Formi (0,6 pct.) og myresyre (0,6 pct.) tilsat foder til smågrise medførte en tendens til forbedring af produktionsværdien med en 5 pct. højere produktionsværdi i forhold til kontrolgruppen.

Effekten af tilsætning af Formi og myresyre i foder til smågrise blev afprøvet i én besætning. Produktet blev tilsat fravænnings- og smågriseblandingen med 0,6 pct. Formi og 0,6 pct. myresyre. Tilsætning af produktet blev sammenlignet med en kontrolgruppe. Formålet med afprøvningen var at skaffe dokumentation for effekten af Formi og myresyre på smågrises produktivitet. Der indgik i alt 32 hold med 364 grise pr. gruppe i forsøget.

Der var ingen forskel i diarrébehandlinger eller dødelighed mellem grise fodret med de to foderblandinger. Dette var dog sekundære parametre, da afprøvningen ikke var designet til at udtale sig om forskelle i diarrébehandlinger eller dødelighed.

Analyser af foderet viste, at der var god overensstemmelse mellem det beregnede og det analyserede indhold af næringsstoffer.

På baggrund af produktionsresultaterne blev der beregnet en produktionsværdi ved ens foderpriser for begge grupper.

Produktionsværdien ved tilsætning af Formi og myresyre til smågrisefoderet havde en tendens (p=0,087) til at være 5 pct. højere i forhold til kontrolgruppen og var statistisk sikkert 40 pct. højere ved tilsætning til fravænningsfoderet.

Samlet viste afprøvningen, at over hele forsøgsperioden var der ikke nogen gevinst ved at tilsætte en kombination af Formi og myresyre til foderet. Der var dog en god effekt ved at tilsætte syren i fravænningsfoderet de første to uger efter fravænning, idet den højere pris for foderet tillagt prisen for Formi og myresyre blev modsvaret af en bedre produktivitet.

Baggrund

Firmaet BASF har ønsket at få dokumenteret, hvilken effekt, Formi og myresyre har på smågrises produktivitet.

Formålet med afprøvningen var at undersøge effekten af fodring med Formi og myresyre tilsat smågrisefoder. Effekten blev målt på produktionsresultaterne daglig tilvækst, foderoptagelse og foderudnyttelse som de primære parametre. Som sekundære parametre måltes antallet af diarrébehandlinger og dødelighed.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført på forsøgsstation Grønhøj, hvortil der blev indkøbt SPF-smågrise med Mycoplasma.

Der indgik to grupper i afprøvningen som fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Beskrivelse af grupper

Gruppe	1	2
Firma	-	BASF
Fravænningsfoder	Kontrolfoder	Kontrolfoder + 0,6 pct. Formi¹ og 0,6 pct. myresyre
Smågrisefoder	Kontrolfoder	Kontrolfoder + 0,6 pct. Formi¹ og 0,6 pct. myresyre
¹ For beskrivelse af Formi og myresyre, se appendiks 2.

Smågrisenes gennemsnitlige vægt ved indsættelse og afgang var hhv. 8,0 kg og 30,7 kg.

Hold

Der indgik 24 stier á ca. 7 grise (i alt ca. 168 grise pr. gruppe) samt 8 stier á ca. 25 grise (i alt ca. 200 grise pr. gruppe) på hver forsøgsbehandling. Der var to grupper (behandlinger) og 32 hold (gentagelser) i forsøget. Ved indsættelse blev de fravænnede grise fordelt således, at kønsfordelingen indenfor et hold var ens med et ligeligt antal hold med so- og galtgrise. Samtidig blev grisene fordelt, så den gennemsnitlige indsættelsesvægt var ens inden for hver af de to stier, som udgjorde et hold.

Foder

Sammensætningen af foderet og en beskrivelse af produktet fremgår af appendiks 1 og 2.

Alt afhængig af grisenes vægt ved indsættelse, blev de fodret forskelligt (tabel 2). I den første periode på en eller to uger efter fravænning blev der fodret med fravænningsfoder. Overgangen fra fravænningsfoder til smågrisefoder blev foretaget gradvist over en uge, hvorefter der blev fodret med smågrisefoder til afprøvningens afslutning. Alle grise blev fodret ad libitum gennem hele afprøvningen. Grisene fik dyrlægeordineret zinkoxid i foderet (2500 ppm Zn) de første 14 dage efter fravænning, uanset vægt ved indsættelse, der blev tilsat foderet manuelt ved udfodring.

