Simpelt foder med lavt energiindhold resulterede i en 13% lavere produktivitet, men produktionsøkonomien var 18% bedre. En alternativ blanding uden fiskemel, med kokosolie og vallepulver gav 7% lavere produktivitet og en bundlinie, der var 7% højere.

Formålet med afprøvningen var at undersøge, hvor godt fravænnede grise kunne vokse på forskellige typer af foderblandinger. I afprøvningen indgik tre fodringskoncepter:

Kontrol: Traditionel fravænningsblanding med fiskemel, sojaproteinkoncentrat og vallepulver. Smågriseblanding med afskallet sojaskrå og fiskemel.
Lavenergi: Simpelt sammensatte foderblandinger uden fiskemel og med lavt energiindhold og høj andel af afskallet sojaskrå.
Alternativ: Ingen fiskemel i fravænningsfoderet, men højt indhold af afskallet sojaskrå, vallepulver og kokosolie. Simpelt sammensat smågrisefoder.

Afprøvningen viste, at grisene i gruppe 2, havde en signifikant højere frekvens af diarrébehandlinger. Grisene i kontrolgruppen blev behandlet 0,4 dage i gennemsnit, mens grisene i gruppe 2 blev behandlet 1,3 dage i gennemsnit. Der var ikke forskel i dødelighed imellem grupperne.

Afprøvningen viste, at gruppe 2 og 3, havde en henholdsvis 13 og 5 pct. lavere produktionsværdi i forhold til kontrolgruppen ved ens foderpris. For at opnå samme produktionsøkonomi skal der betales 19 kr. mindre pr. 100 kg for fravænningsfoderet og 24 kr. mindre for smågrisefoderet til gruppe 2, mens blandingerne til gruppe 3 skal koste henholdsvis 14 og 8 kr. mindre pr. 100 kg end kontrolfoderet med fiskemel. Da prisforskellen imellem blandingerne med de aktuelle foderpriser er langt større viser en beregning med de aktuelle foderpriser (efterår 2006), at produktionsøkonomien var 18 pct. bedre i gruppe 2 og 7 pct. bedre i gruppe 3.

I slagtesvineperioden var der ingen sikker forskel i daglig tilvækst uanset fodring i smågriseperioden, men der var signifikant højere kødprocent for grisene i gruppe 2 og 3 målt i forhold til kontrolgruppen. Grisene i gruppe 2 var totalt 3-4 dage længere om at nå slagtevægten fra fravænning.

Baggrund

For at reducere foderomkostningerne pr. kg tilvækst fra fravænning til 30 kg kræves, at de råvarer, der indgår i smågriseblandingerne, enten er billige eller giver en høj tilvækst i smågriseperioden.

Mange startblandinger, der anvendes i dag, er meget dyre og indeholder mange specialforarbejdede/forædlede råvarer, der dels skulle bevirke en øget foderoptagelse og dels skulle bevirke, at smågrisenes fordøjelse ikke belastes ved overgangen fra somælk til tørfoder. En afprøvning af ”engelske fravænningsblandinger” viste, at grisene voksede bedre i de første to uger efter fravænning. Dette forspring blev indhentet ved cirka 30 kg af de smågrise, der fik en simpelt sammensat kontrolfoderblanding med kartoffelproteinkoncentrat og fiskemel[1].

Spørgsmålet er, om smågrisene betaler nok i form af øget produktivitet for letfordøjelige råvarer som fiskemel, vallepulver og forædlede sojaprodukter, der medfører, at foderblandingerne bliver dyrere end mere simpelt sammensat foder. Mere simple blandinger er primært sammensat af byg, hvede og proteinkilden er sojaskrå (afskallet eller almindelig).

