Ammoniakemissionen var højere for groft formalet melfoder sammenlignet med fint formalet pelleteret foder. Der var ikke forskel på lugtemissionen.

Afprøvningen havde til formål at undersøge effekten af fint formalet pelleteret foder og groft formalet melfoder til slagtesvin fra 60 – 100 kg på ammoniak- og lugtemissionen. Afprøvningen blev gennemført i et klimalaboratorium. Klimalaboratoriet bestod af to identiske klimakamre med tre stier á 12 stipladser. Stierne var indrettet med 1/3 drænet gulv i lejearealet, 2/3 spaltegulv i gødeområdet og med fuld gyllekumme under stierne. Det pelleterede foder blev formalet gennem et 3,5 mm sold, hvorefter det blev varmebehandlet (81°C) og pelleteret. Melfoderet blev formalet grovere gennem et 5,0 mm sold og hverken varmebehandlet eller pelleteret. Der blev produceret to hold grise. Ammoniakkoncentrationen (ppm) blev målt automatisk og korrigeret i forhold til manuelle målinger med sporgasrør. I slutningen af hvert hold blev der på tre måledage udtaget luftprøver til analyse for lugtkoncentration ved olfaktometri (OU_E/m³). Umiddelbart efter levering af grise til slagtning blev pH-værdi målt i gyllen under gøde- og lejeareal.

Afprøvningen viste, at ammoniakemission var højere for groft formalet melfoder sammenlignet med fint formalet pelleteret foder. I gennemsnit var ammoniakemissionen 20 pct. højere for groft formalet melfoder. Afprøvningen viste endvidere, at der ikke var forskel på fint formalet pelleteret foder og groft formalet melfoder med hensyn til lugtemissionen.

Selvom forsøget ikke var designet til at påvise forskellige i produktivitet, skal det dog nævnes, at ved begge hold grise var foderudnyttelsen lavere for grise fodret med groft formalet melfoder. En dårligere foderudnyttelse medfører, at der udskilles mere kvælstof til gylle. En øget kvælstofudskillelse til gylle bevirker, dels at kilden til ammoniak øges, og dels at pH-værdien i gylle stiger. Målinger af pH-værdien i gylle viste, at pH-værdien var højere i gylle fra grise fodret med groft formalet melfoder. En mulig forklaring på den højere ammoniakemission for groft formalet sammenlignet med fint formalet pelleteret foder kunne derfor være en dårligere forderudnyttelse.

Baggrund

Det er målet, at ammoniak- og lugtemission fra de danske svinestalde skal reduceres. I forhold til denne problemstilling er der to fokusområder. Det første fokusområde er reduktion ved selve kilden til ammoniak- og lugtemission, hvilket vil sige gylle og andre gødningsoverflader i staldrummet. Det andet fokusområde er kemisk og biologisk rensning af afgangsluften fra stalde ved hjælp af centrale eller decentrale anlæg.

Det er blevet vist, at størstedelen af ammoniak- og lugtemissionen kommer fra gylle og andre gødningsoverflader i staldrummet [1]. Udenlandske og danske undersøgelser har vist at ændret fodring, såsom lav-protein blandinger [2], [10], [12] og tilsætning af fiber [3], kan reducere ammoniakemissionen. Mulighederne for at påvirke lugtemissionen ved fodring, således at fæces og urin får en sammensætning, der udskiller færre kemiske forbindelser, der bidrager til lugt, er ikke afklaret på nuværende tidspunkt.

Ammoniak- og lugtudskillelse fra gylle skyldes primært mikrobiel omsætning af fæces og urin [4]. Et højt fiberindhold i en foderblanding øger mængden af mikrobiel biomasse i fæces og dermed også gylle [5]. Undersøgelser har vist, at groft formalet melfoder påvirker det mikrobielle økosystem i grisens mave-tarmkanal sammenlignet med fint formalet varmebehandlet og pelleteret foder. Hypotesen var, at en ændring af det mikrobielle økosystem i grisens tarmkanal skulle påvirke produktionen af lugtende kemiske stoffer i staldluften [6]. Det er ikke tidligere vist, om fodrets formalingsgrad kan påvirke ammoniak- og lugtudskillelsen fra gylle. Det nærværende forsøg havde til formål at undersøge, hvordan foderets formalingsgrad, fint formalet pelleteret foder eller groft formalet melfoder, påvirker ammoniak- lugtemissionen.

