To placeringer af drænet gulv i T-stier uden bokse blev sammenlignet i én besætning. Søernes liggeområde var i redekassen samt midt i aktivitetsarealet. De områder søerne valgte som liggeområde havde en god hygiejne uanset gulvtype.

To forskellige placeringer af drænet gulv i T-stier uden bokse, med to langkrybber pr. sti, blev i én besætning sammenlignet med hensyn til stihygiejne og søernes valg af opholdssted i stien. Hygiejnen blev udtrykt ved omfanget af gødning på gulvoverfladen.

Indretningen af stien var som en traditionel T-sti, men uden æde-/hvilebokse. I begge grupper var det drænede gulv sammenhængende med det faste gulv i redekassen. Det drænede gulv var imidlertid placeret forskelligt i de to grupper:

Gruppe 1: drænet gulv placeret som en samlet, bred flade midt imellem de to langkrybber
Gruppe 2: drænet gulv fordelt på to smalle bræmmer, hver placeret langs en langkrybbe

Der var i begge stityper en ”liggevæg” placeret uden for redekassen, midt imellem de to langkrybber. Liggevæggen var 4 m lang, placeret parallelt med krybberne i en afstand af ca. 3,5 m fra begge krybber. Liggevæggen udgjorde et attraktivt liggeområde.

Stihygiejnen var forskellig i de to grupper. Forskellen var forårsaget af, at områder, hvor søerne valgte at ligge, ikke blev brugt til gødeområde. Derfor kunne disse områder – uanset gulvtype – opnå en acceptabel renhed. Ud fra resultaterne ved de to forskellige placeringer af det drænede gulv kunne udledes, at:

spaltegulv havde den generelt bedste gødningsgennemgang

drænet gulv havde omtrent samme gode hygiejne som spaltegulv, forudsat det var placeret i et ”liggeområde” – ellers havde det en statistisk sikkert dårligere hygiejne

Det vurderes, at det er vanskeligt at fastholde strøelse på et specifikt område uden for redekassen. Da søerne i udpræget grad lå op ad liggevæggen, syntes løsningen med drænet gulv som en samlet flade orienteret omkring liggevæggen at være mest hensigtsmæssig. Det betinger dog, at stien er bred nok til, at liggevæggen kan orienteres som i nærværende. Det anbefales at have drænet gulv i ”overgangszonen”, dvs. det yderste området af redekassen, som forbinder redekasse og arealet uden for redekassen.

Det skal understreges, at fodring af søer i langkrybber – dvs. gruppefodring - ikke muliggør sikring af foderrationen til det enkelte dyr. Det medfører stor risiko for slagsmål og uro omkring udfodringen, og dermed vanskelig huldstyring og større udtagningsprocent end i fx systemer med en boks pr. so. Derfor kan fodringsprincippet ikke generelt anbefales. Fodring i langkrybber bør kun etableres, hvis søerne først grupperes 4 uger efter løbning, som i nærværende undersøgelse, da kuldstørrelsen ellers forringes.

Perspektiverne i forhold til resultaterne i afprøvningen er derfor relateret til kommende stiindretninger, baseret på redekasser, og hvor der ønskes suppleret med hvileareal uden for redekassen, som kan strøs.

Baggrund

”Lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte og lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin”, trådte i kraft d. 15. maj 2003 [1], og supplerer ”Lov om indendørs hold af søer og gylte” [2]. Af loven fremgår blandt andet, at mindst 1,3 m² pr. so skal være et sammenhængende areal med fast eller drænet gulv eller en kombination heraf og med strøelse. Drænet gulv er defineret som gulv med et åbningsareal på maksimalt 10 procent.

Gødning og urin ledes ikke væk fra et fast gulv. Derfor er det relevant hvis man kan kombinere eller erstatte fast gulv med drænet gulv i de områder af stien, hvor det er tiltænkt, at søerne kan ligge – men hvor der samtidig vurderes at være en risiko for afsætning af gødning.

