Mavesundheden blev forbedret hos søerne, når fiberindholdet blev øget i foderet i både drægtigheds- og diegivningsperioden. Der var ingen effekt på mavesundheden ved at øge foderstrukturen ved tilsætning af valset havre til drægtighedsfoderet.

Effekten på mavesundheden hos søer ved tilsætning af ekstra fibre (tilsætning af 10 procent roepiller) eller ekstra foderstruktur (tilsætning af 20 procent valset havre) til drægtighedsfoderet blev afprøvet i to besætninger, som anvendte indkøbte blandinger. I besætningen, hvor der blev tilsat 10 procent roepiller til drægtighedsfoderet, blev fiberindholdet i diegivningsblandingen samtidig øget.

Maverne fra alle slagtesøerne blev undersøgt for forandringer i den hvide del i en periode, hvor søerne fik en almindelig kornblanding i drægtigheds- og diegivningsperioden. Derefter blev foderet ændret jævnfør ovenstående og maverne fra alle slagtesøerne blev igen undersøgt for forandringer i en periode. Resultatet af maveundersøgelserne blev udtrykt i et samlet maveindeks.

Slagtesøerne blev udsat efter besætningernes normale udsætningsstrategi. Fordelingen af søer udsat efter fravænning, fra løbeafdelingen og fra drægtighedsstalden var ens i begge perioder.

I besætningen med ekstra fibre fandtes en statistik sikker forbedring i maveindeks (reduktion på 0,7 enheder), mens der ved tilsætning af valset havre til drægtighedsfoderet ikke fandtes nogen forbedring.

Resultaterne fra denne afprøvning tyder på, at mavesundheden kan forbedres ved at tilsætte ekstra fibre i form af roepiller til drægtighedsblandingen og ekstra fibre i diegivningsblandingen. Der fandtes ingen effekt på søernes mavesundhed af at øge foderstrukturen i drægtighedsblandingen. Dette resultat var ikke forventet og det tilskrives, at foderstrukturen i diegivningsblandingen ikke blev ændret. Det tyder således på, at foderstrukturen og fiberindholdet skal øges i både drægtigheds- og diegivningsperioden, før der kan forventes en samlet forbedring af slagtesøernes mavesundhed.

Denne type afprøvning (observationelt longitudinelt interventionsstudie) med en før- og efterperiode giver et indtryk af, om en foderændring kan påvirke mavesundheden. Den kan dog ikke entydigt afgøre, om den foretagne foderændring alene giver effekten, eller om andre faktorer har spillet ind. Der skal gennemføres en afprøvning med to sideløbende grupper, før en fodereffekt på mavesundheden entydigt kan beskrives og kvantificeres.

I regi af Dansk Svineproduktion er der efterfølgende sat yderligere afprøvninger i gang, som skal afklare, hvilket niveau af kostfibre og foderstruktur sofoderet skal have, for at mavesundheden påvirkes i positiv retning.

Baggrund

Forringet mavesundhed i form af maveforandringer hos søer vil sandsynligvis medføre, at søerne ikke yder optimalt, da det vil virke negativt på soens velbefindende og ædelyst. Det kan derfor ikke udelukkes, at forringet mavesundhed er en medvirkende årsag til, at soen udsættes af produktionen. I tidligere undersøgelser af søer sendt til slagtning var andelen af væsentligt forringet mavesundhed (sår eller ar) på 28 procent, mens den tilsvarende andel for søer aflivet eller selvdøde i besætningerne var på 15 procent [1], [2].

