Ekstra E-vitamin til sofoderet og ekstra naturligt E-vitamin til smågrisene efter fravænning påvirkede ikke grisenes produktivitet og sundhed. E-vitamin i somælk og i smågrisenes fedtvæv blev øget som følge af øget tildeling af E-vitamin.

Formålet med afprøvningen var at undersøge effekten på produktivitet og sundhed af at tilsætte ekstra E-vitamin i sofoderet i diegivningsperioden og give smågrisene ekstra naturligt flydende E-vitamin de første uger efter fravænning.

Afprøvningen blev gennemført på en forsøgsstation (1) og i en praksisbesætning (2), der begge var konventionelle besætninger med egenproduktion af smågrise. Begge besætninger blev udvalgt til afprøvningen, da de havde mange coli-betingede diaréer ved afprøvningens start.

Forsøgsdesign - besætning 1:

	Kontrol		Forsøg
Diegivende søer	150 mg/FEsv		400 mg/FEsv
Gruppe	1	2	3	4
Smågrise	Placebo	50 i.e./gris/dag	Placebo	50 i.e./gris/dag

Forsøgsdesign - besætning 2:

	Kontrol	Forsøg
Diegivende søer	150 mg/FEsv	400 mg/FEsv
Gruppe	1	4
Smågrise	Placebo	50 i.e./gris/dag

En øget tildeling af E-vitamin i diegivningsfoderet resulterede i et øget indhold af E-vitamin i somælken både ved faring og umiddelbart før fravænning. Smågrise fra søer, der havde fået ekstra E-vitamin i foderet, havde et højere indhold af E-vitamin i fedtvævet umiddelbart efter fravænning. Dette var udlignet tre uger efter fravænning. Grise, der kom fra søer, der havde fået ekstra E-vitamin, havde en højere indsættelsesvægt målt som et gennemsnit pr. sti i smågrisestalden på 300-400 g. Vægtforskellen blev dog udlignet i smågrisestalden, hvor der ikke var forskel i vægt ved afgang (ca. 30 kg). Hvis en forskel i fravænningsvægt skal verificeres i et forsøg, kræver det, at grisene vejes kuldvist ved fødsel og fravænning.

Tildeling af ekstra naturligt E-vitamin til smågrisene resulterede i et øget indhold af E-vitamin i smågrisenes fedtvæv og hjertemuskel tre uger efter fravænning. Der var dog ikke forskel i produktivitet eller sundhed hos smågrisene, uanset doseringen af E-vitamin til søer og smågrise.

For de smågrise, der fik ekstra E-vitamin både via somælken og via ekstra tildeling af naturligt E-vitamin, var der heller ikke forskel i daglig tilvækst, behandlinger for diarré eller dødelighed.

Merprisen ved at øge indholdet af E-vitamin i diegivningsfoderet fra 150 til 400 mg/FEsv er ca. 2,00-3,00 kr. pr. 100 kg foder, svarende til ca. 0,50-1,00 kr. pr. gris. Tildeling af Natur Micelle E til de fravænnede grise koster ca. 1,00 kr. pr. gris pr. uge.

Der er umiddelbart ingen grund til at tildele søerne eller smågrisene ekstra E-vitamin ud over normen med det mål at øge produktiviteten og reducere omfanget af diarré.

Baggrund

E-vitamin forhandles både på naturlig og syntetisk form. Naturligt E-vitamin er oftest på alkoholform og skal derfor ikke omdannes i tarmen, før det kan optages. Desuden har naturligt E-vitamin en biologisk værdi på 100 pct. Syntetisk E-vitamin er bundet til acetat, så det er stabilt i foderblandingen. Syntetisk E-vitamin er en blanding af otte isomere former, der ikke alle kan udnyttes lige godt. For at syntetisk kan optages af grisene kræver det en fraspaltning af acetat-ionen ved hjælp af enzymet carboxyl ester hydrolase. Syntetisk E-vitamin har en biologisk værdi, der er ca. 30 pct. lavere end naturligt E-vitamin [7].

