Behandling med ormemiddel havde ingen effekt på produktivitet og sygelighed hos slagtesvin, sammenlignet med en placebo behandling, i to besætninger med moderat forekomst af spolorm.

Orms betydning for sundhed og produktivitet hos slagtesvin er undersøgt i to besætninger. Grisene blev behandlet to gange i slagtesvineperioden med enten ormemiddel (Flubenol ® vet., forsøgsgruppe) eller placebo (lactose, kontrolgruppe). Forekomsten af orm blev undersøgt vha. gødningsprøver i stalden og Udvidet Sundhedskontrol for ormeplettede levere på slagteriet. Sygdomsbehandlinger samt antal døde og udgåede grise blev registreret vha. et BSO skema. Produktiviteten blev målt som foderforbrug samt daglig tilvækst og kødprocent på stiniveau.

Behandling med ormemiddel forebyggede udskillelse af orme-æg i grisenes gødning. Forekomsten af ormeplettede levere samt antallet af pletter pr. lever på slagtetidspunktet var ikke forskellig mellem forsøgs- og kontrolgrupperne. Dødeligheden og antallet af sygdomsbehandlinger (primært mod diarré) var forholdsvis lave og ikke forskellige mellem forsøgs- og kontrolgrupperne. Der var ingen statistisk sikker forskel i daglig tilvækst eller foderforbrug mellem grise, der fik ormebehandling og grise, der modtog behandling med placebo.

Der kunne i denne afprøvning ikke påvises en sikker effekt af ormebehandling på produktivitet og sygelighed hos slagtesvin.

Baggrund

Infektion med indvoldsorm forekommer hyppigt hos slagtesvin, men forekomsten og betydningen kan variere meget under forskellige produktionsforhold. Både danske og udenlandske undersøgelser har vist, at forekomsten af orm er meget høj hos svin med adgang til udendørs arealer, som fx ved frilands- og økologisk produktion [1]. Forekomsten er lavere i besætninger med indendørsproduktion, afhængig af driftsform, gulvtype og brug af strøelse [2]. Alt-ind alt-ud produktion, spaltegulv og fravær af strøelse reducerer forekomsten af orm hos svin.

I litteraturen er der meget forskellige angivelser af betydningen af indvoldsorm, og under normale produktionsforhold er deres betydning stort set ikke belyst. Som udgangspunkt viser svin sjældent tegn på sygdom, når de bliver smittet med orm. Eksperimentelle forsøg har dog antydet et muligt samspil med andre sygdomme som fx diarrélidelser eller luftvejsinfektioner. Eksperimentelle forsøg har også vist, at infektion med orm kan medføre forringede produktionsresultater hos svin i form af nedsat foderudnyttelse og reduceret tilvækst [3].

Ormeinfektion kan behandles med ormemidler på forskellig vis. Siden september 1999 har ormemidler været receptpligtige, hvilket bl.a. betyder, at der skal stilles en ormediagnose, inden der tages beslutning om anvendelse af ormemiddel. En beslutning om ormebehandling vil desuden ofte inkludere en vurdering af, om ormene har en effekt på produktionsresultaterne.

Formålet med undersøgelsen var at belyse orms betydning for sundhed og produktivitet hos slagtesvin.

Materiale og metoder

Undersøgelsen blev gennemført i to besætninger med slagtesvin. Begge besætninger havde en moderat om end forskellig forekomst af spolorm:

Besætning 1: 23 pct. positive gødningsprøver og 33 pct. ormeplettede levere
Besætning 2: 46 pct. positive gødningsprøver og 10 pct. ormeplettede levere.

Grisene blev sat i forsøg ved ca. 30 kg. Gødningsprøver taget ved indsættelsen viste, at grisene var orme-fri. Dette var et krav, fordi evt. immunitet på grund af tidligere smitte ville være en forstyrrende faktor, både mht. grisenes respons på smitten i slagtesvineperioden, og heraf for betydningen for tilvækst og foderforbrug i denne periode.