Formålet med afprøvningen var at afklare om drænet gulv i T-stier – som en del af de 1,3 m² pr. so, sammenhængende faste eller drænede gulv med strøelse - kan kombineres med spaltegulv og fast gulv på en måde, så der kan opnås en god hygiejne, og hvor der ikke er behov for rutinemæssig rengøring af det faste gulv.

Materiale og metode

Der indgik én besætning i forsøget. Afprøvningen forløb over ca. 9 måneder, fra januar til september.

Indretningen af stierne til de drægtige søer var baseret på T-stier, men uden æde-/hvilebokse. Der var vådfodring i to langkrybber pr. sti.

Der var følgende indretning i de to grupper (se figur 1):

Gruppe 1 (kontrol)	Fast gulv langs krybberne. Drænet gulv midt i stien, og spaltegulv mellem disse to områder. (5 stier). Der var fast gulv i redekassen.
Gruppe 2 (forsøg)	Fast gulv langs krybberne. Spaltegulv midt i stien, og drænet gulv mellem disse to områder (6 stier). Der var fast gulv i redekassen.

Der var en 4 m lang liggevæg placeret midt i området mellem krybberne. Liggevæggen var orienteret på langs med krybberne

Figur 1. Indretning af T-stier med både drænet gulv og spaltegulv i besætningen. Skitsen er ikke målfast (billede nr. 9324)

Driftsmæssige forhold i besætninger fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Beskrivelse af produktionsforholdene

Antal årssøer	640
Løbeafdeling	Opstaldet i boks
Drægtighedsafdeling
Antal stier i alt i afprøvning	11
Antal søer pr. sti	28
Stidimensioner, m (inkl. krybbe)	7,7 x 10,9
Dimensioner på redekasse, m	7,7 x 3,05
Tilgængeligt stiareal pr. so, m²	2,79
Tilgængeligt areal pr. so i redekasse, m²	0,84*
Fodringstype	Vådfoder
Vandforsyning	I krybbe suppleret med drikketrug med vandspejl, placeret på liggevæg
Indsættelse	4 uger efter løbning
Gruppering	Indsættelse af søer over 2-3 uger. Derefter stabil
Ventilation	Undertryksventilation – vægventiler
Gødningshåndtering	Rørudslusning, redekasser renses med skovl
Strøelseshåndtering	Manuelt

*	resten af det faste/drænede gulv – op til 1,3 m² pr. so – udgjordes af det drænede/faste gulv i forlængelse af redekassen.

Søerne blev fodret efter normen, én gang dagligt.

Dimensionerne på gulvelementerne fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Dimensioner på spaltegulv og drænet gulv

	Spaltegulv	Drænet gulv
Bjælkebredde, mm	90	147
Spalteåbning, mm	20	18
Åbningsareal, pct.	18	9,7
Fabrikat	Oranje

Åbningsarealet beregnes ikke alene ud fra bjælkebredde og spalteåbning, men inkluderer også tværsprosser. Det er firmaspecifikt, hvorledes elementerne konstrueres med hensyn til tværsprosser.

Registreringer

Hygiejne
Registrering af hygiejnen på stigulvet blev foretaget af registreringstekniker fra Den rullende Afprøvning ca. hver 2. uge ud fra nedenstående karakterskala:

Karakterskala	Karakter brugt til bedømmelse af hygiejne i redekasseområde og ”overgangszone”. Overgangszonen er dét område i redekassen, der ligger umiddelbart i åbningen ud til arealet uden for redekassen. Der var forventning om, at området var frit for gødning/urin:
Karakteren 1 =	Rent og tørt
Karakteren 2 =	Acceptabelt, dvs. begrænset forekomst af gødning og/eller urin på den faste del af gulvet, og som resultat af tilfældig gødningsafsætning
Karakteren 3 =	Uacceptabelt, dvs. vådt og meget gødning, og tegn på systematisk brug af området til gødningsafsætning
Karakterskala	Karakter brugt til bedømmelse af hygiejne i arealet uden for redekassen. Der var forventning om gødning og urin i hele området. Derfor blev der taget udgangspunkt i, at der altid var gødning i et vist omfang, men at overfladen så ud som følger:
Karakteren 4 =	Tør overflade, kun få gødningsrester
Karakteren 5 =	Vådt/fugtigt og med mange gødningsrester – mindre end 50 pct. af åbningerne er tilkittet
Karakteren 6 =	Vådt/fugtigt og med mange gødningsrester – mere end 50 pct. af åbningerne er tilkittet

I løbet af drægtighedsperioden blev stierne renset med gødningsskraber efter behov.

Valg af opholdssted
Søernes valg af opholdssted blev i registreret i hver sti ved optælling af søer, som befandt sig henholdsvis i redekassen, liggende uden for redekassen samt stående uden for redekassen. Registreringerne blev foretaget af personalet i stalden, henholdsvis ”eftermiddag” (ca. kl. 16.00) og ”aften” (ca. kl. 21.00) ved følgende perioder i løbet af drægtigheden:

De første tre dage efter indsættelse i drægtighedsstien
Tre dage midt i drægtighedsperioden
Tre dage før flytning til farestald

Udtagning af søer
Hvis en so blev taget ud af stien i løbet af drægtighedsperioden, blev årsag registreret. Udtagning af søer blev opgjort samlet for de to grupper.

Statistik
Data vedrørende stihygiejne blev analyseret på besætningsniveau og testet med chi² test. Data for søernes valg af opholdssted blev testet ved variansanalyse i SAS ved hjælp af proceduren MIXED med de systematiske effekter gruppe, tid på dagen og tidspunkt i drægtigheden, mens hold og sti indgik som tilfældige effekter, med gentagne målinger på tid på dag og tid i drægtigheden.

Resultater og diskussion

Det blev vurderet, at der var en tydelig sammenhæng mellem hygiejnen i stierne og søernes valg af hvileområder i stien. Derfor er søernes liggeadfærd beskrevet først, efterfulgt af afsnittet om hygiejne.

Søers valg af opholdssted

Søerne lå i redekassen, suppleret med området omkring liggevæggen og langs krybberne.

Ud af ca. 28 søer i stierne var der i hvileperioderne 9-10 søer, der lå i redekassen og 14-17 søer, der lå omkring liggevæggen, eller evt. på det faste gulv langs krybben/op ad væggen mod inspektionsgang. Der var ofte en enkelt so, der gik rundt i aktivitetsarealet. Så selv om der var plads til, at alle søer i stien kunne ligge i redekassen i bugleje, idet der var over 0,8 m² pr. so, så valgte kun ca. 40 procent af søerne at ligge i redekassen, mens ca. 60 procent valgte at ligge uden for redekassen. Fordelingen af liggende søer i og uden for redekassen kan måske være et udtryk for, at søerne – fordi der var et attraktivt liggeområde uden for redekassen – hellere ville ligge uden for redekassen end tæt sammen i redekassen. Der var dog ikke forskel på andelen af søer i redekassen uanset årstid. En anden sandsynlig årsag er, at åbningen fra redekasse ud til arealet uden for redekassen var 4,7 m, hvilket mindskede udnyttelsen af redekassen, fordi der så var mindre vægplads at ligge op ad inde i redekassen.

Der var ingen forskel mellem grupperne med hensyn til søernes valg af opholdssted. I deres valg af liggeplads uden for redekassen skelnede søerne således ikke mellem gulvtyperne.

Der var ikke forskel på andelen af søer, der lå ned hhv. stod op i aktivitetsarealet uanset, om søerne lige var indsat, var midt i drægtigheden eller umiddelbart før flytning til farestald.