Søer har ingen problemer med at udnytte acetatbundet E-vitamin, idet de danner tilstrækkeligt af det enzym (carboxyl ester hydrolase, CEH), som fraspalter acetat-delen og muliggør, at E-vitamin kan optages fra tarmen. Grise, der er 3-4 uger gamle ved fravænning, udskiller meget lidt CEH enzym og udnytter derfor den syntetiske form af E-vitamin meget dårligt (ca. 20 pct. af den tildelte mængde lige efter fravænning ved fire uger) [5]. I standardfoder til nyfravænnede grise har man hidtil typisk anvendt den acetatbundne form af E-vitamin. Nyfravænnede grise kan bedre udnytte den naturligt forekommende (i planter) form af E-vitamin på alkoholform (alfa-tokoferol), der kan optages og udnyttes direkte af grisen, idet det ikke kræver CEH for at kunne optages. E-vitamin på alkoholform er dog meget ustabilt og derfor ikke egnet til iblanding i standardfoder, medmindre det er coatet eller stabiliseret på anden måde.

Forsøg ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet (DJF), har vist, at grisenes E-vitamin status kan forbedres via øget tildeling af E-vitamin til søerne under laktationen. Tilførsel af ekstra E-vitamin til søer øger indholdet af E-vitamin i mælken og dermed grisenes status i dieperioden og lige op til fravænning. Det resulterede i bedre immunforsvar hos de fravænnede grise [1]. I DJF’s forsøg blev undersøgt doseringer på op til 250 i.e. E-vitamin (syntetisk, all-rac-tokoferyl-acetat) pr. kg diegivningsfoder. Det er sandsynligt, at der kan overføres endnu mere til mælken (og dermed til grisene) ved at øge doseringen yderligere til søer.

Tilsætning af syntetisk E-vitamin til smågrise efter fravænning i en dosering på 70 i.e. (biologisk værdi) pr. kg foder har vist, at det ikke var tilstrækkeligt til at opretholde et stabilt niveau af E-vitamin i grisenes blod og væv umiddelbart efter fravænning ved 28 dage. En øgning af syntetisk E-vitamin i smågrisenes foder ved fem ugers fravænning har vist en bedring i grisenes immunforsvar, men ikke i produktiviteten. Disse resultater har medført, at normen for E-vitamin i smågrisefoder blev øget fra 36 mg/FEsv til 130 mg/FEsv i perioden 7-20 kg [1], [4], [3].

Der sælges produkter på markedet, som indeholder forskellige former af naturligt E-vitamin, og brugen af disse produkter er udbredt i smågrisefoder. Der findes også produkter, der tildeles i flydende form via vand i trug. Produkterne anvendes typisk de første 2-3 uger efter fravænning. Doseringen af disse kommercielle produkter (til opblanding i drikkevand) er typisk fem gange højere end de 70 i.e., som er undersøgt i forsøget på DJF. Der foreligger ikke dokumentation for den produktionsmæssige og/eller sundhedsfremmende effekt af forbedret E-vitamin status hos smågrise. Rene E-vitaminprodukter må kun håndteres i besætninger, der er HACCP-registreret i Plantedirektoratet.

Merprisen ved at øge indholdet af E-vitamin i diegivningsfoderet fra 150 til 400 mg/FEsv er ca. 2,00-3,00 kr. pr. 100 kg foder, svarende til ca. 0,50-1,00 kr. pr. gris. Tildeling af Natur Micelle E (ca. 1150 kr. pr. liter) til de fravænnede grise koster ca. 1,00 kr. pr. gris pr. uge.

Formålet med afprøvningen var at afklare, om tildeling af ekstra E-vitamin til diegivningsfoderet og/eller til smågrisene efter fravænning medfører, at smågrisene opnår bedre produktivitet og sundhed efter fravænning. Effekten blev primært målt på antallet af diarrébehandlinger, daglig tilvækst og foderforbrug fra fravænning og enten til 3 uger efter fravænning eller indtil ca. 30 kg. Der blev udtaget mælkeprøver fra de diegivende søer og vævsprøver fra smågrisene til bestemmelse af E-vitaminstatus.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført på Forsøgsstation Grønhøj (besætning 1) og en produktionsbesætning (besætning 2). Begge besætninger var konventionelle besætninger med egenproduktion af smågrise. Begge besætninger blev udvalgt til afprøvningen, da de ved afprøvningens start havde mange coli-betingede diaréer.I besætning 1 var grupperne med smågrise blændede, så staldpersonalet ikke vidste, hvilke grupper, der fik tildelt ekstra E-vitamin.

