Søers ”lægge og rejse sig” bevægelser blev undersøgt i henholdsvis boks og løsdrift. Der var forskel mellem stityperne på arealet brugt både ved ”lægge og rejse sig” bevægelser, hvor søernes arealforbrug var størst i løsdriftsstien.

Tolv drægtige søers bevægemønster blev undersøgt i en fareboks (Boks190), en større fareboks (Boks210) og en løsdriftssti. Målene på de tre typer var:

Boks190: Længde 190 cm, bredde ved opstander 55 cm og bredde ved baglågen 63 cm
Boks210: Længde 210 cm, bredde ved opstander 65 cm og bredde ved baglågen 90 cm
Løsdriftssti: Længde 400 cm og bredde 200 cm med delvist åbent inventar

Formålet med afprøvningen var at få et grundlæggende kendskab til danske krydsningssøers pladsforbrug i henholdsvis længde- og tværgående retning til at ”lægge og rejse sig” med henblik på at udvikle boksens dimensioner i kassestien. Endvidere med det formål, at resultaterne anvendes til udvikling af farestier til løsgående søer.

Ved ”lægge sig” bevægelsen brugte søerne i løsdriftsstien i gennemsnit henholdsvis 16 og 8 cm mere i bredden i forhold til søerne i Boks190 og Boks210. Uanset stitype brugte søerne lige meget plads i længden.

Ved ”rejse sig” bevægelsen brugte søerne i løsdriftsstien i gennemsnit henholdsvis 19 og 16 cm mere i bredden i forhold til søerne i Boks190 og Boks210. Det skyldes blandt andet, at søerne i løsdrift sommetider drejede overkroppen under udførelsen af bevægelsen. I længdegående retning brugte søerne i Boks210 5 cm mere end søerne i Boks190. Der var ikke forskel mellem løsdrift og Boks210 med hensyn til pladsen brugt i længden.

Konklusionen på nærværende undersøgelse er, at Landsudvalget for Svin’s anbefalinger for dimensioner på farebokse er tilstrækkelige til, at søerne uhindret kan ”lægge sig”, hvile og ”rejse sig”. Søerne i løsdrift brugte mere plads i bredden sammenlignet med Boks210 (anbefalede dimensioner). Men det vurderes, at selv en mindre forøgelse af bredden på Boks210, i væsentlig grad vil øge risikoen for, at søerne kan vende sig i boksen. Dette kan resultere i skader på søerne samt større risiko for en dårlig hygiejne og heraf ekstra arbejde.

Det er umuligt at tilgodese alle søernes pladsforbrug i en størrelse boks. Det anbefales på den baggrund, at fareboksen skal kunne justeres op til minimum 65 cm ved opstanderen og til mindst 90 cm ved baglågen. Fareboksens længde bør fortsat være 210 cm målt fra bagkant krybbe til baglågen.

Der er fortsat behov for udvikling af løsdriftsstien, hvor der i løbet af de næste par år igangsættes undersøgelser til at kunne komme med anbefalinger for indretning af løsdriftsstier. Indtil da anbefales det fortsat at indrette farestalde med justerbare farebokse.

Baggrund

En undersøgelse af danske krydsningssøers størrelse viste, at søerne er blevet større i løbet af de seneste knap 20 år [5]. Dette resulterede i nye anbefalinger for dimensioner af fareboks og kassesti [6] samt for dimensioner på bokse til søer i løbe- og drægtighedsafdeling [7].

I fareboksene kan søerne muligvis kompensere for pladsmangel i længderetningen ved at udnytte pladsen over krybben, når de lægger sig. Derimod har søerne sværere ved at kompensere i bredderetningen [2].

Det antages, at en so, som hurtigere kan ”lægge og rejse sig”, har mulighed for øget foder- og vandoptagelse, end en so, som fylder meget i sin fareboks. Øget foder- og vandoptagelse giver mulighed for større mælkeproduktion og dermed også højere fravænningsvægt. Hvis en so har svært ved at ”lægge og rejse sig”, er der risiko for, at den ligger i længere tid, end den ellers ville. Dermed har den blandt andet en øget risiko for at udvikle skuldersår.

