Daglig tilvækst, gødeadfærd og grisenes renhed blev sammenlignet i to besætninger med enkelt- og dobbelt-FRATS. Den daglige tilvækst var størst, når grisene blev opstaldet i enkelt-FRATS og fodret med tørfoder.

I to besætninger, en med tørfodring og en med vådfodring, blev effekten af opstaldning efter enkelt-FRATS og dobbelt-FRATS princippet undersøgt med hensyn til daglig tilvækst, gødeadfærd og grisenes renhed.

I enkelt-FRATS gik grisene i samme sti fra fravænning og indtil slagtning. I stier med dobbelt-FRATS blev der indsat det antal grise i stien, som svarede til normal belægning i en smågrisestald (0,3 m²/ gris), og ved 30 kg blev halvdelen af grisene taget ud og indsat i en ny sti.

Den daglige tilvækst fra fravænning til slagtning var størst hos grise i enkelt-FRATS, i besætningen med tørfoder. Dette til trods for at stier med enkelt-FRATS havde den laveste tilvækst i slagtesvineperioden. I besætningen med vådfodring var der ikke forskel mellem enkelt-FRATS og dobbelt-FRATS, når der ses på den samlede periode fra fravænning til slagtning. Den daglige tilvækst fra fravænning til 30 kg var i begge besætninger større i stier med enkelt-FRATS end i stier med dobbelt-FRATS.

I denne afprøvning havde flytning og sammenblanding ved 30 kg ikke en negativ effekt på tilvæksen. Flytningen skete dog også kun til en tom sti indenfor samme sektion.

Belægningsgraden havde ikke nogen umiddelbar effekt på gødeadfærden, idet der ikke var forskel på gødeadfærden og dermed stifunktionen mellem enkelt- og dobbelt-FRATS, hverken i smågriseperioden eller slagtesvineperioden, dvs. belægningsgraden havde ikke nogen umiddelbar effekt på gødeadfærden. Opstaldningsformen påvirkede heller ikke grisenes renhed i besætningen med tørfoder, men i besætningen med vådfoder var grisene mere beskidte i stier med dobbelt-FRATS end i stier med enkelt-FRATS.

På trods af den forøgede daglige tilvækst fra fravænning til 30 kg, kan det ud fra et økonomisk synspunkt ikke anbefales at anvende enkelt-FRATS i stedet for dobbelt-FRATS, da den større belægning i stier med dobbelt-FRATS kompenserer for den lavere tilvækst.

Baggrund

Formålet med denne afprøvning var at klarlægge produktionsresultater og stiindretning ved opstaldning i samme sti fra fravænning til slagtning, også kaldet FRATS.

FRATS er en produktionsform som opstod i USA, og der er to forskellige strategier:

Enkelt-FRATS, ved fravænning indsættes det antal grise, der må gå i stien ved 85 kg, dvs. umiddelbart før de første grise i stien slagtes.
Dobbelt-FRATS, ved fravænning indsættes dobbelt så mange grise, som der må være i stien på slagtetidspunktet. Halvdelen af grisene flyttes eller sælges ved 30 kg.

De amerikanske principper for indretning kan ikke overføres direkte til danske forhold på grund af forskellig lovgivning, omkostningsstruktur, stiindretning og medicinforbrug. Amerikanske erfaringer tyder på, at FRATS har visse fordele sammenlignet med traditionel opstaldning. Der er færre transportomkostninger, lavere dødelighed, kortere produktionstid, lavere arbejdsforbrug og lavere foderforbrug. Danske beregninger peger i samme retning [1]. Imidlertid har enkelt- og dobbelt-FRATS ikke været undersøgt under danske forhold og med dansk stiindretning, dvs. stier med to klimazoner og delvist spaltegulv.

Fordelen ved enkelt-FRATS skulle bestå i en bedre produktivitet, fordi grisene ikke skal flyttes ved 30 kg. I USA har undersøgelser vist, at tilvæksten reduceres med 10 pct. over en fire ugers periode, når slagtesvin bliver flyttet og blandet [2]. Modsat kan produktionsøkonomien forbedres ved at anvende dobbelt-FRATS, da belægningen er større i smågriseperioden, og halvdelen af grisene flyttes/sælges ved ca. 30 kg. Den højere belægning i smågriseperioden formodes også at have en gunstig indflydelse på gødeadfærden i stier med delvist spaltegulv, idet grisene forventes at gøde mindre på det faste gulv i lejet.

Formål

Formålet med afprøvningen var at klarlægge produktionsresultater og stifunktion ved enkelt- og dobbelt- FRATS.