Søer
I farestalden var søerne i begge besætninger opdelt tilfældigt på to behandlinger:

Gruppe 1: Norm for E-vitamin 150 mg pr. FEsv
Gruppe 2: 400 mg E-vitamin pr. FEsv

I sofoderet blev anvendt syntetisk E-vitamin (all-rac-tokoferyl-acetat).

I besætning 1 blev det ekstra E-vitamin tilsat diegivningsblandingen på foderfabrikken. Diegivningsfoderet, hvortil der var tilsat ekstra E-vitamin (besætning 1), kunne ikke blændes, da det skulle udfodres manuelt, mens kontrolfoderet blev udfodret automatisk.

I besætning 2 blev der tildelt ekstra E-vitamin som topdressing i farestalden. Kontrolgruppen blev tildelt topdressing som en placebo, hvor der ikke var tilsat E-vitamin, og gruppe 2 blev tildelt en topdressing tilsat den mængde E-vitamin, der svarede til, at de totalt fik 400 mg E-vitamin pr. FEsv. Topdressing til søerne og det flydende E-vitamin med og uden E-vitamin var blændede, således at personalet ikke vidste, hvad der var forsøg og hvad der var kontrol. Pattegrise i farestalden fik ikke tildelt ekstra E-vitamin på anden vis end det, der fandtes i standardfoderet (120 mg/kg acetatbundet E-vitamin) og det, de blev forsynet med via somælken.

I besætning 1 indgik 33 søer pr. behandling. Efter fravænning blev smågrisene opstaldet i stier af ca. 7 grise. Der indgik i alt 21 gentagelser med smågrise i besætning 1 (tabel 1).

Tabel 1.

Forsøgsdesign - besætning 1 (Grønhøj), tildeling af ekstra E-vitamin

Diegivende søer	150 mg/FEsv¹		400 mg/FEsv¹
Gruppe	1	2	3	4
Smågrise	Placebo	50 i.e./gris/dag ²	Placebo	50 i.e./gris/dag ²

¹	Syntetisk E-vitamin (all-rac-tokoferyl-acetat), tilsat diegivningsfoderet.
²	Naturligt E-vitamin tilsat vand i trug.

I besætning 2 var der to behandlinger og der indgik 165 søer pr. behandling. De fravænnede grise fra disse søer blev efter fravænning opstaldet i stier á 20 grise, og der indgik i alt 59 hold i smågrisestalden (tabel 2).

Tabel 2.

Forsøgsdesign - besætning 2

Diegivende søer	150 mg/FEsv¹	400 mg/FEsv¹
Gruppe	1	4
Smågrise	Placebo	50 i.e./gris/dag ²

¹	Syntetisk E-vitamin (all-rac-tokoferyl-acetat), tildelt som topdressing.
²	Naturligt E-vitamin tilsat vand i trug.

Smågrise - besætning 1

Ved fravænning blev smågrisene delt i yderligere to grupper og indsat i stier med syv grise, således at der i alt var fire grupper i smågrisestalden. Der indgik i alt 21 hold. Gruppe 1 og 3 fik kun den mængde E-vitamin, der var i foderblandingen, mens de øvrige to grupper fik tildelt naturligt E-vitamin (Natur Micelle E) tilsat drikkevandet tildelt i trug i de første tre uger efter fravænning. Gruppe 1 og 3 fik et placeboprodukt, der var magen til det, gruppe 2 og 4 fik, uden tilsat E-vitamin. Det flydende produkt både med og uden E-vitamin blev i begge besætninger opblandet i vand tilsat ca. 60 g druesukker pr. liter og blev tildelt i langtrug en gang om dagen. Vandmængden blev tilpasset, således at grisene havde drukket op indenfor 15 minutter. Sammensætningen af det anvendte foder i besætning 1 fremgår af appendiks 1.

