Smittespredning med A. p. 2 i slagtesvineperioden medførte en reduktion i den gennemsnitlige daglige tilvækst på cirka 32 gram. Smitte med almindelig lungesyge medførte en reduktion i den daglige tilvækst på cirka 25 gram.

Undersøgelsens formål var at undersøge, hvor meget den gennemsnitlige tilvækst i et hold slagtesvin påvirkes af smitte med henholdsvis ondartet lungesyge (A. p.), almindelig lungesyge og PRRS.

Til analysen blev der anvendt data, som stammede fra tidligere undersøgelser udført i multisite-systemer i perioden 1997-2003. I alt 98 hold slagtesvin produceret på 24 forskellige slagtesvineejendomme indgik i undersøgelsen. Hvert af de 98 hold stammede fra ét af 12 sohold med tilhørende smågriseejendom. Alle slagtesvineejendommene blev drevet alt-ind alt-ud på sektions- eller ejendomsniveau.

På baggrund af blodprøveundersøgelser og forekomst af brysthindear blev der for hvert hold slagtesvin foretaget en vurdering af, om holdet var smittet med A. p. 2, almindelig lungesyge og PRRS. For A. p. 2 blev der desuden skelnet mellem tidlig smitte og sen smitte. Den gennemsnitlige tilvækst for hvert hold blev målt.

Smittespredning med A. p. 2 i slagtesvineperioden medførte en reduktion i den gennemsnitlige daglige tilvækst på cirka 32 gram. Smitte med almindelig lungesyge medførte en reduktion i tilvæksten på cirka 25 gram pr. dag. Det kunne ikke konstateres, at smitte med A. p. 2 allerede før indsættelse i slagtesvinestalden havde nogen effekt på tilvæksten i slagtesvineperioden. Datamaterialet er dog så begrænset, at det ikke egner sig til at danne baggrund for konklusioner vedrørende betydningen af en sådan tidlig smitte.

Der kunne heller ikke konstateres nogen effekt af smitte med PRRS. Det betyder ikke nødvendigvis, at PRRS slet ikke har betydning for tilvæksten, men at dens betydning ikke er stor nok til, at den kunne ses på baggrund af de foreliggende data. Der sås heller ingen effekt af typen af alt-ind alt-ud-drift (på ejendomsniveau versus sektionsniveau). Det betyder, at holdene voksede lige hurtigt under de to driftsformer, forudsat at de havde samme slagtevægt og samme smittestatus m.h.t. ondartet lungesyge, almindelig lungesyge og PRRS.

Resultaterne af undersøgelsen viser, at smitte med almindelig lungesyge og A. p. 2 medførte nedsat tilvækst, selvom grisene generelt ikke viste væsentlige tegn på sygdom. Det må derfor anbefales, at smitte med de to sygdomme forebygges – også i besætninger hvor grisene ikke viser tegn på luftvejssygdom.

Baggrund

I velsektionerede produktionssystemer er det muligt, at producere slagtesvin, som er fri for ondartet lungesyge (A. p.), almindelig lungesyge og PRRS, selvom soholdet er smittet med smitstofferne [1], [2].

Imidlertid kan især ondartet lungesyge forårsage sygdom i velsektionerede systemer. Sygdommen kan i nogle hold af slagtesvin vise sig sidst i slagtesvineperioden, hvor den kan medføre voldsomme sygdomssymptomer og risiko for kassationer ved slagtning. Tilsyneladende bliver grisene mere syge, når sygdommen forekommer sent i produktionsforløbet, end når den forekommer tidligere efter fravænning.

I kontinuerligt drevne produktionssystemer, hvor grisene typisk smittes med luftvejssygdomme hurtigt efter fravænning, ses der ofte kun svage symptomer på smitte. Derfor foretrækker nogle svineproducenter at påføre grisene smitten tidligt efter fravænning, f.eks. ved at udsætte dem for smitte fra ældre grise. Herved undgås de sene sygdomsudbrud muligvis, men det vides ikke, hvordan grisenes produktivitet påvirkes.