Materiale og metode

Enkelt- og dobbelt-FRATS blev undersøgt i to besætninger, hvor den ene besætning havde restriktiv vådfodring i langkrybbe, og den anden havde ad libitum tørfodring via rørfodringsautomater. Stierne var indrettet med delvist spaltegulv og overdækning i lejearealet. Der blev undersøgt tre grupper i hver besætning.

I tabel 1 er produktionsforholdene beskrevet for de to besætninger.

Tabel 1. Produktionsforhold

Besætning	1	2
Fast gulv	1/3	1/3
Stidimensioner, m	2,35 × 4,9	2,6 × 6,2
Antal grise pr sti
- Gruppe 1	19	27
- Gruppe 2, 8 kg - 30 kg	30	46
- Gruppe 2 og 3, 30 kg – slagt	15	23
Areal pr gris, m²
- Gruppe 1	0,61	0,60
- Gruppe 2, 8 kg – 30 kg	0,38	0,35
- Gruppe 2 og 3, 30 kg – slagt	0,77	0,70
Sundhedsstatus	Konventionel	Konventionel
Driftsform	Alt-ind alt-ud	Alt-ind alt-ud
Antal stier pr sektion	14	16
Ventilationsprincip	Undertryk	Undertryk
Fodringsprincip	Restriktiv vådfodring i langkrybbe	Ad lib. tørfodring
Overbrusning af gødeareal	Ja	Ja

På grund af den forøgede belægningsgrad i stier med dobbelt-FRATS blev der i besætningen med tørfodring indsat ekstra foderautomater, for at få antallet af ædepladser til at svare til antallet af grise i stien i smågriseperioden.

Registreringer

Daglig tilvækst
Den daglige tilvækst blev beregnet på grundlag af indsættelsesvægt og slagtevægt.

Vægtspredning
Vægtspredningen i hver gruppe blev beregnet ved at veje 20 sogrise og 20 galtgrise, tilfældigt udvalgt i hvert hold ved indsættelse (ca. 8 kg), og igen når den første gris i gruppen var klar til slagtning (ca. 100 kg). I besætning 2 blev de 40 grise i hvert hold i gruppe 3 kun vejet ved dannelsen af gruppe 3 (ca. 30 kg) i besætning 2.

Gødeadfærd, grisenes renhed og fugt i stien
Ved registrering af gødeadfærd blev hver sti delt op i tre lige store felter (leje-, aktivitets- og gødeareal). I besætningen med vådfodring var hvert felt delt op i yderligere tre lige store underfelter. Ved analyse af data blev underfelterne betragtet som ét felt ligesom i besætningen med tørfoder. Gødeadfærden blev registreret hver 14. dag ved at notere i hvilke felter, der var gødning og/eller fugtigt.

Grisenes renhed blev vurderet på stiniveau på en skala fra 1-4.

Karakter	Beskrivelse
1.	Rene og tørre grise
2.	Delvist beskidte grise
3.	Rene men fugtige grise
4.	Gødningsbelagte grise

Karakteren på stiniveau blev givet ud fra, om mindst halvdelen af grisene i stien var henholdsvis rene/tørre, delvist beskidte, rene/fugtige eller belagt med et lag gødning.

Statistiske analyser

De primære forsøgsparametre var grisenes daglige tilvækst, vægtspredning, renhed og gødeadfærd.

Vægtspredning og daglig tilvækst blev analyseret med en variansanalyse, mens gødeadfærd og grisenes renhed blev analyseret med en Kruskal-Wallis test.

Idet gødeadfærden ikke blev registreret i lige mange felter i de to besætninger blev besætningerne gjort op hver for sig. Middelværdien i stierne blev derfor beregnet inden for hvert hold, og herefter blev gennemsnittet af alle stierne i hver gruppe beregnet.

Resultater og diskussion

I tabel 2 ses antallet af hold og grise, der indgik i afprøvningen.

Tabel 2. Antal hold (og grise)

	Besætning 1 Vådfoder		Besætning 2 Tørfoder
1 – enkelt-FRATS	8 – 30 kg	30 kg - slagt	8 - 30 kg	30 kg – slagt
2 – dobbelt-FRATS	32 (1193)	32 (1124)	21 (1193)	21 (547)
3 – dobbelt-FRATS	22 (1313)	22^a (600)	19 (1313)	18^b (395)
		31^a (573)		19 (496)

^a	Antallet er højere for gruppe 3 end for gruppe 2, idet nogle grise fra gruppe 2 blev flyttet fra én dobbeltsti til to enkeltstier, hvilket resulterede i to målinger af foderforbruget på enkelt stiniveau i stedet for én måling på dobbelt stiniveau i gruppe 3.
^b	To hold grise blev mærket med samme slagtenummer.