Smågrise - besætning 2
Grisene blev efter fravænning fastholdt i de to behandlingsgrupper fra farestalden. De grise, der kom fra søer, der havde fået den høje dosering af E-vitamin i foderet, fik tildelt naturligt E-vitamin i de første tre uger efter fravænning i form af Natur Micelle E opblandet i vand tilsat druesukker. Kontrolgruppen fik det samme produkt uden E-vitamin tilsat, tildelt på samme måde.

Der blev registreret daglig tilvækst, men ikke foderforbrug i de to behandlingsgrupper. I denne besætning blev afprøvningen designet til at teste en eventuel effekt på sundhed. Forebyggende behandlinger i smågrisestalden for diarré i form af 2500 ppm zinkoxid i foderet blev taget ud inden afprøvningen blev igangsat. Der blev der indledningsvist kørt en prøveperiode uden forebyggende behandlinger for at være sikker på, at besætningen havde Coli-diarréer.

Prøver af væv og mælk
I besætning 1 blev der i farestalden udvalgt 12 søer pr. behandling til udtagning af prøver af råmælk (inden for de første 24 timer efter faring). Desuden blev der udtaget prøver af mælk fra de samme søer umiddelbart før fravænning. Mælkeprøverne blev analyseret for indhold af E-vitamin. Det var ikke alle søer, det var muligt at få malket nok mælk fra, og derfor blev der analyseret færre prøver end der er udvalgt søer. Desuden blev der aflivet otte grise pr. gruppe i farestalden før fravænning. I smågrisestalden blev fem grise fra gruppe 1 og 3 og tre grise fra gruppe 2 og 4 aflivet tre uger efter fravænning. Fra de aflivede grise blev udtaget fedtvæv, muskelvæv og hjerter til analyse for indhold af E-vitamin. Analyserne af E-vitamin i mælk og væv blev foretaget af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet (DJF).

Naturligt E-vitamin
Det flydende E-vitaminprodukt Natur Micelle E fra Pharmalett, der er micelleret med galdesalte, blev leveret med og uden tilsætning af naturlig E-vitamin. Der var tilsat 500.000 i.e. alfa tocoferol pr. liter i de dunke, der var til forsøgsgruppen. Natur Micelle E skulle doseres med 0,1 ml pr. gris i de første 3 uger efter fravænning. Dette svarer til en dosering på 50 i.e. E-vitamin pr. gris pr. dag. Hvis det samme skulle være tildelt via foderet, skulle der have været 250 mg naturligt E-vitamin pr. FEsv, når det antages, at foderoptagelsen er 0,2 FEsv pr. dag efter fravænning.

Registreringer

Alle registreringer af produktivitet foregik på stiniveau. I besætning 1 blev grisene vejet ved indsættelse, ved foderskift to uger efter indsættelse (mellemvejning) og ved afslutning af forsøget seks uger efter indsættelse. Ved mellemvejning og afgang fra smågrisestaldene blev forbrugt foder gjort op. I besætning 2 blev grisene vejet ved indsættelse i smågrisestalden og tre uger efter, hvor forsøget blev afsluttet. Der blev ikke registreret foderforbrug.

I begge besætninger blev diarrebehandlinger og dødelighed registreret på individniveau. Registrering af E-vitaminindhold i mælk og væv (besætning 1) var også på individniveuau.

Statistik

Produktionsværdien baseret på et gennemsnit af de seneste fem års priser for smågrise (2002-2007) blev beregnet som: (kg tilvækst × kr. pr. kg tilvækst) ÷ (antal analyserede FEsv × kr. pr. FEsv). Tilvækstværdien blev beregnet på basis af den gennemsnitlige indsættelses- og afgangsvægt i hele afprøvningen. Prisen for 7 kg’s grise var 193 kr./kg, ± 8,65 kr./kg og for 30 kg’s grise 333 kr./kg, ÷4,78 kr. pr. kg (15-30 kg)/+4,93 kr. pr. kg (30-40 kg). De anvendte priser på fravænningsfoder var 2,72 kr. pr. FEsv og for smågrisefoder 1,47 kr. pr. FEsv.

Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter. I modellen indgik følgende variable: hold og gruppe. Data blev undersøgt for normalfordeling og forekomst af outliers, og blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Statistisk sikre forskelle er angivet på 5 procentniveau. I besætning 1 blev alle forsøgsgrupper sammenlignet med kontrolgruppe, og data blev korrigeret ved en Bonferroni korrektion for tre parvise sammenligninger. I besætning 2 var der kun registreret daglig tilvækst for de to grupper og derfor ingen parvise sammenligninger. Data blev tjekket for normalfordeling og outliers. Alle data præsenteres som korrigeret gennemsnit.

Dødelighed og sygdomsbehandlinger var i besætning 1 sekundære parametre. I besætning 2 var diarré og dødelighed også primære parametre, der blev analyseret med en model med følgende variable: hold og gruppe.

Resultater og diskussion

Foderanalyser

Analyserne af foderet fra besætning 1 viste, at der var god overensstemmelse imellem det analyserede og deklarerede indhold af næringsstoffer (appendiks 2). Herunder var indholdet af E-vitamin i diegivningsfoderet og i smågrisefoderet i overensstemmelse med det deklarerede indhold (tabel 3).

I besætning 2 blev brugt besætningens normale foderblandinger til både smågrise og søer. Blandingerne blev analyseret for indholdet af E-vitamin. Den topdressing, der blev anvendt til søerne, indeholdt 16.900 mg E-vitamin pr. kg. Dette svarer til, at hver so fik tildelt 280 mg E-vitamin ekstra pr. FEsv via topdressingen. Topdressingen til kontrolholdet, der skulle være uden tilsætning af E-vitamin, indeholdt 90 mg/kg, hvilket svarer til, at søerne fik ca. 1,5 mg pr. FEsv. Den lille mængde E-vitamin er uden betydning for forsøgets resultater og stammer formentlig fra overslæb i anlægget, der producerede topdressingen. Smågriseblandingerne indeholdt den mængde E-vitamin, der var deklareret. Den flydende Natur Micelle E og et tilsvarende placeboprodukt blev også analyseret for indhold af E-vitamin. Indholdet af E-vitamin i Natur Micelle E var 17 pct. under det deklarerede indhold. Der blev ikke fundet E-vitamin i placeboproduktet (tabel 3).

Tabel 3.

Deklareret og analyseret indhold af E-vitamin i foder og produkter (mg/kg)

Besætning	1		2
	Deklareret	Analyseret	Deklareret	Analyseret
Diegivningsfoder uden E-vitamin, mg/kg (kontrol besætning ¹	150	145	120	94
Diegivningsfoder tilsat E-vitamin, mg/kg (forsøg besætning ¹	400	398	-	-
Topdressing til søer uden E-vitamin, mg/kg (kontrol besætning ²	-	-	0	90
Topdressing til søer inkl. E-vitamin, mg/kg (forsøg besætning ²	-	-	16.800	16.900
Fravænningsfoder, mg/kg	142	143	-	134
Smågrisefoder, mg/kg	106	103	-	109
Natur Micelle E, mg/ml	330.000	330.315	330.000	273.893
Placebo (Natur Micelle E uden E-vitamin), mg/ml	0	0		0

Indhold af E-vitamin i somælk og væv (besætning 1)

En øgning af doseringen af E-vitamin i diegivningsfoderet medførte en numerisk stigning i mælkens gennemsnitlige indhold af E-vitamin på ca. 30 pct. både i kolostrum og umiddelbart før fravænning (tabel 4). Forskellen var ikke statistisk sikker. Dette kan skyldes, at antallet af prøver ikke var stort nok i forhold til den store variation i E-vitaminindhold i de enkelte prøver. Andre danske forsøg har vist, at en øget dosering af E-vitamin i foder medførte en stigning i mælkens indhold af E-vitamin [1].

Tabel 4.

