En endelig PMWS diagnose skal stilles på laboratoriet. Men besætningsdyrlægen kan ved en obduktion finde de grise, der har størst sandsynlighed for at være PMWS-positive.

Formålet med undersøgelsen var at finde obduktionsfund, der kan knyttes til PMWS og at undersøge hvilke obduktionsfund, der giver den største sandsynlighed for, at en obduceret gris er virologisk og histopatologisk PMWS-positiv.

I en case-kontrol undersøgelse af Postweaning Multisystemic Wasting Syndrom (PMWS) undersøgte vi utrivelige grise for PMWS [1]. I alt 416 grise blev obduceret, og alle grise blev undersøgt histologisk og virologisk for PMWS. Alle grise, der opfyldte kriterierne for PMWS-diagnosen blev defineret som PMWS-positive.

I de undersøgte besætninger med kliniske PMWS-problemer var 35 pct. af de undersøgte grise PMWS-positive. I de undersøgte kontrol-besætninger, hvor der ikke var tegn på PMWS sygdom, var 12 pct. af de undersøgte utrivelige grise PMWS-positive. Dette viser, at der kan være enkelte grise med PMWS i veldrevne besætninger uden sygdomsproblemer.

Der var en statistisk sikker sammenhæng mellem obduktionsfund og PMWS diagnose (p<0,05) ved:

Tunge ikke-sammenklappede lunger (ikke-kollaberet)
Slap udvidet tarm (atonisk og dilateret)
Forstørrede lymfeknuder i lysken (inguinale)
Forstørrede lymfeknuder ved lungerne (bronkiale)

Disse obduktionsfund havde statistisk sikker sammenhæng med om den enkelte gris var PMWS-positiv. Dette blev fundet både i PMWS-case besætningerne og i kontrolbesætningerne.

Hvis der i en besætning, hvor der er PMWS-sygdom, findes en utrivelig fravænningsgris, der har alle de fire obduktionsfund bliver sandsynligheden p=0,72 for, at grisen er PMWS-positiv. Hvis grisen kun har tunge ikke-sammenklappede lunger eller kun har slappe tarme bliver sandsynligheden 0,49 for en positiv PMWS-diagnose. Hvis der vælges en utrivelig gris uden kendskab til obduktionsfund er sandsynligheden p=0,35 for en positiv PMWS-diagnose i de undersøgte besætninger med PMWS.

Undersøgelsens resultat kan anvendes af praktiserende dyrlæger, der ønsker at foretage en obduktion i besætningen, før udvælgelse af materiale til en PMWS-undersøgelse på laboratorium.

Baggrund

Postweaning Multisystemic Wasting Syndrome (PMWS) er en sygdom, der giver utrivelighed, tegn på luftvejssygdom og diarré, og som medfører en forøget dødelighed hovedsageligt blandt fravænnede grise på 4-12 uger [2].

PMWS er en virussygdom. Porcint circovirus type 2 (PCV2) er en nødvendig, men formentlig ikke tilstrækkelig, årsag til udvikling af PMWS-sygdom, idet alle danske svinebesætninger anses for at være smittede med PCV2 virus [3]. Eksperimentel smitte med PCV2 virus giver PMWS-sygdom [4]. Det er stadigt uafklaret, om der findes andre faktorer, der også er nødvendige for udvikling af PMWS-sygdom.

PMWS beskrives som et kompleks, hvor der ikke kan udpeges sygdomstegn, der altid vil være tilstede [5]. En PMWS-diagnose forudsætter, at der er en række forandringer i lymfeknuderne, og der findes PCV2 virus i mindst én gris. Samtidigt skal der være sygdom i besætningen, der peger på PMWS.

Formålet med undersøgelsen var at finde obduktionsfund, der kan knyttes til PMWS og at undersøge hvilke obduktionsfund, der giver den største sandsynlighed for, at en obduceret gris er virologisk og histopatologisk PMWS-positiv.

Materialer og metoder

Besætninger
Vi undersøgte besætninger med PMWS-sygdom hos smågrisene. Besætninger blev udvalgt i et samarbejde mellem Danmarks Fødevareforskning (DFVF) og Dansk Svineproduktion (DSP). Besætningerne er tidligere beskrevet i DSP meddelelse nr. 726 [1].

Obduktion og laboratorieundersøgelse
I hver besætning blev tre utrivelige smågrise udvalgt. De blev aflivet og sendt til undersøgelse. Grisene blev identificeret med et besætningsnummer og et løbenummer, der var fastgjort til et ben.

Dyrlæger på Laboratorium for Svinesygdomme udførte alle obduktionerne. For hver gris blev obduktionsfundene registreret i et skema. Og der blev udtaget materiale til histologisk og virologisk undersøgelse, disse undersøgelser blev udført på DFVF.

Den histopatologiske og virologiske PMWS-diagnose følger de reviderede kriterier for PMWS-diagnostik, der trådte i kraft i maj 2005 [6] - se også VetInfo nr. 0514.

