderudnyttelse som følge af sygdom giver store økonomiske problemer i slagtesvineproduktionen – og sygdom i luftvejene, såsom almindelig lungesyge og PRRS, bidrager væsentligt til problemet [1].

Almindelig lungesyge

Almindelig lungesyge (Mycoplasma lungesyge) hos slagtesvin forårsaget af Mycoplasma hyopneumoniae er den mest udbredte form for lungebetændelse i dansk svineproduktion og regnes for at være til stede i de fleste besætninger. At mange besætninger er smittet med almindelig lungesyge skyldes det forhold, at mykoplasmerne relativt let spredes med vinden over flere kilometer. Derudover har sygdommen en lang inkubationstid, hvilket betyder, at smittede grise kan omsættes mellem besætninger inden sygdommen opdages.

Ved nysmitte kan alle aldersgrupper angribes, mens der i kronisk smittede besætninger normalt kun ses sygdom i ung- og slagtesvin. I en smittet besætning har ca. 10 pct. af slagtesvinene symptomer i form af hoste og vejrtrækningsbesvær, når de jages op. Sygdommen er kronisk. Ved slagtning registreres ofte lettere grader af lungebetændelse hos over 50 pct. af grisene som tegn på, at grise huser Mycoplasma hyopneumoniae uden symptomer. Dødsfald som følge af en ren mycoplasmainfektion er sjældne.

I de øvre luftveje hæfter mykoplasmen sig til de fine svingtråde (cilier), der beklæder luftvejenes yderste cellelag. Disse svingtråde nedbrydes af mykoplasmaen, og der sker tillige en ændring af grisens immunrespons på fremmed smitstof. På den måde svækkes luftvejenes forsvar også mod andre smitstoffer, hyppigst Pasteurella multocida, der ofte resulterer i en komplicering af almindelig lungesyge. Sygeligheden og dødeligheden øges, grisene får feber, ædelysten nedsættes, og grisene har besvær med vejrtrækningen. Selvom grisene behandles med antibiotika, bliver en del af dem utrivelige.

Den økonomiske betydning af almindelig lungesyge består i nedsat tilvækst og øget foderforbrug. Undersøgelser har vist en sammenhæng mellem andelen af lungevæv, der er angrebet og grisens tilvækst. For hver 10 pct. af lungen der er angrebet, vokser grisen 30-50 g mindre om dagen [2]. Derudover er der omkostninger i forbindelse med evt. dødsfald og øgede udgifter til medicinering.

Tidligere danske afprøvninger med vacciner mod almindelig lungesyge viste, at vaccination i besætninger med lungesygeproblemer kunne halvere forekomsten af grise med lungesyge og øge den daglige tilvækst mellem 10 og 40 g [3], [4], [5], [6].

Porcin reproduktions- og respirationssyndrom

PRRS (Porcine reproductive and respiratory syndrom) er en virussygdom af stor økonomisk betydning i de fleste svineproducerende lande verden over, idet introduktion af PRRS-virus (PRRSV) i en PRRS-fri besætning kan medføre betydelige tab.

Der skelnes i diagnostikken mellem den amerikanske og europæiske variant, idet der er observeret en stor antigenforskel mellem de to varianter, og desuden er der til hver af dem knyttet en række undertyper [7].

Luftvejssymptomerne kan optræde i alle aldersgrupper, men beskrives især blandt ung- og slagtesvin. Andre infektioner – som almindelig lungesyge (Mycoplasma hyopneumoniae) og ondartet lungesyge (Actinobacillus pleuropneumoniae) – bliver særdeles svære at kontrollere. Også infektioner som hjernebetændelse og ledbetændelse forårsaget af Streptococcus suis, diarré samt sodeksem, forværres efter en PRRS infektion blandt ungdyrene. Hos ung- og slagtesvin kan et udbrud af PRRS ligne et akut udbrud af influenza [8].

At PRRSV-inficerede grise tilsyneladende er specielt modtagelige for sekundære infektioner, skyldes formodentlig en påvirkning af immunsystemet i inficerede grise. PRRSV vokser primært i de alveolære lungemakrofager, og sammenholdt med at alveolære makrofager spiller en vigtig rolle i immunresponset over for virus og bakterier i lungerne, indikerer dette, at makrofager er centralt placeret i udviklingen af de PRRSV inducerede respiratoriske problemer [9], [10], [11].

En nedsættelse af immunresponset, i lighed med det der ses i forbindelse med en mykoplasmainfektion, synes at være medvirkende til at forlænge varigheden af infektionen [12]. Men efter en kortere eller længere periode udvikler grisen immunitet mod PRRS og bekæmper virusinfektionen. Grise der har renset sig for en PRRS-infektion ser ud til at have langvarig immunitet mod smitte fra samme PRRS-stamme, men ikke mod en variant. Smitteoverførslen foregår via næsesekret, gødning, urin og sæd, men spredning via kontaminerede genstande eller via luften kan ikke udelukkes [18].

Modelstudier

I eksperimentelle modeller er det flere gange vist, at Mycoplasma hyopneumoniae som frembringer en kronisk lungesyge i grisen, er i stand til at forværre effekten af en virusinduceret lungebetændelse [13]. Grise som kun har en svag eller ligefrem ikke-registrerbar mycoplasma lungesyge kan udvise en kraftig forværring af en PRRSV lungebetændelse i forhold til grise, som kun har PRRSV. Det betyder, at der ikke alene er tale om en additiv effekt, men en markant potensering af en PRRSV induceret lungebetændelse, som tillige er uafhængig af infektionstidspunktet [13].