Der blev udpeget to grupper af slagtesvin i hver besætning:

Forsøgsgruppen blev behandlet med 1,5 mg ormemiddel/kg legemsvægt (Flubenol ® vet., Janssen Animal Health)
Kontrolgruppen blev behandlet med 1,5 mg placebo (lactose sukkeropløsning)/kg legemsvægt

Behandling med enten ormemiddel eller placebo foregik sti-vis ved tildeling i foderet ved morgenfodring mandag til fredag i hhv. uge 1 og 6 i slagtesvineperioden.

Stierne i hhv. forsøgs- og kontrolgrupperne blev udpeget tilfældigt i hver sektion. I begge besætninger blev slagtesvinene fodret med vådfoder hvilket betød, at forsøgsenheden var dobbeltstien.

Undersøgelsen var tilrettelagt så den ville kunne påvise en forskel på 30 gram daglig tilvækst i slagtesvineperioden. Det betød, at der i hver besætning skulle anvendes minimum 27 gentagelser, dvs. 27 forsøgsstier og 27 kontrolstier.

I hver besætning blev følgende registreret:

Vægt ved indsættelse
Foderforbrug (pr. dobbeltsti, hver uge)
Ormeinfektion (pr. dobbeltsti, gødningsprøver fra stibunden, hhv. 1 dag og 9 uger efter indsættelsen)
Døde og behandlede grise (BSO skema, se appendiks 1)

Følgende registreringer foretaget på slagteriet:

Slagtevægt
Kødprocent
Forekomst af ormeplettede levere
- score 0: ingen ormepletter
- score 1: 1 til 5 ormepletter
- score 2: 6 til 15 ormepletter
- score 3: mere end 15 ormepletter

Forekomsten af ormeplettede levere blev i begge besætninger registreret af den praktiserende dyrlæge.

Gødningsprøverne blev undersøgt for indvoldsorm på Laboratoriet for Svinesygdomme i Kjellerup vha. en flotationsmetode (McMaster metoden) og mikroskopi.

Resultater

Parasitologi

Der indgik i alt 1.624 (besætning 1) og 2.568 (besætning 2) slagtesvin i afprøvningen. Der blev undersøgt 114 stibundsprøver og 3.551 svinelevere ved Udvidet Sundhedskontrol (USK). Ormebelastningen, målt ved gødningsprøver og leverinspektion i hhv. forsøgs- og kontrolgrupperne, er vist i Tabel 1.

Tabel 1. Forekomst af ormeægudskillelse i gødningen eller ormeplettede levere ved slagtningen (USK) hos slagtesvin behandlet med hhv. ormemiddel eller placebo

Type undersøgelse		Ormemiddel		Placebo
		Antal undersøgt	Pct. positive	Antal undersøgt	Pct. positive
Gødningsprøver	Besætning 1	30	0,0	30	6,7
	Besætning 2	27	0,0	27	29,6
	Total	57	0,0	57	18,2
USK (svinelevere)	Besætning 1	792	40,7	772	39,5
	Besætning 2	1.003	14,6	984	10,0
	Total	1.795	27,7	1.756	24,8

Som det ses i Tabel 1, var ingen af gødningsprøverne fra slagtesvin, der var behandlet med ormemiddel, positive for spolormeæg. Til gengæld fandtes ormeæg i 18,2 pct. af prøverne udtaget i placebogruppen. Æggene var næsten udelukkende fra spolorm. Gennemsnittet dækker dog over en del variation: I den første besætning var kun 6,7 pct. af gødningsprøverne positive for orm mod næsten en tredjedel i den anden besætning.

Forekomsten af ormeplettede levere var generelt lidt højere hos slagtesvin, der var blevet behandlet med ormemiddel, sammenlignet med slagtesvin i placebogruppen (Tabel 1). Med undtagelse af hold 2 (se figur 2) i besætning 2 (P=0,051) var forskellen dog langt fra statistisk sikker.

Fordelingen af ormeplette-score er vist i Figur 1. Der var ingen forskel i fordelingen af antallet af ormepletter pr. lever mellem forsøgs- og kontrolgrupperne.

