Ni forskellige foderblandingers effekt på maveindholdets konsistens blev undersøgt hos slagtesvin. Kun groft formalet melfoder gav som ønsket en tykkere konsistens af maveindholdet sammenlignet med et fint formalet pelleteret hvedebaseret foder.

Hos grise er forandringer i den hvide del af maven korreleret til konsistensen af maveindholdet. Et tykt maveindhold medfører færre maveforandringer.

I denne afprøvning blev ni forskellige foderblandingers effekt på maveindholdets pH, tørstofprocent og sedimentation bestemt. Udover målinger på maveindholdet blev de pågældende maver bedømt på en skala fra 0 til 10 for graden af maveforandringer.

De ni testede foderblandinger var sammensat ud fra en kontrolblanding, hvor korndelen bestod af hvede.

Følgende grupper indgik i afprøvningen:

Gruppe 1	Fint formalet varmebehandlet og pelleteret foder	Negativ kontrol
Gruppe 2	Som gruppe 1, men som groft formalet melfoder	Positiv kontrol
Gruppe 3	Som gruppe 1, men adgang til halm i halmautomat	Halm i automat
Gruppe 4	Som gruppe 1 tilsat ca. 10 % snittet halm	Snittet halm
Gruppe 5	Som gruppe 1 tilsat 10 % Pektinfoder	Pektin
Gruppe 6	Som gruppe 1 tilsat 10 % Fibremin	Spagnum
Gruppe 7	Som gruppe 1 tilsat 10 % Grønmel	Grønmel
Gruppe 8	Som gruppe 1 tilsat 10 % Havre	Havre
Gruppe 9	Som gruppe 1 tilsat 10 % Arbocel®	Arbocel®

I hver gruppe blev to stier med slagtesvin fra ca. 78 kg fodret med forsøgsfoderet frem til slagtning. Der blev slagtet mellem 20 og 26 grise i hver gruppe. På slagteriet blev maven udtaget og registreringerne efterfølgende foretaget.

Som forventet resulterede fodring med groft formalet melfoder i et mere tyktflydende maveindhold, ligesom der var statistisk sikkert færre grise med maveforandringer i denne gruppe.

Denne afprøvning antyder således, at det er muligt at reducere forekomsten af alvorlige maveforandringer hos slagtesvin ved at fodre med groft formalet melfoder i tre til fem uger.

Ingen af foderblandingerne resulterede i statistisk sikkert mere sediment, mere tørstof i maveindholdet eller et lavere maveindeks sammenlignet med den negative kontrolgruppe fodret med fint formalet pelleteret foder. Derimod havde grisene fodret med spagnum et statistisk sikkert lavere tørstofindhold og der var flere grise med alvorlige maveforandringer sammenlignet med både den negative og positive kontrolgruppe.

Baggrund

Forbedring af foderudnyttelse hos slagtesvin har stor betydning for størrelsen af det økonomiske udbytte ved slagtesvineproduktion. For slagtesvin gælder, at den bedste fodereffektivitet i teorien opnås, hvis der fodres med fint formalet foder, da næringsstofferne i foderet dermed udnyttes bedst muligt [1], [2], [3], [4]. Anvendelse af fint formalet foder forhøjer imidlertid risikoen for forekomsten af maveforandringer og øger risikoen for infektioner med Salmonella og antageligt Lawsonia, hvilket ligeledes kan forringe foderudnyttelsen [2], [3], [5], [6]. Dette skyldes, at fint formalet foder resulterer i et tyndtflydende maveindhold.

