Undersøgelser i syv multisite-systemer viste, at slagtesvineproduktion med alt-ind alt-ud på ejendomsniveau begrænsede hyppigheden af smitte med luftvejssygdomme. Slagtesvinenes produktivitet var bedre end E-kontrollens landsgennemsnit.

Formålet med undersøgelsen var at belyse niveauet af smitte med luftvejssygdomme samt produktivitetsniveauet hos slagtesvin i multisite-systemer, hvor der enten var alt-ind alt ud drift på ejendomsniveau eller alt-ind alt-ud drift på sektionsniveau og flere uger mellem indsættelser.

I undersøgelsen indgik syv multisite-systemer, hvoraf to systemer havde grisene opstaldet i samme sti fra fravænning til slagtning (FRATS-besætninger) og flere uger mellem indsættelser. I de øvrige fem systemer var smågrise og slagtesvin fordelt på flere lokaliteter. Alle syv sohold var smittet med ondartet lungesyge type 2 (A. p. 2) og almindelig lungesyge.

Blodprøveundersøgelser viste, at cirka en fjerdedel af de undersøgte hold slagtesvin var smittet med A. p. 2 allerede ved indsættelse i slagtesvinestalden. Forekomsten af smittede hold varierede dog stærkt mellem multisite-systemerne. I slagtesvinebesætninger med alt-ind alt-ud drift på sektionsniveau og flere uger mellem indsættelser var der en høj forekomst af hold smittet med luftvejssygdomme. Sammenligning af alt-ind alt-ud på sektionsniveau og alt-ind alt-ud på ejendomsniveau viste, at der var en statistisk sikker lavere hyppighed af hold smittet med A. p. 2 ved alt-ind alt-ud på ejendomsniveau. For almindelig lungesyge var forskellen ikke statistisk sikker. I et multisite-system, hvor samme sohold leverede grise til begge typer slagtesvinebesætninger, var der en lavere forekomst af A. p. 2, en lavere dødelighed og en bedre tilvækst ved alt-ind alt-ud på ejendomsniveau end ved alt-ind alt-ud drift på sektionsniveau.

Generelt var slagtesvinebesætningernes produktivitet bedre end E-kontrollens landsgennemsnit. Besætningsgennemsnittene varierede fra 739 g/dag til 944 g/dag i tilvækst og fra 0,7 procent til 4,5 procent døde og kasserede. Produktionsresultaterne i de to FRATS-besætninger havde et acceptabelt niveau (700-709 g/dag, 4,4-5,0 procent døde og kasserede).

Det kan konkluderes, at alt-ind alt-ud på ejendomsniveau begrænser forekomsten af A. p. 2-smittede hold, og at produktionsformen multisite må anses for en metode til at opnå tilfredsstillende produktionsresultater i slagtesvineproduktionen.

Baggrund

Multisite er en produktionsform, som indebærer, at grisene ved fravænning flyttes fra én ejendom til en anden. Smågrisestalde og slagtesvinestalde vil desuden ofte være fordelt på flere ejendomme og drives alt-ind alt-ud enten på sektionsniveau eller på ejendomsniveau (figur 1). Der findes andre definitioner på begrebet multisite end denne, og der er ikke kun en enkelt korrekt definition.

Et af formålene med multisite driftsformen er at forbedre muligheden for kontrol med smitsomme sygdomme. Flytningen af grise til en anden ejendom ved fravænning nedsætter risikoen for, at grisene smittes af soholdet. I resten af produktionsforløbet medfører alt-ind alt-ud driften en mindsket risiko for, at sunde yngre grise smittes af ældre smitteudskillende grise.

Resultater fra tidligere undersøgelser i multisite-systemer viser, at det er muligt at producere hold af slagtesvin, som er fri for PRRS og i nogle tilfælde almindelig lungesyge og ondartet lungesyge, selvom disse smitstoffer er til stede i sobesætningen [1]. Det har dog vist sig, at især ondartet lungesyge kan medføre problemer i form af høj forekomst af lungeforandringer hos slagtesvinene og eventuelt akutte sygdomsudbrud sidst i slagtesvineperioden.