Materiale og metode

Forsøgsopstilling

Afprøvningen omfattede to hold grise, hvor fint formalet pelleteret foder blev sammenlignet med groft formalet melfoder. Ved hvert hold blev 72 slagtesvin fordelt ligeligt på to klimakamre efter vægt og køn. Grisene vejede omkring 60 kg ved indsættelse og 100 kg ved afgang. Mellem holdene blev der skiftet behandling i klimakamrene, så hver foderblanding blev afprøvet i begge klimakamre.

Staldudformning

Forsøget blev gennemført i et klimalaboratorium. Klimalaboratoriet bestod af to identiske klimakamre med tre stier á 12 stipladser. Stierne var indrettet med 1/3 drænet gulv i lejearealet og 2/3 spaltegulv i gødeområdet og med fuld gyllekumme under stierne. Ventilationsanlægget var udformet med diffust luftindtag, og fodringsprincippet var tørfodring ad libitum. I appendiks 1 er angivet detaljerede oplysninger for klimalaboratoriet.

Foder

Ved sammenligning af fint formalet pelleteret foder og groft formalet melfoder var råvaresammensætningen den samme og eneste forskel på blandingerne var forarbejdningsmetoden. Det pelleterede foder blev formalet gennem et 3,5 mm sold, hvorefter det blev varmebehandlet (81°C) og pelleteret. Melfoderet blev formalet grovere gennem et 5,0 mm sold og hverken varmebehandlet eller pelleteret. Foderet blev optimeret efter normer for slagtesvin i vægtintervallet 65-100 kg. Ved hvert hold blev der produceret to partier af hver blanding. Hvert parti foder blev analyseret for indhold af energi, råprotein, råfedt, træstof, råaske, calcium og fosfor. I appendiks 2 ses råvaresammensætningen samt forventet og analyseret indhold i foderblandingerne.

Registreringer

Samtlige grise blev vejet ind og ud af forsøget. For hvert hold blev foderforbruget opgjort. Desuden blev der løbende noteret eventuelle sygdomsbehandlinger, dato herfor, årsag og benyttet præparat. Ligeledes blev data for evt. døde grise samt årsag noteret. I appendiks 3 ses produktionsresultaterne for de to hold.

Ammoniak- og kuldioxidkoncentrationen i staldluften blev målt med en VE 18 multisensor fra VengSystem. Dette udstyr bestod af pumper, der via teflonslanger pumpede ca. 1-2 liter luft pr. minut til en måleenhed med sensorer, der analyserede indholdet af ammoniak og kuldioxid i udeluft og i de to sektioner. Et ventilsystem skiftede hvert 10. minut mellem de enkelte pumper, så der blev ledt udeluft gennem sensoren for hver anden måling. Umiddelbart før der blev skiftet målested, blev luftens indhold af ammoniak og kuldioxid registreret. I VE 18 Multisensoren blev ammoniakkoncentrationen målt med en sensor af fabrikatet Dräger Polytron 1 med måleområdet 0-100 ppm. Inden luften passerede ammoniaksensoren blev den forvarmet til 34 °C. Kuldioxid blev målt med en sensor af fabrikatet Vaisala med måleområdet 0-5.000 ppm. Udetemperatur og staldtemperatur blev målt med en VE 14 multisensor fra VengSystem. I hver sektion blev luftydelsen bestemt ved hjælp af en Fancom målevinge.

Kontrollerende målinger af ammoniak- og kuldioxidkoncentrationen med sporgasrør af mærket Kitagawa blev foretaget hver dag kl. 12, 14 og 16. Ammoniak- og kuldioxidmålinger med VE 18 Multisensoren blev korrigeret i forhold til de kontrollerende målinger med sporgasrør. I kilde [10] er metoden med korrektion af data beskrevet yderligere.