Har maveindholdet derimod en fast, havregrødsagtig konsistens, som observeret hos grise fodret med groft formalet melfoder, medfører dette færre maveforandringer i den hvide del af maven hos grisene [7]. Et fast sammenhængende maveindhold medfører, at der ikke kan ske tilbagestrømning af ”irriterende stoffer”, som galde og brintioner, fra den nederste til den øverste del af maven, hvor disse stoffer kan beskadige den relativt ubeskyttede hvide del af maven og derved forårsage maveforandringer. Et havregrødsagtigt maveindhold, som eksempelvis er set ved fodring med groft formalet melfoder, sikrer ligeledes en god biologisk barrierefunktion i maven mod potentielt skadelige bakterier. Et havregrødsagtigt maveindhold er typisk karakteriseret ved et højt tørstofindhold, mere sediment ved henstand og et lavere pH i den nederste del af maven [7].

Da forringet mave-tarm-sundhed ligeledes kan føre til forringet produktivitet er der behov for udvikling af fint formalede tørfoderblandinger, der giver en god foderudnyttelse, men som ikke øger forekomsten af maveforandringer væsentligt.

Fra praksis er der rapporteret om, at brug af snittet halm, pektinfoder, grønmel og havre i foderet samt tildeling af spagnum, som fx Fibremin, til grisene skulle kunne reducere forekomsten af maveforandringer uden at dette gik ud over produktiviteten. Endvidere blev det valgt at afprøve fodring med Arbocel®, der er et produkt udvundet af træ, dvs. det primære indhold er cellulose. Produktet er imidlertid behandlet på en sådan måde, at det er i stand til at binde store mængder vand, hvorfor det var forventet, at produktet ville resultere i et mere tyktflydende maveindhold.

Formålet med denne afprøvning var således at forsøge at udvikle fint formalede pelleterede foderblandinger, der kan medføre et tyktflydende, sammenhægende maveindhold, svarende til det som observeres, når der fodres med groft formalet melfoder.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført på forsøgsstationen Grønhøj. Slagtesvinestalden, der blev anvendt i denne afprøvning, var opdelt i to sektioner, A og B, med hver 12 stier med 1/3 fast gulv og 2/3 fuldspaltegulv. Der var en simpel tørfoderautomat med to ædepladser og en drikkekop pr. sti. I stierne blev der indsat 15 grise. Der blev indsat det samme antal grise i hver sti og der blev sikret ens kønsfordeling og ens gennemsnitlig indsættelsesvægt ved ca. 78 kg. Grisene startede i forsøg tre uger før forventet slagtning af de første grise.

Inden grisene startede i forsøget, dvs. fra ca. 30 til 78 kg, blev de fodret med et standard varmebehandlet og pelleteret slagtesvinefoder.

Grisene startede i forsøget ved en gennemsnitlig vægt på 77,9 kg, hvor de blev blandet og indsat i stierne. Ved slagtning vejede grisene i gennemsnit 111 kg. Gruppeinddelingen samt forsøgsdesign fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Forsøgsdesign

Gruppe 1	Fint formalet varmebehandlet og pelleteret foder	Negativ kontrol
Gruppe 2	Som gruppe 1, men som groft formalet melfoder	Positiv kontrol
Gruppe 3	Som gruppe 1, men adgang til halm i halmautomat	Halm i automat
Gruppe 4	Som gruppe 1 tilsat ca. 10 % snittet halm	Snittet halm
Gruppe 5	Som gruppe 1 tilsat 10 % Pektinfoder	Pektin
Gruppe 6	Som gruppe 1 tilsat 10 % Fibremin	Spagnum
Gruppe 7	Som gruppe 1 tilsat 10 % Grønmel	Grønmel
Gruppe 8	Som gruppe 1 tilsat 10 % Havre	Havre
Gruppe 9	Som gruppe 1 tilsat 10 % Arbocel®	Arbocel®

1)	Tørret pektin leveret af firmaet CP Kelco, Ll. Skensved.
2)	Fibremin, varmebehandlet spagnum leveret af Vitfoss, Gråsten.
3)	Arbocel® leveret af firmaet LCH-Agro A/S, Frederiksberg, og består af fibre udvundet af træ (primære indhold er cellulose).