Tilvækst

Smågrise
Den daglige tilvækst fra fravænning til 30 kg var større ved enkelt-FRATS end dobbelt-FRATS i begge besætninger (tabel 3). I stier med dobbelt-FRATS var belægningsgraden højere, og det gav mere trængsel ved foderautomaten og krybben pga. færre ædepladser pr. gris end i stier med enkelt-FRATS.

Slagtesvin
I besætningen med tørfodring var tilvæksten statistisk sikkert højere i gruppe 2 og gruppe 3, dvs. gruppen hvor belægningsgraden svarede til traditionel slagtesvineproduktion. Der var dog ikke forskel i tilvæksten mellem enkelt- og dobbelt-FRATS i vådfoderbesætningen.

Forklaringen på hvorfor der ses denne forskel kunne være:

Der kan være tale om kompensatorisk vækst, idet grisene i dobbelt-FRATS havde oplevet større trængsel i stien i smågriseperioden og fik mere plads fra 30 kg
Der var kun en ringe påvirkning af flytningen, da den nye sti lå i samme sektion, som havde stået tom fra indsættelse og indtil 30 kg

Der var ikke forskel på tilvæksten mellem gruppe 2 og 3 i perioden efter 30 kg. Flytning og/eller sammenblanding af halvdelen af grisene ved 30 kg havde ikke en negativ effekt på tilvæksten (tabel 3).

Tabel 3. Daglig tilvækst, FEs pr kg tilvækst, antal foderdage og gennemsnitlig kødprocent

	Besætning 1 Vådfoder				Besætning 2 Tørfoder
	Enkelt- FRATS	Dobbelt- FRATS		P- værdi	Enkelt- FRATS	Dobbelt- FRATS		P- værdi
	Gruppe 1	Gruppe 2			Gruppe 1	Gruppe 2
Gns. indsættelsesvægt, kg	9	9,1		-	8,4	8,2		-
Dgl. tilv. 8 - 30 kg, g	430	397		**	526	456		***
Dgl. tilv. 8 kg - slagt., g	627	620		N.S	785	765		**
FEs/kg tilvækst 8 kg - slagt.	2,59	2,58		-	-	-		-
Antal foderdage 8 kg - slagt.	139	142		-	113	116		-
Kødprocent, gns.	61	61		-	60	60		-
	Grp. 1	Grp. 2	Grp. 3		Grp. 1	Grp. 2	Grp. 3
Dgl. tilv. 30 kg - slagt.	718	735	734	N.S	842^c	866^d	868^d	**
Gns. slagtevægt, kg	73,6	74,2	74,4	-	74,4	73,3	74,3	-
, , ** Statistisk sikker forskel indenfor række og besætning, : P<0,05; : P<0,01; **:P<0,001 N.S.: Ingen statistisk sikker forskel

Hele vækstperioden
Den daglige tilvækst var 20 g højere i perioden fra fravænning til slagtning hos grise opstaldet i enkelt-FRATS i forhold til dobbelt-FRATS i besætningen med tørfodring (tabel 3). Foderudnyttelsen blev kun registreret i besætning 1, og der var ingen forskel mellem enkelt- og dobbelt-FRATS. Der var stor forskel på daglig tilvækst i de to besætninger. Tilvæksten var størst i besætningen med tørfodring, hvor grisene var ca. 114 dage om at nå slagtevægt, sammenlignet med ca. 140 dage i besætningen med vådfoder (tabel 3). Forskellen i produktionsniveauet mellem de to besætninger, og dermed mellem tørfodring og vådfodring, skyldes formodentlig ikke fodrings- eller opstaldningsprincippet, men derimod andre besætningsafhængige faktorer såsom grisenes kvalitet og pasningsniveau. Generelt er det sværere at tilpasse vådfodring i form af krybbelængde/højde, fodermængder og næringsindhold til FRATS-produktion, end det er at tilpasse tørfodring.

Kødprocent
Kødprocenten var ikke påvirket af opstaldningsstrategien (tabel 3), dvs. forskellen i tilvækst og foderudnyttelse påvirkede ikke kødprocenten i dette forsøg.