Ved hver af de fire hold grise blev der udtaget luftprøver på tre måledage i slutningen af produktionsperioden. På hver måledag blev der opsamlet en luftprøve mellem kl. 12-13 og kl. 14-15 fra hver staldsektion. Luftprøverne blev opsamlet i 30 liter Tedlar^® poser og afleveret ved Slagteriernes Forskningsinstituts lugtlaboratorium, Roskilde, til lugtanalyse den efterfølgende dag. Opsamling af luftprøver og bestemmelse af lugtkoncentrationen ved olfaktomteri efter udført efter Dansk Standard [7]. I standarden stilles der ingen krav om, hvor hurtigt luftprøverne skal opsamles, men det blev valgt at fylde poserne med 0,7 liter pr. minut, det vil sige, at poserne blev fyldt i løbet af ca. 40 minutter.

På dagen hvor grisene gik ud af forsøget blev pH-værdien i gyllekummen målt. I hver sti blev pH-værdien registreret i gyllen under både gøde- og lejearealet og i 2 og 10 cm dybde.

For en mere detaljeret beskrivelse af anvendt apparatur henvises til kilde [11].

Statistik og beregninger

Staldtemperatur, luftydelse, koncentration af kuldioxid og ammoniak i staldluften, lugtkoncentration samt ammoniak- og lugtemission blev analyseret statistisk ved en variansanalyse i MIXED-proceduren i SAS. Behandling (fint formalet pelleteret foder og groft formalet melfoder) og hold (hold 1 og 2) indgik som systematisk effekt.

pH-værdien i gylle blev analyseret statistisk ved en variansanalyse i MIXED-proceduren i SAS. Behandling (fint formalet pelleteret foder og groft formalet melfoder), placering (gøde- og lejeareal) og dybde (2 og 10 cm) indgik som systematisk effekt.

Ammoniakemissionen blev beregnet ud fra ammoniakkoncentrationen målt i staldluften og luftydelsen ved hjælp af den nedenstående formel.

g NH₃ - N/time pr. gris =	M·V·Q
	R·T·N·1000

M: Molvægt for N, g/mol
V: Volumen, ppm = ml/m³Q: Luftydelse, m³/time
R: Gaskonstanten, 0,0821 L∙atm/mol∙K
T: Temperaturen i Kelvin, 298 K
N: Antal grise pr. sektion

Lugtemissionen blev beregnet ud fra lugtkoncentrationen og luftydelsen ved hjælp af den nedenstående formel.

OU_E/s pr. 1000 kg gris =	L·Q·1000
	W·N·3600

L: Lugtkoncentration, OU/m³Q: Luftydelse, m³/time
W: Gennemsnitsvægt pr. gris, kg
N: Antal grise pr. sektion, stk.

Resultater og diskussion

Ammoniak

Af tabel 1 fremgår det, at ammoniakemission var statistisk sikker højere ved groft formalet melfoder sammenlignet med fint formalet pelleteret foder (P<0,05). Der var forskelle i råproteinindholdet for de to blandinger ved begge hold. Ved hold 1 var forskellen på 0,8 pct. enheder (lavest for fint formalet pelleteret foder) og ved hold 2 på 0,3 pct. enheder (lavest for groft formalet melfoder). Den højere ammoniakemission ved groft formalet melfoder kan altså ikke forklares ud fra råproteindholdet. Det er tidligere vist, at groft formalet melfoder giver anledning til en lavere fordøjelighed af næringsstoffer og dermed også en dårligere foderudnyttelse [6]. En dårligere foderudnyttelse betyder, at der udskilles mere kvælstof til gylle, og dermed øges kilden til ammoniakemission. Af produktionsresultaterne i appendiks 3 ses det, at ved begge hold grise var foderudnyttelsen dårligere ved groft formalet melfoder sammenlignet med fint formalet pelleteret foder. Afprøvningen var imidlertid ikke designet til at vise, om denne forskel var statistisk sikker.

Tabel 1.

Gennemsnitlig udetemperatur, staldtemperatur, luftydelse, koncentration af kuldioxid og ammoniak samt ammoniakemission i et forsøg, hvor slagtesvin blev fodret med henholdsvis groft formalet melfoder og fint formalet pelleteret foder (kontrol).