Figur 1. Søerne valgte såvel redekasse som området uden om liggevæggen som liggeområde. (foto: Lisbeth Brogaard Petersen, billede nr. 8430)

Hygiejne

Hygiejnen blev udtrykt ved mængden af gødning på gulvoverfladen. En god hygiejne – i form af en overflade uden gødningsrester – kunne derved fremkomme både ved, at søerne ikke gødede i området såvel som hvis søerne gødede i området, men hvor gødningsgennemgangen var stor.

Strøelsen blev tildelt i redekassen i mængder svarende til ca. 20 kg pr. stiplads pr. år, hvilket er meget små mængder pr. daglig. Det var hensigten, at der skulle være strøelse på det drænede gulv, men det blev ikke praktiseret, fordi det blev tilsvinet i overgangszonen. Som konsekvens heraf er data vedrørende hygiejne baseret på meget lidt strøelse i området uden for redekasse og overgangszone.

Det blev i afprøvningsperioden vurderet, at hygiejnekarakteren 2 i redekassen ikke var problematisk for den samlede funktion af lejet, idet søerne stadig valgte at lægge sig i området, som ikke blev nævneværdigt fugtigt eller tilsvinet. På denne baggrund indgik data med karakteren 1 og 2 samlet i den statistiske opgørelse relateret til redekassen.

Tilsvarende blev hygiejnekaraktererne 4 og 5 vurderet til at være acceptable mht. omfanget af gødning, der blev liggende på bjælkerne. Data med karakteren 4 og 5 indgik derfor samlet i den statistiske opgørelse relateret til området mellem boksrækkerne.

Det var søernes liggeadfærd i området uden for redekassen, der viste sig at være mere betydende end gulvtypen i sig selv.

Ud fra resultaterne ved de to forskellige placeringer af det drænede gulv blev det udledt, at:

spaltegulv havde den generelt bedste gødningsgennemgang
drænet gulv havde næsten samme gode hygiejne som spaltegulv, forudsat det var placeret i et ”liggeområde”

Den nærmere redegørelse fremgår af det følgende:

I tabellerne 3 og 4 er resultater vedrørende stihygiejnen vist for gulvtypen og i forhold til placeringen i stien (område). Tallene er den samlede opgørelse af karaktererne 1 og 2 (for redekasse samt overgangszone), hhv. 4 og 5 (for området uden for redekassen).

Tabel 3. Hygiejne i stierne. Opgjort som pct. af alle observationer inden for de forskellige gulvtyper i stien, der havde hygiejne på et ”acceptabelt niveau”*

	Gruppe 1	Gruppe 2	p-værdi inden for række
Drænet gulv, uanset placering i stien	85	60	P<0,01
Spaltegulv, uanset placering i stien	82	95	P<0,05

*:	acceptabelt niveau defineret som sum af 4 og 5 (areal uden for redekasse) hhv. 1 og 2 (redekasse og overgangszone).

Tabel 4. Hygiejne i stierne. Opgjort som pct. af alle observationer inden for de forskellige områder af stien, der havde hygiejne på et ”acceptabelt niveau”*

	Gruppe 1	Gruppe 2	p-værdi inden for række
”fast gulv langs krybbe”	82	81	NS
”på begge sider af liggevæg”**	85 (drænet gulv)	95 (spaltegulv)	P = 0,07
Området mellem ”fast gulv v. krybbe” og ”på begge sider af liggevæg”**	82 (spaltegulv)	60 (drænet gulv)	P<0,01
”overgangszone”	10	6	NS
”redekasse”	99	100	NS

*	acceptabelt niveau defineret som sum af 4 og 5 (areal uden for redekasse) hhv. 1 og 2 (redekasse og overgangszone).
**	uanset gulvtype

Der var væsentlig gødningsafsætning i overgangszonen, hvorimod der stort set altid var rent i resten af redekassen. Dette var udtryk for, at søerne opfattede redekassen som liggeområde, men at overgangszonen ud til resten af stien ikke er attraktivt at ligge i. Det kan skyldes en kombination af, at det er ind- og udgang til redekassen, at åbningen ind til redekassen var relativt bred – nemlig 4,7 m, hvor der i T-stier med en æde-/hvileboks pr. so og i stier med ESF oftest er en åbning på 3 m – samt, at der kan forekomme træk i selve indgangsområdet.

