Foderblandinger med 80 eller 100 pct. økologiske råvarer gav ens produktionsværdi. De økologiske foderblandinger medførte signifikant lavere produktionsværdi end brug af konventionelt foder. De økologisk fodrede grise havde ringere spisekvalitet.

EU-reglerne foreskriver, at der skal anvendes 100 pct. økologiske råvarer i foder til økologiske svin fra 2009. Overgangen fra 80 pct. til 100 pct. økologisk foder til svin sker trinvist over fire år, hvor den økologiske andel i foderet øges med 5 procentpoint pr. år. Formålet med denne afprøvning var at undersøge de kvalitetsmæssige og produktionsøkonomiske konsekvenser af at anvende forskellige økologiske foderblandinger og en konventionel blanding. I afprøvningen indgik 180 grise pr. gruppe fodret med enten en konventionel blanding eller en af to økologiske foderblandinger med enten 80 eller 100 pct. økologiske råvarer.

Forsøgsblandingerne til de økologisk fodrede grise blev optimeret ud fra de økologiske råvarer, der var til rådighed på markedet ved forsøgets igangsætning.

Der indgik følgende tre grupper i afprøvningen:

Gruppe	1	2	3
Foder	Konventionel	80 pct. økologiske råvarer	100 pct. økologiske råvarer

Der var ikke forskel i produktionsværdi, uanset om grisene blev fodret med foderblandinger, der var sammensat af 80 eller 100 pct. økologiske råvarer. Derimod var produktionsværdien signifikant højere for grise fodret med det konventionelle foder sammenlignet med grise fodret med økologisk foder. Den lavere produktionsværdi skyldtes både lavere daglig tilvækst og foderoptagelse samt ringere foderudnyttelse, men der var ikke forskel i kødprocenten. Den generelt lavere tilvækst i de økologisk fodrede grise kan eventuelt skyldes mangel på nogle af de essentielle aminosyrer eller en generelt lavere fordøjelighed af aminosyrerne i de økologiske foderblandinger.

Den økologiske foderblanding med 100 pct. økologiske råvarer havde et indhold af methionin, der var 16 pct. under normen. Der var mere umættet fedt i de økologiske foderblandinger end i den konventionelle foderblanding. Der blev ikke tilsat fedt til de økologiske foderblandinger; fedtet stammede primært fra råvarerne sojabønner, sojakage, rapskage og rapsfrø. I den konventionelle foderblanding blev tilsat 3 pct. svinefedt.

Kødkvalitetsundersøgelserne viste at:

konventionelt fodrede grise havde en lysere kødfarve end de økologisk fodrede grise. Forskellen var dog så lille, at den ikke ville kunne skelnes af en almindelig forbruger.
kød fra konventionelt fodrede grise var mere mørt end kød fra økologisk fodrede grise.
grise, der fik den 100 pct. økologiske foderblanding havde mindre mørt kød end grise fodret med 80 pct. økologisk foder.
kød fra grise, der fik 100 pct. økologisk foder havde mere griselugt, smag og metallisk lugt end grise fodret med foderblandingen med 80 pct. økologisk råvarer.
de konventionelt fodrede grise havde mindre grise- og metalsmag end de økologisk fodrede grise.
spækket var blødere i slagtekroppen fra de grise, der havde fået økologisk foder. Specielt risikoen for forringelse af produktkvaliteten som følge af mere blødt spæk bør der tages hensyn til ved valg af råvarer til de økologiske foderblandinger.

De fundne forskelle i sensorisk kvalitet kan umiddelbart kun forklares ud fra råvarevalget. Det er i denne afprøvning ikke muligt at udpege, hvilke enkelte råvarer, der bevirker den ringere smag i det økologiske kød.

For at sikre en god produktivitet og en god kvalitet af det økologiske svinekød er det vigtigt at:

overholde normerne for næringsstoffer fra Dansk Svineproduktion.
undgå for meget umættet fedt i foderblandingerne og dermed i slagtekroppen ved at udvælge råvarer, der har det lavest mulige indhold af umættet fedt.
undgå råvarer, der giver afvigende smag. Den eksakte viden eksisterer ikke i dag, men et godt udgangspunkt er at overholde de krav, Dansk Svineproduktion har opstillet for makismal iblanding af råvarer.