Til gruppe 2 blev valgt en fodersammensætning med lavt energiindhold og en høj andel af afskallet sojaskrå i både fravænnings- og smågriseblandingen. Baggrunden for at vælge dette var, at tidligere undersøgelser har vist, at smågrise godt kan vokse tilfredsstillende på en foderblanding uden fiskemel[4], men med et traditionelt energiindhold. Spørgsmålet er, om smågrisene er i stand til at udnytte og betale for det høje energiindhold, der ofte er i fravænningsfoder. Erfaringer fra nogle foderstoffirmaer viser, at en høj tilvækst kan opnås på en lavenergiblanding. Et højt energiniveau bliver tit opnået ved at tilsætte fedt. Tilsætning af 3 pct. svine-/palmefedt bidrager med 9-10 foderenheder og koster cirka 6 kr. pr. 100 kg. Man kan ikke helt fjerne fedt fra foderblandingerne, men indholdet kan formentlig reduceres til 0,5-1 pct. uden, at det går ud over støvbinding hos hjemmeblanderen og smøreegenskaberne på foderfabrikken. Herudover blev der også brugt en større andel af byg for at holde energiniveauet lavt og for at øge fiberindholdet i foderet, og dermed mavesundheden.

Til gruppe 3 blev valgt en fodersammensætning, der skulle sikre de fravænnede grise en optimal vækst uden brug af fiskemel, men suppleret med råvarer, der har vist en positiv effekt i tidligere afprøvninger. Erfaringer har vist:

At smågrise kan klare sig uden fiskemel[4].
At en høj andel af vallepulver gav en positiv effekt på produktionsværdien [5].
At smågrise vokser bedst på en blanding, der indeholder enten palmeolie eller kokosolie [2]. Kokosolien tilsat diegivningsfoder har også i tidligere forsøg med søer medført øget fedtindhold i somælken og øget fravænningsvægt sammenlignet med andre fedtkilder [3].
At antigen-frit sojaproteinkoncentrat ikke var bedre end sojaskrå [6].

Forudsætningen for at kunne vælge disse lidt dyrere råvarer (prisniveau 2005) til fravænningsfoderet var, at den samlede foderomkostning var den samme for grisene i vækstperioden fra 7 til 30 kg som ved brug af kontrolfoderet. Derfor blev valgt en mere simpel smågriseblanding.

For smågriseproducenten er det vigtigt, at grisene vokser mest effektivt indtil de leveres ved cirka 30 kg. For de integrerede produktioner, der både har smågrise- og slagtesvineproduktion (FRATS), kan der godt anvendes en strategi med at bruge mere simpelt sammensat foder med et lavt indhold af protein i smågriseperioden, idet der er mulighed for at udnytte potentialet for kompensatorisk vækst fra 30 til 100 kg. Denne afprøvning omfatter primært smågrise i vækstperioden fra fravænning og indtil cirka 30 kg. Men for at undersøge, om fodringen af smågrisene havde en konsekvens for slagtesvineperioden blev en stikprøve af smågrisene fulgt indtil slagtning, hvor alle grisene fik det samme slagtesvinefoder.

Der blev afprøvet tre fodringskoncepter:

Kontrol: Traditionel fravænningsblanding med fiskemel, sojaproteinkoncentrat og vallepulver. Smågriseblanding med afskallet sojaskrå og fiskemel.
Lavenergi: Simpelt sammensat foderblandinger uden fiskemel og med lavt energiindhold og høj andel af afskallet sojaskrå.
Alternativ: Ingen fiskemel i fravænningsfoder men højt indhold af afskallet sojaskrå, vallepulver og kokosolie. Simpelt sammensat smågrisefoder.

Formål

Det er afprøvningens formål at undersøge, om grise fra fravænning til cirka 30 kg kan produceres billigere ved at sammensætte foderblandinger ud fra konceptet at opnå en høj tilvækst på et mere simpelt sammensat foder.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført på Forsøgsstation Grønhøj. Der indgik 68 stier i kontrolgruppen og 52 stier med de to forsøgsbehandlinger i afprøvningen. Afprøvningen blev gennemført i to forskellige typer smågrisestalde. Stierne i de små smågrisestalde var indrettet med 1/3 spaltegulv og 2/3 fast gulv, der var en foderautomat og en drikkekop. I hver sti blev indsat syv grise. De store smågrisestalde var indrettet enten med fuldspaltegulv eller som toklimastier. Hver sti indeholdt en foderautomat med fire adskilte ædepladser og en drikkekop. Der blev indsat ca. 20 grise pr sti.