I en oversigtsartikel af Christensen (2000) [3] beskrives den anatomiske opdeling af mavesækken, den patologiske udvikling af maveforandringer og mulige årsagsforhold hertil, primært hos slagtesvin. Det beskrives, at maveforandringer primært ses i den såkaldte hvide del af mavens slimhinde, umiddelbart efter indmundingen af spiserøret. Den hvide del af mavens slimhinde mangler slimproducerende kirtler og er derfor ubeskyttet overfor den syreproduktion, af specielt saltsyre, som naturligt finder sted i den nedre del af maven. Syreproduktion fra den nedre del af maven kan altså have en negativ effekt i den øvre del af maven. Denne negative effekt kan alene finde sted, hvis maveindholdet har en flydende konsistens, således at syren kan ”skylle op” på den hvide del af maven. Ved en mere fast konsistens af maveindholdet vil syren, der produceres i den nedre del af maven, forblive i det område. Herved sker der ingen skade, da der i den nedre del af maven produceres slim, som beskytter slimhinden mod syren.

Viden omkring årsagsforhold til forringet mavesundhed og tiltag til at forbedre mavesundheden hos søer er meget sparsom. I en undersøgelse med to forskellige formalingsgrader med melfoder til søer fandtes der ikke sikre forskelle på søernes produktionsresultater og mavesundhed mellem de to grupper [4]. Natriumbikarbonat, som er en syrehæmmer, tilsat drægtighedsblandingen er også undersøgt med hensyn til effekt på mavesundheden hos søer [5]. Her sås en varierende effekt. I én besætning sås en positiv effekt på mavesundheden ved tilsætningen, mens denne udeblev i en anden besætning. Konklusionen var, at tilsætning af natriumbikarbonat ikke var en velegnet metode til forbedring af mavesundheden. Foderets indflydelse på maveindholdets konsistens hos søer er også blevet undersøgt [6]. Her blev erfaringer fra slagtesvineområdet inddraget, bl.a. at fiberrige råvarer og en øget struktur af foderet kunne forbedre mavesundheden [7], [8]. Konklusionen i afprøvningen med søer var, at blandinger med 15 procent havre, 10 procent tørret pektin eller 10 procent roepiller gav en tykkere konsistens af maveindholdet end for en standardkontrolblanding [6].

Formålet med afprøvningen var at undersøge, om en øget andel af fibre (10 procent roepiller) eller en øget foderstruktur (20 procent valset havre, kørt uden om pelleteringsprocessen) tilsat drægtighedsblandingen, kunne have en positiv effekt på mavesundheden hos slagtede søer.

Projektet blev økonomisk støttet af Direktoratet for FødevareErhverv (Journal nr. 412-04-00407) under innovationsloven og var et samarbejdsprojekt med Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger i perioden april 2005 til marts 2006. Afprøvningen blev kørt som en før- og efterundersøgelse, da det ikke var muligt at fodre med to forskellige blandinger i de enkelte staldafsnit samtidigt.

Besætning A havde 2.000 årssøer, som producerede 7 kg´s grise. Søerne var løsgående i store grupper (120–160 søer) i løbe- og drægtighedsafdelingen. Drægtighedsafdelingen var indrettet med små redekasser og transponderfodring. Foder, antal fodringer og tilstræbt foderstyrke er angivet i tabel 1.

Tabel 1. Besætning A. Oversigt over foder, antal fodringer og tilstræbt foderstyrke

Afdeling	Foderblanding	Fodertype	Antal daglige fodringer	Foderstyrke (FEso/dag)
Løbeafdeling	Drægtighedsblanding	Vådfoder	2	3½
Drægtighedsstald	Drægtighedsblanding	Tørfoder	1	2 - 3½
Farestald	Diegivningsblanding	Vådfoder	2 - 4*	3 - 10
* Søerne blev fodret to gange dagligt i den første uge efter faring. Herefter blev søerne fodret fire gange dagligt indtil fravænning

Der blev i både før- og efterperioden anvendt indkøbt pelleteret foder (3,5 mm piller). Fodersammensætningen fremgår af appendiks 1. Den primære ændring var tilsætning af 10 procent umellaserede roepiller til drægtighedsblandingen i stedet for hvede i efterperioden. Fedtindholdet i efterperioden blev øget, således at blandingerne i begge perioder indeholdt samme energiniveau (100 FEso pr. 100 kg). Roepillerne blev tilsat foderet inden pelleteringsprocessen. Tilsætning af roepiller øgede andelen af fibre. Fiberindholdet i diegivningsblandingen blev hævet og energiindholdet sænket i efterperioden efter ønske fra besætningsejeren.