Et amerikansk modelstudie har vist, at infektion med PRRSV eller vaccination med en svækket PRRS-vaccine efter indgivelse af Mycoplasma hyopneumoniae vaccine nedsætter effekten af denne [14]. Et andet amerikansk modelstudie har vist, at effekten af Mycoplasma hyopneumoniae vaccine ikke påvirkes af en tidligere smitte med PRRSV eller indgift af svækket PRRS vaccine [10].

Dette kunne tyde på, at tidspunktet for smitte eller indgift af levende svækket PRRS-vaccine er afgørende for effekten af de respektive vacciner og en evt. kombination af disse. Og det forklarer måske den til tider svingende effekt af vaccinernes effektivitet i praksis, da tidspunktet for smitte/sygdom varierer fra besætning til besætning. Dobbeltinfektionerne resulterer oftest i, at infektionerne hver for sig varer længere, det kliniske billede forstærkes og forandringerne i lungevævet bliver mere udtalt.

Det skal dog bemærkes, at de amerikanske modelstudier er baseret på den amerikanske variant af PRRSV, og samme forhold har ikke vist sig at være gældende for den europæiske variant af PRRSV. Om det skyldes forskellen mellem de to stammer eller en variation indenfor den enkelte stamme i relation til modelstudier er endnu uvist.

En modelundersøgelse fra Holland, godskriver en ligelig effekt af en kombineret mykoplasma og PRRS-EU vaccine sammenholdt med Mycoplasma hyopneumoniae vaccine alene. Baggrunden for denne ligelige effekt af de to vacciner, skyldes formentlig det forhold, at den svækkede PRRS-EU-vaccinestamme ikke frembringer en massiv invadering af inflammationsceller i lungevævet og den immunomodulerende effekt mindskes, modsat hvad der sker, når det naturlige PRRSV er involveret [15].

Formålet med denne kliniske afprøvning var at vurdere en eventuel additiv effekt af en kombineret vaccine med Porcillis® M.Hyo.Vet og Porcillis® PRRS.Vet mod almindelig lungesyge og PRRS hos ung- og slagtesvin.

Materiale og metode

Denne kliniske afprøvning er gennemført efter tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen og i henhold til Good Clinical Practice for the Conduct of Clinical Trials for Veterinary Medicinal Products – GCPV, som anført i GCPV-The EU Note for Guidance [16].

Design og størrelsen af undersøgelsen

Undersøgelsen er udført som dobbelt blindet ved hjælp af et randomiseret blokdesign i tre integrerede so- og slagtesvinebesætninger med et klinisk erkendt problem med almindelig lungesyge forårsaget af Mycoplasma hyopneumoniae og smittet med PRRS-EU.

Stikprøvestørrelsen blev beregnet på baggrund af følgende kriterier:

Mindst tre besætninger, som hver især kunne vise effekten af vaccination i forhold til placebo behandling

De fire vaccinationsgrupper skal indeholde cirka samme antal grise ved første vaccination
Afprøvningen skal være i stand til at eftervise en øget gennemsnitlig daglig tilvækst på 30 g i hver vaccinegruppe sammenholdt med placebo behandling indenfor den enkelte besætning. Spredning i daglig tilvækst mellem grisene blev antaget at være op til 120 gram
Afprøvningen skal eftervise en 50 pct. reduktion i forekomsten af grise med lungelæsioner (almindelig lungesyge) i hvilken som helst af vaccinegrupperne sammenholdt med placebo behandling. Der forudsættes en forekomst af lungelæsioner på 20 pct.
En styrke på 0,8 og en signifikant niveau på 0,05 anvendes.

Antal af grise pr. besætning til brug for den endelige analyse blev på den baggrund beregnet til 1.000, svarende til 250 pr. vaccinationsgruppe.

Inklusionskriterier

Kriterierne for at inkludere besætningerne i afprøvningen er baseret på tidligere undersøgelser, hvor det har vist sig, at i besætninger med problemer som følge af almindelig lungesyge vil ca. 40 pct. af grisene have antistoffer overfor Mycoplasma hyopneumoniae på slagtetidspunktet, og i ca. 40 pct. af lungerne vil der være lungeforandringer som en følge af almindelig lungesyge [19]. For PRRS var kriteriet, at otte ud af ti blodprøver, udtaget af slagtesvin over 60 kg levende vægt, skulle indeholde antistoffer.

Besætninger

Den kliniske afprøvning blev startet i besætning 1 og 2 i efteråret 2005 og i besætning 3 i foråret 2006 – se tillige appendiks 1.

Figur 1. Danmarkskort med besætningernes placering (Billed nr. 0153

Håndtering

I den enkelte besætning blev de ugegamle grise (4-11 dage gamle) udvalgt tilfældigt til øremærkning med plastøremærke af neutral farve. Øremærket var forsynet med et fortløbende nummer og til hver besætning fandtes en randomiseringstabel, der angav hvilken vaccinationsgruppe grisen skulle allokeres til. Herefter blev grisene vaccineret med enten præparat A eller præparat B. Et af disse præparater indeholdt mykoplasmavaccine, mens det andet var et placebo.

Fordeling af grisene på vaccinationsgrupperne skete ligeligt på sti- og staldniveau, således at alle grupper af grise blev udsat for de samme miljøpåvirkninger og det samme foder i sammenfaldende perioder.