Grisene blev indsat ved en gennemsnitlig vægt på 8,3 kg. Ved mellemvejning efter to uger, hvor der blev skiftet fra fravænningsblanding til smågriseblanding, var gennemsnitsvægten 13,1 kg. Seks uger efter indsættelse blev grisene overført til slagtesvinestalden ved en gennemsnitlig vægt på 33,4 kg.

Foder

Blandingerne blev sammensat ud fra de råvarepriser, der var i fodringssæsonen 2005/2006. I løbet af efteråret 2005 og foråret 2006 er prisen på fiskemel steget med næsten 100 pct., hvilket har betydet en ændring i prisforholdet imellem foderblandingerne i forhold til det, der var planlagt.

En oversigt over næringsstofindhold og råvarer i de blandinger, der blev anvendt i de tre grupper, er vist i tabel 1. Alle blandinger blev optimeret til at opfylde de gældende normer for næringsstoffer [7]. Blandingerne blev desuden optimeret til at indeholde 5 pct. ekstra af de fem første essentielle aminosyrer for at tage højde for eventuelle udsving i råvarernes kvalitet. Dette er valgt fordi der til afprøvninger bliver produceret en forholdsvis lille mængde foder.

Det er i denne afprøvning valgt at give smågrisene afskallet sojaskrå i en lidt højere dosering end den anbefalede mængde, for at holde foderprisen nede. Denne afprøvning kan dog ikke bruges til at afklare, hvorvidt en dosering af afskallet sojaskrå over den nuværende maks. grænse kan anbefales. En igangværende afprøvning med stigende dosering af sojaskrå til smågrise skal afklare dette.

I forhold til kontrolfoderet skulle foderet til gruppe 2 indeholde færre foderenheder, men indeholdt samme mængde råprotein og aminosyrer pr. FEsv som kontrolfoderet. De færre foderenheder blev opnået ved at anvende et lavt fedtindhold og en større andel af byg. Som proteinkilde blev der anvendt afskallet sojaskrå, som er væsentligt billigere end fiskemel, antigenfrit sojaskrå og vallepulver.

Foderet til gruppe 3 blev optimeret til prismæssigt (priser efterår 2005) at være på niveau med kontrolfoderet for vækstperioden fra 7 til 30 kg. I fravænningsfoderet blev der valgt en høj andel af vallepulver og kokosolie som fedtkilde. Proteinkilden var afskallet sojaskrå suppleret med sojaproteinkoncentrat og korndelen var halvt byg og halvt hvede. Til smågrisefoderet blev det valgt at fortsætte med vallepulver og kokosolie. Proteinkilden var fortsat sojaskrå og kornandelen halvt byg og halvt hvede. I gruppe 3, hvor fedtkilden var kokosolie, blev der i den sidste foderproduktion anvendt en anden fedtkilde. I stedet for kokosolie er der brugt en blanding af palmeolie (80 pct.) og kokosolie (20 pct.). En sammenligning af de 14 hold, der fik dette foder, med de 38 hold, der fik det oprindeligt planlagte foder viste, at der ikke var forskel i produktiviteten eller produktionsværdien. Derfor er alle data slået sammen i den endelige analyse.

Tabel 1. Råvaresammensætning (pct.) og priser på foderblandinger

Gruppe	1.		2.		3.
Blanding	Fravænning	Smågrise	Fravænning	Smågrise	Fravænning	Smågrise
Hvede	60	61	32	36	24	31
Byg	5	10	32	36	24	31
Antigenfri sojaskrå	12	-	-	-	4	-
Afskallet sojaskrå	-	15	25	23	25	26
Fiskemel	9	7	-	-	-	-
Vallepulver	5	-	5	-	13	3
Fedt	3 pct. sojaolie	2 pct. sojaolie	0,5 pct. sojaolie	0,5 pct. sojaolie	5 pct. kokosolie	4 pct. kokosolie
Kr. pr. 100 FEsv efterår 2005	252	152	210	145	258	141
Kr. pr. 100 FEsv efterår 2006	303	193	217	150	277	175

I de første to uger efter fravænning fik grisene fravænningsblandingen, hvorefter der blev skiftet til smågriseblandingen glidende over ca. 4 dage.