En udenlandsk undersøgelse af drægtige søers bevægemønster viste, at små søer var hurtigere til at lægge sig end store søer, sandsynligvis fordi små søer havde bedre plads i boksene til at udføre bevægelsen [1]. En stor so vil have begrænset råderum til at udføre ”lægge og rejse sig” bevægelse i en boks. Det kan betyde, at det tager længere tid for en so at lægge sig, idet den skal bruge tid på at få kroppen rettet på plads. Dette kan indikere, at en stor so har ringere komfort end en lille so ved opstaldning i bokse.

I Danmark er der, jf. ”Bekendtgørelsen om beskyttelse af svin”, lovkrav om, at ethvert svin skal kunne ”lægge sig” samt hvile og ”rejse sig” uden besvær, og der skal være et frit areal bag soen/gylten for at lette naturlig faring [3].

”Rejse og lægge sig” bevægelsen er for soen en ’kendt’ bevægelse, og der forventes derfor kun lidt variation for den enkelte so i arealforbrug til at udføre bevægelsen – forudsat, at soen ikke hæmmes i bevægelsen.

Formålet med afprøvningen var at få et grundlæggende kendskab til danske krydsningssøers pladsforbrug i henholdsvis længden og bredden til at ”lægge og rejse sig” i tre forskellige farestier med henblik på at udvikle fareboksen i de eksisterende kassestier. Endvidere med det formål, at resultaterne anvendes til udvikling af nye farestier heriblandt løsdriftsstier i farestalde.

Den opnåede viden skal bruges til at sikre, at søernes komfort tilgodeses, hvilket samtidig forventes at forbedre forudsætningerne for deres produktion. Det forventes desuden, at den opnåede viden bruges i udvikling og design af bokse og stier til søer.

Materiale og metode

I afprøvningen indgik ti 3. kuldssøer og to 4. kuldssøer. Søerne kom fra løsdrift, hvor der blev anvendt gulvfodring. Søerne indgik i afprøvningen midt i drægtigheden, da de på det tidspunkt kun var påvirket af deres drægtighed i begrænset omfang. Samtidig var søernes bevægemønster ikke påvirket af pattegrise. Tredje- og fjerdekuldssøer blev valgt for at have søer, der var forholdsvis ensartet i størrelse og minimere variationen mellem søerne (tabel 1). Samtidigt havde søerne normal gang og benstilling og var i passende huld for derved at være repræsentative for danske krydsningssøer. Søernes kropsdimensioner i tabel 1 stemmer godt overens med de målinger, som blev foretaget på danske krydsningssøer i 2003 [5].

Tabel 1. Søernes gennemsnitlige kropsdimensioner samt minimums- og maksimumværdier ved indsættelse

	Gennem- snit	Standard- afvigelse	Mini- mum	Maksi- mum	[5]
Vægt (kg)	277	27	234	331	284
Længde, tryne til skinke (cm)	184	6	175	194	184
Højde, 30 cm foran halerod (cm)	89	4	81	96	88
Skulderbredde (cm)	39	3	33	45	42
Skinke-bredde (cm)	38	2	34	41	-
Dybde, midt på rygrad til underkant af yver (cm)	59	3	53	64	63

Søerne blev indsat i henholdsvis en fareboks (Boks190), en større fareboks (Boks210) og en løsdriftssti. Boks210 var indrettet efter de nye anbefalinger fra Landsudvalget for Svin [6]. Fareboksene var placeret ved siden af hinanden i en farestaldssektion. Løsdriftsstien blev etableret i et separat staldafsnit. Dimensionerne på fareboksene og løsdriftsstien fremgår af tabel 2. Figur 1, 2 og 3 viser henholdsvis fareboksene og løsdriftsstien. Det skal bemærkes, at figur 3 kun viser halvdelen af løsdriftsstien.