Forsøgsenheden i denne afprøvning var den enkelte gris, idet hver enkelt gris blev allokeret tilfældigt til en af vaccinationsgrupperne og ikke omrokeret efter andre kriterier, der ikke kunne være blevet enhver anden gris til del. Således udgjorde den individuelle gris en enhed.

Anden vaccination blev foretaget ved fravænning, dog minimum tre uger efter første vaccination, og samtidig blev grisene vejet ind i forsøget og allokeret til én af fire vaccinationsgrupper. Grisene var opstaldet i disse grupper i minimum fire uger efter vaccinationen for at forhindre krydssmitte grupperne imellem – jf. figur 2.

Figur 2. Smågrisestalden i besætning 2 (Billed nr. 0151)

Blandingsvaccinerne til brug for anden vaccination blev fremstillet umiddelbart forud for anvendelsen, ved at overføre 5ml af præparat A eller B til tørstoffet i hhv. C og D – jf figur 3. Efterfølgende blev blandingen tilbageført til de respektive A eller B præparater. Blandingsvaccinerne A+C, A+D, B+D, B+C var herefter klar til brug.

Figur 3. Præparaterne A,B,C og D brugt til vaccination af grisene i afprøvningen (Billed nr. 0152)

Anvendte vaccinesprøjter og eventuel tilbageværende mængde af blandingsvaccinerne blev efter hver vaccinationsrunde kasseret og destrueret, så der ikke var sammenblandede vaccineprodukter i besætningen.

Forud for levering af grise til slagteri blev de vejet, og øremærkenummeret for den enkelte gris blev aflæst. Grisene blev herefter skinketatoveret med et entydigt leverandørnummer, der relaterede til farvekoden A+C = rød, A+D = hvid, B+D = gul, B+C = blå. Eksempelvis var leverandørnummer for rød = xxxx1, mens den for hvid var xxxx2, for gul var den xxxx3 og for blå = xxxx4.

At vaccinegrupperne blev ændret fra en bogstavskombination til en farvekode var en rent praktisk foranstaltning i forbindelse med opmærkning af lungesæt på slagteriet og den senere USK (Udvidet SundhedsKontrol) bedømmelse af disse.

På slagteriet blev grisene identificeret ved hjælp en tydelige grøn farvemærkning. De blev opstaldet separat for derved at kunne slagtes i ubrudt rækkefølge. På slagtegangen, efter de havde været igennem maskinelbehandling, blev grisene identificeret via det tatoverede leverandørnummer, og vha. det sidste ciffer kunne de indsamlede lunger allokeres i de respektive vaccinegrupper (rød, hvid, gul, blå).

Det var muligt, at få lungerne indtransporteret samme dag til Laboratorium for Svinesygdomme i Kjellerup. Her fik lungerne en ensartet bedømmelse for almindelig lungesyge (kompliceret og ukompliceret), arindtrækninger samt akut og kronisk brysthindear– alt sammen efter retningslinierne i USK-vejledningen [20].

Lungeforandringer hos slagtesvin vil næsten altid være af kronisk karakter, som dog ved sekundære infektioner kan antage en mere akut form. Derved ændres lungelæsionen sig fra en ukompliceret mykoplasma lungesyge til en kompliceret. Desuden kan lungelæsionen brysthindear undertiden udvikle sig ud for det forandrede lungeafsnit. Lungeforandringerne ses i op til tre måneder efter infektionen og under afhelingen dannes tydelige arindtrækninger, som tillige indgår i USK vurderingen af lungesundheden – se lungescoreskema i appendiks 2.

Figur 4. Lungesæt med almindelig lungesyge. Betændelsen ses i de øverste indrammede dele af lungen (Billed nr. 6580)

Registreringer

Vægt ved fravænning og ved afgang til slagteri
Udvidet Sundhedskontrol (USK). De registrerede fund anvendes til en vurdering af lungesundheden i besætningerne inden for de enkelte vaccinationsgrupper
Antibiotikabehandling og dødsfald, i relation til lungelidelser eller anden sygdom.

Vurdering af effekt

Den primære effektparameter var øget gennemsnitlig daglig tilvækst.

Sekundære parametre var:

Reduktion i forekomsten af grise med almindelig lungesyge ved slagtning
Reduktion i antal injektions antibiotika-behandlinger mod lungelidelse
Reduktion i dødsfald som følge af lungelidelse.

Statistisk metode

I de tre besætninger blev der efter hver vaccinationsrunde indsamlet optegnelser og registreringer. Data blev herefter indtastet i en Access database, hvor der to gange blev læst datakorrektur på indtastningerne inden de blev indlæst til endelig analyse i SAS^®, ver. 9.13.

Prævalens og udbredelse af lungeforandringer

Mulige sammenhænge mellem vaccinationsgruppe og forekomsten af lungeforandringer blev undersøgt vha. logistisk regression (PROC LOGIST, SAS^®, ver. 9.13). Analyserne blev gennemført for hver af følgende afhængige variabler:

katarrhalsk pneumoni, ukompliceret
katarrhalsk pneumoni, kompliceret
ar
mindst én mycoplasmalignende forandring
pleuritis, kronisk
lunger uden forandringer

Tilvækst

Sammenhængen mellem gennemsnitlig daglig tilvækst og vaccinationsgruppe blev undersøgt vha. en lineær model (PROC MIXED, SAS^®, ver. 9.13). Den afhængige variabel var gennemsnitlig daglig tilvækst beregnet som forskellen i gram mellem vægt ved slagtning, død eller flytning til sygesti og fravænningsvægt, divideret med antallet af dage fra fravænning (anden vaccination) til slagtning, død eller flytning til sygesti.