Samtlige foderblandinger var pelleterede og blev produceret på Aarhusegnens Andels foderfabrik i Brædstrup.

Registreringer

Alle registreringer foregik på stiniveau. Grisene blev vejet ved indsættelse, ved foderskift to uger efter indsættelse (mellemvejning) og ved afslutning af forsøget seks uger efter indsættelse. Ved mellemvejning og afgang fra smågrisestaldene blev foderforbruget gjort op. Desuden blev der registreret dødelighed og antallet af dage, hvor grisene blev behandlet for diarré og andre sygdomme.

For et udvalg af grise fra de tre grupper blev individuel tilvækst registreret i slagtesvineperioden fra gennemsnitligt 34 til 110 kg levendevægt.

Produktionsværdi

Produktionsværdien baseret på et gennemsnit af de seneste fem års priser for smågrise (september 2001 - september 2006) blev beregnet som: (kg tilvækst × kr. pr. kg tilvækst) - (antal analyserede FEsv × kr. pr. FEsv). Tilvækstværdien på 5,82 kr./kg blev beregnet på basis af den gennemsnitlige indsættelses- og afgangsvægt i hele afprøvningen. Prisen for 7 kg’s grise var 200 kr./kg, ± 8,50 kr./kg, og for 30 kg’s grise 340 kr./kg, -4,90 kr. pr. kg (15-30 kg)/+5,06 kr. pr. kg (30-40 kg). De anvendte priser på fravænningsfoder var 2,72 kr. pr. FEsv og for smågrisefoder 1,47 kr. pr. FEsv.

Foder og råvarepriser, der blev brugt ved beregningen af den faktiske produktionsværdi var priserne, der var aktuelle i efteråret 2006. Noteringen, der blev anvendt, var et gennemsnit af perioden fra uge 43, 2006, til uge 47, 2006. Prisen for 7 kg’s grise var 213 kr./kg, ± 9,25 kr./kg og for 30 kg’s grise 364 kr./kg, +/-5,20 kr. pr. kg.

Statistik

Produktionsværdien blev analyseret med en variansanalyse som primær parameter med vægt ved indsættelse som covariabel. I modellen indgik følgende variable: hold og gruppe. Data blev undersøgt for normalfordeling og forekomst af outliers, og blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM.

For slagtesvineperioden er antallet af foderdage til slagtning, daglig tilvækst og kødprocent analyseret med en variansanalyse. Data blev undersøgt for normalfordeling og forekomst af outliers. I modellen indgik følgende variable: hold og gruppe.

Dødelighed og sygdomsbehandlinger var sekundære registreringer i afprøvningen og blev ligeledes analyseret med en variansanalyse med følgende variable i modellen: hold og gruppe.

Statistisk sikre forskelle er angivet på 5 procentniveau korrigeret for tre parvise sammenligninger (alle med alle) med en Bonferroni t-test.

Resultater og diskussion

Foderanalyser

Analyserne af kontrolfoderets næringsstofindhold stemte overens med de garanterede værdier. I gruppe 2 var energiindholdet i fravænningsfoderet 5 FEsv over det beregnede indhold og i smågrisefoderet var der 4 FEsv flere end beregnet. Trods flere forsøg på at få presset energiindholdet længere ned kunne dette ikke lade sig gøre, men da energiindholdet i blandingerne stadig var væsentligt lavere end i de to øvrige blandinger blev det besluttet at gennemføre forsøget med disse blandinger.