Figur 1. Fordelingen af ormepletter-score i slagtesvin, der var blevet behandlet med ormemiddel (gruppe 1) eller en placebo (gruppe 2). Score 0: ingen ormepletter, score 1: 1–5 ormepletter, score 2: 6–15 ormepletter, score 3: mere end 15 ormepletter

Sygdomsregistreringer

Antallet af døde og aflivede grise, grise der blev taget ud af forsøget, samt grise der blev behandlet for sygdom, er registreret ved hjælp af et BSO skema (se appendiks 1). Resultaterne opgjort for både forsøgs- og kontrolgrupperne er vist i Tabel 2. Dødeligheden i slagtesvineperioden var lav i begge besætninger. Hovedparten af behandlingerne i begge besætninger blev foretaget mod Lawsonia diarré, som optrådte med samme hyppighed i forsøgs- og kontrolstier (P=0,77). Behandlingen bestod primært i flokmedicinering med antibiotika. Der var ingen statistisk sikker forskel i procent døde slagtesvin, behandling mod sygdom generelt eller behandling mod diarré mellem grupperne (P=0,55).

Tabel 2. Effekt af behandling med ormemiddel (Flubenol) eller placebo på dødelighed og sygdomsregistreringer i to besætninger med slagtesvin

Registrering	Flubenol	Placebo
Antal slagtesvin indsat	2.096	2.096
Pct. døde slagtesvin	1,7	1,9
Behandlinger pr. gris (dage)	0,09	0,10
Behandlinger pr. gris mod diarré (dage)	0,06	0,05

Produktivitet

De rå gennemsnit for produktivitetstallene er vist i Appendiks 2. Den statistiske analyse viste, at der ikke var forskel i daglig tilvækst eller foderudnyttelse mellem grise, der var behandlet mod orm, og grise, der havde fået placebo.

Vægt ved indsættelse (P<0,0001) og indsættelsesdato (hold) (P<0,0001) havde en signifikant effekt på daglig tilvækst. Til gengæld havde hverken ormebehandling eller mængden af orm (målt som forekomst af ormeplettede levere) en statistisk sikker effekt på daglig tilvækst. Korrigeret for indsættelsesvægt og hold var forskellen i daglig tilvækst mellem forsøgs- og kontrolgruppen 5,2 gram i besætning 1 (P=0,46) og ÷5,9 gram i besætning 2 (P=0,33).

Foderudnyttelse blev ligeledes påvirket signifikant af indsættelsesdato (P<0,0001 til P<0,02) men ikke af indsættelsesvægten. Hverken ormebehandling eller mængden af orm målt ved slagtningen havde en statistisk sikker effekt på foderudnyttelsen. Korrigeret for indsættelsesdato (hold) var forskellen i foderudnyttelsen mellem forsøgs- og kontrolgruppen ÷0,003 FE/kg/tilvækst i besætning 1 (P=0,87) og 0,015 FE/kg/tilvækst i besætning 2 (P=0,35).

Mht. daglig tilvækst og foderudnyttelse blev der i besætning 1 observeret en markant forbedring i løbet af afprøvningen. Hvor der i starten (hold 1 og 2) var en forholdsvis stor forskel mellem Flubenol gruppen og placebo gruppen, blev forskellen reduceret gradvist som tilvæksten steg (Tabel 3). Samme forbedring blev observeret for foderudnyttelsen (resultat ikke vist). Forbedringen i produktiviteten fulgte en periode med diarréproblemer. Fra og med hold 2 blev der flokmedicineret med antibiotika til behandling af Lawsonia infektion.

Tabel 3. Forbedring i daglig tilvækst i slagtesvin behandlet med antibiotika og Flubenol eller placebo i besætning 1

Hold

Indsættelsesdato

Daglig tilvækst (gram)

Forskel (gram)

Flubenol

Placebo

1

2

3

4

5

17. maj

7. juni

29. juni

20. juli

9. august

767

828

807

836

907

727

817

827

840

902

+ 40

+ 11

÷ 20

÷ 4

+ 5

Mht. forekomst af ormepletter blev der i besætning 2 observeret en kraftig reduktion i antallet af ormeplettede levere fra efteråret til foråret (Figur 2). Reduktionen skete hurtigst i placebogruppen, men i foråret (hold 3) var forekomsten af ormepletter igen på niveau mellem grupperne.