Det fint formalede pelleterede foder (gruppe 1, 3, 5, 6, 7, 8, 9) blev formalet gennem en hammermølle med et 2,0 mm sold, hvorefter det blev varmebehandlet (81 °C) og pelleteret. Det groft formalede melfoder blev formalet gennem en hammermølle med et 5,0 mm sold. I foderet til gruppe 4 blev der tilsat 10 % snittet byghalm direkte i blanderen, dvs. halmen blev ikke formalet. Under produktion af foderet i gruppe 4 opstod der problemer med pillepresseren, hvilket betød, at ca. 300 kg fodermateriale fra blanderen måtte kasseres. Derfor var der usikkerhed om, hvorvidt foderet indeholdt 10 % halm. Dog viste tabelværdien for træstof i halm ved sammenligning med den analyserede mængde træstof, at foderet indeholdt ca. 10 % halm. På grund af det relativt høje indhold af vand i Fibremin blev dette først blandet i foderet til gruppe 6 på forsøgsstationen umiddelbart før hver udfodring. I foderet til gruppe 7 blev der anvendt lucerne grønmel presset i piller. Alle foderblandingerne var optimeret efter den gældende norm for slagtesvin i vægtintervallet 65-100 kg [8]. Alle foderblandinger blev produceret på samme tid og leveret af én gang fra Aarhusegnens Andel. Foderets sammensætning fremgår af appendiks 1.

Slagtning og maveindholdsanalyser

Efter en forsøgsperiode på mellem tre og fem uger blev dyrene slagtet. Der var ikke forskel mellem grupperne i antallet af dage, grisene var i forsøg. Det blev tilstræbt, at dyrene kort inden slagtetidspunktet blev fodret således, at grisene havde relativt fyldte mavesække. Der blev slagtet 1-6 dyr pr. sti pr. uge, afhængig af grisenes størrelse. Grisene blev slagtet på Danish Crowns slagteri i Holstebro. I alt blev der udtaget maver fra 20-26 grise pr. gruppe.

På slagteriet blev maveindholdet hældt over i en beholder og blandet, hvorefter pH blev målt. På maveindholdet blev der endvidere lavet tørstofbestemmelser, og en repræsentativ prøve af maveindholdet blev overført til 100 mL måleglas og sat ved 5 grader celsius natten over på Laboratorium for Svinesygdomme, Kjellerup. Den efterfølgende dag blev totalvolumen af maveindhold (mL) og volumen af sediment (mL) aflæst. Procent sediment blev herefter udregnet som: volumen af sediment/totalvolumen x 100.

Maveforandringerne blev registreret på Laboratorium for Svinesygdomme, Kjellerup, hvor maverne fik tildelt et maveindeks mellem 0 og 10 afhængig af graden af maveforandringer, se appendiks 3.

Endvidere blev maveindholdet fra de grise, der var fodret med halm (gruppe 3 og 4) frosset ned. Dette maveindhold blev senere sigtet på en vådsigte, således at andelen af halm i maveindholdet kunne bestemmes.

Fra grisene fodret med lucerne grønmel og fra nogle af kontrolgrisen blev der udtaget spækprøver fra nakken, der ved hjælp af Minolta-udstyr blev analyseret for spækfarve. Disse analyser blev gennemført af Danish Crown.

Statistik

Statistiske analyser blev udført i SAS med proc mixed proceduren. I den mixed lineære model indgik gruppe og køn som systematiske faktorer og slagtedato som tilfældig faktor med dertil hørende vekselvirkninger. Multiple sammenligninger i forhold til kontrolgrupperne blev udført ved hjælp af t-test med ”estimate option” i mixed proceduren i SAS. Responsvariablen maveindeks er en multinomialt fordelt variabel, hvorfor denne ligeledes blev analyseret i en tærskel model med gruppe som klassevariabel med proc genmod proceduren. Multiple sammenligninger i forhold til de to kontrolgrupper (gruppe 1 og 2) blev udført ved hjælp af Chi²-test.