E-vitamin i somælk (μg/ml)

	Kontrol	Forsøg
E-vitamin i sofoder (mg/FEsv)	150	400	Signifikans
Antal søer	10	9
Kolostrum	19,4	26,3	-
Antal søer	12	9
Mælk udtaget ved fravænning	13,3	16,8	-

Indholdet af E-vitamin i pattegrisenes fedtvæv var signifikant højere ved fravænning. Der var ikke forskel i E-vitaminindhold i hverken muskel eller hjerte ved fravænning imellem grupperne (tabel 5). Resultaterne indikerer derfor, at det øgede indhold af E-vitamin i soens mælk blev overført til og indlejret i pattegrisenes fedtvæv. Disse resultater bekræfter tidligere undersøgelser, der fandt samme effekt ved at tildele søerne fra 70 til 250 i.e. E-vitamin [1].

Tabel 5.

E-vitamin i væv hos pattegrise ved fravænning (μg/g)

	Kontrol	Forsøg
Sofoder	150	400	Signifikans
Antal grise	8	8
Fedt	4,7	13,5	*
Muskel (kam)	4,4	4,8	-
Hjerte	6,6	8,2	-

Effekten af at give soen ekstra E-vitamin i diegivningsfoderet var forsvundet hos smågrisene ved afgang fra smågrisestalden (tabel 6). Hvis data for smågrisene fra kontrol- og forsøgsgruppen blev samlet var der signifikant forskel i E-vitaminindholdet i fedtvævet og tendens til højere E-vitaminindhold i hjertet ved tildeling af ekstra E-vitamin, men ingen effekt på E-vitaminindholdet i musklerne (ikke vist).

Tabel 6.

E-vitamin i væv hos grise tre uger efter fravænning (μg/g)

Sofoder	Kontrol 150 mg/Fesv		Forsøg 400 mg/FEsv
Naturligt E-vitamin, smågrise	÷	+	÷	+
Fedt	7,8	10,5	8,2	10,5
Muskel (kam)	2,3	4,2	3,1	4,5
Hjerte	6,2	7,3	7,8	11,6

Sundhed

Besætning 1
Der var ikke forskel i antallet af diarrébehandlinger eller dødelighed. I gennemsnit blev der behandlet 3,6 dage pr. gris for diarré, heraf var de 2,2 dage før mellemvejning. Den gennemsnitlige dødelighed var 5,6 pct.

Besætning 2
Der var ikke forskel i antallet af diarrébehandlinger eller dødelighed. I gennemsnit døde der 4 pct. af grisene og der blev behandlet for diarré 1,2 dage pr. gris.

Antallet af diarrébehandlinger var i begge besætninger lavt set i lyset af, at de forebyggende diarrébehandlinger og 2500 ppm zinkoxid blev taget ud inden forsøget blev igangsat.

Produktivitet

Der var ikke forskel i produktionsværdien imellem de fire grupper i besætning 1 (tabel 7). I besætning 2 blev der heller ikke fundet forskel i daglig tilvækst, uanset om grisene havde fået ekstra E-vitamin både via somælk eller i form af naturlig E-vitamin i drikkevandet (tabel 8).

Grise, der kom fra de søer, der havde fået ekstra E-vitamin i foderet, havde en indsættelsesvægt i smågrisestalden, der var 300-400 g højere i begge besætninger. Denne effekt blev dog udlignet i smågrisestalden, hvor vægten næsten var ens to og tre uger efter fravænning (tabel 8). Grisene er vejet stivist ved indsættelse i smågrisestalden og ikke kuldvist ved afgang fra farestalden. Alle grise fortsatte i de behandlinger, de indgik i, i farestalden, på nær dem, der blev taget ud for at komme i sygesti. Der er ikke foretaget systematisk udvejning af grisene før de blev sat ind i smågrisestalden.

Denne forskel i vægt ved indsættelse i smågrisestalden kan skyldes den ekstra E-vitamintildeling, men data er ikke korrigeret for en eventuel effekt af soens genotype. Den højere indsættelsesvægt svarer til ca. 3 kr. pr. gris i merværdi [6]. Hvis denne forskel skal dokumenteres kræver det, at der gennemføres et forsøg, hvor grisene vejes kuldvist ved fødsel og fravænning

Merprisen ved at øge indholdet af E-vitamin i diegivningsfoderet fra 150 til 400 mg/FEsv er ca. 2,00-3,00 kr. pr. 100 kg foder, svarende til ca. 0,50-1,00 kr. pr. gris. Tildeling af Natur Micelle E til de fravænnede grise koster ca. 1,00 kr. pr. gris pr. uge.