Baggrund

Oprindeligt var det fra EU’s side planlagt, at nye EU-regler skulle træde i kraft august 2005. Disse regler foreskriver, at der skal anvendes 100 pct. økologiske råvarer i foder til økologiske svin. Dette er dog udsat, således at overgangen til 100 pct. økologisk foder til svin sker trinvist over fire år, hvor den økologiske andel i foderet øges med 5 procentpoint pr. år, så 100 pct. økologisk fodring er et krav fra år 2009. Det har hidtil været et krav, at foderet skulle indeholde mindst 80 pct. økologiske råvarer.

På baggrund af denne ændring i betingelserne for økologisk svineproduktion har Fonden for Økologisk Landbrug bevilget midler til at gennemføre afprøvninger med smågrise og slagtesvin til afklaring af, hvorledes foderblandingerne påvirkede grisenes produktivitet.

Som følge af vedtagelsen af de fælles EU-regler (EU-forordning 1804/1999) for den økologisk-animalske produktion begrænses mulighederne for at sammensætte optimale foderblandinger til svin. Disse begrænsninger rammer overvejende proteinforsyningen til grisene. Der er således et behov for at finde alternative økologiske proteinkilder til den økologiske svineproduktion, hvis denne produktionsform fortsat skal kunne praktiseres i Danmark.

I fremtiden bliver de største problemer ved fodring af økologiske slagtesvin:

Fremskaffelse af økologiske proteinråvarer af god kvalitet og til en rimelig pris.
Sammensætning af foderblandinger, der opfylder grisenes næringsstofbehov med de mulige råvarer og uden at der er en alt for stor overforsyning af råprotein, der både er skadeligt for grisen og til skade for miljøet.
Brug af proteinråvarer udvundet fra olieholdige frø (kager) eller hele frø, der har et højt indhold af umættet fedt og giver risiko for ringe råvarekvalitet.

Formålet med denne afprøvning var at undersøge de kvalitetsmæssige og produktionsøkonomiske konsekvenser af at anvende forskellige økologiske foderblandinger og en konventionel blanding.

På Slagteriernes Forskningsinstitut (SF) blev der gennemført kød- og spisekvalitetsanalyser på et udvalg af slagtesvinene. De detaljerede resultater af disse undersøgelser fremgår rapporten fra SF [2].

Materiale og metode

Der blev indsat 180 grise pr. gruppe i 18 hold i de tre behandlingsgrupper. Grisene blev indsat i forsøg ved gennemsnitligt 29,0 kg og blev slagtet ved en gennemsnitsvægt på 102,2 kg levendevægt.

Afprøvningen blev gennemført på forsøgsstation Grønhøj. Grisene blev opstaldet i traditionelle slagtesvinestier med fuldspalter og uden adgang til udeareal. Stierne var indrettet med en foderautomat og en drikkekop pr. sti. De økologisk fodrede grise havde fri adgang til økologisk hø i hele perioden. Forsøgsstation Grønhøj blev valgt til afprøvningen, da det ikke var muligt at finde en egnet økologisk besætning.

Foder

I afprøvningen indgik tre forsøgsgrupper: en gruppe, hvor der blev fodret med en konventionel slagtesvineblanding, der indeholdt byg, hvede, sojaskrå samt syntetiske aminosyrer. En blanding med 80 pct. økologiske råvarer, og en, hvor råvarerne var 100 pct. økologiske og hvor der fortrinsvist blev brugt proteinråvarer, der er dyrkbare i Danmark, som fx lupiner, rapskage og ærter. Forsøgsblandingerne blev optimeret ud fra de økologiske råvarer, der var til rådighed på markedet ved forsøgets igangsætning. Ved optimering af foderblandingerne er der så vidt muligt taget højde for næringsstofnormerne for grise i vækstintervallet 30-100 kg [1]. I blandingen med 100 pct. økologiske råvarer blev den anbefalede grænse for maksimal iblanding af rapskage overskredet. Der blev iblandet 19 pct. rapskage og den anbefalede maksimale grænse for slagtesvin under 40 kg er 10 pct. og for slagtesvin over 40 kg 15 pct. Dette blev valgt bevidst for at kunne afbalancere aminosyreindholdet i en blanding med fortrinsvist danske råvarer. Økologisk rapskage kunne ikke skaffes på produktionstidspunktet; der blev derfor anvendt en konventionel råvare. Dette blev valgt, da det vurderes, at der ikke er væsentlig forskel imellem økologisk og konventionel rapskage.