Resultater og diskussion

Foderanalyser

Ved produktionen af de ni blandinger blev der udtaget prøver til analyse af indhold af energi (FEsv) råprotein, råfedt, råaske og træstof. Generelt var der god overensstemmelse mellem det beregnede og analyserede indhold, se appendiks 2. Dog var indholdet af træstof i gruppe 5 og 9 en smule lavere end forventet.

Procent tørstof og pH i maveindholdet fremgår af tabel 2. Sammenlignet med den negative kontrolgruppe (gruppe 1) var der statistisk sikkert mindre tørstof i maven hos grisene fra gruppe 6, hvor foderet var tilsat 10 % spagnum (P=0,01). Sammenlignet med den positive kontrolgruppe (gruppe 2) var der en tendens til lavere tørstofindhold i maven hos grisene fodret med snittet halm (gruppe 4, P=0,06) og grisene fodret med grønmel (gruppe 7, P=0,09), hvorimod der var statistisk sikkert mindre tørstof i maven hos grisene fodret med pektin (gruppe 5, P=0,02), spagnum (gruppe 6, P<0,001), havre (gruppe 8, P=0,01) og Arbocel® (gruppe 9, P=0,03).

pH var statistisk sikkert lavere i maveindholdet hos grisene fodret med snittet halm (gruppe 4, P=0,02) og pektin (gruppe 5, P=0,02) sammenlignet med den negative kontrol (gruppe 1). Endvidere var der en tendens til lavere pH for de samme grupper sammenlignet med den positive kontrolgruppe (gruppe 2, hhv. P=0,08 og P=0,07).

Tabel 2. Procent tørstof og pH i maveindholdet fra slagtesvinene fodret med forskellige foderblandinger

		n	Tørstof, %	pH
Grp. 1	Negativ kontrol	24	17,11^a,b	4,18^a
Grp. 2	Positiv kontrol	25	21,1^a	3,96^a,b
Grp. 3	Halm i automat	20	17,3^a	4,00^a
Grp. 4	Snittet halm	24	16,3^a,b	3,42^b
Grp. 5	Pektin	24	15,2^b	3,38^b
Grp. 6	Spagnum	25	10,8^c	3,96^a
Grp. 7	Grønmel	22	16,9^a,b	4,42^a
Grp. 8	Havre	26	14,8^b	4,28^a
Grp. 9	Arbocel®	25	15,4^b	4,12^a

a,b)	Forskelligt bogstav indenfor samme kolonne angiver statistisk sikker forskel (P<0,05). Hver af grupperne blev sammenlignet med de to kontrolgrupper (gruppe 1 og 2).

Der var statistisk sikkert mere sediment ved henstand af maveindhold fra grise fodret med groft formalet melfoder sammenlignet med alle andre grupper (P<0,01), figur 1.

Figur 1. Sedimentation i en fast og en flydende fase for maveindholdet hos slagtesvin fodret med forskellige foderblandinger

Sammenlignet med den negative kontrolgruppe (gruppe 1) var der statistisk sikkert flere forandringer i den hvide del af maven hos grisene fodret med spagnum (gruppe 6, P=0,02), tabel 3. Hos grisene i den positive kontrolgruppe (gruppe 2) var der statistisk sikkert færre maveforandringer sammenlignet med alle andre grupper (P<0,001).

Tabel 3. Gennemsnitlig grad af maveforandringer hos slagtesvin fodret med forskellige foderblandinger i 3-5 uger før slagtning

		n	Maveforandringer¹
Grp. 1	Negativ kontrol	24	4,0^b
Grp. 2	Positiv kontrol	25	0,7 ^a
Grp. 3	Halm i automat	20	3,8 ^b
Grp. 4	Snittet halm	24	5,0 ^b
Grp. 5	Pektin	24	5,2 ^b
Grp. 6	Spagnum	25	5,8 ^c
Grp. 7	Grønmel	22	5,0 ^b
Grp. 8	Havre	26	5,0 ^b
Grp. 9	Arbocel®	25	5,2 ^b

1)	Skalaen var 0 til 10, se appendiks 3.
a,b,c)	Forskelligt bogstav indenfor samme kolonne angiver statistisk sikker forskel (P<0,05). Hver af grupperne blev sammenlignet med de to kontrolgrupper (gruppe 1 og 2).