Overordnet var der bedre eller lige så god hygiejne på spaltegulvet som på det drænede gulv (tabel 3), og det tilskrives den større åbningsprocent i gulvelementerne.

Der var tendens til en bedre hygiejne (p = 0,07) omkring liggevæggen hvis der var spaltegulv frem for drænet gulv. Der var dog i mindst 85 procent af observationerne acceptabelt rent på det drænede gulv. I en tilsvarende undersøgelse af drænet gulv i T-stier med æde-/hvilebokse var der i samme stiområde under 10 procent af observationerne, hvor der var acceptabel hygiejne [3]. Årsagen til forskellen var sandsynligvis, at søerne ikke lagde sig i arealet mellem boksrækkerne, som i stedet blev et udpræget gødeareal. Der var statistisk sikkert dårligst hygiejne i det område, hvor søerne havde mest sporadisk gangaktivitet og/eller fravalgte at lægge sig. Dette område er i tabel 4 benævnt ”området mellem fast gulv v. krybbe” og ”på begge sider af liggevæg”.

Ud fra resultaterne ved de to forskellige placeringer af det drænede gulv kan man som nævnt indledningsvis konkludere at:

spaltegulv havde den bedste gødningsgennemgang
drænet gulv havde næsten samme gode hygiejne som spaltegulv, forudsat det var placeret i et ”liggeområde”

Manuel rengøring af stierne

Uanset omfanget af gødning og/eller våd strøelse i redekasserne blev der dagligt brugt tid på at gå gennem stierne med en skovl. Hyppigheden af rengøringen var ikke behovsbestemt.

Gødning blev skrabet ud på spaltegulvet, hvorefter søerne trådte gødningen igennem. Der blev ikke fjernet gødning fra området med spaltegulv eller drænet gulv. Denne gennemgang blev foretaget samtidig med, at søerne blev fodret, fordi redekasserne så var tomme for søer.

Tabel 5. Antallet af manuelle rensninger af redekasse og overgangszone i alt i løbet af afprøvningsperioden som varede ca. 200 dage, som gennemsnit pr. sti

	Gruppe 1	Gruppe 2
Kun i redekasse	<1	<1
I redekasse + overgangszone	50	36
Kun i overgangszone	93	103

Som det fremgår af tabellen, var behovet for rensning af redekassen reelt begrænset til overgangszonen, hvilket taler for, at man kan overveje drænet gulv i dette område af redekassen. Endvidere fremgår det, at der ca. hver anden dag blev renset i overgangszonen, mens der hver 4. dag (gruppe 1) henholdsvis hver 5. dag (gruppe 2) også blev fjernet gødningsrester fra såvel redekasse som overgangszone.

Udtagning af søer

Der blev taget 46 søer ud af stierne, ud af i de 512 søer, der blev indsat i drægtighedsstierne. Det svarer til 9 procent. Årsagerne var fordelt som følger: dårligt ben (19 stk.), bange for andre søer (11 stk.), dårligt huld (6 stk.), død (4 stk.) og omløbet/ikke drægtig (4 stk.) og andet (2 stk.). Flertallet af søerne kunne efter aflastning indsættes i farestald.

Den relativt høje udtagningsprocent i drægtighedsperioden kan formodentlig tilskrives fodringen i langkrybber. Dette fodringsprincip medfører risiko for, at den enkelte so ikke får den tiltænkte foderration, ligesom der er konkurrence omkring udfodringen. Sidstnævnte kan resultere i benskader og bange søer.

Udtagningerne skete inden for de første 30 dage efter indsættelse.