Tabel 2. Dimensioner og indretning af forsøgsstierne. De angivne værdier er indvendige mål

Boks-/stitype	Boks190	Boks210	Løsdriftssti
Længde ekskl. krybbe (cm)¹	190	210	400²
Bredde ved opstander (cm)¹	55	65	200²
Bredde ved baglåge (cm) ¹	63	90	-
Baglåge	Lille buet baglåge	Stor buet baglåge	-
Gulvtype	Delvist fast gulv	Delvist fast gulv	Betongulv med strøelse

¹	Boksenes mål er de aktuelle mål, som blev anvendt under hele afprøvningsperioden. Der blev ikke foretaget justeringer af boksenes indstilling.
²	Længde og bredde er på stisiderne i løsdriftsstien

InfoSvin/7649.tif
Figur 1. En so ligger i bugleje i Boks190

Figur 2.En so ligger i sideleje i Boks210

Figur 3. En so står i løsdriftsstien

Tabel 3 viser rækkefølgen for, hvordan søerne på skift blev indsat i alle tre stityper. Dag 1 blev brugt som tilvænningsperiode til den pågældende sti. På dag 2 ved midnat startede videooptagelserne og fortsatte et døgn, hvorefter soen blev flyttet på dag 3 til en anden sti og blev filmet dag 4 osv. En tilvænningsdag blev valgt ud fra, at søerne var bekendte med fareboksene samt løsdrift i drægtighedsstald, og derfor ikke havde behov for en længere tilvænningsperiode til stierne.

Tabel 3. Rækkefølgen for indsættelse af søerne i henholdsvis Boks190, Boks210 og løsdrift

So nr.	Dag 1 + 2	Dag 3 + 4	Dag 5 + 6
1, 7	Boks190	Boks210	Løsdrift
2, 8	Boks210	Løsdrift	Boks190
3, 9	Løsdrift	Boks190	Boks210
4, 10	Boks190	Løsdrift	Boks210
5, 11	Boks210	Boks190	Løsdrift
6, 12	Løsdrift	Boks210	Boks190

Registreringer

Videoudstyret var sat op således, at søerne blev filmet både fra oven og fra siden i fareboksene. I løsdriftsstien var kameraet til optagelserne af ”lægge og rejse sig” bevægelserne placeret centralt i loftet. For at undgå forvrængning af billederne blev kameraerne til bestemmelse af arealforbruget placeret med 1 meters mellemrum på hver side af det centrale kamera. Højden fra so og op til kameraet blev estimeret, da den præcise værdi afhang af, om soen stod oprejst, lå på knæ eller lå ned.

Der blev sat ekstra lys op i stierne, som var tændt hele døgnet under afprøvningsperioden. Dette så ikke ud til at påvirke søernes døgnrytme.

”Lægge og rejse og sig” bevægelsen

Der blev i analyserne ikke differentieret mellem om en ”rejse sig” bevægelse var spontan eller grundet ydre stimuli såsom opfyldning af foderautomater eller ved forstyrrelser fra staldpersonalet. Ofte rejste en so sig for at følge med i, hvad der foregik i stalden, eller den rejste sig på samme tidspunkt som soen i stien ved siden af (flokinstinkt).

Forstadiet til at ”lægge sig” er, at søerne sænker hovedet for at snuse til underlaget, inden de lægger sig. Begyndelsen af en ”lægge sig” bevægelse blev registreret, når soen løftede det ene forben og lagde sig på knæ (figur 4). Efterfølgende lagde soen skulderen ned (figur 5).

Begyndelsen af en ”rejse sig” bevægelse blev registreret, når soen løftede overkroppen og efterfølgende kom op på forbenene (figur 6 og 7).

Figur 4. En so bøjer hovedet og snuser til underlaget, Figur 5. En so er ved at ”lægge sig” og støtter skulderen mod

hvorefter soen knæler og kommer ned på forknæene inventaret, og bagparten støder mod baglågen i Boks190

i Boks190

Figur 6. En so er ved at ”rejse sig” og er kommet Figur 7. En so står op i Boks190

op på forbenene i Boks190

Arealforbrug

Videooptagelserne fra kameraerne placeret over søerne blev anvendt til at identificere længde og bredde ved ”lægge og rejse sig” bevægelsen. Derefter blev størrelsen af bevægelsen (længde = fremad + bagud; bredde = højre + venstre side) beregnet ved hjælp af et program udviklet af en specialestuderende i teknisk informations-/multimedieteknologi ved Aarhus universitet [4].