Figur 2. Andel af grise indenfor en gruppe med de angivne maveindeks

I figur 2 er angivet fordelingen af grise indenfor grupperne med forskelligt maveindeks. Heraf ses, at der var flere grise fodret med groft formalet melfoder (gruppe 2), der havde normale maver (indeks 0) sammenlignet med de andre grupper. Dette skyldes, at der hos grisene fodret med groft formalet melfoder (gruppe 2) var færre grise med forhorninger, erosioner og sår i den hvide del af maven. I denne forbindelse er det værd at huske på, at slagtesvinene i denne afprøvning kun havde fået forsøgsfoderet i 3 til 5 uger. Inden da var alle grisene fodret med varmebehandlet og pelleteret foder. Denne undersøgelse antyder således kraftigt, at det ved at fodre grise med groft formalet melfoder er muligt, at der kan ske en opheling af skader i den hvide del af maven.

Fodring med grønmel angives at kunne forårsage misfarvninger af spækket hos grise på grund af indholdet af chlorofyl, der er det farvestof, der giver planter deres grønne farve og som er meget fedtopløseligt [9]. I tabel 4 er angivet resultat af farvemålingerne på spækprøver fra kontrolgrise og grisene fodret med grønmel (gruppe 4). Det fremgår af tabellen, at der i denne afprøvning ikke var den store effekt af at fodre med 10 % grønmel i foderet på de tre farvemål. Eventuelt har de grønmelfodrede grise haft en smule mørkere spæk (lavere L-værdi).

Tabel 4. Farvemålinger af spækprøver

	n	Minolta L	Minolta a	Minolta b
Kontrol	15	82,33	2,73	5,31
Grønmel-grp. 7	21	81,37	2,77	5,39
Difference		0,96	-0,04	-0,08

L = lyshed – jo højere tal – jo mere lyst er spækket.

a = rødhed – jo højere tal – jo mere rødt er spækket.

b = gulhed – jo højere tal – jo mere gult er spækket.

Der blev på stikprøver fra hhv. gruppe 3 og 4 frasigtet halmfraktionen af maveindholdet. I maveindholdet hos alle grise i gruppe 3 og 4 blev der fundet halm, figur 3.

Figur 3. Det gennemsnitlige indhold af halm i maveindholdet hos grisene i gruppe 3 og 4 (n=13 og n=15)

Ikke overraskende blev der fundet mere halm i maveindholdet hos de grise, der fik halm i foderet sammenlignet med dem, der fik tilbudt halm i en automat. Generelt var længden af den halm, der blev observeret i maveindholdet hos grisene, der fik tilbudt halm i en automat dog betydeligt længere end den halm, der blev fundet hos de grise, der fik halm i foderet.

Variationen i indholdet af halm hos gruppe 3, der fik tilbudt halm i en automat, kan forklares med forskelle i mængden af halm, de forskellige grise har ædt. Imidlertid var der større variation i mængden af halm i maveindholdet hos grisene i gruppe 4, hvor halmen var blandet i foderet. Da grisene havde ad libitum adgang til foder skyldes denne variation forskel i slagtetidspunkt i forhold til hvornår grisene sidst havde ædt. Dette er af betydning, da store partikler tilbageholdes i maven længere tid end små.