Figur 2. Forekomst af ormepletter i leveren hos tre hold af slagtesvin i besætning 2. Grisene var sat ind i hhv. oktober, februar og maj, og var blevet behandlet med ormemiddel (Flubenol) eller placebo

Diskussion

I denne afprøvning kunne der ikke påvises en effekt af ormebehandling på produktivitet og sygelighed hos slagtesvin. Ormebehandling havde heller ingen effekt på forekomsten af ormepletter i leveren på slagtetidspunktet, men forhindrede udskillelse af ormeæg i gødningen hos slagtesvin.

Det er vanskeligt at undersøge effekten af infektion med orm på grisenes produktivitet under praktiske forhold, både med hensyn til smitten, som varierer fra hold til hold, og som ikke kan fjernes helt, og med hensyn til eventuelle andre infektioner, der i perioder måtte være til stede i stalden.

Samtidig forekomst af fx luftvejsinfektioner eller diarrélidelser kan medføre et samspil med ormeinfektionen, som gør det vanskeligt at afgøre, hvad der er årsag, og hvad der er følgevirkning. I besætning 1 var tilvæksten under forventet niveau, og der fandtes både spolorm og Lawsonia-diarré hos slagtesvinene, da afprøvningen startede. Efter behandling mod Lawsonia steg tilvæksten hos slagtesvinene, uanset om de havde fået ormebehandling eller ej. Resultaterne tyder derfor på, at fx Lawsonia-diarré kan være mere tabsvoldende end infektion med orm.

Merværdien i en forøget daglig tilvækst afhænger af en række faktorer, herunder indkøbspolitik, ændringer i foderforbrug, bedre sygdomskontrol og samtidig ændring i kødprocent. Omkostningerne ved at ormebehandle slagtesvin efter det skema, der blev anvendt i denne afprøvning var 9,20 kr./gris (april 2006 priser). Ved en merværdi af en øget daglig tilvækst på 100 g ved en notering på 8,50 kr./kg + efterbetaling på 7 kr./gris, kræves der en øget daglig tilvækst på ca. 130 g (alt andet lige), hvis omkostningen til ormemiddel skal dækkes. Ud fra disse forudsætninger viste ormebehandling sig ikke at være kost-effektiv i denne afprøvning.

Forekomsten af ormeplettede levere var generelt højere hos svin, der var blevet behandlet med ormemiddel. At ormebehandling kan udløse en stigning i ormeplettede levere er et paradoks, idet man ville forvente en reduceret ormeinfektion som følge af behandlingen. Paradokset forklares som regel ved, at den sidste behandling ligger for langt fra slagtetidspunktet, hvorfor spolormlarverne har mulighed for at vandre gennem kroppen og danne leverpletter. De fleste ormepletter i leveren heler op i løbet af 3 til 6 uger efter infektionens start, men hvis grisen er blevet behandlet indenfor ca. en måned før slagtningen, vil mange leverpletter stadig være synlige.

Forekomsten af ormeplettede levere er sæsonbetinget, med en forholdsvis lav forekomst om vinteren og foråret og en højere forekomst om sommeren og efterår. Forekomsten topper som regel om sensommeren (august/ september). Faldet i forekomsten af ormeplettede levere i besætning 2 mellem oktober og maj skyldtes derfor sandsynligvis en sæson-effekt, hvilket understøttes af den reducerede forekomst i placebo gruppen i hhv. februar og maj måned.

Afprøvningen var designet så grisene kun blev behandlet to gange i slagtesvineperioden. En 3. behandling tættere på slagtetidspunktet ville muligvis have reduceret forekomsten af ormepletter i Flubenol gruppen. Dette er vist i udenlandske undersøgelser. En behandling tæt på slagtetidspunktet vil være forholdsvis dyr, idet grisene vejer næsten 100 kg, og effekten på tilvæksten ville være begrænset. Desuden er en reduktion i ormeplettede levere ikke særlig interessant under danske forhold, eftersom der ikke er fradrag for ormepletter ved slagtningen, i modsætning til lande som fx Belgien og Holland.

