Udfodring via simpel tørfoderautomat blev sammenlignet med udfodring i langtrug og tildeling af opblødt foder fremstillet med hhv. vand og sukkervand. Afprøvningen viste ens tilvækst, men forringet foderudnyttel-se (pga. foderspild) i forsøgsgrupperne.

Tre forskellige metoder til udfodring af tørt og opblødt foder til nyfravænnede smågrise er sammenlignet med tildeling af tørfoder via en simpel foderautomat.

Afprøvningen omfattede i alt 6.382 grise, fordelt på fire grupper og 38 gentagelser. Grisene blev fravænnet ved fire ugers alderen og vejede ca. 6,3 kg ved indsættelse og ca. 14,5 kg ved afgang fra forsøget 32 dage senere. Følgende grupper indgik i afprøvningen:

Gruppe 1: Tørfoder i simpel automat, en udfodring dagligt (kontrol)
Gruppe 2: Tørfoder i simpel automat + tørfoder i langtrug, fire udfodringer dagligt
Gruppe 3: Tørfoder i simpel automat + vand på foder i langtrug, fire udfodringer dagligt
Gruppe 4: Tørfoder i simpel automat + sukkervand på foder i langtrug, fire udfodringer dagligt

Samlet viste afprøvningen, at fire daglige udfodringer i langtrug, samt tildeling af opblødt foder ikke forbedrede produktionsresultaterne hos smågrise sammenlignet med tildeling af tørfoder i simpel automat. Der var ikke forskel i daglig tilvækst grupperne imellem, men den målte foderoptagelse var markant højere og foderudnyttelsen samtidig markant ringere, når der blev tildelt supplerende foder i langtrug (gruppe 2, 3 og 4). Dette indikerer et større foderspild, fordi grisene ikke voksede bedre end kontrolgrisene til trods for et tilsyneladende højere foderindtag.

En medvirkende årsag til foderspild i gruppe 2, 3 og 4 kan have været for få ædepladser ved langtrugene (6 cm/gris). Det målte foderforbrug (og produktionsværdien) skal derfor tages med forbehold, idet forskellen i foderforbrug over til kontrolgruppen måske kunne have været mindre (ved tilstrækkeligt antal ædepladser). Grisene i gruppe 2, 3 og 4 fik så meget de kunne æde via langtruget (indenfor en ½ time fire gange dagligt), men trods det, var den daglige tilvækst ikke bedre end i kontrolgruppen. Produktionsresultaterne for gruppe 2, 3 og 4 indbyrdes var ikke statistisk sikker forskellige.

Antallet af sygdomsbehandlinger og antal af døde grise var på samme niveau i alle grupper. Grisene kvitterede således ikke for den ekstra arbejdsindsats, som var forbundet med hyppigere udfodring eller manuel håndtering af opblødt foder.

Den aktuelle afprøvning og tidligere undersøgelser [1], [2], [3], [4], [6], [7] viser samlet set, at der ikke kan forventes en forbedret produktivitet ved tildeling af opblødt foder til nyfravænnede grise. Risikoen for foderspild og dårlig hygiejne er stor, og tilvæksten var i de gennemførte afprøvninger typisk på niveau med grise, som fik tørfoder.

Baggrund

Brug af opblødt foder til nyfravænnede smågrise er forbundet med ekstra arbejde til udfodring og rengøring af trug. Anvendes i stedet en udfodringsmaskine til opblødt foder (fx Babyfeeder, Pig-o-mat, ammetante) kræves investering i udstyr og omkostninger til etablering og vedligehold. Det er derfor en forudsætning, at brugen af opblødt foder medfører en gevinst i forhold til tørfoder (mindre arbejde, bedre produktivitet eller sundhed) for, at de ekstra omkostninger bliver tjent ind igen.