Sygdomsregistreringer

Mulige sammenhænge mellem vaccinationsgruppe og antallet af behandlinger blev undersøgt dels vha. logistisk regression (PROC LOGIST, PROC GLIMMIX, SAS^®, ver. 9.13) og dels med en lineær model (PROC MIXED, SAS^®, ver. 9.13).

Resultater og diskussion

Efter afslutning af afprøvningen i besætningerne og den statistiske bearbejdning af indsamlet datamateriale blev blindingskoden brudt.

For alle tre besætninger var grise i vaccinationsgrupperne:
Rød vaccineret med Porcillis® M.Hyo.Vet (M.hyo)
Hvid havde fået Porcillis® M.Hyo.Vet + Porcillis® PRRS (kombi)
Gul vaccineret med Porcillis® PRRS (PRRS)
Blå havde fået placebobehandling (placebo)

Placebogruppen blev efterfølgende anvendt som referencegruppe. Og de efterfølgende tabeller benytter den i parentes ovennævnte forkortelse for de fire vaccinegrupper.

Registreringer

Af tabel 1 fremgår det, at besætning 3 mistede en stor andel af grisene mellem første og anden vaccination. En følge af, at der var to aftagere til sobesætningen, men kun den ene deltog i afprøvningen, så de grise den anden aftager modtog, udgik af forsøget. Ellers er tallene et udtryk for pattegrise dødeligheden i farestalden og pattegrise med meget lav fravænningsvægt, som ikke indgik i afprøvningen.

Tabel 1. Antal smågrise vaccineret ved fravænning og vejet ind i afprøvningen samt antal grise mistet mellem første og anden vaccination

	Besætning 1	Besætning 2	Besætning 3	Samlet
Vaccine	N	N	N	N
M.hyo	283	274	148	705
Kombi	290	279	157	726
PRRS	288	280	153	721
Placebo	285	285	154	724
I alt	1.146	1.118	612	2.876

Mistet	67	78	432	577
total	1.213	1.196	1.044	3.453

N = antal grise

Besætning 2 havde et usædvanligt stort tab af grise mellem ind- og udvejningen – i alt 186 (tabel 2), hvilket bl.a. beror på tab af øremærker og større dødelighed end i de to andre besætninger - jf. tabel 9. Antallet af mistede dyr i afprøvningen fordeler sig jævnt på de fire vaccinationsgrupper i alle tre besætninger.

Tabel 2. Antal grise vejet ud til slagtning samt antallet af mistede grise siden indvejning i afprøvningen

	Besætning 1	Besætning 2	Besætning 3	Samlet
Vaccine	N	N	N	N
M.hyo	264	229	135	628
Kombi	261	228	137	626
PRRS	264	230	139	633
Placebo	265	245	140	650
I alt	1.054	932	551	2.537
Mistet	92	186	61	339

Mistet ialt	159	264	493	916
total	1.213	1.196	1.044	3.453

N = antal grise

Daglig tilvækst

Tabel 3 viser den daglige tilvækst i de fire behandlingsgrupper, fra grisene blev vejet ind i forsøget ved fravænning, og til de blev vejet ud kort før afgang til slagteriet i de tre besætninger.

Ved beregning af gennemsnitlig daglig tilvækst i besætningerne, var der 60 grise, som bl.a. ikke opfyldte kriteriet om minimum 3 uger mellem første og anden vaccination, som er en forudsætning for optimal effekt af vaccinen. De 60 grise fordelte sig på de fire vaccinationsgrupper med hhv. 29pct. i rød, 25pct. i hvid, 22pct. i gul og 24 pct. i blå. Som det fremgår af tabel 4, er disse grise ekskluderet i beregning af daglig tilvækst.

Tabel 3. Gennemsnitlig daglig tilvækst (spredning) i gram, samt mistede og ekskluderede grise

	Besætning 1		Besætning 2		Besætning 3
Vaccine	Dgl.tilv. (spredning)	N	Dgl.tilv. (spredning)	N	Dgl.tilv. (spredning)	N	Samlet antal
M.hyo	762(81)	255	687(64)	218	724(80)	132	605
Kombi	768(82)	258	673(79)	223	727(82)	137	618
PRRS	765(73)	257	670(81)	228	726(74)	134	619
Placebo	759(89)	259	679(78)	241	714(86)	135	635
I alt		1.029		910		538	2.477

Mistet		159		264		493	916
Ekskluderet		25		22		13	60
total		1.213		1.196		1.044	3.453

N = antal grise

Der sås ingen sikker forskel i daglig tilvækst mellem vaccinationsgrupperne.

Lungeforandringer (USK)

Fra alle tre besætninger gik lungesæt tabt i forbindelse med opmærkningen eller på slagteriets efterkontrol. I alt mistede undersøgelsen 5,1 pct. af lungesættene fra de udvejede grise inden USK-bedømmelsen.

Almindelig lungesyge

I tabel 4 ses forekomsten af lungeforandringer, der relaterer til alimindelig lungesyge som følge af infektion med Mycoplasma hyopneumoniae. I besætning 1 og 2 ses en statistisk sikker effekt af både M.hyo og kombivaccine i relation til en reduktion af forekomsten af almindelig lungesyge. Derimod sås ingen effekt i besætning 3.