Tidligere udførte undersøgelser har vist, at både ondartet og almindelig lungesyge kan medføre nedsat tilvækst og forringet foderudnyttelse [3]. Imidlertid er der stor variation i resultaterne af disse undersøgelser – sandsynligvis afhængigt af stald-, drifts- og sundhedsforhold i besætningerne.

Undersøgelsens formål var at undersøge, hvor meget den gennemsnitlige tilvækst i et hold slagtesvin påvirkes af smitte med henholdsvis ondartet lungesyge, almindelig lungesyge og PRRS. Slagtesvinene var produceret på ejendomme med alt-ind alt-ud-drift og under almindelige danske produktionsforhold.

Til analysen blev der anvendt data, som stammede fra tidligere undersøgelser udført i multisite-systemer i perioden 1997-2003. En del af disse undersøgelser blev udført i samarbejde med Center for Produktions- og Sundhedsstyring i Husdyrbruget (CEPROS) og Danmarks Fødevareforskning.

Materiale og metode

Der blev anvendt data, som stammede fra tidligere undersøgelser udført i multisite-systemer i perioden 1997-2003. Da data stammer fra flere forskellige undersøgelser, som havde forskellige formål, er der ikke udført helt de samme diagnostiske undersøgelser i alle besætningerne i undersøgelsen.

Tre tidligere meddelelser fra Landsudvalget for Svin er baseret på samme data [1], [2], [4]. En mere grundig beskrivelse af besætninger og øvrige materiale og metode findes i disse meddelelser.

Besætninger og grise

I alt 12 sobesætninger med tilhørende smågriseproduktion og slagtesvineproduktion indgik i undersøgelsen. Elleve af soholdene var smittet med både ondartet lungesyge type 2 (A. p. 2) og almindelig lungesyge (mycoplasmalungesyge). Syv af soholdene var smittet med PRRS (Porcine Reproductive and Respiratory Syndrome).

Alle smågrisestaldene var lokaliseret på en anden ejendom end soholdet (multisite-drift). Hvert sohold havde kun én tilhørende smågriseejendom. Alle smågriseejendomme blev drevet alt-ind alt-ud på sektionsniveau.

Slagtesvinestaldene var lokaliseret på ejendomme, hvor der kun fandtes slagtesvineproduktion. Alle slagtesvineejendommene blev drevet alt-ind alt-ud på sektions- eller ejendomsniveau.

I alt 98 hold slagtesvin produceret på 24 forskellige slagtesvineejendomme indgik i undersøgelsen. Et hold slagtesvin er her defineret som alle slagtesvin i en slagtesvinesektion. Holdstørrelsen varierede fra cirka 200 til cirka 1200 grise. Ved indsættelse vejede grisene typisk cirka 30 kg. Hver sobesætning med tilhørende smågriseejendom og slagtesvineejendomme indgik i undersøgelserne i 1-2 år.

En oversigt over besætningerne kan ses i appendiks (tabel A).

Måling af produktivitet

I slagtesvinebesætningerne blev den gennemsnitlige daglige tilvækst for hvert hold opgjort fra indsættelse til slagtning. Der blev desværre ikke lavet tilstrækkeligt præcise holdvise foderopgørelser til, at effekten af smitte på foderudnyttelsen kunne beregnes. Præcise holdvise foderopgørelser var ikke nødvendige for undersøgelsernes oprindelige formål.

Undersøgelser for smitte med luftvejssygdomme

Blodprøver blev taget to gange fra de samme grise i hvert hold slagtesvin:
- Cirka 6-8 uger efter fravænning (umiddelbart før eller efter overførsel til slagtesvinestald)
- Cirka 13-20 uger efter fravænning (umiddelbart før slagtning af første gris i holdet)

Antallet af dyr, som fik taget blodprøver, varierede fra 20 til 36. Figur 1 viser detaljerne vedrørende de diagnostiske undersøgelser. Fordi data stammer fra flere forskellige undersøgelser, varierede den udførte diagnostik mellem de deltagende besætninger (jf. figur 1).

