Grise fra besætninger uden tegn på PMWS kan udvikle PMWS efter sammenblanding med klinisk syge grise fra besætninger, hvor PMWS er diagnosticeret. Grise fra besætninger uden tegn på PMWS, der blev transporteret og opstaldet separat, udviklede ikke PMWS.

Formålet med undersøgelsen var at belyse, om grise fra besætninger uden tegn på PMWS kunne udvikle PMWS ved sammenblanding med klinisk syge grise fra besætninger med PMWS.

Fra fire PMWS-besætninger og fra to raske besætninger blev der indkøbt grise. Grisene blev fordelt i fem veladskilte, tomme og rengjorte sektioner på lokalitet 1. Grise fra såvel PMWS besætninger som raske besætninger blev indsat i fire sektioner. I en femte sektion blev grise fra de to raske besætninger blandet.

Grise fra de to raske besætninger blev også indsat på lokalitet 2 og fordelt til tre separate stalde. I to af staldene gik grisene besætningsvis og i én stald gik grisene blandet.

I de fire sektioner på lokalitet 1, hvor der både var grise med og uden PMWS ved undersøgelsens begyndelse udviklede nogle af grisene fra raske besætninger PMWS. På lokalitet 2 udviklede ingen grise PMWS. Transport og sammenblanding af grise alene ser derfor ikke ud til at kunne udløse sygdommen.

Baggrund

Postweaning Multisystemic Wasting Syndrome (PMWS) blev første gang konstateret i Danmark i 2001. Siden da er PMWS konstateret i store dele af landet [1], [2].

Porcint Circovirus type 2 (PCV2) er en forudsætning for udvikling af PMWS [3]. Eftersom PCV2 er til stede i næsten alle danske svinebesætninger, er PCV2 ikke tilstrækkelig i sig selv til at udvikle PMWS. Andre faktorer må spille ind. De ukendte faktorer kan være driftsmæssige forhold, forskellige former af PCV2 eller tilstedeværelsen af andre kendte eller ukendte smitstoffer.

Det er stadig ikke klart, om PMWS kan overføres fra gris til gris, eller om andre faktorer er afgørende for udvikling af sygdom, herunder evt. transport og sammenblanding.

Undersøgelsen er en opfølgning på en tidligere undersøgelse [4].

Formål

Formålet var at undersøge, om grise fra besætninger uden tegn på PMWS udviklede PMWS efter sammenblanding med klinisk syge grise indkøbt fra besætninger med PMWS. Derudover blev transport og sammenblanding undersøgt som udløsende faktorer for PMWS hos grise fra besætninger uden tegn på PMWS.

Materialer og metoder

Der blev indkøbt grise fra fire forskellige PMWS besætninger (Grøn 1, 2, 3 og 4). Diagnosen PMWS var stillet i besætningerne op til to måneder før undersøgelsens begyndelse, ud fra følgende tre kriterier [4]:

Symptomer: Kliniske tegn på PMWS, dvs. utrivelighed og vægttab samt en forøget dødelighed blandt smågrise
Histologi: Histopatologiske forandringer i lymfeknuder og eller/milt i form af tab af hvide blodlegemer (depletion) samt fund af kæmpeceller og/eller inklusionslegemer
Viruspåvisning: Moderat eller massiv forekomst af PCV2 i lymfeknuder og/eller milt ved immunfarvning.

Besætningerne (Grøn 1-4) blev besøgt af en dyrlæge 2-3 dage før undersøgelsens start, hvor grise med kliniske tegn på PMWS (nedstemte, utrivelige, magre, pustende, forstørrede lymfeknuder) blev udvalgt. Grisenes alder varierede mellem 8 og 12 uger.