Denne afprøvning har således vist det samme resultat, som observeret flere gange tidligere, nemlig at groft formalet melfoder resulterer i færre maveforandringer sammenlignet med fint formalet pelleteret foder. Dette skyldes, at fodring med groft formalet melfoder resulterer i et maveindhold med en havregrødsagtig konsistens, der sikrer, at der ikke sker tilbageløb af ”irriterende stoffer” fra den nederste del af maven til den hvide ubeskyttede del øverst i maven. Desværre lykkedes det ikke i denne afprøvning at finde nogen interventioner, der ved fint formalet pelleteret foder resulterede i et mere tyktflydende maveindhold. Ingen af de her afprøvede foderinterventioner forventes derfor at have en markant reducerende effekt på forekomsten af maveforandringer hos grise. Der er således ikke meget der tyder på, at tilsætning af fiberrige råvarer i økonomisk realistiske doseringer til slagtesvin kan reducere forekomsten af maveforandringer. Dette uanset om det drejer sig om fodermidler med et højt indhold af opløselige eller uopløselige fibre.

Eneste mulige undtagelse er tildeling af halm i en halmautomat, hvor der i maven på flere grise blev fundet totter af halm, der muligvis kan beskytte den hvide del af maven. Stikprøven til måling af halmfraktionen var dog for lille til, at der kunne konkluderes noget statistisk på størrelsen af halmfraktion i forhold til maveindekset. Endvidere må det konkluderes, at der i denne undersøgelse generelt blev fundet en lille mængde halm i maven hos de grise, der havde ad libitum adgang til halm i en halmautomat. I en undersøgelse foretaget på Danmarks JordbrugsForskning er der tidligere fundet et reduceret antal maveforandringer hos slagtesvin, når der blev anvendt halm som strøelse. Her blev der dog fundet 2,5-3,0 % halm i maveindholdet [10]. Det er således tænkeligt, at grisene i denne afprøvning har optaget for lidt halm fra halmautomaterne til at påvirke forekomsten af maveforandringer.

I relation til fodring af polte antyder denne afprøvning, at det er fornuftigt at starte eventuelle foderinterventioner til sikring af mavesundheden når poltene vejer omkring 70 kg. I danske undersøgelser er det imidlertid kun veldokumenteret, at brug af store mænger byg i stedet for hvede, meget groft formalet foder presset i piller samt melfoder og expandat har en reducerende effekt på forekomsten af maveforandringer. Imidlertid er der ikke gennemført afprøvninger, der graduerer effekten af disse interventioner i forhold til hinanden.

Konklusion

Fodring med groft formalet melfoder resulterer i færre forandringer i den hvide del af maven, da maveindholdet var mere tyktflydende sammenlignet med fint formalet pelleteret foder. På baggrund af denne afprøvning er der grund til at antage, at fodring med groft formalet melfoder i mellem tre til fem uger resulterede i en opheling af forandringer i den hvide del af maven.

Ingen af de andre afprøvede foderinterventioner resulterede i et mere tyktflydende maveindhold, hvorfor der ikke forventes nogen markant lavere forekomst af maveforandringer ved fodring med 10 % snittet halm i pelleteret foder, 10 % Pektin, 10 % spagnum, 10 % grønmel, 10 % havre eller 10 % Arbocel®.

Fodring med det anvendte parti lucerne grønmel med en dosering på 10 % i foderet i mellem tre og fem uger resulterede ikke i misfarvninger af spækket.