Forsøgsdesign og foderblandingernes sammensætning fremgår af tabel 1. Alle foderblandinger blev pelleteret og varmebehandlet ved min. 81 grader Celsius. Den konventionelle foderblanding blev produceret på DLG’s fabrik i Svendborg og de to økologiske blandinger er produceret på DLG’s økologiske fabrik i Nr. Søby.

Tabel 1. Forsøgsdesign og råvaresammensætning i foderblandinger (Ø = økologisk)

Gruppe 1	Gruppe 2	Gruppe 3
Konventionel	80 pct. økologisk	100 pct. økologisk
50 pct. byg	37 pct. byg Ø	35 pct. byg Ø
16 pct. hvede	15 pct. hvede Ø	15 pct. havre Ø
23,5 pct. sojaskrå	13 pct. sojakage Ø	19 pct. rapskage *
3 pct. hvedeklid	10 pct. ærter Ø	15 pct. hestebønner Ø
3 pct. svinefedt	10 pct. rapskage	8 pct. ærter Ø
1 pct. melasse	8 pct. solsikkekage	5 pct. lupin Ø
0,9 pct. monocalciumfosfat	2 pct. rapsfrø Ø	1,2 pct. kridt
0,4 pct. lysin og methionin	2 pct. sojabønner Ø	0,5 pct. salt
0,2 pct. vitamin/mineral	1,4 pct. kridt	0,3 pct. monocalciumfosfat
	0,6 pct. monocalciumfosfat	0,2 pct. øko svine vitamin/mineral blanding
	0,6 pct. salt
	0,2 pct. øko svine vitamin/mineral blanding
* Økologisk rapskage kunne ikke skaffes på produktionstidspunktet.

Kødkvalitet

Fra hver gruppe blev udvalgt 20 galte og 20 sogrise til analyse af fedt- og spisekvalitet. Der blev på kammen analyseret fedtindhold, kødfarve og sensorik. Desuden blev analyseret fedtsyresammensætning i spæk. En detaljeret beskrivelse af materialer og metoder kan findes i rapporten fra SF [2].

Registreringer

I afprøvningsperioden blev der foretaget følgende registreringer: grisenes foderoptagelse, tilvækst og kødprocent samt sygdomsbehandlinger og dødelighed.

Produktionsværdi

For slagtesvinene blev produktionsværdien beregnet pr. stiplads pr. år = produktionsværdi pr. gris × (365 dage/foderdage pr. gris) × staldudnyttelse. Produktionsværdien pr. gris er beregnet som: salgspris ÷ købspris ÷ foderomkostninger ÷ diverse omkostninger. Der blev anvendt nedenstående forudsætninger i beregningerne.

De anvendte priser på grise og foder er gennemsnittet for konventionelle grise for de sidste fem år (1. september 2001 – 1. september 2006). De anvendte priser på foder og grise er de samme, uanset hvilket foder grisene fik, da produktionsværdien udtrykker grisens produktivitet og ikke produktionsøkonomien.

30 kg’s smågrise (340 kr. pr. gris, + 5,06/÷ 4,90 kr. pr. kg).
Slagtesvin 8,68 kr./kg, inkl. efterbetaling.
Slagtesvinefoder: 1,18 kr. pr. FEsv.
Diverse omkostninger er sat til 20 kr./gris og staldudnyttelsen 95 pct.

Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter med vægt ved indsættelse som covariabel. I modellen indgik følgende variable: hold, og gruppe. Data blev undersøgt for normalfordeling og forekomst af outliers og blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Statistisk sikre forskelle er angivet på 5 pct. niveau.

Dødelighed og sygdomsbehandlinger var sekundære registreringer i afprøvningen. Det betyder, at afprøvningen ikke var designet til at finde mindre forskelle mellem grupperne i dødelighed og sygdom. Der skulle være meget store forskelle i dødelighed og sygdomsbehandlinger, før der kunne registreres en statistisk sikker forskel.