Foder	Udetemp	Staldtemp	luftydelse	CO₂	NH₃	Ammoniakemission
	°C	°C	m³/time pr. gris	ppm	ppm	g NH₃-N/time pr. gris
Fint formalet pelleteret Foder (kontrol)	2,4	16,5	37,7	2236	15,5	0,32
Groft formalet melfoder	-	16,5	37,3	2204	19,4***	0,40***
, , ** Statistisk sikker forskel, : P<0,05; : P<0,01; **: P<0,001

I figur 1 er vist pH-værdien i 2 og 10 cm dybde i gyllen under gøde- og lejeareal. Den statistiske analyse viste, at der var en tendens (P=0,07) til en højere pH-værdi i gylle fra grise fodret med groft formalet melfoder. Det blev endvidere vist, at pH-værdien var lavere i lejearealet sammenlignet med gødearealet, og at pH-værdien var lavere i 10 cm dybde sammenlignet med 2 cm dybde (P<0,05). Det er tidligere vist i udenlandske undersøgelser, at en øget kvælstofudskillelse øger pH-værdien i gylle [9]. Det er velkendt, at ammoniakemissionen øges, når pH-værdien i gylle øges. Den førnævnte øgede udskillelse af kvælstof som følge af dårligere foderudnyttelse ved groft formalet melfoder kan derfor have været årsagen til den højere pH-værdi i gylle. Kombinationen af en større kvælstofudskillelse og en højere pH-værdi i gylle kan være en mulig forklaring på den højere ammoniakemission ved groft formalet melfoder.

Figur 1. pH-værdi målt gyllekummen ved grise fodret med pelleteret kontrolfoder og melfoder

Lugt

Det ses af tabel 2, at der ikke var statistisk sikker forskel på fint formalet pelleteret foder og groft formalet melfoder med hensyn til lugtkoncentration og lugtemission.

Tabel 2. Gennemsnitlig lugtkoncentration og lugtemission i et forsøg, hvor slagtesvin blev fodret med melfoder og pelleteret kontrol foder

Foder	Lugtkoncentration OU_E/m³	Lugtemission OU_E/s pr. 1000 kg gris
Pelleteret foder	1455	200
Groft formalet melfoder	1266	170

Konklusion

Afprøvningen viste, at groft formalet melfoder sammenlignet med fint formalet pelleteret foder til slagtesvin fra 60-100 kg gav anledning til en 20 pct. højere ammoniakemission. Lugtemissionen var ikke påvirket af, om grisene fik groft formalet eller fint formalet pelleteret foder.

Referencer

[1]	Lyngbye, M.: (2005): Grisenes indflydelse på lugtemission. Erfaring nr. 0503, Landsudvalget for Svin.
[2]	Hayes, E.T.; Leek, A.B.G.; Curran, T.P.; Dodd, V.A.; Carton, O.T.;Beattie, V.E.; O’Doherty, J.V. (2004): The influence of diet crude protein level on odour and ammonia emissions from finishing pig houses. Bioresource Technology, 91, pp. 309-315.
[3]	Canh, T.T.; Schrama J.W.; Aarnink, A.J.A.; Verstegen, M.W.A.; van´t Kloster, C.E.; Heetkamp, M.J.W. (1998): Effect of dietary fermentable fibre from pressed sugar-beet pulp silage on ammonia emission from slurry of growing-finishing pigs. Animal Science, 67, pp. 583-590.
[4]	Zhu, J. (2000): A review of microbiology in swine manure odor control. Agriculture, Ecosystems and Environment, 78, pp. 93-106.
[5]	Mosenthin, R.; Sauer, W.C.; Ahrens, F. (1994): Dietary pectin’s effect on ileal and fecal amino acid digestibility and exocrine pancreatic secretions in growing pigs. Journal of Nutrition, 124, pp. 1222-1229.
[6]	Hansen, C.F. (2004): Choice of dry feed influences gastric conditions, incidence of Salmonella and performance in growing-finishing pigs. Ph.D.-afhandling. The Royal Veterinary and Agricultural University, Copenhagen.
[7]	Dansk Standard (2003): Luftundersøgelse - Bestemmelse af lugtkoncentraion ved brug af dynamisk olfaktometri. Analysemetode til lugtmåling. DS/EN 13725:2003.
[9]	Canh, T.T.; Aarnink, A.J.A.; Schutte, J.B.; Sutton, A.; Langhout, D.J.; Verstegen, M.W.A. (1998): Dietary protein affects nitrogen excretion and ammonia emission from slurry of growing-finishing pigs. Livestock Production Science, 56, pp. 181-191.
[10]	Lyngbye, M.; Sørensen G.; (2005): Metode til test af fodringens indflydelse på ammoniak og lugtemission. Meddelelse nr. 691, Landsudvalget for Svin.
[11]	Lyngbye, M.; Sørensen G.; (2005): Benzoesyre i foder til slagtesvin – effekt på ammoniak og lugtemission. Meddelelse nr. 738, Landsudvalget for Svin.
[12]	Hansen M.J.; Pedersen P.; Hansen C.F.; Jensen K.; Nielsen K.: (2006): Lav-protein foder til smågrise – effekt på ammoniak og lugtemission. Erfaring nr. 0603, Dansk Svineproduktion.