PMWS diagnosen kræver at undersøgelsen af lymfeknuder viser følgende:

Udtynding i det lymfatiske væv, hvor der samtidigt er histiocytær infiltration eventuelt med inklusions legemer og/eller kæmpe celler
Påvisning af PCV2 i moderat til massive mængder i læsionerne i det lymfatiske væv.

Statistisk analyse
De registrerede obduktionsfund for hver gris blev analyseret for sammenhæng med grisens PMWS-status (positiv/negativ) i en trinvis logistisk regression (SAS ver. 9.1). Sandsynlighederne for de obduktionsfund, der havde statistisk sikker sammenhæng til PMWS-status blev estimeret med Likelihood ratio metoden [7]. Analysen blev gennemført ad to omgange, dels for grise fra PMWS-besætninger og dels for grise fra kontrolbesætninger.

Resultater og diskussion

Obduktioner
Der blev obduceret 213 grise fra 71 besætninger med PMWS, 74 af grisene havde histologiske og virologiske fund, der var forenelige med PMWS. Dette betyder, at den umiddelbare sandsynlighed for, at en utrivelig gris i en besætning med PMWS får stillet en PMWS-diagnose er p=0,35 (se figur 1).

Figur 1. Sandsynlighed for at en utrivelig gris er PMWS-positiv forudsat obduktionsfund og sygdom i besætningen. (Billednr. 9206)

Fra 68 kontrolbesætninger blev der obduceret 203 grise, heraf havde 24 forandringer, der var forenelige med PMWS. Således var sandsynligheden p=0,12 for, at en utrivelig gris i en besætning uden tegn på PMWS fik en positiv PMWS diagnose.

Der var fire obduktionsfund, hvor der var sammenhæng til PMWS diagnose i en samlet model (p<0,05). De fire fund er listet i tabel 1, hvor den procentvise forekomst i de fire undergrupper er angivet.

Tabel 1. Obduktionsfund i grise med eller uden PMWS diagnose

	PMWS case-besætninger		Kontrolbesætninger
Procentdel grise med eller uden PMWS-diagnose	74 PMWS positive grise (%)	139 PMWS negative grise (%)	24 PMWS positive grise (%)	203 negative grise (%)
Ikke-kollaberede lunger (lunger ikke-sammenklappede)	38	21	17	5
Atonisk dilateret tarm (slap udvidet tarm)	28	16	54	25
Forstørrede lymfeknuder i lysken (Lnn. Inguinalis)	61	47	46	32
Forstørrede lymfeknuder i bronkierne (Lnn. Bronchialis)	68	58	46	25

Det var de samme fire fund, der havde betydning i både PMWS-besætningerne og i kontrolbesætningerne. De fire fund er:

Tunge ikke-kollaberede lunger
Atoniske dilaterede tarme
Forstørrede inguinale lymfeknuder
Forstørrede bronchiale lymfeknuder.

Eksempler på obduktionfund er vist i figur 2.

Figur 2. Eksempler på de beskrevne obduktionsfund. Billednr. 9199, 9200, 9201, Tunge ikke-kollaberede lunger
(ikke-sammenklappede lunger), Dilaterede og atoniske tyndtarme(
slap og udvidet tyndtarm) og Forstørret inguinal lymfeknuder
(forstørrede lyske lymfeknuder)

Sandsynlighed for PMWS diagnose
Alle de fire obduktionsfund øger sandsynligheden for, at en given utrivelig gris har en positiv PMWS diagnose. Hvis en gris fra en besætning med PMWS-sygdom har tunge ikke-kollaberede lunger ved obduktion øges sandsynligheden for en PMWS-positiv diagnose fra p=0,35 til p=0,49. Hvis samme gris desuden har atoniske dilaterede tarme øges sandsynligheden til p=0,63. Hvis den utrivelige gris har alle fire obduktionsfund bliver sandsynligheden p=0,72 (figur 1); dette er forudsat at besætningen har PMWS-sygdom.

I en besætning uden tegn på PMWS-sygdom vil en given utrivelig smågris have en meget lavere basis sandsynlighed for at være PMWS-positiv, p=0,12. Hvis grisen har tunge ikke-kollaberede lunger øges sandsynligheden til p=0,33; og hvis den samme gris har atoniske dilaterede tarme øges sandsynligheden til p=0,51. Hvis den utrivelige gris har alle fire obduktionsfund, bliver sandsynligheden p=0,73; forudsat at besætningen ikke har tegn på PMWS-sygdom. Sandsynlighederne er illustreret i figur 1.

En anden dansk undersøgelse af obduktionsfund i PMWS-positive grise viste, at interstitiel pneumoni (tunge ikke-sammenklappede lunger) (50pct.) og forstørrede lnn. inguinales (66pct.) var hyppige fund [8]. En fransk undersøgelse [9] fandt, at:

Lungebetændelse forekom hos 67,5 pct. af 108 undersøgte smågrise
Godt halvdelen af grisene (53,2 pct.) havde betændelse og diarréagtigt indhold i blindtarmen
Næsten en tredjedel (30,3 pct.) havde mavesår.