Den faktiske produktionsværdi er et udtryk for produktionsøkonomien ved den aktuelle produktion, idet der i beregningen tages højde for foderprisen og den aktuelle notering for konventionelt og økologisk fodrede grise. Beregningen af den faktiske produktionsværdi blev baseret på et gennemsnit af de seneste fem ugers notering (uge 51, 2006 til uge 3, 2007) for konventionelle og økologiske slagtesvin og på den aktuelle foderpris (januar 2007, v. 6 tons løst) for de blandinger, der blev anvendt i forsøget.

30 kg’s smågrise (332 kr. pr. gris, ± 4,60 kr. pr. kg).
Slagtesvin 9,01 kr./kg, inkl. efterbetaling.
30 kg økologiske smågrise 745 kr. ± 11,85 kr.
Økologiske slagtesvin 21,97 kr./kg inkl. efterbetaling.
Konventionelt foder: 156,75 kr./100 kg.
80 pct. økologisk foder: 246,50 kr./100 kg.
100 pct. økologisk foder: 288,50 kr./100 kg.

Resultater og diskussion

Foderanalyser

Foderets analyserede indhold af næringsstoffer (appendiks 1) viste, at blandingen til kontrolholdet og den økologiske blanding med 80 pct. økologiske råvarer overholdt deklarationen. I den økologiske blanding med 100 pct. økologiske råvarer (gruppe 3) var der et 16 pct. lavere indhold af aminosyren methionin end normen foreskriver. Blandingen med 80 pct. økologiske råvarer indeholdt ca. 2 procentenheder mere råprotein og end de to øvrige blandinger.

Fedt i foder og slagtekroppen

Undersøgelsen af kvalitet i slagtekroppen blev gennemført af Slagteriernes Forskningsinstitut. En detaljeret gennemgang af disse resultater kan ses i rapporten fra SF [2].

Indholdet af fedt og graden af fedtets mættethed varierede imellem blandingerne. Jo mere umættet fedtet i foderet var og jo mere fedt, der var i foderet, jo højere blev jodtallet i spækket. Jodtallet udtrykker graden af umættethed i spækket og er et mål for det antal dobbeltbindinger, der er i fedtet. Grænseværdien for, at spækket har en acceptabel kvalitet er et jodtal under 70. Jodtalsproduktet i foderet (foderfedtets jodtal × hg fedt i blandingen), der udtrykker, hvor meget umættet fedt, der er i foderblandingen, lå i alle tre grupper under den acceptable grænse på 62. Grænsen på 62 skulle sikre, at slagtekroppens kvalitet var i orden.

Det fedt, der var i de økologiske foderblandinger havde et højere jodtal og dermed et større indhold af umættet fedt end den konventionelle foderblanding. Fedtet i de økologiske foderblandinger blev ikke tilsat, men stammede fra råvarerne sojabønner, sojakage, rapskage og rapsfrø. I den konventionelle foderblanding blev tilsat 3 pct. svinefedt. Både rapsolie og sojaolie indeholder meget umættet fedt. Afprøvninger med rapsolie og sojaolie har vist, at slagtekroppens kvalitet blev forringet, hvis det tilsættes over 2 pct. [3], [4].

Jodtallet i spækket lå i gruppe 1 lige over grænsen på 71 og i de to økologiske grupper var jodtallet i spækket over 80. I gruppe 2, hvor foderet indeholdt en stor andel af proteinkilder med et højt indhold af umættet fedt var jodtalsproduktet tæt på, men ikke over grænsen på 62. Analysen af spækket viste derimod, at jodtallet var 88, hvilket er væsentligt over det acceptable (tabel 2). Problematikken vedrørende den manglende sammenhæng imellem foderets jodtalsprodukt og jodtallet i spæk er beskrevet i meddelelsen ”Fedtkilder til Slagtesvin” [4].