To nyere afprøvninger har sat spørgsmålstegn ved antagelsen om, at tildeling af opblødt foder medfører en samlet gevinst for landmanden. Opblødt foder til smågrise blev sammenlignet med tørfoder[1], [2], men kunne ikke bekræfte de positive resultater, som var opnået i tidligere danske afprøvninger [3], [4] og udenlandske forsøg [5]. I de to nyere afprøvninger [1], [2] blev det tørre og det opblødte foder tildelt på fuldstændig samme måde (identiske trug, antal udfodringer og foderstrategi). I de andre undersøgelser var udfodringsmetoderne forskellige. Kontrolgruppen fik typisk tørfoder via en simpel automat 1-2 gange dagligt, og forsøgsgruppen fik tildelt opblødt foder i langtrug typisk fire gange dagligt [3], [4], [5].

Ved tildeling af foder i langtrug må det antages, at grisene stimulerer hinanden til at æde og at det kan være en fordel frem for fodertildeling via simpel automat, hvor kun få grise ad gangen kan komme til at æde. Mange daglige udfodringer antages også at stimulere foderoptagelsen, idet grisene oftere bliver forstyrret og rejser sig fra deres leje. Dette blev også antydet i den nyere afprøvning [1], hvor tilvækstniveauet tilsyneladende steg med ca. 40 g/dag ved at gå fra fire til syv daglige udfodringer.

Den positive effekt af opblødt foder til nyfravænnede grise, som er set tidligere, kan derfor meget vel være et resultat af en mere hensigtsmæssig udfodringsmetode – og ikke alene et resultat af, om foderet var tørt eller vådt. Det er derfor relevant at afklare, om foderet skal være vådt for at opnå størst mulig foderoptagelse eller om samme effekt kan opnås med tørt foder, hvor udfodringen er optimeret i forhold til brug af en simpel automat. Erfaringer fra praksis tyder på, at grisenes foderoptagelse kan stimuleres yderligere, når vandet, der anvendes til det opblødte foder, er tilsat en elektrolyt- eller sukkeropløsning. Det vil være relevant at afklare dette i forhold til anvendelse af rent vand.

Formålet med afprøvningen var at undersøge, om hyppigere udfodring i langtrug og tildeling af opblødt foder forbedrer produktionsresultaterne hos nyfravænnede grise sammenlignet med fodring via en simpel tørfoderautomat.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført i én besætning med smågrise i perioden fra fravænning og fem uger frem. De primære registreringer var foderforbrug og tilvækst i perioden. Sekundært blev der registreret sygdomsbehandlinger og dødelighed.

Grupper

Afprøvningen omfattede i alt 6.382 grise, fordelt på fire grupper og 38 gentagelser (= stier pr. gruppe). Der blev indsat én gentagelse (= fire stier, én sti fra hver gruppe) ved hver fravænning. Grisene blev fravænnet ved fire ugers alderen og vejede ca. 6,3 kg ved indsættelse og ca. 14,5 kg ved afgang fra forsøget 32 dage senere. Gruppeinddelingen er vist i tabel 1.

Tabel 1. Forsøgsdesign

Gruppe 1	Tørfoder i simpel automat, en udfodring dagligt (kontrol)
Gruppe 2	Tørfoder i simpel automat + tørfoder i langtrug, fire udfodringer dagligt ¹
Gruppe 3	Tørfoder i simpel automat + vand på foder i langtrug, fire udfodringer dagligt ¹
Gruppe 4	Tørfoder i simpel automat + sukkervand på foder i langtrug, fire udfodringer dagligt ¹

1	Der blev udfodret hver dag cirka kl. 7, 10, 13 og 15:30. Langtrugene var 1,5 meter lange med adgang fra begge sider svarende til 3,0 meter ædeplads til 45 grise i hver sti (= 6 cm/gris)

Det var ikke muligt at indsætte flere eller længere langtrug i stierne, og der var således kun ædepladser nok til, at ca. halvdelen af grisene kunne æde på samme tid. Dog blev det sikret, at grisene i gruppe 2, 3 og 4 fik så meget foder de kunne æde fra langtruget (bare ikke på samme tid) ved hver udfodring.