Det var i denne afprøvning dog ikke muligt at behandle grisene for 3. gang, eftersom tilbageholdelsestiden på Flubenol på det tidspunkt var 30 døgn. I mellemtiden er tilbageholdelsestiden på Flubenol blevet ændret til 5 døgn, hvilket vil gøre det muligt at undersøge effekten af tre ormebehandlinger i slagtesvinestalden.

Effektiv ormebehandling forhindrer udskillelse af ormeæg i gødningen og er derfor med til at reducere smittepresset i staldmiljøet. Det kan på basis af nuværende resultater ikke afvises, at gentagne ormebehandlinger af hele stalden/besætningen i gennem flere slagterunder eller i flere år, på sigt vil føre til en forbedring i produktionsresultater pga. en reduktion i smittepres. Det forudsætter dog, at eventuelle forstyrrende faktorer såsom andre sygdomme, også kan kontrolleres effektivt.

Referencer

[1]	Roepstorff, A., Jørgensen, R.J., Nansen, P., Henriksen, S.A., Pedersen, J.S. & Andreasen, M. (2002). Parasitter hos økologiske svin. Rapport fra Jordbrugsdirektoratet, Landbrugsministeriet.
[2]	Eriksen, L., Roepstorff, A. & Nansen, P. (1991). Parasitære infektioner hos svin. Rapport fra Nordisk Kontaktorgan for Jordbrugsforskning, NKJ-projekt nr. 59.
[3]	Stewart, T.B. & Hale, O.M. (1988). Losses to internal parasites in swine production. Journal of Animal Science 66: 1548-1554.

Deltagere:

Tommy Nielsen, Dansk Svineproduktion, DMA
Hanne Nissen, Dansk Svineproduktion, DMA
Peter Nøddebo Hansen, Dansk Svineproduktion, DMA
Verner Ruby, Dansk Svineproduktion, DMA
Kristian Bukh, Boehringer Ingelheim Denmark A/S

Appendiks 1

BSO-skema med sygdomsregistreringer foretaget i to besætninger med slagtesvin, der blev behandlet med ormemiddel (Flubenol) eller en placebo

BSO-kode	Behandlet for lidelse	Symptomer
200	Luftvejslidelser	Grise behandlet mod luftvejslidelser
300	Fordøjelsesforstyrrelser	Grise, der er behandlet mod fx coli-diarré, coccidiose, tarmblødning
700	Bevægelsesproblemer	Grise behandlet mod betændelse i et eller flere hævede led
730	Halebid (øresutning o.l.)	Grise behandlet mod gnav-/bidsår, helt eller delvist manglende hale
800	Hjerne-/nervelidelse	Grise behandlet mod hjernebetændelse
900	Andre sygdomme	Grise behandlet mod andet end ovennævnte lidelser
BSO-kode	Udtaget/død	Beskrivelse/årsag
190	Død	Grise, der er døde uanset årsag
090	Udtaget	Grise, der er udtaget pga. ovenstående BSO-registreringer
155	Aflivet	Grise, der er aflivet uanset årsag

Appendiks 2

Produktivitetstal hos slagtesvin, der er behandlet mod orm (Flubenol) og slagtesvin, der er behandlet med en placebo

Parameter	Besætning 1		Besætning 2		Total
	Flubenol	Placebo	Flubenol	Placebo	Flubenol	Placebo
Antal slagtesvin	787	771	1160	1214	1947	1985
Slagtevægt (kg)	74,2	73,9	76,9	77,1	75,6	75,5
Kødprocent (%)	60,9	60,9	60,9	60,9	60,9	60,9
Daglig tilvækst (g)	830	822	843	850	837	836
FE/kg/tilvækst	2,91	2,92	2,74	2,72	2,83	2,82

Orms betydning for produktivitet og sygdom hos slagtesvin