Vægt og vægtspredning

Tabel 4. Grisenes gennemsnitlige vægt og vægtspredning ved fravænning, 30 kg og slagtning

		Besætning 1 Vådfoder			Besætning 2 Tørfoder
Tidspunkt		Gruppe 1	Gruppe 2	P-værdi	Gruppe 1	Gruppe 2	P-værdi
Fravænning	Vægt, kg Spredning, kg	8,9 1,4	8,8 1,5	N.S	8,1 1,3	8,2 1,4	N.S
30 kg	Vægt, kg Spredning, kg	- -	- -	- -	31,8 5,9	30,9 6,3	N.S
Slagtning	Vægt, kg Spredning, kg	78,2 10,1	75,5 9,8	N.S	76,3 9	80,3 10,3	N.S
N.S.: Ingen statistisk sikker forskel

Der var ingen statistisk sikker forskel på vægtspredningen mellem grupperne ved fravænning, 30 kg eller ved slagtning inden for de to besætninger (tabel 4). Grisene blev altså ikke mere uens trods større belægning og mere trængsel i stier med enkelt-FRATS (gruppe 1).

Sygdom og dødelighed

Tabel 5. Antal døde og kasserede grise samt behandlingsfrekvens for udvalgte sygdomme i intervallet fra fravænning til ca. 30 kg og fra ca. 30 kg til slagtning. Resultaterne er ikke analyseret statistisk

	Besætning 1 Vådfoder			Besætning 2 Tørfoder
	Enkelt- FRATS	Dobbelt-FRATS		Enkelt- FRATS	Dobbelt-FRATS
8 - 30 kg	Gruppe 1	Gruppe 2		Gruppe 1	Gruppe 2
Døde, %	1,5	1,5		1,8	2
30 kg – slagtning	Gruppe 1	Gruppe 2	Gruppe 3	Gruppe 1	Gruppe 2	Gruppe 3
Døde og kasserede, %	4,4	6,8	7,5	1,9	0,8	0,6
Ledbetændelse, %	3,7	5,4	2,8	0	0	0,2
Halebid mv., %	3,4	3,8	0,6	0	0	0

Besætningernes sygdomsniveau og dødelighed blev ikke testet statistisk, men forskellene i tabel 5 indikerer, at der var forskel på managementniveauet i de to besætninger, dvs. sygdomsniveau og dødelighed var ikke en konsekvens af fodringsprincip og opstaldningsform.

Sundhedstilstanden kan have været en medvirkende faktor til den store forskel på tilvækst i de to besætninger, idet besætning 2 med tørfoder og god tilvækst også havde det laveste sygdomsniveau.

Gødeadfærd og grisenes renhed

Ifølge resultaterne i tabel 6 havde opstaldningsprincippet ingen indvirkning på svineri i stierne fra 8-30 kg. Forventningen var at der ville være lidt mere svineri i stierne i perioden op til 30 kg i enkelt-FRATS gruppen på grund af den lavere belægning.

Generelt var der ikke forskel på gødeadfærden i stierne med enkelt- eller dobbelt-FRATS. Belægningsgraden havde altså ikke nogen umiddelbar effekt på gødeadfærden (tabel 7), men der var en tendens til mere svineri i leje- og aktivitetsområdet i stier med enkelt-FRATS i begge besætninger (tabel 7). Gødeadfærden i enkelt- FRATS besætningen med vådfoder svarer til hvad der blev fundet i en tidligere afprøvning [3], hvorimod afsætning af gødning i aktivitetsområdet i stierne med dobbelt-FRATS var mindre. I begge besætninger var der mere svineri i lejearealet end i en tidligere afprøvning med delvist fast gulv [3].

Tabel 6. Gødeadfærd målt i pct. af observationer indenfor hver gruppe, hvor der var gødning i henholdsvis leje-, aktivitets-, og gødeområde fra 8-30 kg

	Besætning 1 Vådfoder			Besætning 2 Tørfoder
	Enkelt- FRATS	Dobbelt- FRATS		Enkelt- FRATS	Dobbelt- FRATS
Område i stien	Gruppe 1	Gruppe 2	P-værdi	Gruppe 1	Gruppe 2	P-værdi
Leje	2	2	N.S	0	0	N.S
Aktivitet	50	46	N.S	6	11	(*)
Gøde	100	100	N.S	100	100	N.S

Tabel 7. Gødeadfærd målt i pct. af observationer indenfor hver gruppe, hvor der var gødning i henholdsvis leje-, aktivitets-, og gødeområde fra 30 kg til slagtning

	Besætning 1 Vådfoder			Besætning 2 Tørfoder
	Enkelt- FRATS	Dobbelt- FRATS		Enkelt- FRATS	Dobbelt- FRATS
Område i stien	Gruppe 1	Gruppe 2+3	P-værdi	Gruppe 1	Gruppe 2+3	P-værdi
Leje	23	15	(*)	38	13	(*)
Aktivitet	28	18	**	56	43	N.S
Gøde	88	93	N.S	100	100	N.S
(), * Statistisk sikker forskel indenfor række og besætning, (): P<0,1; *:P<0,01 N.S.: Ingen statistisk sikker forskel