Derudover blev der indkøbt grise fra to besætninger med lav dødelighed og uden tegn på PMWS (Hvid 5 og 6). Umiddelbart før undersøgelsens begyndelse blev besætningerne (Hvid 5 og 6) besøgt af en dyrlæge for at konfirmere, at der ikke var kliniske tegn på PMWS i besætningerne. Grisene var mellem 5 og 6 uger ved undersøgelsens begyndelse.

Alle seks besætninger var smittet med:

Almindelig lungesyge (Mycoplasma hyopneumoniae)
PRRS
Ondartet lungesyge (Actinobacillus pleuropneumoniae) serotype 6 og/eller 12.

De var alle fri for serotype 2. Alle besætninger vaccinerede mod PPV. I besætningerne ’Grøn 3’, ’Grøn 4’ og ’Hvid 6’ blev der vaccineret mod nysesyge.

Produktionsforhold i de seks besætninger er vist i tabel 1.

Tabel 1. Produktionsforhold for besætningerne som indgik i PMWS smitteundersøgelse

Besætning	PMWS	Antal søer	Dødelighed 7-30 kg	Produktion
Grøn 1	Ja	720	6-7 %	Salg 30 kg
Grøn 2	Ja	340	5-6 %	Slagtesvin
Grøn 3	Ja	910	10-12 %	Slagtesvin, flyt til site 2 ved 30 kg
Grøn 4	Ja	420	15 %	Slagtesvin
Hvid 5	Nej	1.050	2,6 %	Sælger 300 fravænningsgrise hver 4. uge, resten ved 30 kg
Hvid 6	Nej	400	1,7 %	Salg 30 kg

Dødelighed samt daglig tilvækst blev registreret i oprindelsesbesætningerne før, under og indtil 6 måneder efter afslutning af undersøgelsen.

Lokalitet 1

Grisene blev ved ankomst øremærket og fordelt i fem veladskilte tomme sektioner på lokalitet 1 (jf. tabel 2). Sektionerne var rengjorte og desinficerede før indsættelse.

Tabel 2. Fordeling af grise på lokalitet 1 og antal grise

	Sektion 1		Sektion 2		Sektion 3		Sektion 4		Sektion 5
	PMWS	Raske	PMWS	Raske	Raske	Raske	PMWS	Raske	PMWS	Raske
Besætning	Grøn 1	Hvid 5	Grøn 2	Hvid 5	Hvid 5	Hvid 6	Grøn 3	Hvid 6	Grøn 4	Hvid 6
Antal	27	54	27	54	9	9	27	54	29	54

I sektion 1-2 og 4-5 blev grisene fordelt som vist i figur 1. Stierne med 18 grise havde et areal på 13,4 m² og stier med ni grise havde et areal på 6,7 m². Hver sti havde smågrisehuler med overdækning og isolerende bundplader. Der var åben stiadskillelse til nabostierne i 25 pct. af stiens længde. I stierne blev der anvendt halmstrøelse og spåner. Der var seks ædepladser og to drikkekopper i stier med 18 grise og tre ædepladser og én drikkekop i stier med ni grise (figur 2).

9 med PMWS

9 raske

9 med PMWS

9 med PMWS

9 raske

18 raske

2 m bred staldgang

18 raske

Figur 1. Fordeling af grise inden for sektion 1-2 og 4-5

I sektion 3 var ni grise fra besætning ’Hvid 5’ og ni grise fra besætning ’Hvid 6’ blandet i en sti. Der blev anvendt separat tøj, støvler, engangshandsker og udstyr til hver sektion og til hver side af staldgangen.

Figur 2. Et udvalg af foto taget ved undersøgelsens begyndelse på lokalitet 1. (foto: Charlotte Sonne Kristensen, billede nr. 8798, 8800, 8799)

Lokalitet 2

Lokalitet 2 består af to planteavlsgårde (Øst og Vest), hvor der aldrig har været grise. Til undersøgelsen blev der indrettet i alt tre stier (figur 3). På Øst blev der indrettet to stier (hhv. 9,4 m² og 7,6 m²) i to veladskilte rum med over 10 m imellem rummene. På Vest blev der indrettet en sti (11,1 m²).