Tabel 4. Forekomst af almindelig lungesyge

	Besætning 1		Besætning 2		Besætning 3
Vaccine	pct. (antal)	N	pct. (antal)	N	pct. (antal)	N
M.hyo	30(76)^b	256	34(78)^b	229	36(47)	131
Kombi	31(76)^b	242	45(98)^b	216	37(48)	130
PRRS	49(115)	237	60(123)	206	38(51)	133
Placebo	54(138)^a	255	63(146)^a	233	34(50)	147
Total		990		884		541

N = antal grise
Forskelligt bogstav mellem behandlingsgrupper indenfor besætningen angiver et sikkert signifikant resultat på 5 pct. niveau.

I tabel 5 ses tallene for de lunger, hvor der blev registreret almindelig lungesyge ved USK-bedømmelsen. Det fremgår af tabellen, at i besætning 1 og 2 så man en sikker reducerende effekt af M.hyo-vaccine i udbredelsen af almindelig lungesyge i forhold til placebogruppen.

Tabel 5. Udbredelsen (volumenprocent) af almindelig lungesyge – forandrede lungesæt

	Besætning 1		Besætning 2		Besætning 3
Vaccine	pct.	N	pct.	N	pct.	N
M.hyo	5,3^b	76	7,0^b	78	5,7	47
Kombi	5,7	76	10,1	98	5,0	48
PRRS	7,7	115	10,6	123	6,4	51
Placebo	6,8^a	138	10,1^a	146	5,8	50

N = antal grise
Forskelligt bogstav mellem behandlingsgrupper indenfor besætningen angiver et sikkert signifikant resultat på 5 pct. niveau.

Kompliceret lungesyge

Forekomsten og udbredelsen af kompliceret lungesyge var meget beskeden i denne undersøgelse. Og der kunne ikke ses nogen forskel mellem vaccinegrupperne.

Brysthindear

Af tabel 6 ses det, at forekomsten af brysthindear afspejler en tydelig besætningsforskel, hvor forekomsten i besætning 1 var beskeden sammenlignet med besætning 2 og 3. I besætning 2 havde M.hyo-vaccinegruppen signifikant lavere forekomst af brysthindear sammenholdt med placebogruppen. Hvorimod forholdene i besætning 3 viste sig at være modsat. M.hyo-vaccinegruppe var altså signifikant højere i forekomsten af brysthindear sammenlignet med placebogruppen. Ligeledes var kombivaccinegruppen signifikant lavere i forekomst af brysthindear end placebogruppen i besætning 2. Disse fund i besætning 2 kunne indikere, at vaccination mod M. hyopneumoniae yder en vis form for beskyttelse mod brysthindear.

Tabel 6. Forekomst af kronisk pleuritis - alle lungesæt

	Besætning 1		Besætning 2		Besætning 3
Vaccine	pct.(antal)	N	pct.(antal)	N	pct.(antal)	N
M.hyo	7(19)	256	79(180)^b	229	88(115)^b	131
Kombi	10(23)	242	76(164)^b	216	77(100)	130
PRRS	13(31)	237	82(172)	206	81(108)	133
Placebo	11(27)	255	88(206)^a	233	74(109)^a	147

N = antal grise
Forskelligt bogstav mellem behandlingsgrupper indenfor besætningen angiver et sikkert signifikant resultat på 5pct. niveau.

Lunger uden forandringer

Tabel 7 viser, at både M.hyo- og kombivaccine havde et signifikant større antal lunger i besætning 1 og 2 uden forandringer sammenholdt med placebogruppen. I besætning 3 så man ingen forskel mellem vaccinegrupperne.

Tabel 7. Forekomst af lunger uden sygdomsforandringer

	Besætning 1		Besætning 2		Besætning 3
Vaccine	pct.(antal)	N	pct.(antal)	N	pct.(antal)	N
M.hyo	33(85)^b	256	9(21)^b	229	5(6)	131
Kombi	32(78)^b	242	7(16)^b	216	4(5)	130
PRRS	24(56)	237	5(10)	206	5(6)	133
Placebo	21(54)^a	255	2(4)^a	233	5(8)	147

N = antal grise
Forskelligt bogstav mellem behandlingsgrupper indenfor besætningen angiver et sikkert signifikant resultat på 5pct. niveau.

Sygdomsregistreringer (BSO)

I alt blev der registreret 2.215 behandlinger i besætningernes sygdomsovervågningssystem fordelt på 718 grise.

I besætning 1 og 3 var den hyppigste registrerede behandling rettet mod diarré (hhv. 59pct. og 81pct. af alle behandlinger), mens den hyppigste behandling i besætning 2 var rettet mod ledbetændelse og dernæst luftvejslidelser med en forekomst på hhv. 32pct. og 22pct..

Behandlede grise

I tabel 8 ses omfanget af behandlinger. Der viste sig ikke nogen statistisk signifikant forskel i antallet af behandlede grise mellem de fire vaccinegrupper indenfor de enkelte besætninger.