Deltagere: Roald Koudal og John Lund

Afprøvning: 737

Appendiks 1

Tabel A1.

Udformning af klimalaboratorium

Antal kamre:	2
Areal pr. kammer:	6,75 x 6,60
Antal stier pr. kammer:	3
Antal grise hhv. pr. kammer og pr sti.	36 grise/sektion, 12 grise/sti
Stidimensioner:	4,55 m x 1,97 m
Loftshøjde:	2,55 m
Hvileareal:	1/3 drænet gulv af betonelelementer, bjælkebredden = 15 cm og spaltebredde = 1,8 cm
Gødeareal:	2/3 betonspaltegulv, bjælkebredden = 6,5 cm og spaltebredde = 2 cm
Inventar:	Lukkede sti adskillelser men åbne i gødeareal og mod gang
Ventilation:	Diffus ventilation (luftindtag via mineraluld og træbeton)
Fodringsprincip:	Tørfodring ad libitum
Vandtildeling:	Drikkekop
Overbrusning:	En dyse pr. sti over gødeareal (20 sekunder hver 45. minut ved udetemp. over 15C
Lysprogram:	Tændt kl. 6, slukket kl. 21. Ingen dagslys.

Appendiks 2

Tabel A2. Forventet og analyseret indhold i fint formalet pelleteret foder og groft formalet melfoder

Foder		Pelleteret foder		Groft formalet melfoder
Indhold	Forventet	Hold 1	Hold 2	Hold 1	Hold 2
FEsv pr. 100 kg	106	106	106	106,0	102,9
Protein, pct.	16,3	15,6	16,5	16,4	16,2
Calcium, g/kg	7,5	6,5	6,1	7,1	7,5
Fosfor, g/kg	4,3	4,4	4,0	4,0	4,2

Tabel A4. Råvaresammensætning for fint formalet pelleteret foder og groft formalet melfoder

Fodermiddel	Indhold, pct.
Hvede	38,72
Byg	32,0
Havre	3,0
Sojaskrå	20,55
Melasse	1,6
Vegetabilsk fedt	1,5
Foderkridt	1,25
Monocalciumfosfat, MCP 22,7%	0,37
Salt	0,51
Vitamin-mineral premix²	0,2
L-lysinhydrochlorid,	0,18
DL-methionin, 40 pct.	0,08
L-treonin, 100 pct.	0,04

Appendiks 3

Tabel A5. Produktionsresultater for fint formalet pelleteret foder og groft formalet melfoder ved to hold grise

Hold	1		2
Behandling	Fint formalet pelleteret foder	Groft formalet melfoder	Fint formalet pelleteret foder	Groft formalet melfoder
Vægt ved indsættelse, kg	64,4	64,4	62,8	62,8
Gns. slagtevægt, kg	78,4	74,5	78,4	75,9
Daglig tilvækst, g	1095	941	1024	941
Foder pr. svin daglig, FEsv	3,36	3,37	3,13	3,07
Foder pr. kg tilvækst, FEsv	3,07	3,58	3,05	3,27
Gns. kødprocent, pct.	60,0	60,1	59,4	59,9
Døde og kasserede, pct.	0	2,8	0	0

Groft formalet melfoder – effekt på ammoniak- og lugtemission