Tabel 2. Fedt i foder, jodtalsprodukt og jodtal i fedt

Blanding	Konventionel	80 pct. økologisk	100 pct. økologisk
Fedt i foder, pct.	4,7	5,8	5,0
Jodtal i fedt i foder	77	101	89
Jodtalsprodukt, foder	36	59	45
Jodtal i spæk	71	88	82

Kød- og spisekvalitet

Grise, der fik konventionelt foder havde lysere kød end grise, der fik økologisk foder. Umiddelbart er der ingen god forklaring på denne farveforskel. Dog er forskellene så små, at de ikke vil kunne skelnes af den almindelige forbruger. Grisene i gruppe 3 havde mere griselugt og metallisk lugt end grisene fra gruppe 2, og mere metalsmag end både grisene i gruppe 1 og 2 og mere grisesmag end gruppe 1. De konventionelt fodrede grise havde mindre grise- og metalsmag end de økologisk fodrede grise. Disse smagsforskelle har formentlig ikke noget med andelen af økologiske råvarer i foderblandingen at gøre. De skyldes snarere, at grisene blev fodret med forskellige typer råvarer. Specielt den øgede grad af griselugt og -smag i kød fra økologisk fodrede grise bør eventuelt undersøges nærmere, men det kræver en kortlægning af de enkelte råvarers betydning for smag og lugt i kødet. Lupin doseret med 5 pct. antages ikke at give anledning til afvigende smag, da den i en tidligere afprøvning blev undersøgt ved en dosering på 15 pct., uden at det påvirkede smagen [3].

Koteletter fra de konventionelt fodrede grise var mere møre end koteletter fra grise, der fik økologisk foder. Grisene i gruppe 3 havde mindst møre koteletter i forhold til grisene i gruppe 2. En af forklaringerne kan være, at grisene fodret med den konventionelle foderblanding havde den største væksthastighed. Der er i tidligere undersøgelser fundet, at jo større væksthastighed, jo mere mørt kød. Forklaringen på dette er, at en øget kødtilvækst hos grisen medfører en øget aktivitet i de enzymer, der indgår i omsætningen af protein i musklerne. Jo større væksthastighed, jo mere enzym aktivitet, også efter, at grisen er slagtet, jo mere mørt bliver kødet [6], [7], [8], [9].

Produktivitet

Der var ikke forskel i produktionsværdi imellem de to grupper grise, der fik økologisk sammensat foder. Grisene, der fik den konventionelle foderblanding havde en signifikant højere produktionsværdi (tabel 3) end de to øvrige grupper. Dette skyldtes både en højere daglig tilvækst og en bedre foderudnyttelse hos grise, der fik konventionelt foder (tabel 3). Derudover var foderoptagelsen signifikant lavere hos de grise, der fik 100 pct. økologisk foder i forhold til konventionelt fodrede grise. Årsagen til den ringere produktivitet hos de grise, der fik økologisk foder kan være mangel på aminosyrer. Beregninger viser, at der var en underforsyning af methionin på 16 pct. hos grisene i fodret med 100 pct. økologisk foder. Dette skulle umiddelbart resultere i en nedgang i daglig tilvækst på ca. 50 g pr. dag og en forringelse af foderudnyttelsen på 0,16 FEsv/kg. Blandingen med 80 pct. økologiske råvarer overholdt normen for de fem første essentielle aminosyrer. Hvis fordøjeligheden af aminosyrerne har været lavere end 81 pct., kan der have manglet essentielle aminosyrer i foderet. Foderoptagelsen var signifikant lavere hos grisene i gruppe 3 og der var tendens til lavere foderoptagelse i gruppe 2, hvilket formentlig skyldes, at de økologiske blandinger har haft en ringere smag end det konventionelle foder. Samlet kan det være forklaringen på, at produktionsværdien for de økologisk fodrede grise var lavere end for de grise, der blev fodret med den konventionelle blanding.