Tabel 8. Forekomst af behandlede grise, fordelt efter vaccinationsgruppe

	Besætning 1		Besætning 2		Besætning 3
Vaccine	pct.(antal)	N	pct.(antal)	N	pct.(antal)	N
M.hyo	28(74)	264	22(50)	229	30(41)	135
Kombi	27(71)	261	22(50)	228	38(52)	137
PRRS	35(93)	264	20(45)	230	50(69)	139
Placebo	32(86)	265	21(52)	245	39(55)	140
Total		1.054		932		551

N = antal grise

Udvalgte sygdomsregistreringer

Behandlinger og dødsfald i relation til luftvejslidelser forekom næsten kun i besætning 2. Diagnosen blev i flere tilfælde verificeret, ved obduktion af de døde grise, på Laboratorium for Svinesygdomme i Kjellerup. Der kunne der ikke påvises en sikker forskel i hyppigheden af behandlinger for alle lidelser eller mod lungelidelser i nogen af besætningerne. Der var heller ikke forskel på procenten eller incidensen af behandlinger i de fire vaccinationsgrupper.

Døde grise

Andelen af grise registreret som døde i perioden fra ind- til udvejning fremgår af tabel 9. Der var ingen sikker forskel mellem vaccinegrupperne i forekomst af døde.

Tabel 9. Antal døde i alt, fordelt efter vaccinationsgruppe

	Besætning 1		Besætning 2		Besætning 3
Vaccine	pct.(Antal døde)	N	pct.(Antal døde)	N	pct.(Antal døde)	N
M.hyo	3,1(8)	264	8,3(19)	229	5,2(7)	135
Kombi	1,5(4)	261	7,0(16)	228	6,6(9)	137
PRRS	4,5(12)	264	6,1(14)	230	7,9(11)	139
Placebo	3,4(9)	265	4,1(10)	245	7,1(10)	140
Total	3,1(33)	1.054	6,3(59)	932	6,7(37)	551

N = antal grise

Diskussion

Denne kliniske afprøvning er gennemført som en blindet undersøgelse udført i almindelige produktionsbesætninger. De daglige besætningsrutiner er fastholdt i afprøvningsperioden, for ikke at ændre sygdomsprofilen i den enkelte besætning under forløbet.

Det har været muligt, at følge de enkelte grise via deres individuelle øremærke og på den baggrund udføre sygdomsregistrering og beregning af daglig tilvækst på enkeltdyrs niveau i de tre besætninger. Efter slagtningen af grisene var det ikke muligt at følge de enkelte grise, men kun hvilken vaccinationsgruppe de tilhørte.

Inden blindingskoden blev brudt var de enkelte vaccinegrupper sammenlignet indbyrdes mht. effekt på primære og sekundære måleparametre, idet bedste eller værste vaccinegruppe blev indsat i beregningerne som reference i hver beregning. Der synes dog ikke i undersøgelsen at være baggrund for en vurdering af, om M.hyo var bedre end kombi eller PRRS, men alene om der kunne eftervises en effekt af de tre vaccinegrupper med indhold af aktive stoffer i forhold til placebo-vaccinegruppen. På den baggrund blev placebogruppen, uden ændring af beregningsgrundlaget, valgt som reference i alle beregningerne efter brydning af blindingskoden. Derved blev der grundlag for en mere ensartet vurdering af effekten på de primære og sekundære måleparametre i alle tre besætninger.

Afprøvningen viste ingen sikker effekt på gennemsnitlig daglig tilvækst som følge af vaccination med hhv. M.hyo, kombi, PRRS i forhold til placebovaccine. Men det skal bemærkes, at i denne afprøvning dækker daglig tilvækst over perioden fra grisens 4. - 5. leveuge frem til slagtning. Ved en sammenligning af daglig tilvækst i denne undersøgelse med resultatet fra andre undersøgelser er det vigtigt at være opmærksom på, hvilken periode den daglige tilvækst dækker i de pågældende afprøvninger. I andre undersøgelser er effekten på daglig tilvækst ofte målt for perioden 30 kg til slagtning. Effekten på daglig tilvækst vil derfor synes større i afprøvninger, hvor observationsperioden er fra 30 kg til slagtning end i denne afprøvning.

Afprøvningen blev påbegyndt i tre besætninger. Men i besætning 3 blev grisene leveret til to aftagere, hvoraf den ene forlod undersøgelsen umiddelbart efter opstart. Således indgik kun halvdelen af den mængde grise, som der ifølge beregningerne skulle til for at vise en statistisk sikker forskel. Dette bevirker, at besætning 3 i flere tilfælde ved vurdering af lungeforandringer og behandlinger i alt, kun viste en tendens til effekt af vaccinegrupperne i forhold til placebo.

I undersøgelsesperioden sås stor forskel i forekomsten af klinisk sygdom i de tre besætninger. I besætning 1 og 3 var der primært problemer med diarré i forbindelse med fravænning, mens man i besætning 2 så en udbredt sygelighed som følge af led- og luftvejslidelser. Denne besætningsforskel afspejles tydeligt i sygdomsregistreringerne, og det er bl.a. en af grundene til, at der ikke kan analyseres på de primære og sekundære effekt parametre på tværs af besætningerne.

Afprøvningen viste, at effekten af vaccinerne i høj grad er besætningsafhængig. Vaccinationsprogrammer bør derfor tilpasses den enkelte besætning og tage højde for, hvornår smitten sker, og hvornår sygdommen begynder at optræde. Dette vurderes ud fra jævnlige serologiske profiler fra forskellige aldersgrupper af grise.

Konklusion

Afprøvningen viste ingen sikker effekt på daglig tilvækst. Andelen af grise behandlet mod luftvejslidelser eller dødsfald som følge af lungelidelser viste ingen signifikant forskel mellem vaccinegrupperne i de tre besætninger.