Figur 8 viser, hvorledes en lukket kurve (”slange”) omkredser en so på et billede fra videooptagelserne. Kurven fulgte soens omkreds under ”lægge og rejse sig” bevægelser og blev anvendt af programmet til at beregne, hvor meget soen havde bevæget sig fra sin udgangsposition, der var enten liggende eller stående. Der blev lagt en ramme ind om soens position forud for bevægelsen (figur 9). Dernæst blev der indlagt en ramme, som indeholdt alle soens positurer under bevægelsen. Til slut blev forskellene mellem de to rammer bestemt. Fx blev bevægelsernes størrelse til højre side beregnet som differencen mellem den højre kant i den inderste ramme og til den højre kant i den yderste ramme (figur 10).

Figur 8.
En kurve overlejret på
et billede af en so

Figur 9.
En ramme omkring
soens udgangsposition,
inden bevægelsen
begyndte

Figur 10.
Skitse af soens bevæge-
mønster. Rammerne
illustrerer arealforbruget
ved ”lægge og rejse sig”
bevægelsen

Statistik

Primær parameter var søernes pladsforbrug i henholdsvis længden og bredden i forbindelse med ”lægge og rejse sig” bevægelser. Sekundær parameter var antallet af de forskellige positurer (side- og bugleje, stående og siddende).

Data blev analyseret ved hjælp af proceduren PROC MIXED i SAS, hvor so indgik som en tilfældig effekt. De systematiske effekter var sti og dag. De indledende analyser af data viste, at der var mange små og enkelte store værdier. Data var således ikke normalfordelte og blev derfor log transformeret (den naturlige logaritme) forud for analyserne i PROC MIXED. Desuden blev der taget højde for, at der var en større variation ved ”lægge og rejse sig” bevægelsen i løsdriftsstien end i boksene.

I de følgende tabeller præsenteres de tilbage-transformerede data vedrørende pladsen brugt til ”lægge og rejse sig” bevægelsen. Tilbage-transformationen af data var for at få værdierne i cm ved pladsforbruget. Efterfølgende præsenteres fraktilværdierne af de observerede data for at illustrere fordelingen heraf.

Resultater og diskussion

Antal af positur

Tabel 4 viser det gennemsnitlige antal gange søerne var i henholdsvis sideleje, bugleje, siddende og stående positur i løbet af dagen. Der findes ikke et bestemt antal for, hvor mange positurskift en so bør udføre i løbet af en dag. Årsagen til, at antallet af gange søerne sad, var større end antallet af gange søerne stod, skyldtes at søerne ikke altid fuldførte bevægelsen fra liggende til stående, men at søerne valgte at sidde et stykke tid (figur 11), hvorefter de lagde sig igen – en afbrudt rejsesekvens.

Der var ikke statistisk sikker forskel mellem stityperne på antallet af gange, søerne var i side-, bugleje eller stående positur. Tilsyneladende sad søerne flere gange om dagen i løsdriftstien sammenlignet med søerne i Boks190 og Boks210 (tabel 4).

Tabel 4. Antal gange pr. dag hvor søerne var i en given positur

Stitype	Boks190	Boks210	Løsdrift
Sideleje	15	20	20
Bugleje	29	35	42
Sidder	23	24	33
Står	20	19	23

Figur 11. En so er ved at rejse sig og sidder en periode
i ”rejse sig” bevægelsen i løsdriftsstien

Figur 12. En so ligger i bugleje Figur 13. En so ligger i sideleje

i Boks210. Skulder er fri af gulvet Både skulder og skinke rører gulvet

Antal af ”lægge og rejse sig” bevægelsen

Der var tilsyneladende flere tilfælde i døgnet, hvor søerne i løsdrift udførte ”lægge og rejse sig” bevægelsen sammenlignet med Boks190 og Boks210 (tabel 5). Det kan skyldes, at søerne i løsdrift havde plads til at udføre ”lægge og rejse sig” bevægelsen samt mulighed for at udføre blandt andet rodeadfærd og var dermed også mere aktive i dagtimerne.