Indsættelse

Forsøgsenheden var en sti. Placeringen af grupper (indbyrdes i samme hold) blev bestemt ved lodtrækning. Mellem de fire stier indenfor hvert ugehold (=gentagelse) blev det sikret, at den gennemsnitlige vægt af grisene ved indsættelse var så ens som muligt (højst 0,25 kg pr. gris i forskel).

Foderstrategi

I dieperioden fik alle grise tilbudt tørfoder på gulv og i ophængt automat i farestien fra 14 dages alderen (samme blanding som efter fravænning).

I perioden efter fravænning (afprøvningsperioden) blev grisene fodret på følgende måde:

Alle grupper blev fodret efter ædelyst. Langtrug blev rengjort efter behov før hver udfodring.
Opblødt foder blev fremstillet ved først at hælde foder i langtruget og dernæst hælde vand henover. Forholdet mellem vand og foder var 2:1.
Ti minutter efter hver udfodring i langtrug blev det kontrolleret, om grisene havde ædt op, og der blev eventuelt tildelt ekstra foder i langtruget.
Grisene skulle æde op i løbet af 30 minutter. Herefter blev eventuelle rester af opblødt foder fjernet (gruppe 3+4). Eventuelle rester af tørfoder i langtruget i gruppe 2 blev ikke fjernet (pga. mindre risiko for dårlig foderhygiejne).
Hvis grisene svinede i langtrugene blev de fjernet mellem hver udfodring (ellers forblev de i stien).
Sukkervand (gruppe 4) blev fremstillet frisk ved hver udfodring. Sukkervandet bestod af elektrolytproduktet ”Diætan”, som blev anvendt i ½ dosering ift. producentens anbefaling.

Registreringer

Hos smågrisene i perioden fra fravænning og fem uger frem blev der registreret foderforbrug, tilvækst, sygdomsbehandlinger og dødelighed.

Statistik

De opnåede produktionsresultater blev samlet i en produktionsværdi, der blev beregnet som:

Produktionsværdi = (kg tilvækst × kr. pr. kg tilvækst) - (antal FEsv × kr. pr. FEsv). I beregningen af produktionsværdien blev anvendt et 5 års gennemsnit af den beregnede notering og foderpriser (1. september 1999 til 1. september 2004):

Gennemsnitlig tilvækstværdi: 8,06 kr. pr. kg tilvækst, (= kg-regulering for grise optil 15 kg).
Foderpris: Fravænningsfoder: 2,61 kr. pr. FEsv; Smågrisefoder: 1,50 kr. pr. FEsv.

Produktionsværdien blev analyseret ved variansanalyse (PROC GLM, SAS Institute) med vægt ved indsættelse som covariabel og med stald, hold indenfor stald og gruppe som forklarende variable. Data blev undersøgt for normalfordeling og forekomst af outliers (ekstreme værdier). Signifikante forskelle blev angivet på 5 pct. niveau korrigeret for seks parvise sammenligninger (alle med alle).

Resultater og diskussion

Produktionsresultater

De målte produktionsresultater og den beregnede produktionsværdi er vist i tabel 2.

Tabel 2. Produktionsresultater

Gruppe	1 (kontrol)	2	3	4
	Tør, automat	Tør, langtrug	Opblødt (m/ vand)	Opblødt (m/ sukkervand)
Grise indsat, stk.	1.571	1.617	1.618	1.576
Antal gentagelser (=stier)	37 ¹	38	38	37 ¹
Daglig tilvækst, g	248 ^a	246 a	256 ^a	252 ^a
FEsv pr. dag	0,51 ^a	0,57 ^b	0,59 ^b	0,60 ^b
FEsv pr. kg tilvækst	2,08 ^a	2,35 ^b	2,33 ^b	2,41 ^b
Produktionsværdi, kr./gris	40,2 ^a	37,0 ^b	38,3 ^ab	36,0 ^b
(Indeks) ²	(100)	(92)	(95)	(90)