Referencer

[1]	Hansen, C. F. og Callesen, J. (2000) Effekt af formalingsgrad og pelletering på slagtesvinsproduktionsresultater og mavesundhed. Meddelelse nr. 475, Landsudvalget for Svin.
[2]	Hansen, C. F., Bach-Knudsen, K. E., Jensen, B. B. og Kjærsgaard, H. (2001) Effekt af melfoder, grov formaling af pelleteret foder og Bacona FormiVækst på Salmonella, mave-tarmsundhed og produktivitet hos slagtesvin. Meddelelse nr. 534, Landsudvalget for Svin.
[3]	Jørgensen, L., Dahl, J., Jensen, B. B. og Poulsen, H. D. (1999) Effekt af ekspandering, pelletering og formalingsgrad på salmonella, produktionsresultater og mave-tarmsundhed hos slagtesvin samt på fytaseaktivitet og vitaminstabilitet i foder. Meddelelse nr. 426, Landsudvalget for Svin.
[4]	Jørgensen, L., Hansen, C. F., Kjærsgaard, H., Bach-Knudsen, K. E. og Jensen, B. B. (2002) Partikelfordeling i melfoder til slagtesvin. Effekt på produktivitet, salmonellaforekomst og mikrobielle og fysisk/kemiske forhold i mave-tarmkanalen. Meddelelse nr. 580, Landsudvalget for Svin.
[5]	Johansen, M., Jørgensen, L., Bækbo, P., Wachmann, H. og Møller, K. (2003) Melfoders effekt på regional tarmbetændelse (Lawsonia), diarré og produktivitet (7-100 kg). Meddelelse nr. 596, Landsudvalget for Svin.
[6]	Sloth, N. M., Tybirk, P., Dahl, J. og Christensen, G. (1998) Effekt af formalingsgrad og varmebehandling/pelletering på mavesundhed, salmonella-forebyggelse og produktionsresultater hos slagtesvin. Meddelelse nr. 385, Landsudvalget for Svin.
[7]	Hansen, C. F. (2004) Choice of dry feed influences gastric conditions, incidence of Salmonella and performance in growing-finishing pigs. Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Ph. D. -afhandling.
[8]	Jørgensen, L. og Tybirk, P. (2006) Normer for Næringsstoffer, 13. udgave. Dansk Svineproduktion.
[9]	Vestergaard, E.-M., Eklundh Larsen, Danielsen, V. og Bejerholm, C. (1996) Grønmel til slagtesvin og drægtige søer. Forskningsrapport nr. 50. Statens Husdyrbrugsforsøg.
[10]	Nielsen, E. K. (1998) Foderets effekt på mavens volumen, maveindholdets konsistens, mavesår og produktionsresultater. Effekt af kornart, foderstruktur, pelletering, fodringsmetode og strøelse. DJF-rapport nr. 4. Danmarks JordbrugsForskning.

Deltagere:
Tekniker Jens Ove Hansen
Konsulent Anders Strathe
Laboratorieleder, dyrlæge Birgitta Svensmark
Birthe Pedersen, Danish Crown

Afprøvning: 893

Appendiks 1

Foderets råvaresammensætning, %

Gruppe	1	2	3	4	5	6	7	8	9
	Negativ kontrol	Positiv kontrol	Halm i automat	Snittet halm	Pektin	Spag- num	Grøn- mel	Havre	Arbo- cel®
Afskallet sojaskrå	16,63	16,63	16,63	18,03	17,96	16,26	15,96	18,08	18,03
Hvede	78,65	78,65	78,65	63,92	65,65	67,76	68,35	65,25	63,92
Foderkridt	1,35	1,35	1,35	1,21	1,06	1,21	0,93	1,33	1,21
Monocal- ciumfosfat MCP 22,7 %	0,43	0,43	0,43	0,49	0,49	0,43	0,41	0,45	0,49
Fodersalt	0,47	0,47	0,47	0,45	0,43	0,43	0,42	0,47	0,45
L-lysinchlo- rid (98,5%)	0,18	0,18	0,18	0,13	0,14	0,15	0,16	0,14	0,13
DL-Methio- nin 100	0,02	0,02	0,02	0,03	0,02	0,02	0,02	0,02	0,03
L-Treonin	0,05	0,05	0,05	0,03	0,04	0,04	0,04	0,04	0,03
Vitaminer og mineraler	0,22	0,22	0,22	0,21	0,21	0,20	0,21	0,22	0,21
Melasse	1,00	1,00	1,00	2,00	1,5	1,50	1,00	1,50	2,00
Vegetabilsk fedt	1,00	1,00	1,00	3,50	2,5	2,00	2,50	2,50	3,50
Halm som strøelse	-	-	+	-	-	-	-	-	-
Snittet halm	-	-	-	10,00	-	-	-	-	-
Pektin	-	-	-	-	10,00	-	-	-	-
Fibremin	-	-	-	-	-	(10,00)^a	-	-	-
Lucerne g rønmel	-	-	-	-	-	-	10,00	-	-
Havre	-	-	-	-	-	-	-	10,00	-
Arbocel®	-	-	-	-	-	-	-	-	10,00