Figur 1. Diagnostiske undersøgelser. Blodprøver ved afgang blev taget 13-20 uger efter fravænning. Hvis soholdet ikke var smittet med det pågældende smitstof, blev slagtesvineholdene ikke undersøgt for smitstoffet. For nogle af de hold, som kom fra PRRS-smittede sohold, blev PRRS-undersøgelser ikke udført. Data vedrørende brysthindear kom fra den rutinemæssige kødkontrol og omfattede alle grise i hvert hold. Billede nr. 9234

Vurderingen af smittestatus for hvert hold slagtesvin

For hvert hold slagtesvin blev der foretaget en vurdering af, om holdet var smittet med A. p. 2, almindelig lungesyge og PRRS. Der blev ikke foretaget en graduering af smitten men udelukkende en vurdering af, om hvert hold var smittet eller ikke. For A. p. 2 blev der desuden skelnet mellem tidlig smitte og sen smitte.

A. p. 2	Ikke smittet
	Smittet tidligt	(smittet allerede før indsættelse i slagtesvinestalden)
	Smittet sent	(ingen tegn på smitte ved indsættelse i slagtesvinestalden men smittet ved slagtning)
Alm. lungesyge	Ikke smittet
	Smittet	(smittet ved slagtning)
PRRS	Ikke smittet
	Smittet	(smittet ved slagtning)

Vurderingen af smitte med A. p. 2 blev foretaget ud fra blodprøveresultater og forekomsten af brysthindear. Vurderingen af smitte med almindelig lungesyge blev foretaget ud fra blodprøveresultater, og for 40 af holdene indgik også en patologisk undersøgelse af lungerne (USK) i vurderingen. Vurderingen af smitte med PRRS blev foretaget ud fra blodprøveresultater.

Detaljerne vedrørende principperne for vurdering af holdenes smittestatus kan ses i appendiks (tabel B).

Statistik

Indledningsvis blev der ved hjælp af variansanalyse/T-test foretaget en screening af en række forklarende variable defineret på besætnings- eller holdniveau. Den gennemsnitlige daglige tilvækst var den afhængige variabel.

Variable defineret på besætningsniveau:

Deklareret sundhedsstatus i sobesætningen (ja/nej)
Typen af alt-ind alt-ud-drift på slagtesvineejendommen (på ejendomsniveau / på sektionsniveau)

Variable defineret for på holdniveau:

Antal grise i holdet
Holdets gennemsnitlige vægt ved indsættelse
Holdets gennemsnitlige slagtevægt
Vaccination mod almindelig lungesyge (ja/nej)
Smitte med A. p. 2 (tidlig/sen/ingen)
Smitte med almindelig lungesyge (ja/nej)
Smitte med PRRS (ja/nej/ukendt)

Faktorer, som havde en vis sammenhæng med variationen i daglig tilvækst (p<0,1) blev udvalgt og inkluderet i den endelige statistiske model. Denne model beskrev sammenhæng mellem daglig tilvækst og faktorerne i en model, hvor faktorerne indgik samtidigt (Proc MIXED, SAS). Slagtesvinebesætning indgik som tilfældig effekt. Effekten af faktorerne blev udtrykt som gennemsnitlig daglig tilvækst for hvert niveau af faktorerne.

Resultater og diskussion

Figur 2 viser den daglige tilvækst hos de 98 hold slagtesvin.

Figur 2. Den gennemsnitlige daglige tilvækst hos de 98 hold slagtesvin (middelværdi 851 gram pr. dag). Billede nr. 9233

Betydningen af smitte for tilvæksten hos slagtesvin

Tabel 1 viser, hvor mange hold slagtesvin, der blev kategoriseret som smittede med henholdsvis A. p. 2, almindelig lungesyge og PRRS. Tabellen viser også resultaterne af den statistiske analyse af sammenhængen mellem smitte og tilvækst. I den endelige statistiske model indgik de faktorer, som ses i tabellen.