1)	En sti i hhv. gruppe 1 og 4 blev kasseret fra datasættet, da der var tale om outliers (ekstreme værdier)
2)	Ved sammenligning af produktionsværdien mellem gruppe 1, 2, 3 og 4 skal der være en forskel i produktionsværdien på minimum 2,8 kr./gris eller minimum 7 indekspoint for, at der er en statistisk sikker forskel
	Værdier markeret med forskellige bogstaver er indenfor samme række signifikant forskellige (P<0,05)

Grisene i gruppe 1 (tørfoder i simpel automat) havde markant højere produktionsværdi end de øvrige grupper – det var med andre ord ikke en fordel at tildele supplerende foder i langtrug. Forskellen mellem kontrolgruppen og gruppe 3 (opblødt foder m/vand) var ikke statistisk sikker, men trenden i produktionsresultaterne lignede meget den i gruppe 2 og 4. Produktionsværdien for gruppe 2, 3 og 4 indbyrdes var ikke statistisk sikker forskellig.

Der var ikke forskel i daglig tilvækst grupperne imellem, men den målte foderoptagelse var markant højere og foderudnyttelsen samtidig markant ringere, når der blev tildelt supplerende foder i langtrug (gruppe 2, 3 og 4). Dette indikerer et større foderspild, fordi grisene ikke voksede bedre end kontrolgrisene til trods for et tilsyneladende højere foderindtag. Der var kun meget lidt restfoder i langtrugene (i gruppe 2, 3, 4) 30 minutter efter hver udfodring, og dette har derfor kun bidraget meget marginalt til det højere foderforbrug i forsøgsgrupperne.

En medvirkende årsag til foderspild i gruppe 2, 3 og 4 kan have været for få ædepladser ved langtrugene (6 cm/gris). Dette blev illustreret i gruppe 4 (opblødt foder m/ sukkervand), hvor der var stor trængsel de første minutter ved hver udfodring (se foto 1), og foderforbruget var yderligere forringet ift. gruppe 2 og 3. Der var langt mindre trængsel om truget i gruppe 3 end i gruppe 4 og ingen trængsel ved udfodring i gruppe 2. Værdierne for foderforbrug (og produktionsværdi) i gruppe 2, 3 og 4 skal derfor tages med forbehold, idet forskellen i foderforbrug over til kontrolgruppen måske kunne have været mindre (ved tilstrækkeligt antal ædepladser). Grisene i gruppe 2, 3 og 4 fik så meget de kunne æde via langtruget, men trods det, var den daglige tilvækst ikke bedre end i kontrolgruppen.

Foto 1. Udfodring af opblødt foder (med sukkervand) i langtrug (gruppe 4)

Figur 2. Udfodring i simpel tørfoderautomat i kontrolgruppen (gruppe 1

Foder i opblødt form var tilsyneladende mere attraktivt for grisene end tørt foder. Grisene, som fik tilbudt opblødt foder i langtrug (gruppe 3 og 4), åd en mindre andel af foder fra tørfoderautomaten (hhv. 39 og 36 pct. af det totale foderforbrug) sammenlignet med grisene, som fik tørfoder i langtrug og automat (gruppe 2; 52 pct.). Med andre ord, grisene, som frit kunne vælge, foretrak det opblødte foder frem for det tørre foder, men uden, at tilvæksten blev øget nævneværdigt, hvilket indikerer, at grisenes faktiske foderindtag heller ikke blev øget.

Udfodringsmetoden var uden betydning for grisenes tilvækst. Grisene, som fik tildelt foder fire gange dagligt i langtrug, havde ikke bedre resultater sammenlignet med én daglig udfodring via simpel tørfoderautomat. Denne model er også tidligere anvendt i afprøvninger [3], [4], med sammenligning af tørfoder kontra opblødt foder til nyfravænnede grise.

En særskilt opgørelse af resultaterne på hhv. små grise (<6,0 kg), mellemstore grise (6,0-6,9 kg) og store grise (>6,9 kg) gav samme resultat i de enkelte vægtgrupper, som i den samlede opgørelse. Der var således ingen tegn på, at stier med små grise klarede sig bedre på opblødt foder end stier med store grise.