Blandingerne brugt i gruppe 3 lå 3 FEsv over det beregnede indhold. Indholdet af råprotein i fravænningsfoderet til grisene i gruppe 2 indeholdt 1,5 pct. råprotein mere end beregnet, svarende til et indhold af fordøjeligt råprotein pr. FEsv på 162 g. Råproteinindholdet i fravænningsfoderet til gruppe 3 lå 0,8 pct. over det beregnede indhold, men som følge af det højere antal foderenheder svarede indholdet af fordøjeligt råprotein pr. FEsv til normen. De øvrige næringsstoffer i de to forsøgsblandinger til gruppe 2 og 3 stemte overens med det beregnede indhold, dog var der et overindhold af treonin i fravænningsblandingen til gruppe 3, men dette antages ikke at have påvirket konklusionen.

Sundhed

Alle grise blev behandlet med 2500 ppmzink i foderet de første 14 dage efter fravænning, ordineret af dyrlægen.

Der var ikke forskel imellem grupperne med hensyn til dødelighed og antallet af grise sat i sygesti. Der var i gennemsnit 0,8 pct. døde grise og 5,2 pct. grise, der blev sat i sygesti. De fleste grise blev flyttet i sygesti efter mellemvejning. Der var signifikant flere diarrébehandlinger i gruppe 2 i forhold til kontrolgruppen, mens gruppe 3 ikke afveg fra de øvrige to grupper (tabel 2).

Råproteinindholdet i fravænningsfoderet til gruppe 2 var 20,9 pct. svarende til 162 g fordøjeligt råprotein pr. FEsv, hvilket er højt i forhold til normen (155 g ford. pr. FEsv), mens det i kontrolfoderet var 20,3 pct., svarende til 152 g fordøjelig råprotein pr. FEsv.

En tidligere afprøvning har vist, at en sænkning af råproteinindholdet fra 21 til 18 pct. har kunnet reducere frekvensen af diarrébehandlinger med 25 pct., men det gik også ud over tilvæksten. Samme afprøvning viste endvidere, at der ikke var effekt på diarrébehandlingerne, uanset om proteinkilden var 25 pct. sojaskrå eller letfordøjelige proteinkilder som HP 300, vallepulver og fiskemel[8]. Det er formentligt også i denne afprøvning det højere indhold af råprotein i foderet til gruppe 2, der har haft negativ effekt på behandlingsfrekvensen for diarré.

Generelt var behandlingsniveauet lavt i denne afprøvning, specielt set i lyset af det forholdsvist høje indhold af råprotein i blandingerne.

Tabel 2. Behandlingsdage pr. gris for diarré

Gruppe	1	2	3
Behandlingsdage/gris i alt	0,4^a	1,3^b	0,8^ab

Produktivitet

Smågrise

Grisene i gruppe 2 havde en signifikant lavere produktionsværdi (ved ens foderpris) end grisene fodret med kontrolfoder og gruppe 3. Dette skyldtes både en lavere foderoptagelse og en lavere daglig tilvækst i den samlede vækstperiode fra 8 til 33 kg. Den lave foderoptagelse (FEsv) skyldes formentlig, at der var et lavt energiindhold i foderet. Grisene har som følge af en begrænsning i mavestørrelsen ikke kunnet kompensere for det lave energiindhold ved at æde mere foder. Grisene i gruppe 3 havde også en signifikant lavere produktionsværdi end grisene, der fik kontrolfoderet. Dette skyldtes primært en ringere foderudnyttelse i den samlede vækstperiode.