Tabel 3. Produktionsresultater

Gruppe	1	2	3
Foder	Konventionel	80 pct. økologiske råvarer	100 pct. økologiske råvarer
Antal hold	20	20	19
Antal grise indsat	200	200	190
Indsættelse til mellemvejning 29-59 kg
Daglig tilvækst, g	810	757	730
Daglig foderoptagelse, FEsv	1,96	1,81	1,77
Foderudnyttelse, FEsv/kg	2,43	2,40	2,43
Mellemvejning til slagtning 59-102 kg
Daglig tilvækst, g	1024	941	926
Daglig foderoptagelse, FEsv	3,11	3,07	2,96
Foderudnyttelse, FEsv/kg	3,04	3,26	3,20
Hele perioden 29-102 kg
Daglig tilvækst, g	913	853	837
Daglig foderoptagelse, FEsv	2,51	2,45	2,40
Foderudnyttelse, FEsv/kg	2,75	2,88	2,87
Kødprocent	59,2	59,6	59,5

Beregningen af den faktiske produktionsværdi viser, at hvis grisene havde været produceret under økologiske forhold og havde præsteret de samme produktionsresultater og med de aktuelle priser, så er der et væsentligt større dækningsbidrag ved produktion af økologiske grise i forhold til konventionelle grise. Hertil kommer så udgiften til opstaldning, folde m.m. (tabel 4).

Tabel 4. Produktionsværdi og faktisk produktionsværdi beregnet ved aktuelle foder- og afregningspriser

Gruppe	1	2	3
Produktionsværdi beregnet ved 5 års priser
DB kr. pr. sti	373^a	317^b	312^b
Indeks	100	85	84
Faktisk produktionsværdi beregnet ved 5-ugers priser og aktuelle foderpriser
DB. pr. sti kr.	292	1935	1380
Indeks	100	672	482
a,b: værdier markeret med to forskellige bogstaver er signifikant forskellige. Der skal være en forskel mellem to grupper på mindst 46 kr./stiplads svarende til 12 indekspoint for, at der er statistisk sikker forskel. Der er ikke beregnet statistik på den aktuelle produktionsværdi.

Udledning af kvælstof

Den samlede kvælstofudskillelse (kg N pr. gris) er højest hos de økologisk fodrede grise fodret med den blanding, der havde 80 pct. økologiske råvarer, i forhold til grise fodret med 100 pct. økologiske råvarer og ikke-økologisk slagtesvinefoder (tabel 5). Dette kan umiddelbart forklares ud fra, at blandingen med 80 pct. økologiske råvarer indeholdt mere råprotein end de to øvrige blandinger, som ikke kan udnyttes af grisene og derfor udskilles. Det høje indhold af råprotein i det 80 pct. økologiske foder er anvendt for at kunne opfylde næringsstofnormerne med hensyn til indhold af essentielle aminosyrer. Den 100 pct. økologiske blanding er sammensat af råvarer, der bedre balancerer med hensyn til opfyldelse af normerne for aminosyrer, og det har derfor ikke været nødvendigt med en overforsyning af råprotein for at kunne opfylde normerne. I den ikke-økologiske slagtesvineblanding er anvendt syntetiske aminosyrer for at opfylde normerne for de først begrænsende aminosyrer.

Tabel 5. Beregnet kvælstofudskillelse (kg N pr. gris)

Gruppe	1	2	3
Blanding	Konventionel	80 pct. økologiske råvarer	100 pct. økologiske råvarer
Udskilt kg N pr. gris	3,2^a	3,9^b	3,6^c
Indeks	100	122	113

a,b:	Værdier markeret med to forskellige bogstaver er signifikant forskellige.

Sygdomsbehandlinger og dødelighed

Der var ikke forskel mellem grupperne i andelen af grise, der blev behandlet for sygdomme og antallet af døde grise. Der blev i gennemsnit behandlet 0,3 dage pr. gris. Der var 1,5 pct. af grisene, der døde eller blev aflivet og 5,9 pct. af grisene blev sat i sygesti og dermed taget ud af forsøget, primært på grund af halebid.

Konklusion

Der var ikke forskel i produktionsværdi, uanset om grisene blev fodret med foderblandinger, der var sammensat med 80 eller 100 pct. økologiske råvarer. Grise fodret med økologiske foderblandinger havde en signifikant lavere produktionsværdi end grise fodret med konventionelt sammensat foder. Den lavere produktionsværdi skyldtes både lavere daglig tilvækst og ringere foderudnyttelse, men der var ikke forskel i kødprocenten. Kød- og spisekvaliteten var ringere hos de grise, der fik økologisk foder; økologisk fodrede grise havde blødere spæk, mørkere farve og mere grise- og metallugt samt grisesmag. Kød fra grise, der fik 100 pct. økologiske råvarer, var mindst mørt og havde mere griselugt samt -smag og metallisk lugt end grise fodret med foderblandingen med 80 pct. økologiske råvarer.