Besætning B havde 1.500 årsso, som producerede 7 kg´s grise. Søerne var opstaldet individuelt fra fravænning til fire uger efter løbning, hvor de blev overført til en stald med Biofix-fodring. Søerne var her løsgående i små grupper (6–10 søer). Foder, antal fodringer og tilstræbt foderstyrke er angivet i tabel 2.

Tabel 2. Besætning B. Oversigt over foder, antal fodringer og tilstræbt foderstyrke

Afdeling	Foderblanding	Fodertype	Antal daglige fodringer	Foderstyrke (FEso/dag)
Løbeafdeling	Drægtighedsblanding	Vådfoder	2	3½
Kontrolafdeling	Drægtighedsblanding	Vådfoder	2	2 - 3½*
Drægtighedsstald	Drægtighedsblanding	Tørfoder	1	2 - 3½
Farestald	Diegivningsblanding	Vådfoder	2 - 3	3 - 10
* Søerne blev fodret med 2 FEso/dag indtil tre uger før faring, hvorefter foderstyrken blev øget til 3½ FEso/dag

I denne besætning blev der også anvendt pelleteret foder (3,5 mm piller) i begge perioder. Fodersammensætningen fremgår af appendiks 2. Den primære ændring i efterperioden var tilsætning af 20 procent valset havre til drægtighedsblandingen, som blev kørt uden om pelleteringsprocessen. Tilsætning af valset havre øgede foderets struktur. Der blev anvendt den samme diegivningsblanding i begge perioder.

For begge besætninger, i både før- og efterperioden, blev søer udvalgt til slagtning ud fra besætningsejerens egen bedømmelse. På slagteriet blev maver fra de slagtede søer udtaget og tømt for maveindhold. Maverne blev herefter mærket med dato, besætnings- og sonummer, samt frosset ned ved ÷20 grader celsius indtil den videre undersøgelse.

Undersøgelse af mavesundhed for den enkelte so blev udført på Laboratorium for Svinesygdomme, Kjellerup, som angivet i appendiks 5. Mavesundheden blev angivet som et maveindeks sammensat af forskellige score for de sygdomsmæssige forandringer i mavens hvide del.

Statistik

Data for maveindeks blev behandlet i statistikprogrammet SAS® [9] med en Wilcoxon test (Wilcoxon Two-Sample Test) (non-parametrisk statistik) med en grænse for statistisk sikkerhed på p<0,05.

Resultater og diskussion

I perioden april 2005 til marts 2006 blev maver fra 682 søer fra de to besætninger, fordelt med 397 fra besætning A og 285 fra besætning B, undersøgt. Antal undersøgte maver i før- og efterperioden med angivelse af maveindeks, fordelt på besætning A og B, er angivet i tabel 3.

Tabel 3. Antal undersøgte maver og maveindeks (spredning), fordelt på før- og efterperioden, for besætning A og B

Besætning	A (ekstra fibre)		B (ekstra foderstruktur)
Periode	Før	Efter	Før	Efter
Antal maver	171	226	153	132
Gennemsnit af maveindeks	5,4 (2,7)^a	4,7 (2,7)^b	5,4 (2,7)	5,9 (2,4)
^{a, b:} Forskelligt bogstav indenfor række angiver statistisk sikker forskel (p<0,05)

Ved tilsætning af roepiller i efterperioden for besætning A blev andelen af kostfibre (opløselige + uopløselige fibre) øget. For drægtighedsblandingen blev mængden af kostfibre øget med cirka 65 gram pr. kg tørstof, mens kostfibermængden for diegivningsblandingen blev øget med cirka 21 gram pr. kg tørstof. Angivelse af mængden af kostfibre for besætning A, i før- og efterperioden, er vist i appendiks 3.