Ved vaccination med Porcillis® M.Hyo.Vet såvel som ved vaccination med Porcillis® M.Hyo.Vet + Porcillis® PRRS.Vet sås en tydelig reduktion i antal af lunger med almindelig lungesyge. På udbredelsen af lungeforandringer som følge af mycoplasmainfektion viste der sig også en sikker effekt af både Porcillis® M.Hyo.Vet og Porcillis® M.Hyo.Vet + Porcillis® PRRS.Vet. Ligeledes var andelen af lunger uden forandringer signifikant størst i M.hyo og kombi vaccinegrupperne sammenholdt med placebo.

Det kan konkluderes, at ved vaccination med Porcillis® M.Hyo.Vet og med Porcillis® M.Hyo.Vet + Porcillis® PRRS.Vet fremkommer en beskyttende effekt over for almindelig lungesyge. Den beskyttende effekt blev i denne undersøgelse ikke forbedret ved samtidig vaccination med Porcillis® PRRS. Dette kan måske forklares med, at der ikke var kliniske tegn på en aktiv PRRS infektion i besætningerne.

Referencer

[1]	Roberts, N.E. & Almond, G.W. (2003). Infection of growing swine with porcine reproductive and respiratory syndrome virus and Mycoplasma hyopneumoniae – Effects on growth, serum metabolites, and insulin-like growth factor-I. Can.Vet.J, 2003 January; 44(1): 31-37.
[2]	Larsen, L.P. & Bækbo, P. (2005). Sundhed og sygdom hos svin. Landbrugsforlaget: 158-163.
[3]	Andersen, L. V. & Christensen, G. (1993). Forebyggelse af almindelig lungesyge. 1. Effekt på produktionsparametre i 5 besætninger. Dansk Veterinærtidsskrift. 4: 129-132.
[4]	Andersen, L. V., Christensen, G. & Møller, K. (1994). Vaccination mod mycoplasma-relateret lungebetændelse hos svin. Sammenligning af tre forskellige vaccinations-strategier og 2 vacciner (Suvaxyn M. hyo. Vet og Stellamune Vet). Notat nr. 9449, Landsudvalget for Svin.
[5]	Pihl, K. & Bækbo, P. (1996). Vaccination mod mycoplasmalungesyge hos svin. Veterinærinformation nr. 6. 3-5.
[6]	Nymark, K. & Dahl, J. (2002). Vaccination med hyoresp®vet mod almindelig lungesyge hos slagtesvinMeddelelse nr. 568, Landsudvalget for Svin.
[7]	Bøtner, A. & Toft, P., (1999): Porcin reproduktions- og respirations sygdom (PRRS) – en oversigt artikel med fokus på den danske situation og erfaringer med anvendelse af levende vaccine. Dansk Veterinær Tidsskrift 1999, årg. 82(5): 175-181
[8]	Collins, J.E., Benfield, D.A., Christianson, W.T., Harris, L., Hennings, J.C.,Shaw, D.P., Goyal, S.M., Mccullough, S., Morrison, R.B., Joo, H.S., Gorcyca, D. & Chladek, D. (1992). Isolation of Swine Infertility and Respiratory Syndrome Virus (Isolate ATCC VR-2332) in North-America and Experimental Reproduction of the Disease in Gnotobiotic Pigs. J. Vet. Diagn. Invest. 4, 117-126.
[9]	Thacker, E.& Thanawongnuwech, R. (2002). Porcine Respiratory Disease Complex. Thai J. Vet. Med. 2002, Vol. 32 Supplement.
[10]	Boettcher, T.B., et al.(2002). Vaccine efficacy and immune response to Mycoplasma hyopneumoniae challenge in pigs vaccinated against porcine reproductive and respiratory syndrome virus and Mycoplasma hyopneumoniae. J. Swine Health and Prod. 2002, Vol. 10, number 6, p. 259-264.
[11]	Silin, D.S., et al.(2001). Mycoplasma hyopneumoniae vaccination influence on porcine reproductive and respiratory syndrome virus and Mycoplasma hyopneumoniae coinfection. Acta Vet. Brno 2001,70:413-420
[12]	Thanawongnuwech, R., et al. (2004): Increased Production of Proinflammatory Cytokines following Infection with Porcine Reproductive and Respiratory Syndrome Virus and Mycoplasma hyopneumoniae. Clin. And Diagn Lab. Immunol. Sept. 2004, p 901-908.
[13]	Thacker, E. et al. (1999):Mycoplasma hyopneumoniae Potentiation of Porcine Reproduktive and Respiratory Syndrome Virus-Induced Pneumonia. J. Clin. Micro 1999,37:620-627
[14]	Thacker, E. et al. (2000): Effect of vaccination on the potentiation of porcine reproductive and respiratory syndrome virus (PRRSV)-induced pneumonia by Mycoplasma hyopneumoniae. Vaccine 18 (2000) 1244-1254.
[15]	Eggen, A., et al. (2006): Efficacy of simultaneous administration of a modified live PRRS (EU strain) and a new inactivated Mycoplasma hyopneumoniae vaccine. In Proc. 19^th Int. Pig Vet. Soc. Congr., Copenhagen, DK., 2006, P.04-38.
[16]	FEDESA (Årstal??). Good Clinical Practice for the Conduct of Clinical Trials for Veterinary Medicinal Products – GCPV The EU Note for guidance, FEDESA, Rue Defacqz 1, box 8, B-1050 Brussels, Belgium.
[17]	Bouwkamp, F.T et al.(2004): A field efficacy trial of Porcilis M Hyo in fattening pigs in the Netherlands. Proc. 18th IPVS Congress, Hamburg, Germany, 2004, Vol. 1 p 188.
[18]	Veterinærmedicinsk produktkatalog 2006.
[19]	Christensen, G. and Mousing, J. (1992): Respiratory system. In: Diseases of Swine. 1992. 7^th edition, edited by Leman, A.D., Straw, B. E., Mengeling, W. L., D´Allaire, S. and Taylor, D. J. Iowa State University Press. p 138-162.
[20]	Christensen, G. (1990). USK håndbog (udvidet slagtedyrsdiagnostik USK), LU/Danske Slagterier, Veterinærafdelingen.