Tabel 2. Beskrivelse af fodring

Vægt ved indsættelse	Fravænningsfoder	Foderskift	Smågrisefoder
< 8 kg	2 uger	1 uge	3 uger
8-9 kg	1 uge	1 uge	4 uger
> 9 kg	0 uger	1 uge	6 uger

Registreringer

Der blev registreret daglig tilvækst, foderforbrug samt diarrébehandlinger og dødelighed på stiniveau. Grisene blev vejet ved indsættelse, mellemvejet to uger efter indsættelse og ved afslutningen af afprøvningen. Dog blev grise over 9 kg ikke mellemvejet, men startede først i forsøg efter mellemvejning. Ved indsættelse, mellemvejning og afgang til slagtesvinestalden blev den brugte fodermængde gjort op. Desuden blev der registreret antallet af dage, grisene blev behandlet for diarré og andre sygdomme samt dødelighed.

Produktionsværdi

Produktionsværdien er baseret på et gennemsnit af de seneste fem års priser for smågrise (september 2001 - september 2006) og blev beregnet som: (kg tilvækst × kr. pr. kg tilvækst) - (antal analyserede FEsv × kr. pr. FEsv). Produktionsværdien blev beregnet for den samlede afprøvningsperiode for hver sti.

Prisen for en 7 kg’s gris:	200 kr. pr. gris, ± 8,50 kr./kg
Prisen for en 30 kg’s gris:	340 kr. pr. gris, ± 4,90 kr./kg (15-30 kg)
Fravænningsfoder:	2,72 kr./FEsv
Smågrisefoder:	1,47 kr./FEsv

Faktisk produktionsværdi

Ved beregningen af den faktiske produktionsværdi er anvendt en gennemsnitlig pris for grise og foder baseret på de seneste 5 uger (uge 41 til uge 45, 2007) samt produkternes pris, som er oplyst af firmaet (appendiks 2).

Prisen for en 7 kg’s gris:	152 kr. pr. gris, ± 8,00 kr./kg
Prisen for en 30 kg’s gris:	280 kr. pr. gris, ± 4,40 kr./kg (15-30 kg)
Fravænningsfoder:	3,42 kr./FEsv
Smågrisefoder:	2,08 kr./FEsv

Dataanalyse og statistisk analyse

Produktionsværdien blev beregnet ud fra den daglige tilvækst og foderforbrug pr. gris. Den faktiske produktionsværdi blev beregnet udfra produktets og grisenes aktuelle pris. I beregningen af foderforbruget indgik det analyserede indhold af FEsv for hver blanding. Produktionsværdien blev testet som den primære parameter, mens behandlinger for diarré og dødelighed indgik som sekundære parametre. Data blev undersøgt for normalfordeling og forekomst af outliers for at sikre, at der ikke var stier, der afveg signifikant fra de andre. Data blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Signifikante forskelle angives på fem procents niveau. Der blev ikke regnet statistik på de faktiske produktionsværdier.

Resultater og diskussion

Foder

I appendiks 3 ses indholdet af næringsstoffer i foderblandingerne. Det deklarerede og analyserede indhold stemte overens i alle blandingerne.

Produktivitet

De opnåede produktivitetsdata fremgår af tabel 3. Produktionsresultaterne er samlet i en produktionsværdi, som ved faste afregningspriser og ens foderpriser sammenvejer de opnåede produktionsdata.

I den samlede forsøgsperiode var der en tendens (p=0,087) til højere produktionsværdi på 3,1 kr. pr. gris, svarende til 5 indekspoint, i den gruppe, der fik foder tilsat Formi og myresyre (se tabel 3). Dette skyldtes en kombination af en statistisk sikker højere daglig tilvækst og bedre foderudnyttelse for grisene, der havde fået fravænningsfoder i en eller to uger efter indsættelse. Hvis produktionsværdien udelukkende beregnes på baggrund af produktiviteten for disse grise, dvs. i perioden før mellemvejning, var produktionsværdien 2,4 kr. pr. gris, svarende til 40 indekspoint højere ved tilsætning af Formi og myresyre til foderet. Forskellen i indekspoint var statistisk sikker.

I afprøvningen var der otte hold (fire på hver behandling), der adskilte sig fra resten, idet de ved indsættelse i gennemsnit vejede 10,1 kg. De resterende hold havde en gennemsnitlig vægt på 7,3 kg ved indsættelse. De tungere grise var derved først med i afprøvningen fra mellemvejningen. Deres produktionsresultater var ens, uanset om der var tilsat Formi og myresyre til foderet eller ej. De lettere grise, som fik fravænningsfoder i en eller to uger opnåede en positiv effekt af Formi og myresyre. Dette kunne tyde på, at den positive effekt af at tilsætte Formi og myresyre til foderet er størst hos de mindste grise. De mindste grise er sandsynligvis mindre robuste mod det bakterielle tryk ved fravænning.