a)	Blandet i foderet på forsøgsstation Grønhøj.

Appendiks 2

Det beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer i foderet

Foderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer, én analyse

Gruppe	1 Negativ kontrol		2 Positiv kontrol		4 Snittet halm		5 Pektin		6 Spagnum (inden tilsætning af Fibremin)		7 Grøn- mel		8 Havre		9 Arbo- cel®
	Dekl.	Analy.	Dekl.	Analy.	Dekl.	Analy.	Dekl.	Analy.	Dekl.	Analy.	Dekl.	Analy.	Dekl.	Analy.	Dekl.	Analy.
FEsv pr, 100 kg	114	116	114	114^a	108	108	111	110	117	117	110	111	114	115	108	106
Råprotein, pct,	16,05	16,1	16,05	15,9^a	15,24	15,4	15,96	15,6	16,4	16,3	15,80	15,6	16,25	16,2	15,24	15,1
Råfedt, pct,	2,99	3,3	2,99	3,0^a	5,18	5,3	4,60	4,8	4,2	4,4	4,50	4,5	4,67	4,8	5,18	5,1
Træstof, pct,	2,80	2,0	2,80	2,5	6,96	6,0	8,13	6,8	2,8	2,2	4,99	4,3	3,58	3,2	8,13	6,6
Råaske, pct,	4,71	4,3	4,71	4,1^a	4,62	4,5	4,50	4,2	4,9	4,3	4,88	4,5	4,88	4,4	4,62	4,0

a)	Gennemsnit af tre analyser.

Appendiks 3

Forandringer i mavesækkens hvide del, type og udbredelse

		Indeks
Ingen synlig forhorning, blød overflade		0
Forhorning af dækcellelaget
	Forhornet lag under 1 mm tykt	1
	Forhornet lag over 1 mm tykt	2
	Forhornet lag groft og fliget	3
Erosion, dækcellelaget er afstødt
	Erosion på højest 0,5 cm²	4
	Erosion på over 0,5 cm²	5
Sår eller ar efter sår
	Sår/ar på højest 0,5 cm²	6
	Sår/ar på 0,5-5 cm²	7
	Sår/ar på over 5 cm²	8
Forsnævret spiserørsåbning
	Indvendig diameter af spiserør mellem 3 og 10 mm	9
	Indvendig diameter af spiserør mindre eller under 3 mm	10

Appendiks 4

Grisenes gennemsnitlige produktivitet opgjort på stiniveau. Der var ikke forskel mellem de forskellige foderblandinger med hensyn til grisenes produktivitet, men forsøget var heller ikke designet til at udtale sig herom. Med dette design kan der ikke testes forskelle, der er relevante i praksis.

Gruppe	1	2	3	4	5	6	7	8	9
n	2	2	2	2	2	2	2	2	2
Daglig foderoptagelse, FEsv	3,81	4,05	3,62	3,50	3,62	3,38	3,64	3,59	3,41
Daglig tilvækst, g	1188	1056	1164	1027	1097	971	1140	1141	1056
FEsv pr. kg tilvækst	3,21	3,83	3,11	3,40	3,31	3,48	3,19	3,15	3,23
Kødprocent	59,3	60,9	59,2	60,6	60,3	60,6	59,7	59,6	60,4

Foderets indflydelse på maveindholdets konsistens hos slagtesvin