Tabel 7.

Produktionsresultater og produktionsværdi for smågrise (besætning 1)

E-vitamin i diegivningsfoder	Kontrol 150 mg/FEsv		Forsøg 400 mg/FEsv
Gruppe	1	2	3	4
Ekstra naturligt E-vitamin i drikkevand	÷	+	÷	+
Antal hold indsat	21	21	21	21
Antal grise	132	132	129	129
Første 3 uger efter fravænning
Vægt ved fravænning	7,2	7,1	7,4	7,4
Daglig tilvækst, g	120	125	114	117
Daglig foderoptagelse, FEsv	0,20	0,21	0,21	0,21
Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst	1,8	1,83	1,93	1,95
Fra 3 til 7 uger efter fravænning
Vægt ved mellemvejning	9,9	9,9	10,0	10,0
Daglig tilvækst, g	489	459	471	471
Daglig foderoptagelse, FEsv	0,83	0,80	0,80	0,81
Foderudnyttelse, FEsv/ Hele perioden kg tilvækst	1,70	1,76	1,73	1,73
Hele perioden
Vægt ved afgang	25,8	24,8	25,4	25,4
Daglig tilvækst, g	329	318	319	322
Daglig foderoptagelse, FEsv	0,56	0,56	0,55	0,56
Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst	1,70	1,75	1,74	1,74
Produktionsværdi
Kr. pr. gris*	66,7	61,2	63,0	62,9
Indeks	100	92	94	94

*	Der skal være en forskel mellem to grupper på mindst 7,5 kr. pr. gris svarende til 11 indekspoint for, at der er statistisk sikker forskel.

Tabel 8.

Daglig tilvækst de første tre uger efter fravænning, hos smågrise (besætning 2)

Gruppe	1. Kontrol	2. Forsøg
E-vitamin i sofoder mg/FEsv	150	400
Ekstra E-vitamin i drikkevand	÷	+
Antal hold indsat	38	38
Antal grise	1061	1061
Vægt ved indsættelse	7,1	7,5
Daglig tilvækst	208	209

Konklusion

Tildeling af 400 mg E-vitamin til søernes diegivningsfoder og ekstra tildeling af naturligt E-vitamin ud over normen til de fravænnede grise påvirkede ikke produktivitet eller sundhed hos smågrisene efter fravænning. Det kan derfor ikke anbefales at betale for ekstra tilsætning af E-vitamin i sofoder eller at indkøbe naturligt E-vitamin til smågrisene, når normen overholdes.

En øget tildeling af E-vitamin i diegivningsfoderet resulterede i et øget indhold af E-vitamin i somælken både ved faring og umiddelbart før fravænning. Smågrise, der kom fra søer, der havde fået ekstra E-vitamin i foderet, havde et højere indhold af E-vitamin i fedtvævet umiddelbart efter fravænning, men dette var udlignet tre uger efter fravænning. Tildeling af naturligt E-vitamin til smågrisene resulterede i et øget indhold af E-vitamin i smågrisenes fedtvæv målt tre uger efter fravænning. Grise, der kom fra søer, der havde fået ekstra E-vitamin, havde en indsættelsesvægt målt som et gennemsnit pr. sti i smågrisestalden, der var 300-400 g højere. Vægtforskellen blev dog udlignet ved afgang fra smågrisestalden. Hvis en forskel i fravænningsvægt skal verificeres ved et forsøg, er det nødvendigt at veje grisene kuldvist ved fødsel og fravænning.