Tabel 5 viser desuden antallet af afbrudte ”lægge og rejse sig” bevægelser, som ikke blev inddraget til beregning af pladsforbruget til ”lægge og rejse sig” bevægelsen. Der var ikke statistisk sikker forskel på antallet af afbrudte lægge eller ”rejse sig” bevægelser mellem stityperne.

Den forholdsvis store andel af afbrudte ”rejse sig” bevægelser (tabel 5), kan forklares ved den uro, der var i løbet af dagen i forbindelse med flytning af søer og pattegrise, rengøring af gulv, kontrol af grise mm. Søerne reagerede på støj/uro og satte sig spontant op for at se, hvad der foregik. Det var muligvis ikke soens egen lyst til at udføre en bevægelse, hvorefter den valgte at lægge sig igen.

Tabel 5. Det totale antal gange samt antal gange pr. døgn hvor søerne udførte ”lægge og rejse sig” bevægelsen, og antal gange hvor bevægelsen ikke blev fuldendt

Stitype	Boks190		Boks210		Løsdrift
Antal	Total	Pr. døgn	Total	Pr. døgn	Total	Pr. døgn
Totale antal - ”lægge sig”	186	15	192	16	251	21
- ”rejse sig”	187	15	192	16	250	21
Afbrudt - ”lægge sig”	55	4	34	3	21	2
- ”rejse sig”	125	10	122	10	129	11
Anvendte antal¹
- ”lægge sig”	180	15	178	15	155	13
- ”rejse sig”	138	9	138	9	110	9
¹ Det var ikke alle ”lægge og rejse sig” bevægelser, som kunne anvendes til bestemmelse af pladsforbrug. I Boks190 og Boks210 skyldtes det, at kontrasten mellem søerne og inventaret i visse tilfælde var for lille til, at Edb-programmet kunne adskille inventar og so. I løsdriftsstien var der tilfælde, hvor soen under bevægelsen ’flyttede sig’ fra at blive filmet af det ene kamera til at blive filmet af det andet kamera. Det medførte, at Edb-programmet ikke kunne beregne pladsforbruget.

Pladsforbrug til ”lægge og rejse sig” bevægelsen

Ved ”lægge sig” bevægelsen var der statistisk sikker forskel på pladsen brugt i bredden, hvor søerne i Boks190 brugte mindst plads, og søerne i løsdrift brugte mest plads (P<0,001) (tabel 6).

Ligeledes var der ved ”rejse sig” bevægelsen en statistisk sikker forskel på bredden, hvor søerne i Boks190 brugte mindst plads, og søerne i løsdrift brugte mest plads (P<0,001). Forskellen var forventet, idet boksene var den begrænsende faktor for bevægelsernes størrelse i Boks190 og Boks210.

Uanset stitype brugte søerne lige meget plads i længdegående retning ved ”lægge sig” bevægelsen (tabel 6). Bevægelsens udførelse afhang af soens længde, og var kun mulig for søerne at udføre ved, at de trådte tilbage i boksen, da søerne var mellem 175 og 194 cm lange (jf. tabel 1). I Boks190 stødte nogle af søerne mod baglågen, når de trådte tilbage.

Ved ”rejse sig” bevægelsen brugte søerne i Boks210 statistisk sikkert mere plads i længden sammenlignet med søerne i Boks190, men der var ikke forskel mellem Boks210 og løsdrift eller mellem Boks190 og løsdrift. Afhængig af søernes udgangsposition i fareboksene kunne de være begrænset af krybben og baglågen, især i Boks190, og søerne måtte således dreje hovedet ind under fareboksen eller henover krybben. Ligeledes blev nogle af søerne i løsdrift begrænset fortil af skillevæg eller muren, når de valgte at ”lægge sig” på den korte stiside (jf. figur 3).

Ved arealforbruget var der en statistisk sikker forskel mellem Boks190 og Boks210 samt mellem Boks190 og løsdrift ved ”lægge sig” (P<0,01), hvor søerne i Boks190 brugte mindst plads (tabel 6). Tilsvarende var der en statistisk sikker forskel mellem Boks190 og Boks210 samt mellem Boks190 og løsdrift ved ”rejse sig” (P<0,01), hvor søernes arealforbrug var størst i løsdriftsstien.