Forstørrede lymfeknuder i lysken forekom hos 25,9 pct. af franske grise med PMWS [9]. Fra Spanien er rapporteret om hyppige lungefund hos grise med PMWS. Ikke-kollaberede brunmelerede lunger blev fundet hos 64,4 pct. og bronchopneumoni blev fundet hos 59,3 pct. af de undersøgte 396 grise. Forstørrelse af mindst én lymfeknude var også et hyppigt fund (52,8 pct.) [5].

Det er bemærkelsesværdigt, at vi finder de samme obduktionsfund hos utrivelige PMWS-positive grise, uanset om der er PMWS-sygdom i besætningen. Dette peger på, at en gris med PMWS sygdom har de samme obduktionsfund, uanset om den har levet i en besætning med høj PMWS sygelighed, eller om den har levet i en besætning med god sundhed og ganske få utrivelige grise.

I denne undersøgelse er resultatet af de histologiske og virologiske PMWS-undersøgelser brugt til entydig kategorisering af de undersøgte grise for deres PMWS-status. Dette har tjent til at udpege obduktionsfund statistisk, og det er videre udnyttet til en beregning af sandsynligheden for fund i PMWS-positive grise.

Dette er en interessant metode til sammenvejning af forskellig information, som så vidt vides ikke er brugt til diagnostik af svinesygdomme tidligere.

Konklusion

Obduktion af utrivelige grise viste, at der var fire obduktionsfund, der kunne knyttes til PMWS sygdom. Fundene bestod i:

Tunge ikke-kollaberede lunger (lunger der ikke klapper sammen)
Atoniske (slappe) tarme
Forstørrede lymfeknuder i lysken (lnn. Inguinalis)
Forstørrede lymfeknuder i bronkierne (lnn. Bronchialis).

Hvis alle de fire obduktionsfund findes i en utrivelig gris i en besætning med PMWS-sygdom, bliver sandsynligheden p=0,72 for, at grisen er PMWS-positiv.

Dette resultat kan besætningsdyrlægen anvende, hvis der foretages en obduktion før udvælgelse af materiale til en PMWS-undersøgelse. Tunge ikke-kollaberede lunger og atoniske dilaterede tarme er de fund, der øger sandsynligheden for en positiv PMWS-diagnose mest.

Undersøgelsen har fået støtte fra
Norma og Frode Jacobsens Fond
Direktoratet for FødevarerErhverv (93S-2465-Å02-01380)

Referencer

[1]	Nielsen, E.O., Enøe, C, Bækbo, P., Vigre, H., Bøtner, A. & Jorsal, S.E. (2005), Sammenhæng mellem besætningsforhold og PMWS sygdomsudbrud – foreløbige resultater. Meddelelse nr. 726, Landsudvalget for Svin.
[2]	Bøtner, A., Ladekjær-Mikkelsen, A.-S., Jorsal, S.E., Bille-Hansen, V., Hassing, A.-G. & Bækbo, P. (2002). PMWS. DVT 85, 4. Februar 2002.
[3]	Bøtner, A. (2006). Pers. Com.. Danmarks Fødevareforskning.
[4]	Hasslung, F., Wallgren, P., Ladekjær-Mikkelsen, A.-S., Bøtner, A., Nielsen, J., Wattrang, E., Allan, G.M., McNeilly, F., Ellis, J., Timmusk, S., Belák, K., Segall, T., Melin, L., Berg, M. & Fossum, C. (2005). Experimental reproduction of Postweaning Multisystemic Wasting Syndrome (PMWS) in pigs in Sweden and Denmark with a Swedish isolate of porcine circovirus type 2. Vet. Microbiol. 106:49-60.
[5]	Segalés, J., Rosell, C. & Domingo, M. (2004). Pathological findings associated with naturally acquired porcine circovirus type 2 associated disease. Vet. Microbiol. 98:137-149.
[6]	Larsen, P.B., Vigre, H., Bøtner, A., Jorsal, S.E., Bille-Hansen, V., Enøe, C. & Hassing, A.-G. (2005). Revideret PMWS diagnostik. DVT 88, april 2005:12-13.
[7]	Sackett, Haynes, Guyatt & Tugwell (1991). Clinical epidemiology: 69-152.
[8]	Svensmark, B., Nielsen, E.O., Ellegård, L. (2003). Patologiske og mikrobielle fund i danske PMWS positive grise. VetInfo nr. 330, Landsudvalget for Svin.
[9]	Madec, F., Albina, E., Cariolet, R., Hamon, L., Truong, C., Jestin, A., Amenna, N. & Morvan, H. (2000). Postweaning Multisystemic Wasting Syndrome in the pig: A new challenge for veterinary research and practice. The Pig Journal 45:69-75.

PMWS – obduktionsfund og diagnose