Stierne havde smågrisehuler med isolerende gummimåtter i bunden. Der blev anvendt samme type foderautomat og drikkekop som på lokalitet 1. Grisene gik i dybstrøelse af halm og spåner og fik samme type foder som grisene på lokalitet 1.

På Vest blev der indsat 18 grise fra besætning ’Hvid 5’. På Øst blev der i det ene rum indsat 18 grise fra ’Hvid 6’. I det andet rum blev ni grise fra ’Hvid 5’ og ni grise fra ’Hvid 6’ blandet i én sti.

Figur 3. Et udvalg af foto taget ved undersøgelsens begyndelse på lokalitet 2. (foto: Charlotte Sonne Kristensen billede nr. 8802, 8803, 8801)

Et udvalg af foto taget ved undersøgelsens begyndelse på lokalitet 2. (foto: Charlotte Sonne Kristensen billede nr. 8802, 8803, 8801)

Registreringer

Undersøgelsen varede 46 dage for grisene på lokalitet 2 og 48 dage for grisene på lokalitet 1.

Grisene blev vejet ved ankomst (dag 0) og ved afgang (hhv. 46 og 48 dage efter indsættelse). Aflivede grise blev vejet ved aflivning. Herudfra blev grisenes daglige tilvækst beregnet.

Den ansvarlige dyrlæge samt en veterinærstuderende observerede alle grisene på lokaliteterne to gange om ugen for kliniske tegn på sygdom.

Grisene blev dagligt observeret af stationsforstanderen og syge grise blev behandlet i minimum tre dage. Behandlingerne skete i samråd med den ansvarlige dyrlæge og Laboratorium for Svinesygdomme, Kjellerup.

Grisene blev aflivet, når det blev vurderet, at det var forbundet med unødig lidelse at beholde dem i undersøgelsen.

Alle aflivede/døde grise blev obduceret. Der blev udtaget materiale til histopatologisk undersøgelse (lymfeknude og milt) og til PCV2 påvisning (lymfeknude og milt).

Ved obduktionen blev følgende lagt til grund for, at diagnosen PMWS kunne stilles i den enkelte gris:

Kliniske symptomer (stærkt utrivelig)
Histologiske forandringer (tab af hvide blodlegemer i lymfeknuden og tilstedeværelsen af kæmpeceller og/eller inklusionslegemer)
Moderat til massiv forekomst af PCV2 i vævet

Resultater

Produktiviteten i oprindelsesbesætningerne var den samme under og efter undersøgelsen.

Lokalitet 1

De første kliniske tegn på PMWS blandt grise fra raske besætninger på lokalitet 1, blev observeret 28 dage efter sammenblanding.

Antallet af aflivede grise fra de sektioner, hvor grise fra besætninger med og uden PMWS var sammenblandet, er vist i tabel 3. I sektion 4 blev to grise aflivet sidst i undersøgelsen på grund af lammelse i bagparten. Da grisene ikke havde andre kliniske tegn (utrivelige, nedstemte, afmagrede) end lammelse blev de ikke undersøgt nærmere.

Tabel 3. Antallet af aflivede grise og heraf antallet med en PMWS diagnose

Sektion	Besætning	Grise fra besætninger med PMWS Døde^*/PMWS Positive	Grise fra besætninger uden PMWS Døde^*/PMWS Positive
1	1+5	9/3	2/2
2	2+5	19/15	8/3
4	3+6	11/7	8/6
5	4+6	16/5	7/3
* Grise aflivet til genetisk undersøgelse er ikke medtaget

Blandt grise fra besætninger uden tegn på PMWS fik den første gris stillet diagnosen PMWS 35 dage efter sammenblanding med syge grise fra PMWS besætninger. I alt 14 grise fra besætninger uden PMWS fik stillet diagnosen PMWS efter direkte eller indirekte sammenblanding med klinisk syge grise fra PMWS besætninger. Af disse 14, gik ti i stier sammen med syge grise, tre gik i nabostier og en gik i en sti på den modsatte side af gangen.