Tabel 6. Det gennemsnitlige pladsforbrug og 95%-konfidensinterval ved ”lægge og rejse sig” bevægelsen for søer i henholdsvis Boks190, Boks210 og i løsdriftssti

Plads brugt	Boks 190	Konfidens- interval	Boks 210	Konfidens- interval	Løsdrifts- sti	Konfidens- interval
- bredden ”lægge sig” (cm)	9^a	9 - 12	17^b	16 - 20	25^c	21 - 32
- længden ”lægge sig” (cm)	10	8 - 14	10	8 - 13	10	9 - 14
- bredden ”rejse sig” (cm)	13^a	11 - 17	16^b	15 - 20	32^c	19 - 57
- længden ”rejse sig” (cm)	13^a	11 - 18	18^b	15 - 23	16a^b	11 - 25
- areal ”lægge sig” (cm²)	87^a	60 - 128	149^b	109 - 204	223^b	139 - 356
- areal ”rejse sig” (cm²)	138^a	95 - 102	275^b	192 - 395	465^b	182 - 1188
Rækkevis er a, b og c signifikant forskellige (P<0,05)

I tabel 7 ses det ud fra 50 og 75 pct’s fraktilerne, at for en stor del af søerne blev der ved ”rejse og lægge sig” bevægelse stort set brugt lige meget plads i bredden og længden uanset stitype.

Ved ”lægge sig” bevægelsen blev der i løsdriftsstien brugt op til 157 cm til siderne (tabel 7). Det blev ofte observeret, at søerne foretrak at ”lægge sig” op ad væggen. Men når søerne lagde sig frit i stien, var bevægelsen mindre kontrolleret og resulterede i, at bagkroppen svingede mere ud i forhold til, når søerne støttede sig op ad væggen/inventaret. Derfor adskiller især 95 og 100 pct.’s fraktilerne i løsdrift sig i forhold til fraktilerne ved Boks190 og Boks210, som var begrænset af fareboksenes dimensioner (tabel 7). Søerne brugte som regel fareboksene som støtte ved ”lægge sig” bevægelsen.

Tilsvarende for ”rejse sig” bevægelsen i løsdriftsstien blev der brugt op til 187 cm, hvilket skyldtes, at søerne sommetider drejede overkroppen samtidig med, at de kom op at sidde. Derfor adskiller især 95 og 100 pct.’s fraktilerne i løsdriftsstien sig i forhold til fraktilværdierne for Boks190 og Boks210.

Som følge af søernes større udsving og drejning af overkrop i løsdriftstien ved ”lægge og rejse sig” bevægelser, blev arealforbruget tilsvarende stort (tabel 7).

Tabel 7. Pladsforbrug til ”lægge og rejse sig” for søer i henholdsvis Boks190, Boks210 og i løsdrift

Fraktil	50 pct.			75 pct.			95 pct.			100 pct.
Stitype	Boks 190	Boks 210	Løs	Boks 190	Boks 210	Løs	Boks 190	Boks 210	Løs	Boks 190	Boks 210	Løs
”lægge sig” - bredde (cm)	10	18	23	13	23	33	22	37	64	30	50	157
- længde (cm)	13	11	11	18	19	20	29	37	36	43	52	56
”rejse sig” - bredde (cm)	13	17	48	20	27	67	29	42	139	47	67	187
- længde (cm)	16	24	20	24	30	28	38	51	49	54	71	58
Areal
- ligge (cm²)	121	197	225	200	352	528	423	828	1653	816	1700	5421
- rejse (cm²)	181	396	1055	352	644	1600	836	1775	3360	1134	2907	5940

Konklusion

Undersøgelsen viste, at søerne i løsdriftsstien, i bredden ved ”rejse sig” bevægelsen, brugte statistisk sikkert mere plads end søerne i Boks190 og Boks210, fordi søerne sommetider drejede overkroppen under udførelsen af bevægelsen. Dette medførte, at arealforbruget blev stort hos søerne i løsdrift i forhold til søerne i Boks190 og Boks210. Tilsvarende var arealforbruget også stort ved ”lægge sig” bevægelsen hos søerne i løsdriftsstien i forhold til søerne i Boks190 og Boks210. Der blev brugt lige meget plads i længdegående retning i alle stityper under ”lægge sig” bevægelsen. Ved ”rejse sig” bevægelsen blev der brugt mest plads i længden i Boks210 sammenlignet med Boks190. Der var ingen statistisk sikker forskel på pladsen brugt i længden mellem Boks210 og løsdrift eller mellem Boks190 og løsdrift.