Følgende faktorer havde en sammenhæng med den gennemsnitlige daglige tilvækst i slagtesvineholdene (jf. tabel 1):

Sen smitte med A. p. 2
Smitte med almindelig lungesyge
Den gennemsnitlige slagtevægt for holdet

Hold, der var tidligt smittet med A. p. 2, havde en tilvækst, der var 11 gram pr. dag lavere end tilvæksten hos ikke-smittede hold, men forskellen var ikke statistisk sikker. I tabel 1 er tidligt smittede hold derfor kategoriseret sammen med de ikke-smittede hold. Beregningerne blev dog også gennemført i en statistisk model, hvor ikke-smittede og tidligt smittede hold indgik hver for sig, men det ændrede ikke resultaterne nævneværdigt.

Der sås ingen effekt af smitte med PRRS, indsættelsesvægt, antallet af grise i holdet eller typen af alt-ind alt-ud-drift (på ejendomsniveau versus sektionsniveau). Det betyder ikke nødvendigvis, at disse faktorer slet ikke har betydning for tilvæksten, men at deres betydning ikke er stor nok til, at den kunne ses på baggrund af de foreliggende data.

Tabel 1. Sundheds- og driftsforholds sammenhæng med tilvæksten hos slagtesvin. Antallet af hold med pågældende forhold er vist i parentes

Faktor		Effekt	Konfidensinterval (95%)	P-værdi
A. p. 2 Ikke smittet eller smittet tidligt	(61*)
Smittet sent	(37)	-32 g/dag	(-7; -56)	0,01
Almindelig lungesyge ** Ikke smittet	(53)
Smittet	(45)	-25 g/dag	(-3; -47)	0,02
PRRS Ikke smittet	(39)
Smittet	(24)	+3 g/dag	(-32; +39)	0,86
Type alt-ind alt-ud-drift På ejendomsniveau	(56)
På sektionsniveau	(42)	-10 g/dag	(-75; +55)	0,75
Slagtevægt, pr. kg		+5 g/dag	(2,0; 8,9)	0,002

*

**

Heraf var 40 hold ikke smittet, mens 21 hold var smittet tidligt.

I alt 25 hold var vaccineret mod almindelig lungesyge. Heraf blev 17 konstateret smittet med almindelig lungesyge. Af de resterende 73 ikke-vaccinerede hold var 28 hold smittede med almindelig lungesyge.

Resultaterne i tabel 1 viser, at sen smitte med A. p. 2 medførte en reduktion i tilvæksten på cirka 32 gram pr. dag. Smitte med almindelig lungesyge medførte en reduktion i tilvæksten på cirka 25 gram pr. dag. Smitte med begge sygdomme medførte dermed en reduktion i tilvæksten på cirka 57 gram pr. dag (reduktionen som følge af hver af de to sygdomme kan lægges sammen). Det ses dog også i tabel 1, at reduktionen i smitte er bestemt med relativt stor usikkerhed (brede konfidensintervaller), hvilket skyldes det begrænsede datamateriale.

En reduktion i tilvæksten på 57 gram pr. dag medfører, at det tager cirka 6 dage længere at producere et gennemsnitligt slagtesvin. Det medfører øgede omkostninger svarende til cirka 9,30 kr. pr. produceret svin (beregnet ud fra en nulpunktspris på 9,50 kr. pr. kilo slagtekrop). Dertil kommer sandsynligvis udgifter forårsaget af en forringet foderudnyttelse og muligvis en øget vægtspredning og øget dødelighed i smittede hold.

Effekten af smitte på foderudnyttelsen kunne desværre ikke beregnes i denne undersøgelse, da der ikke blev lavet tilstrækkeligt præcise holdvise foderopgørelser. En række udenlandske undersøgelser, tyder på, at smitte med almindelig lungesyge og ondartet lungesyge medfører en forringelse af foderudnyttelsen, som i procent nogenlunde svarer til forringelsen i tilvækst [5]. Det vil sige, at hvis tilvæksten er 6 procent lavere, så er foderudnyttelsen også cirka 6 procent dårligere. Dette er dog en gennemsnitsbetragtning og vil ikke passe i alle besætninger. Reduktionen i daglig tilvækst på 57 gram, som blev fundet i denne undersøgelse, svarer til en reduktion på cirka 6 procent.