Alle utrivelige grise blev aflivet i løbet af undersøgelsesperioden eller ved afslutning. Dette betyder, at alle øvrige grise fra PMWS besætningerne blev klinisk raske i løbet af undersøgelsen (48 dage).

I alle fire sektioner blev grisene behandlet med Noromox prolongatum to gange på grund af ondartet lungesyge (A. pleuropneumoniaeserotype 6) 13 dage efter indsættelse. Derudover blev 25 af de grise, der var raske ved indsættelse på lokalitet 1 behandlet individuelt (11 pct.), mens 33 af de grise, der var syge fra begyndelsen blev behandlet (30 pct.). Grisene blev behandlet for hjernebetændelse, luftvejslidelser og diarré. Generelt havde antibiotikabehandling en ringe effekt.

Lokalitet 2

Da en gris var springhalt, blev den på dag 2 af undersøgelsen aflivet på Øst. Sytten dage inde i undersøgelsen blev en gris behandlet på Vest på grund af halthed. Ellers viste ingen grise på lokalitet 2 tegn på sygdom.

En gris blev flyttet til sygesti og behandlet for ledbetændelse 17 dage efter undersøgelsens begyndelse. Efter behandling i to dage var grisen rask og blev flyttet tilbage til forsøgsstien.

Tilvækst
Grise indkøbt fra besætningerne med PMWS (Grøn 1-4) vejede i gennemsnit 14,4 kg ved undersøgelsens begyndelse, og grise fra besætningerne uden PMWS (Hvid 5-6) vejede 9,7 kg. Tilvækst for de forskellige grupper er vist i tabel 4.

I tabellen er grisene inddelt i tre grupper:

Grise fra besætninger med PMWS, som blev klinisk raske under undersøgelsen.
Grise fra besætninger med og uden PMWS, som fik stillet diagnosen PMWS
Grise fra besætninger uden PMWS, som var raske gennem hele undersøgelsen

Dvs. at grise med kliniske symptomer på PMWS, men som ikke fik stillet diagnosen ved obduktion, ikke er med i skemaet. Derudover blev fire grise fra besætninger med PMWS aflivet på dag 1. Tilvæksten er derfor ikke udregnet for dem.

Tabel 4. Gennemsnitlig tilvækst for grise der overlevede og grise der døde med kliniske symptomer på PMWS, som blev/ikke blev verificeret histologisk/immunologisk

Lokalitet	Gruppe	Indkøbt fra besætning	Fik grisene stillet diagnosen PMWS?	Antal	Daglig tilvækst (g)
1	1	Med PMWS	Nej	54²	590 ±235³
	2	Med PMWS	Ja	26	÷203±418³
	3	Uden PMWS	Nej	207	466±123³
	2	Uden PMWS	Ja	14	173±91³
2	3	Uden PMWS	Nej	54	661±123³

¹	Kun grise, der blev diagnosticeret med PMWS, var raske gennem hele undersøgelsen (’Hvide’) eller blev klinisk raske (’Grønne’) er medtaget i tabellen.
²	En gris er ikke vejet ud af undersøgelsen
³	Angiver spredningen på den gennemsnitlige tilvækst

Grise, som fik stillet diagnosen PMWS, havde en markant lavere tilvækst, end grise der ikke udviklede kliniske symptomer på PMWS. Grise indkøbt med kliniske symptomer på PMWS, der rettede sig, havde i gennemsnit en tilvækst på 590 gram (tabel 4). Eksempler på grise med samme alder/vægt ved undersøgelsens begyndelse, men som udviklede sig forskelligt, kan ses på figur 4.