Tabel 3. Produktionsresultater og produktionsværdi

Gruppe	1	2	3
Antal hold indsat	68	52	52
Antal grise indsat	891	567	567
Første 2 uger efter fravænning
Daglig tilvækst, g	358	313	345
Daglig foderoptagelse, FEsv	0,50	0,42	0,48
Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst	1,39	1,35	1,41
Fra 2 til 6 uger efter fravænning
Vægt ved mellemvejning, kg	13,4	12,7	13,1
Daglig tilvækst, g	661	572	636
Daglig foderoptagelse, FEsv	1,23	1,08	1,21
Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst	1,86	1,89	1,91
Hele perioden
Vægt ved afgang, kg	34,6	31,4	33,8
Daglig tilvækst, g	568	491	546
Daglig foderoptagelse, FEsv	1,00	0,87	0,99
Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst	1,77	1,78	1,81
Produktionsværdi (ens foderpris)
Kr. pr. gris	74,4^a	65,0^b	70,5^c
Indeks	100	87	95

a,b,c

Der skal være en forskel mellem de to grupper på mindst 3,8 kr./gris svarende til 5 indekspoint for, at der er statistisk sikker forskel.

Værdier markeret med forskellige bogstaver er statistisk sikkert forskellige.

En beregning af, hvad foderet må koste for at matche den opnåede produktivitet ses i tabel 4. Blandingerne brugt til gruppe 2 og 3 skal være billigere end kontrolfoderet, for at opnå den samme produktionsøkonomi.

Tabel 4. Priser på foder for at opnå den samme økonomi som i kontrolgruppen

Gruppe	1.		2.		3.
Blanding	Fravænning	Smågrise	Fravænning	Smågrise	Fravænning	Smågrise
Kr. pr. 100 FEsv	-	-	-17	-24	-13	-8

Aktuelle priser

Af tabel 5 fremgår de opnåede produktionsværdier, hvis man indsætter de aktuelle foderpriser for de anvendte blandinger. Det er specielt fiskemel, der aktuelt er meget dyrt (efterår 2006), og derfor er kontrolblandingen væsentlig dyrere end de foderblandinger, der blev anvendt i gruppe 2 og 3.

En beregning af den aktuelle produktionsværdi (ekskl. medicinomkostninger) viser, at den lavere produktionsværdi opnået i gruppe 2 og 3 kan betales af en lavere foderpris, således at indtjeningen pr. gris bliver bedre ved brug af de mere simple blandinger. En ringere produktivitet kan dog betyde, at der totalt set kan produceres færre grise.

Tabel 5. Faktisk produktionsværdi. Råvarepriser fra efterår 2005 og efterår 2006

Gruppe	1	2	3
Kr. pr. gris (priser 2005/06)	86,9	81,4	86,0
Indeks	100	94	99
Kr. pr. gris (priser 2006/07)	66,9	79,2	71,5
Indeks	100	118	107

Slagtesvineperioden

Der var ikke forskel i antallet af foderdage og den daglige tilvækst i slagtesvineperioden, uanset hvilken blanding, grisene blev fodret med som smågrise, selvom grisene i gruppe 2 havde en startvægt i slagtesvineperioden, der var 1,8 kg lavere end de øvrige to grupper. Grisene i gruppe 2 var totalt 3-4 dage længere om at nå slagtevægten fra fravænning. Startvægten i denne del af afprøvningen var ikke identisk med afgangsvægten i smågriseforsøget, da der kun blev udtaget en stikprøve til denne del af forsøget.

Der var en signifikant højere kødprocent i gruppe 2 og 3, i forhold til kontrolgruppen. Der er ikke umiddelbart nogen god forklaring på dette.

Tabel 6. Daglig tilvækst, antal foderdage samt kødprocent for stikprøve af grise i slagtesvineperioden

Gruppe	1	2	3
Antal grise	269	183	177
Vægt ved indsættelse, kg	34,5	32,7	34,5
Antal foderdage	76,6	77,9	78,2
Daglig tilvækst (g/dag)	995	988	977
Kødprocent	59,9^a	60,4^b	60,4^b

a,b	Værdier markeret med forskellige bogstaver er statistisk sikkert forskellige.

Konklusion

Afprøvningen viste, at grisene i gruppe 2, der fik lavenergiblandingen, havde en signifikant højere frekvens af diarrébehandlinger. Grisene i kontrolgruppen blev behandlet 0,4 dage i gennemsnit, mens grisene i gruppe 2 blev behandlet 1,3 dage i gennemsnit. Grisene i gruppe 3 afveg ikke fra de to øvrige grupper med hensyn til antallet af diarrébehandlinger og de blev i gennemsnit behandlet 0,8 dage. Der var ikke forskel i dødelighed imellem grupperne.