Niveauet af sygdomsbehandlinger mod luftvejssygdom i besætningerne var generelt lavt. I nogle få hold var der udbrud af lungesyge, men i langt størstedelen af holdene blev der slet ikke behandlet mod luftvejssygdom [1], [2]. Det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at luftvejssygdom slet ikke forekom, men at slagtesvineproducenterne har vurderet, at behandling ikke var nødvendig. Dødeligheden i besætningerne var generelt lav og var lavere end E-kontrollens landsgennemsnit [1], [2]. Halthed var den væsentligste dødsårsag og ligeledes den hyppigste årsag til sygdomsbehandling.

Resultaterne af undersøgelsen viser, at smitte med almindelig og ondartet lungesyge medførte nedsat tilvækst, selvom smitten ikke medførte tydelige tegn på behandlingskrævende sygdom. Det må derfor anbefales, at smitte med de to sygdomme søges begrænset – også i besætninger hvor grisene ikke viser tegn på luftvejssygdom. Alt-ind alt-ud-drift, multisite-drift, vaccination og sanering er alle midler til at begrænse tabet som følge af smitte med luftvejssygdomme.

Der kunne som nævnt ikke konstateres nogen effekt af tidlig smitte med A. p. 2 (ingen statistisk sikker forskel mellem ikke-smittede hold og tidligt smittede hold). Der var dog kun 21 tidligt smittede hold, hvoraf de 9 kom fra samme besætning. Med dette begrænsede datamateriale kan en eventuel effekt af tidlig smitte med A. p. 2 hverken påvises eller afvises.

Som det måtte forventes, hang en høj slagtevægt sammen med en højere gennemsnitlig daglig tilvækst (cirka 5 gram pr. dag ekstra pr. ekstra kilo i slagtevægt).

Der sås ingen effekt af typen af alt-ind alt-ud-drift (på ejendomsniveau versus sektionsniveau). Det betyder, at holdene voksede lige hurtigt under de to driftsformer, forudsat at de havde samme slagtevægt og samme smittestatus (m.h.t. ondartet lungesyge, almindelig lungesyge og PRRS).

Kvaliteten af de diagnostiske undersøgelser

Der er en vis usikkerhed ved de diagnostiske undersøgelser, og det kan ikke udelukkes, at nogle af holdene er blevet kategoriseret forkert, da deres smittestatus blev bestemt. Forekomsten af brysthindear indgik i vurderingen af, om holdene var smittet med A. p. 2. Brysthindear hos slagtesvin skyldes hovedsageligt ondartet lungesyge (A. p.), og A. p. 2 er den A. p.-type, som forårsager flest brysthindear i danske slagtesvin. Men andre smitstoffer kan også medføre brysthindear [6]. Tidligere opgørelser af de samme data har dog vist, at A. p. 2 var den mest betydende A. p.-type i besætningerne, og at der generelt var en god sammenhæng mellem blodprøveresultaterne for A. p. 2 og niveauet af brysthindear [2].

På nogle slagterier registreres en større andel af brysthindearrene end på andre slagterier [7], og niveauet af brysthindear registreret på slagterierne kan derfor kun betragtes som et groft mål.

Betydningen af almindelig lungesyge og PRRS for tilvæksten er sandsynligvis undervurderet i denne undersøgelse. Det skyldes blandt andet, at blodprøver ikke viser tegn på smitte før nogle uger efter dyrene blevet smittet. Desuden blev blodprøverne taget allerede 1-2 uger før, de første grise i holdet blev slagtet. Nogle af de smittede hold kan derfor fejlagtigt være blevet kategoriseret som ikke-smittede, hvis smittespredningen er sket sidst i slagtesvineperioden.

Konklusion

Smittespredning med A. p. 2 i slagtesvineperioden medførte en reduktion i den gennemsnitlige daglige tilvækst på cirka 32 gram. Smitte med almindelig lungesyge medførte en reduktion i tilvæksten på cirka 25 gram pr. dag.