Referencer

[1]	C. Lauridsen & S. K. Jensen, 2005. Influence of supplementation of all-rac-alfa-tocoferyl acetate preweaning and vitamin C in postweaning on alfa-tocoferol and immune responses in piglets. J. Anim. Sci. 83: 1274-1286.
[2]	Mahan, D.C., Kim, YY.,& Stuart, R.L., 2000. Effect of vitamin E source and levels on sow reproductive performance, serum, tissue and milk alfa-tocopherol contents over a five parity period and the effects on their progeny. J. Anim. Sci: 78; 110-119.
[3]	Jørgensen, L & P. Tybirk, 2005. Normer for næringsstoffer. Dansk Svineproduktion.
[4]	Maribo, H, og C. Lauridsen, 2005. E-vitamin til smågrise og slagtesvin. Fodringsseminar, Landsudvalget for Svin. Herning den 26. april, 2005.
[5]	Jensen, S.K., Jørgensen, H., Hedemann, M.S., Isabel, B. & Danielsen, V. 2000. Lecithin in piglets diets – Effect on nutrient digestibility and utilization. DGF/AFECG Congress, Würzburg October 8 – 10. Abstracts: p 55.
[6]	Udesen, F.U. 2007. Den beregnede smågrisenotering. Notat nr. 0626, Dansk Svineproduktion.
[7]	Maribo, H. & C. Lauridsen, 2003. Naturlig E-vitamin? Notat nr. 0308, Landsudvalget for Svin.

Deltagere:
Landbrugsteknikere: Jens Ove Hansen, Mogens Jakobsen, Ib Dahl Jensen, Ernst Nielsen og Verner Ruby, Dansk Svineproduktion

Afprøvning: 818 og 843

Appendiks 1

Sammensætning af diegivningsfoder besætning 1 (% af råvarer)

Råvarer	Kontrol	Forsøg
Hvede	31,3	30,86
Byg	39,99	39,99
Havre	6,00	6,00
Fiskemel LT	2,00	2,00
Svinefedt DAKA	2,00	2,12
Melasse	2,02	1,80
Fodersalt	0,47	0,47
Monocalciumfosfat	0,60	0,59
Lysin	6,47	6,49
DL-Methionin 100 pct.	2,15	2,15
L-Tryptofan 15 pct.	1,42	1,41
Vitamin og mineral	0,22	0,22
E-vitamin	0,36	1,54

Smågrisefoder besætning 1 (% af råvarer)

Råvarer
Hvede	62,48
Byg	7,00
Sojaskrå, toasted	7,50
Afskallet sojaskrå	7,50
Fiskemel	8,02
Vegetabilsk fedt Scanfedt S	2,72
Melasse	1,50
Fodersalt	0,22
Monocalciumfosfat	0,71
Foderkridt	1,30
L-Lysinhydrochlorid.	0,37
DL-Methionin 100 pct.	0,06
L-Treonin 98,5 pct.	0,14
L-Tryptofan 15 pct.	0,21
Vitamin og mineral m. fytase	0,27

Appendiks 2

Diegivningsfoderets analyserede og deklarerede indhold af næringsstoffer, besætning 1

Gruppe	1.		2.
	Deklareret	Analyseret	Deklareret	Analyseret
FEsv/100 kg	107	110	108	111
Råprotein, pct.	14,9	15,3	14,9	15,5
Råfedt, pct.	4,6	4,3	4,8	4,45
Lysin, g/kg	7,6	7,53	7,7	7,49
Treonin, g/kg	5,2	5,18	5,2	5,22
Calcium, g/kg	8,1	8,2	0,81	8,2
Fosfor ,g/kg	5,3	5,5	0,53	5,2

1 2	Gennemsnit af fire analyser. Gennemsnit af to analyser.

Smågrisefoderets analyserede og deklarerede indhold af næringsstoffer, besætning 2

Gruppe	1.
	Deklarerede	Analyseret ¹
FEsv/100 kg	116	118
Råprotein, pct.	19,9	20,1
Råfedt, pct.	13,4	13,5
Lysin, g/kg	4,1	3,9
Methionin, g/kg	7,3	7,0
Methionin +Cystin, g/kg	8,4	8,1
Treonin, g/kg	9,4	10,2
Calcium, g/kg¹	6,3	6,9
Fosfor, g/kg	116	118

1	Gennemsnit af seks analyser.

Ekstra E-vitamin til diegivende søer og fravænnede grise