Ved tilsætning af 20 procent valset havre i efterperioden for besætning B blev andelen af kostfibre øget med cirka 12 gram pr. kg tørstof. Angivelse af mængden af kostfibre for besætning B, i før- og efterperioden, er vist i appendiks 4.

For besætning A var der en statistisk sikker effekt af ekstra fibre på maveindekset (p=0,013). Det var ikke muligt at kvantificere effekten, da foderblandingerne ikke er anvendt i samme periode. Derfor kan det heller ikke afgøres, om den foretagne foderændring alene er skyld i eventuelle ændringer i efterperioden, eller om andre faktorer har spillet ind.

I denne afprøvning, - med det valgte forsøgsdesign - sås en positiv effekt af et øget kostfiberindhold i både diegivnings og drægtighedsblandingen på mavesundheden. I reelle tal faldt maveindekset i besætning A med 0,7 enheder. Betydningen af dette fald på soens velbefindende og produktion er ikke undersøgt i denne afprøvning.

For besætning B var der ingen effekt af tilsætning af 20 procent havre til drægtighedsblandingen på maveindekset (p=0,13). I en tidligere afprøvning [10] af foderets struktur på mavesundheden hos diegivende søer (20 pr. gruppe) fandtes en positiv effekt af anvendelse af groft formalet melfoder sammenlignet med anvendelse af fint formalet, pelleteret foder. Strukturen af den anvendte drægtighedsblanding i besætning B i efterperioden blev ikke bestemt, så den tilstræbte øgning i foderets struktur kan have været for lille til at have haft en positiv effekt på alle søernes mavesundhed. Hvis foderstrukturen også havde været øget i diegivningsblandingen havde resultatet sandsynligvis været anderledes.

Konklusion

Resultaterne fra denne afprøvning tyder på, at mavesundheden kan forbedres ved at tilsætte ekstra fiber i form af roepiller til drægtighedsblandingen og ekstra fibre i diegivningsblandingen. Der fandtes ingen effekt på søernes mavesundhed af at øge foderstrukturen i drægtighedsblandingen. Dette resultat var ikke forventet og det tilskrives, at foderstrukturen i diegivningsblandingen ikke blev ændret. Det tyder således på, at foderstrukturen og fiberindholdet skal øges i både drægtigheds- og diegivningsperioden, før der kan forventes en samlet forbedring at slagtesøernes mavesundhed.

I regi af Dansk Svineproduktion gennemføres afprøvningsaktiviteter, som skal afklare, hvilket niveau af kostfibre og foderstruktur sofoderet skal have, for at mavesundheden påvirkes i positiv retning. Derudover skal maveindeksets betydning for soens velfærd og produktivitet afklares.

Referencer

[1]	Christensen, G.; Vestergaard, K. (2004): Slagtefund fra udvidet diagnostik (USK) på udsættersøer fra 10 sobesætninger. Meddelelse nr. 657, Landsudvalget for Svin.
[2]	Vestergaard, K.; Christensen, G.; Petersen, L. B.; Wachmann, H. (2004): Afgangsårsager hos søer – samt obduktionsfund hos aflivede og selvdøde søer. Meddelelse nr. 656, Landsudvalget for Svin
[3]	Christensen, G. (2000): Mavesår. Veterinærinformation nr. 24, Landsudvalget for Svin.
[4]	Sørensen, G.; Thorup, F. (1997): Foderstrukturens betydning for produktivitet og mave-tarmsundhed i soholdet. Meddelelse nr. 359, Landsudvalget for Svin.
[5]	Madsen, M. T.; Sørensen, G. (2005): Effekt af foder med natriumbikarbonat på mavesundhed hos søer. Meddelelse nr. 721, Landsudvalget for Svin.
[6]	Madsen, M. T.; Hansen, L. (2005): Foderets indflydelse på maveindholdets konsistens hos søer. Erfaring nr. 0512, Landsudvalget for Svin.
[7]	Nielsen, E. K. (1998): Foderets effekt på mavens volumen, maveindholdets konsistens, mavesår og produktionsresultater hos slagtesvin. Effekt af kornart, foderstruktur, pelletering, fodringsmetode og strøelse. DJF-rapport nr. 4, Danmarks JordbrugsForskning.
[8]	Jørgensen, J.; Wachmann, H.; Borg Jensen, B; Bach Knudsen, K. E.; Kjærsgaard, H. (2003):Byg/hvede forhold og hvedeklid i pelleteret slagtesvinefoder – effekt på forekomst af Salmonella, mave-tarm-sundhed, passagehastighed samt produktivitet. Meddelelse nr. 636, Landsudvalget for Svin.
[9]	SAS® Institute Inc. (2006), 9.1.3: Cary, NC, USA.
[10]	Jørgensen, L.; Borg Jensen, B. (2004): Melfoder og pelleteret foder til søer. Meddelelse nr. 668, Landsudvalget for Svin.