Ifølge fodermesteren var der ingen synligt foderspild ved langtrugene de første 1-2 uger efter fravænning, og forskellen i foderoptagelse mellem grupperne er derfor måske mere reel i denne periode. En opgørelse på forbruget af startfoder (de første 12 dage) viste imidlertid ingen nævneværdig forskel grupperne imellem (gruppe 1: 0,18 FEsv/dag; gruppe 2: 0,19; gruppe 3: 0,20; gruppe 4: 0,21). Denne beskedne forskel grupperne imellem tyder på et lavt foderspild i gruppe 2, 3 og 4. Det må af samme grund formodes, at daglig tilvækst og foderudnyttelse ligeledes lå på samme niveau i alle grupper. Med andre ord, var der antagelig kun marginal forskel i produktivitet grupperne imellem i de første 12 dage efter fravænning.

Den aktuelle afprøvning og tidligere undersøgelser viser samlet set, at der ikke kan forventes en forbedret produktivitet ved tildeling af opblødt foder til nyfravænnede grise. Risikoen for foderspild og dårlig hygiejne er stor, og tilvæksten var i de gennemførte afprøvninger typisk på niveau med grise, som fik tørfoder.

Sundhedsforhold

Antallet af behandlingsdage mod sygdom var i gennemsnit (af alle grupper) 3,2 dage pr. gris. Der var ikke statistisk sikker forskel mellem grupperne. Alle grise blev behandlet med antibiotika de første tre dage efter fravænning, og der var kun var meget få behandlinger efterfølgende. Dødeligheden var i gennemsnit 1,3 pct. Der var ikke statistisk sikker forskel mellem grupperne.

Konklusion

Samlet viste afprøvningen, at fire daglige udfodringer i langtrug, samt tildeling af opblødt foder ikke gav højere daglig tilvækst hos smågrise sammenlignet med tildeling af tørfoder i simpel automat - det var med andre ord ikke en fordel at tildele supplerende foder i langtrug. Det målte foderforbrug (og produktionsværdien) i gruppe 2, 3 og 4 skal tages med forbehold, idet forskellen i foderforbrug over til kontrolgruppen måske kunne have været mindre (ved tilstrækkeligt antal ædepladser). Produktionsresultaterne for gruppe 2, 3 og 4 indbyrdes var ikke statistisk sikker forskellige. Antallet af sygdomsbehandlinger samt antal af døde grise var på samme niveau i alle grupper.

Grisene kvitterede således ikke for den ekstra arbejdsindsats, som var forbundet med hyppigere udfodring eller manuel håndtering af opblødt foder.

Referencer

[1]	Callesen, J. & Ibsen, M.S. (2003): Opblødt foder til pattegrise og smågrise. Meddelelse nr. 610, Landsudvalget for Svin
[2]	Callesen, J. & Ibsen, M.S. (2003): Foderstrategi ved tildeling af opblødt foder til smågrise. Meddelelse nr. 628, Landsudvalget for Svin
[3]	Hansen, B.I. & Jørgensen, L. (1992): Opblødt foder eller tørfoder til smågrise de første 14 dage efter fravænning. Meddelelse nr. 236, Landsudvalget for Svin
[4]	Nielsen, N.P. (1993): Automatisk tildeling af opblødt foder til smågrise (4-10 uger). Meddelelse nr. 264, Landsudvalget for Svin
[5]	Jensen, B.B. & Mikkelsen, L.L. (1998). Feeding liquid diets to pigs. In: P.C.Garnsworthy & J.Wiseman, Recent Advances in Animal Nutrition, Nottingham University Press, Nottingham, pp.107-126
[6]	Vådfodring med vand eller syrnet mælk til smågrise fravænnet ved 5 ugers alderen, 1983. Meddelelse 462, SH
[7]	Jensen, T. (2005). Fodring med friskopblandet vådfoder til nyfravænnede smågrise. Meddelelse nr. 699, Landsudvalget for Svin

Deltagere: Jens Martin Strager, Verner Ruby
Afprøvning: 826

Udfodringsmetoder til nyfravænnede grise