For at sikre en god produktivitet og en god kvalitet af det økologiske svinekød er det vigtigt at:

overholde normerne for næringsstoffer fra Dansk Svineproduktion.
undgå for meget umættet fedt i foderblandingerne og dermed i slagtekroppen ved at udvælge råvarer, der har det lavest mulige indhold af umættet fedt.
undgå råvarer, der giver afvigende smag. Den eksakte viden eksisterer ikke i dag, men et godt udgangspunkt er at overholde de krav, Dansk Svineproduktion har opstillet for maksimal iblanding af råvarer.

Deltagere: Jens Ove Hansen, Dansk Svineproduktion
Afprøvning: 804

Referencer

[1]	Jørgensen, L. og P. Tybirk, 2005. Normer for næringsstoffer. Dansk Svineproduktion.
[2]	Claudi-Magnussen, C. 2005, 100 pct. økologisk fodring af slagtesvin. Kød og spisekvalitet. Ref. Nr. 01810 SF rapport nr. 30655. Roskilde.
[3]	Maribo, H. 2005. Anvendelse af lupin Prima som proteinkilde til økologiske svin. Meddelelse nr. 561, Landsudvalget for Svin.
[4]	Maribo, H. 2006. Fedtkilder til slagtesvin. Notat nr. 0614, Dansk Svineproduktion.
[5]	Claudi-Magnussen, C. 2002. Fodring med lupin Prima. Kød og spisekvalitet, Slagteriernes Forskningsinstitut. Ref. Nr. 01.786, SF rapport nr. 1132.1.
[6]	Kristensen, L., M. Therkildsen, B. Riis, M.T. Sørensen, N. Oksbjerg, P.P. Purslov & P. Ertbjerg. 2002. Dietary induced changes of muscle growth rate in pigs: effects on in vivo and post-mortem muscle proteolysis and meat quality. J. Anim. Sci. 80:2832-2871.
[7]	Kristensen, L., M. Therkildsen, M. D. Aaslyng, N. Oksbjerg & P. Ertbjerg, 2004. Compensatory growth improves meat tenderness in gilts but not in barrows. J. Anim. Sci, 82: 3617-3624.
[8]	Kristensen, L., Therkildsen, M., Riis, B., Sørensen, M.T., Oksbjerg, N., Purslow, P.P., and Ertbjerg, P. 2002 Dietary-induced changes of muscle growth rate in pigs: Effects on in vivo and postmortem muscle proteolysis and meat quality. J. Anim. Sci. 80:2962-2871.
[9]	Duus, L.K., 2005. Fodringsstrategier til slagtesvin. M. Sc. speciale Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole.

Appendiks 1

Foderets analyserede og deklarerede indhold af næringsstoffer

Gruppe	1		2		3
	Deklareret	Analyseret	Deklareret	Analyseret	Deklareret	Analyseret
FEsv/100 kg^a	108	110	108	109	100	103
Råprotein, pct.^a	17,0	17,4	19,5	19,4	17,9	17,6
Råfedt, pct.^a	5,4	5,1	6,6	6,0	5,1	5,0
Aske, pct.^a	5,7	5,4	6,0	5,5	5,4	5,0
Calcium, g/kg^b	8,3	9,3	7,9	8,4	7,2	7,1
Fosfor, g/kg^b	6,0	6,4	6,4	6,7	6,1	5,7
Lysin, g/kg^b	10,2	10,3	10,2	10,0	9,1	9,8
Methionin, g/kg^b	2,9	2,8	3,4	3,1	2,5	2,5
Cystin, g/kg^b	-	3,1	-	3,7	-	3,6
Treonin, g/kg^b	-	6,4	-	7,4	-	6,3

a b	Resultaterne er angivet på baggrund af 8-9 analyser pr. blanding Resultaterne er angivet på baggrund af 4-5 analyser pr. blanding

0, 80 og 100 pct. økologisk foder til slagtesvin