Undersøgelsen viste, at søerne havde plads nok i længden til at udføre ”lægge sig” bevægelsen i Boks210 og Boks190, men at søerne i Boks190 brugte mindst plads ved ”rejse sig” bevægelsen sammenlignet med søerne i Boks210. Der blev brugt mindre plads i bredden i Boks190 og Boks210 sammenlignet med søerne i løsdrift både under ”lægge og rejse sig” bevægelsen. Selvom søerne brugte mere plads i bredden i løsdrift, så vurderes det, at en forøgelse af bredden på Boks210, uanset soens størrelse, vil give uoverskuelige problemer med et antal søer, som vil blive klemt, når de forsøger at vende sig og dermed bliver udsatte for skader.

Det anbefales derfor fortsat ved indretning af farestalde til søer, at fareboksens indvendige bredde kan justeres til op mod minimum 65 cm ved opstanderen og til mindst 90 cm ved baglågen, samt at boksens indvendige længde er 210 cm.

Undersøgelsen bekræfter de anbefalinger for farebokse, som Landsudvalget for Svin tidligere har angivet. Der vil fortsat være behov for bokse i farestalde for at minimere pattegrisedødeligheden og sikre gode arbejdsforhold.

Referencer

[1]	Anil, L.; Sukumarannair, S. and Deen, J. (2002): Relationship between postural behaviour and gestation stall dimensions in relation to sow size. Applied Animal Behaviour Science, 77, pp. 173-181.
[2]	Baxter, M.R. and Schwaller, C.E. (1983): Space requirements for sows in confinement. In: Baxter, S.H.; Baxter, M.R.; MacCormack, J.A.D. (ed.) (1983): Farm animal housing and welfare. Pp. 181-199. Martinus Nijhoff Publishers.
[3]	Bekendtgørelse om beskyttelse af svin. Justitsministeriet. Bekendtgørelse nr. 323 af 06/05/2003.
[4]	Larsen, R.E. (2004): Computervision i forskning i husdyrs adfærd. Teknisk informations/multimedieteknologi. Aarhus Universitet.
[5]	Moustsen, V.A.; Poulsen, H.L.; Nielsen, M.B.F. (2004): Krydsningssøer dimensioner. Meddelelse nr. 649, Landsudvalget for Svin.
[6]	Moustsen, V.A.; Poulsen, H.L. (2004): Anbefalinger vedr. dimensioner på fareboks og kassesti. Notat nr. 0414, Landsudvalget for Svin.
[7]	Petersen, L.B. og Moustsen, V.A. (2005): Vejledende anbefalinger til dimensioner på bokse til krydsningssøer i løbe-, kontrol- og drægtighedsafdeling. Notat nr. 0502, Landsudvalget for Svin.

Deltagere:

Statistiker Mai-Britt Friis Nielsen, Den rullende Afprøvning.

Afprøvning: 827

Appendiks

Supplerende analyser i forbindelse med opgørelse af data, der viser tidsforbruget i de tre stityper. Der skal ikke laves direkte sammenligninger mellem tidsforbruget i bokse og løsdrift, idet de var placeret i to forskellige staldafsnit.

I tabel 8 vises tidsforbrug ved en given positur.

Tabel 8. Det gennemsnitlige tidsforbrug og 95%-konfidensinterval for søernes positur i henholdsvis Boks190, Boks210 og i løsdriftssti angivet i minutter og sekunder

	Boks 190	Konfidens- interval	Boks 210	Konfidens- interval	Løsdrifts- sti	Konfidens- interval
Sideleje (min:sek)	11:30	6:48 – 19:09	12:08	7:21 – 20:08	09:30	05:40 – 15:51
Bugleje (min:sek)	03:30	2:22 – 5:00	03:00	02:06 – 04:25	02:00	01:26 – 03:00
Sidder (min:sek)	00:21	00:13 – 00:35	00:15	00:10 – 00:27	00:18	00:12 – 00:31
Står (min:sek)	03:15	02:23 – 04:25	04:00	02:54 – 05:19	04:45	03:36 – 06:34

I tabel 9 vises tidsforbrug ved ”lægge og rejse sig” bevægelsen.