Opstaldningsprincippet påvirkede ikke grisenes renhed i besætningen med tørfoder, hverken i perioden som smågrise eller som slagtesvin (tabel 8 og 9). I besætningen med vådfodring var smågrisene derimod mere beskidte i dobbelt-FRATS stierne end i enkelt-FRATS stierne, mens slagtesvinene var mest beskidte i stier med enkelt-FRATS. Årsagen kan være forskellig belægningsgrad, men også fodertype kan påvirke grisenes renhed, da der ofte er mere fugtigt i stier med vådfodring end i stier med tørfodring.

Tabel 8. Grisenes renhed registreret i perioden fra 8-30 kg

Besætning 1 Vådfoder			Besætning 2 Tørfoder
Enkelt-FRATS	Dobbelt-FRATS		Enkelt-FRATS	Dobbelt-FRATS
Gruppe 1	Gruppe 2	P-værdi	Gruppe 1	Gruppe 2	P-værdi
2,3	2,5	*	1	1,1	N.S
** Statistisk sikker forskel indenfor række og besætning, *: P<0,05 N.S.: Ingen statistisk sikker forskel

Tabel 9. Grisenes renhed fra 30 kg – slagt

Besætning 1 Vådfoder			Besætning 2 Tørfoder
Enkelt-FRATS	Dobbelt-FRATS		Enkelt-FRATS	Dobbelt-FRATS
Gruppe 1	Gruppe 2+3	P-værdi	Gruppe 1	Gruppe 2+3	P-værdi
2,5	2,3	**	2	1,7	N.S
Statistisk sikker forskel indenfor række og besætning, : P<0,01 N.S.: Ingen statistisk sikker forskel

Konklusion

Den daglige tilvækst fra fravænning til slagtning var størst hos grise i enkelt-FRATS i besætningen med tørfoder. Dette til trods for at stier med enkelt-FRATS havde den laveste tilvækst i slagtesvineperioden. I besætningen med vådfodring var der ikke forskel mellem enkelt-FRATS og dobbelt-FRATS, når der ses på den samlede periode fra fravænning til slagtning. Den daglige tilvækst fra fravænning til 30 kg var i begge besætninger større i stier med enkelt-FRATS end i stier med dobbelt-FRATS.

Flytning og/eller sammenblanding af halvdelen af grisene ved 30 kg havde ikke en negativ effekt på tilvæksten.

Samlet havde grisene i besætningen med tørfoder en bedre daglig tilvækst, end grisene der fik vådfoder. Resultatet skyldes formodentlig ikke fodrings- eller opstaldningsprincippet men derimod andre besætningsafhængige faktorer, såsom grisenes kvalitet og pasningsniveau.

Der var ikke forskel på gødeadfærden mellem enkelt- og dobbelt-FRATS, dvs. belægningsgraden havde ikke nogen umiddelbar effekt på gødeadfærden. Opstaldningsstrategien påvirkede heller ikke grisenes renhed i besætningen med tørfoder, men i besætningen med vådfoder var der forskel på grisenes renhed afhængig af opstaldningsstrategi.

På trods af den forøgede daglige tilvækst fra fravænning til 30 kg, kan det ud fra et økonomisk synspunkt ikke anbefales at anvende enkelt-FRATS i stedet for dobbelt-FRATS. I stier med dobbelt-FRATS kompenseres den lavere tilvækst med gevinsten ved en øget belægning i stierne. Grisene indhenter desuden en stor del af den manglende tilvækst senere i opvæksten.

Referencer

[1]	Udesen, Finn K (2002): Økonomi i FRATS produktionssystemer. Erfaring nr. 0206, Landsudvalget for Svin.
[2]	Hyun,-Y; Ellis,-M; Johnson,-R-W (1999): Effects of feeder type, space allowance, and mixing on the growth performance and feed intake pattern of growing pigs. Journal-of-Animal-Science. 1998; 76(11): 2771-2778
[3]	Jensen, Torben; Calmann-Hinke, Dorte (2004): Restriktiv vådfodring i langkrybber i slagtesvinestier med delvist spaltegulv. Meddelelse nr. 645, Dansk Svineproduktion.

Deltagere
Landbrugstekniker Ib Dahl Jensen
Landbrugstekniker Ernst Nielsen
EDB konsulent Mai britt Friis Nielsen
Konsulent Lisbeth Brehmer

Afprøvning nr. 556