Afprøvningen viste, at grisene i gruppe 2 og 3, havde en henholdsvis 13 og 5 pct. lavere produktionsværdi i forhold til kontrolgruppen.

For at opnå samme produktionsøkonomi skal der betales 19 kr. mindre for fravænningsfoderet og 24 kr. mindre for smågrisefoderet med lavenergi, mens blandingen med hvede/byg og vallepulver skal mindst koste henholdsvis 14 og 8 kr. mindre end kontrolfoderet med fiskemel, for at opnå samme bundlinie. Med de aktuelle råvarepriser (efterår 2006), hvor specielt fiskemel er meget dyrt, vil der stadig være en økonomisk gevinst ved at vælge foderblandinger uden fiskemel, der giver den lavere produktivitet, idet foderomkostningen pr. gris er væsentligt lavere for disse blandinger.

I slagtesvineperioden var der ingen sikker forskel i daglig tilvækst uanset fodring i smågriseperioden, men der signifikant højere kødprocent for grisene i gruppe 2 og 3 målt i forhold til kontrolgruppen. Grisene i gruppe 2 var totalt 3-4 dage længere om at nå slagtevægten fra fravænning.

Referencer

[1]	Maribo, H. & L.E. Olsen, 1999. Firmablandinger indkøbt i Vestjylland. Meddelelse nr. 443, Landsudvalget for Svin.
[2]	Maribo, H. 2005. Anvendelse af alternative fedtkilder til smågrise. Meddelelse nr. 719, Landsudvalget for Svin.
[3]	Lauridsen, C. og V. Danielsen, 2004. Lactational dietary fat levels and sources influence milk composition and performance of sows and their progeny. Livestoc. Prod. Sci. 91, 95-105.
[4]	Jørgensen, L., 2004. Smågrisefoder uden fiskemel. Meddelelse nr. 562, Landsudvalget for Svin.
[5]	Jørgensen , L. 2004. Vallepulver til smågrise. Meddelelse nr. 680, Landsudvalget for Svin.
[6]	Maribo, H. 2001. Firmaprodukter til smågrise – HP 300 og HP 730 som alternativ til sojaskrå til smågrise. Meddelelse nr. 520, Landsudvalget for Svin.
[7]	Jørgensen, L. & P. Tybirk. 2005, Normer for næringsstoffer. Landsudvalget for Svin.
[8]	Callesen, J. & M. Johansen, 2006. betydning af foderets proteinindhold og sammensætning for tilvækst og fravænningsdiarré. Meddelelse nr. 740, Landsudvalget for Svin.

Deltagere: Jens Ove Hansen, Verner Ruby, Dansk Svineproduktion

Afprøvning: 869

Appendiks 1

Sammensætning af fravænningsfoder (pct. af blanding)

Gruppe	1	2	3
Hvede	59,99	31,60	23,50
Antigenfri sojaprotein HP 300	12,26	-	4,01
Afskallet Sojaskrå	-	25,38	25,01
Fiskemel LT	9,02	-	-
Vallepulver	5,00	5,00	12,50
Byg	4,94	31,60	23,50
Sojaolie	3,36	0,50	-
Kokos fedt	-	-	5,44
Bio Pro (80 procent)	1,25	1,25	1,25
Melasse	1,00	1,00	1,00
Monocalciumfosfat	0,96	1,36	1,46
Foderkridt	0,85	0,97	1,02
L-lysin hydrochlorid	0,42	0,46	0,46
Vitamin-mineral premix	0,35	0,31	0,34
Fodersalt	0,20	0,30	0,21
L-Tryptofan 15 procent	0,17	0,01	0,02
L-Treonin 98,5 procent	0,15	0,12	0,11
DL-Methionin 100 procent	0,08	0,14	0,17