Figur 4. Grise der havde samme alder/størrelse ved undersøgelsens begyndelse, men som 5-6 uger efter har udviklet sig meget forskelligt (foto: Charlotte Sonne Kristensen billede nr. 8804, 8797)

Konklusion

Undersøgelsen viste, at klinisk raske grise fra besætninger uden tegn på PMWS, kan udvikle PMWS ved sammenblanding med klinisk syge grise fra besætninger med PMWS. Transport og sammenblanding alene gav ikke anledning til, at grisene udviklede PMWS. Risikoen for PMWS hos raske grise var højst, hvor der var tæt kontakt med grise, der var klinisk syge med PMWS. Dog så det også ud til, at PMWS kunne smitte over en afstand på 2 meter.

Grisene var i undersøgelsesperioden opstaldet under optimale forhold (god plads, overdækning, halm osv.), men trods det udviklede grise fra raske besætninger PMWS.

Behandling med antibiotika havde en meget ringe effekt på klinisk syge grise med PMWS. De fortsatte med at være utrivelige, selvom behandlingen blev påbegyndt straks efter observation af de første sygdomstegn.

Gode råd mod PMWS på baggrund af undersøgelsen

For at undgå PMWS bør man ikke indkøbe grise fra besætninger med PMWS. Køber man ind fra PMWS-besætninger, bør grisene ikke blandes med grise fra besætninger uden PMWS.

Utrivelige grise bør straks fjernes fra sektioner med raske grise og flyttes til et isoleret sygehus. Dette både for at undgå smitte til raske grise, men også for at give syge grise optimale forhold. Derved kan en del grise blive raske.

Referencer

[1]	Hassing, A.-G., Bøtner, A., Ladekjær-Mikkelsen, A.S., Bækbo, P., Jorsal, S.E. & Bille-Hansen, V. (2002). Postweaning Wasting Syndrome in Denmark. Proceedings of the 17^th Congress of the International Pig Veterinary Society, June 2-5, 2002, Ames, Iowa, USA: 173.
[2]	Vigre, H., Bækbo, P., Jorsal, S.E., Bille-Hansen, V., Hassign, A.-G., Enøe, C. & Bøtner, A. (2005). Spatial and temporal patterns of pig herds diagnosed with Postweaning Multisystemic Wasting Syndrome (PMWS) during the first two years of its occurrence in Denmark. Vet Microbiol. 110: 17-26.
[3]	Allan, G.M. & Ellis, J.A. (2000). Porcine circovirus: a review. J.Vet.Diagn.Invest. 12: 3-14.
[4]	Charlotte Sonne Kristensen, C.S., Bækbo, P., Hassing, A-G., Bøtner, A. & Bille-Hansen, V. (2003). PMWS undersøgelse af smitteforhold. Meddelelse nr. 620, Landsudvalget for Svin.
[5]	Larsen, P.B., Vigre, H., Bøtner, A., Jorsal, S.E., Bille-Hansen, V., Enøe, C. & Hassing, A-G. (2005). Revideret PMWS diagnostik. Dansk Veterinærtidsskrift 8: 12-13.

Tak til

Dyrlægerne Birgitta Svensmark, Gerda Holm, Torben Kjeldsen, Jane Rasmussen og Vagn Nielsen, Dansk Svineproduktion, DMA.
Teknikerne Ib Dahl Jensen og Roald Koudahl Dansk Svineproduktion, Danish Meat Association. Veterinærteknikerne Anders Marager og Søren Justesen, Dansk Svineproduktion, DMA.
Ansatte på Laboratorium for Svinesygdomme, Kjellerup, DMA.
Stationsforstander Poul Jensen, Kronjyden.
Gårdejer Poul Sonne Jensen, Lyngdrup.
Annie Ravn Petersen, Ulla Loose, Lisbeth Franck, Sven Erik Jorsal, Danmarks Fødevareforskning.

PMWS smitter stadig