Deltagere

Personale på Laboratorium for Svinesygdomme, Dansk Svineproduktion
Personale på DANISH CROWN, Sæby
Personale på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Inst. for Produktionsdyr og Heste
Konsulent Anders Strathe, Dansk Svineproduktion

Afprøvning: 791

Appendiks

Appendiks 1. Fodersammensætning i vægtprocent i før- og efterperioden – for besætning A

Blanding	Drægtighed		Diegivning
Periode	Før	Efter	Før	Efter
FEso/100 kg	100,0	100,0	115,0	106,4
Byg	25,2	26,0	32,2	35,0
Havre	10,0	11,8	-	5,0
Hvede	37,6	27,0	40,1	38,2
Hvedeklid	12,8	10,0	-	-
Rapsskrå	5,6	6,8	-	-
Sojaskrå	2,0	2,2	18,0	12,0
Roepiller	-	10,0	-	2,0
Vegetabilsk fedt	1,5	3,0	2,5	1,7
Fiskemel	-	-	1,0	2,0
Rest^*	5,3	3,1	6,2	4,1
^*Restmængden udgøres af melasse, vitaminer, aminosyrer, enzymer samt mikro- og makromineraler

Appendiks 2. Fodersammensætning i vægtprocent i før- og efterperioden – for besætning B

Blanding	Drægtighed		Diegivning
Periode	Før	Efter	Før	Efter
FEso/100 kg	105,0	102,9	110,0	107,6
Byg	28,4	20,0	43,0	35,0
Havre	5,0	23,5	5,5	5,0
Hvede	35,1	36,0	26,9	34,2
Triticale	7,2	-	-	-
Hvedeklid	4,1	-	-	-
Rapsskrå	4,0	-	-	-
Sojaskrå	6,4	-	17,2	17,5
Solsikkeskrå	5,0	12,9	-	-
Vegetabilsk fedt	1,5	2,0	2,9	2,9
Rest^*	3,4	5,6	4,4	5,3
^*Restmængden udgøres af melasse, vitaminer, aminosyrer, enzymer samt mikro- og makromineraler

Appendiks 3. Andelen af kostfibre^* i drægtigheds- og diegivningsblandingerne i før- og efterperioden – for besætning A

Blanding	Drægtighed				Diegivning
Periode	Før		Efter		Før		Efter
Fibertype	Opl.	Uopl.	Opl.	Uopl.	Opl.	Uopl.	Opl.	Uopl.
Byg	14,1	41,6	14,6	42,9	18,0	53,1	19,6	57,8
Havre	4,0	25,8	4,7	30,4	-	-	2,0	12,9
Hvede	9,4	42,5	6,8	30,5	10,0	45,3	9,6	43,2
Hvedeklid	3,7	53,8	2,9	42,0	-	-	-	-
Rapsskrå	2,9	16,1	3,5	19,5	-	-	-	-
Sojaskrå	1,3	3,4	1,4	3,8	11,3	30,8	7,6	20,5
Roepiller	-	-	40,7	40,7	-	-	8,1	8,1
I alt	35,4	183,2	74,6	209,8	39,3	129,2	46,9	142,5
Kostfibre i alt	218,6		284,4		168,5		189,4
^* Kostfibre angivet som andelen af opløselige og uopløselige fibre i gram pr. kg tørstof. Beregningerne bygger på tal fra Info Svin (analyse 2005).