Beregningen af den faktiske produktionsværdi med aktuelle priser tillagt produktets pris viste, at når prisen på produktet blev lagt til foderprisen, var den faktiske produktionsværdi på samme niveau som for kontrolgruppen (tabel 3). For grisene, der havde fået fravænningsfoder, blev den højere pris for foderet tilsat produkterne dog modsvaret af en bedre produktivitet, da der var en stigning i den faktiske produktionsværdi fra 4,2 kr. pr. gris til 5,8 kr. pr. gris.

Tabel 3. Effekt af tilsætning af Formi og myresyre på produktionsresultater

Gruppe	1. Kontrol	2. Formi og myresyre
Vægt ved indsættelse	8,0	8,0
Vægt ved afgang	30,3	31,1
Fravænningsfoder (24 hold)
Daglig tilvækst, g	240	287*
Daglig foderoptagelse, FEsv pr. gris	0,35	0,39
Foderudnyttelse, FEsv pr. kg tilvækst	1,52	1,41*
Produktionsværdi (5 års priser), kr. pr. gris	6,1	8,5*
Produktionsværdi, indeks	100	140
Smågrisefoder (32 hold)
Daglig tilvækst, g	568	577
Daglig foderoptagelse, FEsv pr. gris	1,05	1,07
Foderudnyttelse, FEsv pr. kg tilvækst	1,87	1,86
Produktionsværdi (5 års priser), kr. pr. gris	58,2	59,6
Produktionsværdi, indeks	100	102
Hele forsøgsperioden (32 hold)
Daglig tilvækst, g	500	516
Daglig foderoptagelse, FEsv pr. gris	0,90	0,92
Foderudnyttelse, FEsv pr. kg tilvækst	1,81	1,79
Produktionsværdi (5 års priser), kr. pr. gris	62,7	65,8
Produktionsværdi, indeks¹	100	105
Faktisk produktionsværdi (5 ugers priser), kr. pr. gris	42,5	41,7
Faktisk produktionsværdi, indeks	100	98,2

*	Angiver statistisk sikker forskel på P<0,05 i forhold til kontrol.
¹	For hele forsøgsperioden skal der være minimum 6 indekspoint i forskel imellem grupperne for, at der er tale om en signifikant forskel.

Sundhed

Der var ikke forskel i diarrébehandlinger og dødelighed imellem de to grupper. Grisene blev i gennemsnit behandlet 1,5 dage for diarré og dødeligheden var på 0,8 pct. Der var i alt 1,0 pct. grise, som blev sat i sygesti. Afprøvningen blev designet til at teste forskelle i produktivitet og ikke til at teste en eventuel effekt på sundhed. For at man kan teste en effekt på sundhed kræves et væsentligt større antal grise i hver gruppe.

Konklusion

Produktionsværdien ved ens foderpriser var statistisk sikker højere for grise, der blev fodret med 0,6 pct. Formi og 0,6 pct. myresyre i fravænningsfoderet de første to uger efter fravænning. Dette skyldtes, at de havde en højere tilvækst og en bedre foderudnyttelse.

For hele forsøgsperioden var der en tendens til højere produktionsværdi for grisene, der havde fået Formi og myresyre i foderet. Hovedeffekten fandtes i den periode, hvor grisene fik fravænningsfoder.

Samlet viste afprøvningen, at over hele forsøgsperioden, var der ikke nogen gevinst ved at tilsætte en kombination af Formi og myresyre til foderet. Det kan dog anbefales som tilsætning til fravænningsfoder de første to uger efter fravænning, idet den højere pris for foderet tillagt prisen for Formi og myresyre modsvares af en bedre produktivitet.

Deltagere: Tekniker Jens Ove Hansen, statistiker Mai Britt Nielsen, statistiker Jens Vinther

Afprøvning: 944

Appendiks 1

Forsøgsfoderets råvaresammensætning

Fravænningsfoderets råvaresammensætning, pct.