Sammensætning af smågrisefoder (pct. af blanding)

Gruppe	1	2	3
Hvede	61,43	35,62	30,60
Byg	10,00	35,63	30,61
Afskallet sojaskrå	14,87	22,81	26,48
Vallepulver	-	-	3,00
Fiskemel alm.	7,00	-	-
Sojaolie	1,84	0,50	-
Kokosfedt	-	-	3,81
Foderkridt	1,37	1,52	1,57
Bio Pro (80 procent)	0,63	0,63	0,63
Melasse	1,00	1,00	1,00
Monocalciumfosfat	0,71	1,03	1,08
L-lysin hydrochlorid	0,38	0,42	0,39
Vitamin-mineral premix	0,26	0,24	0,26
Fodersalt	0,24	0,38	0,35
L-Treonin 98,5 procent	0,12	0,11	0,10
DL-Methionin 100 procent	0,06	0,11	0,12
L-Tryptofan 15 procent	0,09	-	-

Appendiks 2

Foderets beregnede og analyserede indhold af energi (FEsv), std. ford. råprotein og lysin.

Gruppe	1.		2.		3.
Blanding	Fravænning	Smågrise	Fravænning	Smågrise	Fravænning	Smågrise
FEsv pr. kg (beregnet)	1,21	1,15	1,06	1,06	1,18	1,13
FEsv pr. kg (analyseret)	1,23	1,18	1,11	1,10	1,21	1,16
g ford råprotein pr. FEsv (beregnet)	157	148	157	148	154	148
g ford råprotein pr. FEsv (beregnet ud fra analyse)	149	152	162	149	156	150
g. ford. lysin pr. FEsv (beregnet)	11,3	10,3	11,3	10,3	11,3	10,3
g. ford. lysin pr. FEsv (beregnet ud fra analyse)	11,2	10,8	11,8	10,6	11,7	10,6

Fravænningsfoderets analyserede og deklarerede indhold af næringsstoffer (to foderproduktioner)

Gruppe	1.		2.		3.
	Deklareret	Analyse¹	Deklareret	Analyse	Deklareret	Analyse
Råprotein, pct.	20,9	20,3	19,4	20,9	20,9	21,7
Råfedt, pct.	5,9	6,5	2,6	3,0	6,2	6,2
Lysin, g/kg	14,7	14,8	13,5	14,6	14,9	15,7
Methionin, g/kg	4,7	4,7	4,2	4,3	4,7	4,5
Methionin + cystin, g/kg	8,00	8,3	7,6	8,1	8,2	8,4
Treonin, g/kg	9,1	8,8	8,2	8,8	8,2	9,5
Calcium, g/kg²	8,5	8,9	7,4	7,5	8,3	7,8
Fosfor, g/kg²	7,3	7,9	7,0	7,6	7,5	8,2

1 2	Gennemsnit af seks analyser. Gennemsnit af tre analyser.

Smågrisefoderets analyserede og deklarerede indhold af næringsstoffer (to foderproduktioner)

Gruppe	1.		2.		3.
	Deklareret	Analyseret¹	Deklareret	Analyseret	Deklareret	Analyseret
Råprotein, pct.	20,4	20,7	19,1	19,4	20,1	20,3
Råfedt, pct.	4,5	4,9	2,7	3,2	5,3	5,2
Lysin, g/kg	13,2	14,1	12,3	12,9	13,0	13,7
Methionin, g/kg	4,1	4,3	3,8	3,8	4,0	3,9
Methionin + cystin, g/kg	7,4	8,0	7,0	7,4	6,5	7,7
Treonin, g/kg	8,2	8,6	7,6	8,0	7,1	8,4
Calcium, g/kg²	9,2	9,2	8,5	8,3	9,0	8,4
Fosfor, g/kg²	6,2	6,4	6,0	6,3	6,2	6,8

1 2	Gennemsnit af fire analyser. Gennemsnit af to analyser.

Test af blandinger til smågrise