Appendiks 4. Andelen af kostfibre^* i drægtigheds- og diegivningsblandingerne i før- og efterperioden – for besætning B

Blanding	Drægtighed				Diegivning
Periode	Før		Efter		Før		Efter
Fibertype	Opl.	Uopl.	Opl.	Uopl.	Opl.	Uopl.	Opl.	Uopl.
Byg	15,9	46,9	11,2	33,0	24,1	71,0	19,6	57,8
Havre	2,0	12,9	9,4	60,6	2,2	14,2	2,0	12,9
Hvede	8,8	39,7	9,0	40,7	6,7	30,4	8,6	38,6
Triticale	2,8	8,7	-	-	-	-	-	-
Hvedeklid	1,2	17,2	-	-	-	-	-	-
Rapsskrå	2,0	11,5	-	-	-	-	-	-
Sojaskrå	4,0	10,9	-	-	10,8	29,4	11,0	29,9
Solsikkeskrå	2,9	17,7	7,4	45,7	-	-	-	-
I alt	39,6	165,5	37,0	180,0	43,8	145,0	41,2	139,2
Kostfibre i alt	205,1		217,0		188,8		180,4
^* Kostfibre angivet som andelen af opløselige og uopløselige fibre i gram pr. kg tørstof. Beregningerne bygger på tal fra Info Svin (analyse 2005).

Appendiks 5. Sygdomsmæssig beskrivelse af forandringer i mavens hvide del og anvendte graduering (score) samt udregning af maveindeks ud fra scorene. Maveindeks beregnes som følger ud fra patologiske forandringer:

Anvendte gradueringer (score)

Patologisk forandring

Forhorning

0

1

2

3

Ingen synlig forhorning

Forhorninger under 1 mm

Forhorninger over 1 mm

Forhorningerne er papillomatøse

Forhorning.

Slimhinden omkring spiserørsindmundingen ændrer gradvis struktur (forhærdes) til fligede nydannelser

Erosioner

/ sår

0

1

2

3

Ingen erosioner eller sår

Forandringer i < 1 % af den hvide del

Forandringer i 1 – 10 % af den hvide del

Forandringer i >10 % af den hvide del

Erosion.

Det beskyttende slimhindelag er forsvundet hvorved der er direkte adgang til det underliggende - og følsomme væv. Omfanget gradueres fra 1 (< 1 % af den hvide del) til 3 (> 10 % af den hvide del)

Sår.

Dyberegående forandringer med blødning. Gradueres som erosion

Ar

0

1

2

3

Ingen ardannelser

Let ardannelse

Ardannelse med let fibroserering

Ardannelse med tydelig fibrosering

Ar.

Ældre skader med delvis healing under ardannelse. Ved ardannelsen dannes bindevæv (fibrosering) og vævet bliver uelastisk og trækker sig sammen. I de mest udtalte grader forsnævres spiserørets indmunding til en snæver uelastisk åbning

Maveindekset er en samlet vurdering af scoren den enkelte mavesæk, og tildeles efter nedenstående retningslinjer

Patologi

Score

Indeks

Forhorninger

0

1

2

3

0

1

2

3

Erosioner

1

2

3

4

5

5

Sår / Ar

1

2

3

6

7

8

Spiserørsforsnævring

3 mm < spiserørsåbning < 10 mm

Spiserørsåbning < 3 mm

9

10

Effekt af ekstra fiber og foderstruktur på mavesundheden hos søer