Det kunne ikke konstateres, at smitte med A. p. 2 allerede før indsættelse i slagtesvinestalden havde nogen effekt på tilvæksten i slagtesvineperioden. Datamaterialet er dog så begrænset, at det ikke egner sig til at danne baggrund for konklusioner vedrørende betydningen af en sådan tidlig smitte.

Der kunne heller ikke konstateres nogen effekt af smitte med PRRS. Det betyder ikke nødvendigvis, at PRRS slet ikke har betydning for tilvæksten, men at dens betydning ikke er stor nok til, at den kunne ses på baggrund af de foreliggende data. Der sås heller ingen effekt af typen af alt-ind alt-ud-drift (på ejendomsniveau versus sektionsniveau). Det betyder, at holdene voksede lige hurtigt under de to driftsformer, forudsat at de havde samme slagtevægt og havde samme smittestatus m.h.t. ondartet lungesyge, almindelig lungesyge og PRRS.

Resultaterne af undersøgelsen viser, at smitte med almindelig og ondartet lungesyge medførte nedsat tilvækst, selvom grisene generelt ikke viste væsentlige tegn på sygdom. Det må derfor anbefales, at smitte med de to sygdomme forebygges – også i besætninger hvor grisene ikke viser tegn på luftvejssygdom.

Referencer

[1]	Busch, M.E.; Vigre, H.; Lohse, L. (2000): Sundhed i multisite-systemer. Meddelelse nr. 491, Landsudvalget for Svin.
[2]	Busch, M.E., Jensen, T. (2005): Smitteafbrydelse og produktivitet i slagtesvinehold i multisite-systemer. Meddelelse nr. 708, Landsudvalget for Svin.
[3]	Christensen, G., Sørensen, V., Mousing, J. (1999): Diseases of the Respiratory System. I: Diseases of Swine, 8th ed, Iowa State University Press, Ames, side 931-32.
[4]	Jensen, T.; Busch, M.E.; Boykel, I. (2000): Produktivitet i multisite-systemer. Meddelelse nr. 472, Landsudvalget for Svin.
[5]	Straw, B. E., Tuovinen, V. K., Bigras-Poulin, M. (1989): Estimation of the cost of pneumonia in swine herds. Journal of the American Veterinary Association, 195:12, 1702-1706.
[6]	Enøe, C.; Mousing, J.; Schirmer, A.L.; Willeberg, P. (2002): Infectious and rearing-system related risk factors for chronic pleuritis in slaughter pigs. Preventive Veterinary Medicine, 54, 337-349.
[7]	Christensen, G.; Enøe, C. (1999): Forekomst af forandringer i pluckset af danske slagtesvin. Dansk Veterinærtidsskrift, 82:23, 1006-1015.

Deltagere:
Landbrugsteknikere Ernst Nielsen, Thomas Lund Sørensen, Jens Martin Strager og Ib Dahl Jensen
Veterinærteknikere Ivan T. Hansen, Søren Justesen, Anders Marager, Leif S. Jørgensen og Jytte Pedersen
Konsulent Torben Jensen
Edb-konsulent Verner Ruby
Afdelingsdyrlæge Poul Bækbo
Afdelingsleder Finn Udesen
Håkan Vigre, Danmarks Fødevareforskning