Deltagere
Veterinærtekniker Anders Marager, DMA
Veterinærtekniker Søren Justesen, DMA
Veterinærtekniker Jørgen Møller, DMA
Landbrugstekniker Jens Martin Strager, DMA
Vognmand Søren Hansen
Dyrlæge Lars Rasmussen, Fynvet
Dyrlæge Birgitta Svensmark, DMA
Dyrlæge Hanne Kongsted, DMA
Dyrlæge Jane Rasmussen, DMA
Dyrlæge Anette Boklund, DMA
Dyrlæge Marianne Kaiser, DMA
Sekretær Winie Larsen, DMA
Sekretær Carina Hagmann, DMA.

Appendiks 1

Besætningsbeskrivelser

Besætning 1: Besætningen var deklareret SPF med myk, Ap12, nysesyge og PRRS-DK. Den bestod af 350 søer inkl. gylte med en årlig produktion af ca. 10.000 grise. Pattegrisene blev behandlet mod coccidier i den første leveuge og blev fravænnet med en gennemsnitsalder på 26 dage og en vægt på 6,5 – 7,5 kg. Der var otte smågrisestalde med hver fire stier, hvor der ved fravænning blev fodret med tørfoder og efterfølgende med vådfoder.

Grisene blev medicineret mod fravænningsdiarré med tarmspecifikke midler. Og ved ca. 12 ugers alderen blev grisene flyttet til en slagtesvinestald. Antistoffer mod M. hyopneumoniae blev påvist i fire ud af ti blodprøver, og der var mycoplasma relaterede forandringer i 16 ud af 20 lunger ved USK. Antistoffer mod PRRS-EU blev påvist i ni ud af ti blodprøver.

Besætning 2: Besætningen var deklareret SPF med myk, Ap2 og PRRS-DK. Den bestod af 450 søer inkl. gylte med en årlig produktion på 12.000 slagtesvin fordelt på to besætningsområder. Alt var sektioneret til ugehold. Grisene blev behandlet mod coccidier i den første leveuge og blev fravænnet på dag 28. Ved fravænning blev grisene behandlet med zinkoxid og tarmspecifik antibiotika mod fravænningsdiarré.

Der var fem smågrisestalde med hver fire stier, hvor der blev fodret med tørfoder. Når grisene var ni uger gamle blev de flyttet til ungsvinestalden, hvor de opholdt sig i yderligere seks uger, inden de blev fordelt på de to gårde med slagtesvineproduktion. Der blev konstateret hoste blandt ung- og slagtesvin. Besætningens vaccinationsprocedure mod mykoplasma blev suspenderet fra 14 dage før til 14 dage efter afprøvningens gennemførsel. Antistoffer mod M. hyopneumoniae blev påvist i fire ud af ti blodprøver, og der var mycoplasma relaterede forandringer i hhv. 13 og 19 ud af 20 lungesæt ved USK fra de to slagtesvinebesætninger. Antistoffer mod PRRS-EU blev påvist i otte ud af ti blodprøver.

Besætning 3: Besætningen var deklareret SPF med myk, Ap2 og PRRS-DK. Den bestod af 600 søer inkl. gylte. Salg af 7 kgs grise til to faste aftagere, hvoraf kun den ene aftager ønskede at deltage i afprøvningen. Det betød, at kun halvdelen af de vaccinerede pattegrise indgik i undersøgelsen. So- og aftagerbesætning indgik som besætning 3 i afprøvningen. Pattegrisene blev behandlet mod coccidier i den første leveuge og blev fravænnet på dag 32 med en vægt på 7,5 kg.

Aftageren havde fire toklimastalde med hver otte stier, hvor der i to uger efter fravænning blev fodret med tørfoder og efterfølgende med vådfoder. Grisene fik tildelet zinkoxid mod fravænningsdiarré ved ankomsten. Når grisene var 14 uger gamle blev de overført til slagtesvinestalden. Antistoffer mod M. hyopneumoniae blev påvist i fire ud af ti blodprøver, og der var mycoplasma relaterede forandringer i 13 ud af 20 lunger ved USK. Blodprøver og lunger til USK blev udtaget fra dyr i slagtesvinebesætningen. Antistoffer mod PRRS-EU blev påvist i fem ud af ti blodprøver.

Ingen af de tre besætninger havde sygdomsproblemer med ondartet lungesyge, svineinfluenza og PMWS. Og at der blev ikke observeret kliniske tegn på en aktiv PRRS infektion i besætningerne.

Appendiks 2

InfoSvin/0169.tif

Vaccination mod almindelig lungesyge og PRRS