Gruppe	1. Kontrolfoder	2. Forsøgsfoder
Hvede	45,31	43,42
Byg	20,00	20,00
Fiskemel	7,35	7,50
HP sojaskrå, afskallet	6,00	6,00
Vallepulver/Perlac	6,00	6,00
Antigenfrit sojaprotein HP 300	4,97	5,15
Kartoffelprotein Protastar	3,00	3,00
Vegetabilsk fedt (Scanfedt S)	3,00	3,40
Monocalciumfosfat	1,04	1,03
Melasse	1,00	1,00
Foderkridt	0,76	0,75
AaA Vitamin Gysse	0,35	0,35
Fodersalt	0,16	0,15
L-Lysinhydrochlorid	0,41	0,40
L-Tryptofan 15	0,36	0,36
L-Treonin	0,10	0,10
DL-Methionin	0,09	0,09
E-vitamin 25.000	0,09	0,09
Valin 98,5 %	0,01	0,01
Formi	-	0,60
Myresyre	-	0,60

Smågrisefoderets råvaresammensætning, pct.

Gruppe	1. Kontrolfoder	2. Forsøgsfoder
Hvede	55,24	53,01
Byg	15,00	15,00
Fiskemel	4,00	4,00
HP sojaskrå, afskallet	15,37	16,03
Kartoffelprotein	2,45	2,36
Vegetabilsk fedt (Scanfedt S)	2,82	3,28
Monocalciumfosfat	0,74	0,75
Melasse	1,50	1,50
Foderkridt	1,54	1,53
AaA Vitamin Gysse	0,26	0,26
Fodersalt	0,32	0,32
L-Lysinhydrochlorid	0,38	0,38
L-Tryptofan 15	0,20	0,20
L-Treonin	0,10	0,10
DL-Methionin	0,08	0,08
Formi	-	0,60
Myresyre	-	0,60

Appendiks 2

Oplysninger om produktet oplyst af BASF

Produktnavn	Formi og myresyre
Leverandør	BASF E-MEE/LT – J 550 67056 Ludwigshafen Tyskland
Indhold	Formi er et syreprodukt baseret på 98 pct. kalium diformiat, fast form; 1,5 pct. silikat og 0,5 pct. vand. Myresyre består af 85 pct. myresyre.
Pris	Formi: 1,125 Euro pr. kg. svarende til 8,39 kr. pr. kg. Myresyre: 0,875 Euro pr. kg svarende til 6,52 kr. pr. kg. (kurs: 7,4548)

Appendiks 3

Fravænningsfoderets analyserede og beregnede indhold af næringsstoffer

Gruppe	1. Kontrolfoder		2. Forsøgsfoder
	Analyse	Beregnet	Analyse	Beregnet
Råprotein, pct.¹	21,4	21,2	21,7	21,2
Råfedt, pct.¹	5,8	5,6	6,2	5,9
Aske, pct.¹	5,2	5,9	5,6	6,0
Vand, pct.¹	9,9	10,7	10,1	11,0
FEsv pr. 100 kg¹	121	119	120	119
Calcium, g/kg²	9,2	8,4	9,2	8,3
Fosfor, g/kg²	7,9	7,2	7,9	7,2
Lysin, g/kg²	14,8	15,0	15,0	15,0
Methionin, g/kg²	4,7	4,8	4,8	4,8
Cystin, g/kg²	3,7	3,4	3,6	3,4
Met+cyst, g/kg²	8,4	8,2	8,4	8,2
Treonin, g/kg²	9,2	9,2	9,3	9,2

¹⁾	Gennemsnit af fire analyser
²⁾	Gennemsnit af to analyser

Smågrisefoderets analyserede og beregnede indhold af næringsstoffer

Gruppe	1. Kontrolfoder		2. Forsøgsfoder
	Analyse	Beregnet	Analyse	Beregnet
Råprotein, pct.¹	20,9	20,0	20,8	20,0
Råfedt, pct.¹	5,2	5,1	5,8	5,6
Aske, pct.¹	4,9	5,7	5,3	5,9
Vand, pct.¹	9,9	11,8	10,3	12,0
FEsv pr. 100 kg¹	119	116	119	116
Calcium, g/kg²	8,9	9,3	9,3	9,3
Fosfor, g/kg²	6,5	6,0	6,5	6,0
Lysin, g/kg²	13,9	13,3	13,7	13,4
Methionin, g/kg²	4,3	4,1	4,2	4,1
Cystin, g/kg²	3,7	3,3	3,6	3,3
Met+cyst, g/kg²	8,0	7,4	7,8	7,4
Treonin, g/kg²	8,8	8,3	8,7	8,3

¹⁾	Gennemsnit af fire analyser
²⁾	Gennemsnit af to analyser

Afprøvning af af Formi og myresyre til smågrise