Tabel 9. Det gennemsnitlige tidsforbrug og 95%-konfidensinterval til ”lægge og rejse sig” bevægelsen for søer i henholdsvis Boks190, Boks210 og i løsdriftssti angivet i sekunder

	Boks 190	Konfidens- interval	Boks 210	Konfidens- interval	Løsdrifts- sti	Konfidens- interval
Tidsforbrug til ”lægge sig” (sek)	24	19 - 31	19	15 - 25	32	22 - 48
Tidsforbrug til ”rejse sig” (sek)	10	7 - 16	8	6 - 13	16	6 - 25

I tabel 10 ses fordelingen af 50, 75, 95 og 100 procents fraktiler for tidsforbruget til ”lægge og rejse sig” bevægelsen. Fx brugte søerne ved ”lægge sig” bevægelsen i 50 pct. af tilfældene henholdsvis 21 sek. i Boks190, 18 sek. i Boks210 og 26 sek. i løsdrift eller mindre tid i de tre stityper. I 50 pct. af tilfældene, hvor søerne rejste sig, brugte de mindre end henholdsvis 6, 4 og 15 sek. i de tre stityper.

Tabel 10. Tidsforbruget til ”lægge og rejse sig” bevægelser for søer i henholdsvis Boks190, Boks210 og i løsdrift

Fraktil

50 pct.

75 pct.

95 pct.

100 pct.

Stitype

Boks
190

Boks
210

Løs

Boks
190

Boks
210

Løs

Boks
190

Boks
210

Løs

Boks
190

Boks
210

Løs

”lægge sig”
(min:sek)

0:21

0:18

0:26

0:31

0:26

2:01

1:54

0:45

7:03

14:47

02:00

20:13

”rejse sig”¹
(min:sek)

0:06

0:04

0:15

0:26

0:25

0:41

2:16

2:26

3:43

21:10

10:19

8:42

¹ Tidsforbruget til at ”rejse sig” inkluderer også alle de søer, som sad længe, inden de rejste sig.

I tabel 11 ses fordelingen af 50, 75, 95 og 100 procents fraktiler for tidsforbruget i forskellige positurer. Fx ved 50 pct.’s fraktil i Boks190 forblev søerne i 50 pct. af tilfældene mindre end ca. 15 min. i sideleje. De resterende 50 pct. af tilfældene forblev søerne i længere tid i sideleje. I 75 pct. af tilfældene brugte søerne i Boks190 op mod ca. 1½ time i sideleje og i 95 pct. af tilfældene op mod ca. 4½ time i sideleje. Det største tidsforbrug for søer i sideleje i Boks190 var ca. 7 timer.

Tabel 11. Tidsforbruget i forskellige positioner angivet i t:min:sek for søer i henholdsvis Boks190, Boks210 og i løsdrift

Fraktil

50 pct.

75 pct.

95 pct.

100 pct.

Stitype

Boks
190

Boks
210

Løs

Boks
190

Boks
210

Løs

Boks
190

Boks
210

Løs

Boks
190

Boks
210

Løs

Sideleje

14:47

14:38

10:07

1:24:09

53:56

49:18

4:24:30

4:14:04

2:58:12

6:48:42

5:56:10

5:40:41

Bugleje

05:59

04:08

02:53

12:08

08:41

07:37

28:38

19:52

23:54

2:11:59

1:31:15

1:04:21

Sidder

00:35

00:31

00:22

01:47

01:43

01:08

04:55

04:44

04:56

21:07

10:18

16:36

Står

02:46

03:24

04:36

07:09

09:02

11:23

25:31

27:56

43:46

1:50:36

2:49:45

3:15:31

Søers ”rejse og lægge sig” bevægelse i forskellige farestier