Konklusion

Der var forskel mellem grupper i relation til stihygiejnen. Det kom til udtryk ved, at områder, hvor søerne valgte at ligge, ikke blev tilsvinede, og derfor – uanset gulvtype – opnåede en acceptabel renhed.

I nærværende undersøgelse var indretningen baseret på T-stier uden bokse, og en placering af drænet gulv midt i stien omkring liggevæggen var bedst. Stiens bredde muliggjorde, at den langsgående liggevæg kunne fungere som et liggeområde, så det drænede gulv med fordel kunne placeres hér. Dét ville ikke kunne lade sig gøre i en smallere sti, på grund af lovkravet om mindst 3 m brede passager.

En betydende faktor, der ikke indgår i ovenstående betragtninger, er imidlertid mængden af strøelse på den del af det drænede gulv, der var placeret i området i forlængelse af redekassen. Uanset placering af drænet gulv er det erfaringsmæssigt ikke muligt at holde strøelse tørt på arealet uden for redekassen. Derfor må det forventes, at kombinationen af drænet gulv og strøelse – i området uden for redekassen – i et vist omfang vil medføre dårlig stihygiejne og lavere nytteværdi af strøelsen. Forudsat søerne ikke gøder på området, kan det antages, at drænet gulv med strøelse kan praktiseres uden behov for rutinemæssig rengøring.

I T-stier uden bokse kan det drænede gulv således placeres i den del af stien, hvor det forventes, at søerne vil lægge sig som supplement til redekassen, hvis denne ikke er dimensioneret til at rumme alle søer i stien. Er der en lang liggevæg, dvs. mindst 4-5 m, kan det drænede gulv placeres uden om liggevæggen. Er der ingen liggevæg antages det, at søerne i stedet lægger sig op ad andre faste flader, fx krybber, hvorved det drænede gulv i stedet bør placeres langs krybberne. Selv om søerne ikke lægger sig i ”overgangszonen”, dvs. området af redekassen der udgør ind-/og udgang til redekassen, så kan det anbefales også her at lægge drænet gulv. Årsagen er, at der ofte er gødningsafsætning i netop dette område, og det drænede gulv afhjælper eventuel opsamling af fugt. Strøelse på dette område må forventes at blive tilsvinet.

Det skal understreges, at der i stier uden bokse ikke er sikring af foderet til den enkelte so, og at der som konsekvens heraf ikke bør indsættes søer før 4 uger efter løbning, at søerne bør sorteres efter huld ved indsættelse, og at der må påregnes udtagning af søer i løbet af drægtighedsperioden (enten på grund af huldproblemer, dårlige ben eller angst for andre søer) [4], [5].

Perspektiverne i forhold til resultaterne i afprøvningen er derfor relateret til udviklingen af eventuelt nye stiindretninger, baseret på redekasser, og hvor der ønskes suppleret med hvileareal uden for redekassen, som kan strøs.

Referencer

[1]	Lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte og lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Lov nr. 295 af 30. april 2003.
[2]	Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte. Lov nr. 404 af 26. juni 1998
[3]	Petersen, Lisbeth Brogaard (2006): Drænet gulv i T-stier med en æde-/hvileboks pr. so til drægtige søer. Meddelelse nr. 764, Dansk Svineproduktion.
[4]	Fisker, Brian N. (1995). Indsættelsesstrategi for gruppefodrede drægtige søer. Meddelelse nr. 311, Landsudvalget for Svin.
[5]	Hansen, Lisbeth Ulrich (1997). Indsættelsesstrategi for søer i små stabile grupper. Meddelelse nr. 363, Landsudvalget for Svin.

Deltagere:
Landbrugsteknikerne Hanne Nissen, Tommy Nielsen, Jens Martin Strager
Statistiker Mai-Britt Friis Nielsen

Afprøvning: 767

Drænet gulv i T-stier uden bokse til drægtige søer