Afprøvning: 410, 457, 480, 635

Appendiks

Tabel A. Oversigt over besætningerne i undersøgelsen

	Sohold			Slagtesvin
						Antal hold
So- besætning nr.	Deklareret sundheds- status	Smittet med A. p. 2 og alm. lungesyge	Smittet med PRRS	Ejen- dom nr.	Type alt-ind alt-ud- drift	Under- søgt i alt	Smittet m. A. p. 2	Smittet m. alm. lunge- syge
1	Ja	+	+	1a 1b	Ejendomsniveau Sektionsniveau	6 4	3 4	3 2
2	Ja	-	+	2a 2b 2c 2d	Ejendomsniveau Ejendomsniveau Ejendomsniveau Ejendomsniveau	2 2 1 2	0 0 0 0	0 0 0 0
3	Nej	+	-	3a 3b 3c	Ejendomsniveau Ejendomsniveau Ejendomsniveau	4 2 1	4 1 0	3 0 0
4	Nej	+	+	4a 4b	Sektionsniveau Sektionsniveau	5 2	5 1	3 2
5	Ja	+	-	5a	Sektionsniveau	6	2	1
6	Nej	+	+	6a	Sektionsniveau	9	9	9
7	Ja	+	-	7a 7b	Ejendomsniveau Ejendomsniveau	1 1	0 1	1 1
8	Ja	+	+	8a 8b	Ejendomsniveau Sektionsniveau	8 8	1 8	5 6
9	Nej	+	-	9a	Ejendomsniveau	8	2	2
10	Ja	+	+	10a 10b 10c	Ejendomsniveau Ejendomsniveau Sektionsniveau	1 1 8	1 1 8	0 0 1
11	Ja	+	+	11a 11b	Ejendomsniveau Ejendomsniveau	4 4	1 2	2 1
12	Nej	+	+	12a	Ejendomsniveau	8	4	3
					I alt	98	58	45

Tabel B. Vurdering af holdenes smittestatus

Anvendte serologiske tests	A. p. 2, almindelig lungesyge og PRRS: Blokerings-ELISA PRRS: Prøver, som var positive i blokerings-ELISA, blev desuden undersøgt med IPT-testen.
USK på lunger	Definition på mycoplasma-relaterede forandringer: Katarrhalsk pneumoni, kompliceret katarrhalsk pneumoni eller arretraktioner i lungens craniale lapper. Prævalensen af disse forandringer kaldes nedenfor for USK-mycoplasma-prævalens.
Hold fra ikke-smittede sohold	Hvis soholdet ikke var smittet med et agens (A. p. 2, Mycoplasma hyopneumoniae, PRRS), blev alle hold fra pågældende sohold kategoriseret som ikke-smittede med dette agens.
A. p. 2	Ikke smittede hold: Seroprævalens ved afgang <= 10 % OG Brysthindear % < 20% Tidligt smittede hold: Seroprævalens ved indsættelse => 10 % OG (Seroprævalens ved afgang => 10 % ELLER manglende værdi for A. p. 2 seroprævalens ved afgang) Sent smittede hold: Seroprævalens ved indsættelse < 10 % OG (Seroprævalens ved afgang => 10% ELLER Brysthindear% => 20%) For ét hold manglede brysthindearregistrering. Holdet blev kategoriseret som smittet da A. p. 2-seroprævalensen ved afgang var > 10 %. For et andet hold manglede seroprævalens ved afgang. Holdet blev kategoriseret som smittet, da brysthindear % var 48 %.
Mycoplasma hyopneumoniae, uvaccinerede hold	Ikke smittede hold: Seroprævalens ved afgang < 10 % OG (USK-mycoplasma-prævalens <= 10 % ELLER manglende værdi for USK-mycoplasma-prævalens) Smittede hold: Seroprævalens ved afgang => 10 % ELLER USK-mycoplasma-prævalensen > 10% Ét hold manglede seroprævalens ved afgang. Holdet blev kategoriseret som smittet, da USK viste mycoplasma-relaterede forandringer i 19 % af lungerne.
Mycoplasma hyopneumoniae, vaccinerede hold	Ikke smittede hold: Ingen serokonvertering mellem indsættelse og afgang OG (USK-mycoplasma-prævalens < 10 % ELLER manglende værdi for USK-mycoplasma-prævalens) Smittede hold: Serokonvertering mellem indsættelse og afgang ELLER USK-mycoplasma-prævalens => 10 %
PRRS	Ikke smittede hold: Seroprævalens ved afgang = 0 % Smittede hold: Seroprævalens ved afgang => 10 % To hold havde en seroprævalens imellem 0 og 10 %: Et af dem blev kategoriseret som ikke smittet (IPT-negativt). Det andet hold blev kategoriseret som smittet (IPT-positivt). For 35 hold kunne PRRS-status ikke bestemmes (hold som kom fra PRRS-smittede sohold men som ikke var blevet PRRS-testet)

Sammenhængen mellem smitte med luftvejssygdomme og tilvækst hos slagtesvin