Ifølge de førnævnte undersøgelser er det som regel i slagtesvineperioden, at grisene smittes med luftvejssygdomme, mens der sjældent er tegn på smitte hos smågrisene. Det er endnu ikke afklaret, hvorfra smitten hos slagtesvinene kommer, og der er flere muligheder:

Grisene bliver smittet allerede i farestalden eller smågrisestalden men uden, at der ses sygdomsudbrud i holdet og uden, at det kan måles ved blodprøveundersøgelser. Den situation kan opstå, hvis de smittede grise i holdet bærer på smitten i en længere periode, før de danner antistoffer, eller hvis smitstoffet kun spreder sig langsomt i holdet.
I slagtesvinebesætninger med flere aldersgrupper pr. ejendom og alt-ind alt-ud på sektionsniveau er der risiko for, at et hold slagtesvin smittes fra dyr i en nabosektion
Smitte fra staldmiljøet eller luftbåren smitte fra andre besætninger kan ikke udelukkes. Luftbåren smitte mellem besætninger er dog generelt så sjældent forekommende, at den sandsynligvis ikke spiller en væsentlig rolle i denne sammenhæng [2].

Hvis smitte fra nabosektioner på slagtesvineejendommen er en væsentlig kilde til smitte, må det forventes, at driftsformen på slagtesvineejendommene har betydning for smitteniveauet. Der vil så sandsynligvis ses en lavere forekomst af smitte i besætninger, som drives alt-ind alt-ud på ejendomsniveau i forhold til besætninger med flere aldersgrupper pr. ejendom og alt-ind alt-ud på sektionsniveau. Dette er dog endnu ikke belyst gennem afprøvninger.

Et andet redskab, som måske kan anvendes til at mindske forekomsten af luftvejssygdomme hos slagtesvinene, er øgning af tidsintervallet mellem indsættelser af hold på slagtesvineejendommen. Herved kan man måske nedsætte risikoen for, at holdene smitter hinanden. Årsagen til dette ville være, at en eventuel smitteudskillelse i et eller flere hold på ejendommen kunne nå at klinge af, inden det næste hold indsættes i besætningen. Heller ikke dette er endnu belyst gennem afprøvninger.

For at begrænse risikoen for smitteoverførsel mellem grise i et hold er det vigtigt, at de overføres samtidigt og direkte fra farestien til smågriseejendommen. For at det kan lade sig gøre, skal holdstørrelserne i soholdet være ensartede. Tidligere undersøgelser har vist stor variation i antallet af grise pr. hold, specielt i besætninger hvor man styrer efter størst mulig udnyttelse af farestalden og i besætninger med holddriftsintervaller længere end en uge. Der er derfor brug for viden om, hvordan man kan styre holddrift med intervaller mellem holdene på mere end to uger.

Formålet med denne undersøgelse var derfor at belyse:

Niveauet af smitte med luftvejssygdomme i multisite-systemer med langt indsættelsesinterval mellem hold på slagtesvineejendomme
Betydningen af alt-ind alt-ud drift på ejendomsniveau for smitte med luftvejslidelser
Produktivitetsniveauet i slagtesvinebesætninger med langt indsættelsesinterval eller alt-ind alt-ud på ejendomsniveau
Erfaringer med at styre holddriften i FRATS-besætninger med flerugers holddrift.

Materiale og metode

Undersøgelserne omfattede ikke driftsmæssige ændringer.

Besætninger i undersøgelsen

For at et multisite-system kunne indgå i undersøgelsen, skulle det opfylde følgende krav:

Soholdet skulle være smittet med både ondartet lungesyge type 2 (A. p. 2) og almindelig lungesyge. Der var ingen krav vedrørende sygdomsforekomst i besætningerne. Smågrise og slagtesvin måtte ikke vaccineres mod ondartet lungesyge eller almindelig lungesyge
Alle grise skulle flyttes væk fra soejendommen ved fravænning
I smågriseperioden skulle der køres alt-ind alt-ud på sektions-, bygnings- eller ejendomsniveau
I slagtesvineperioden skulle der enten køres alt-ind alt-ud på ejendomsniveau, eller der skulle køres alt-ind alt-ud på sektionsniveau med mindst to uger mellem indsættelser
FRATS-besætninger med mindst to uger mellem indsættelser kunne også indgå i undersøgelsen, forudsat at sohold og FRATS-stalde befandt sig på forskellige ejendomme.

Figur 1 viser de typer af multisite-systemer, som indgik i undersøgelsen.

I undersøgelsen indgik syv multisite-systemer, hvoraf to systemer havde grisene opstaldet i samme sti fra fravænning til slagtning (FRATS-besætninger).

I de øvrige fem systemer var søerne placeret på én lokalitet, smågrisene på en anden og slagtesvinene var fordelt på én eller flere lokaliteter. Samme sohold kunne levere grise til både type 2- og type 3-slagtesvinebesætninger. Ikke alle hold grise fra de pågældende sobesætninger indgik i undersøgelsen. Tabel 1 giver en oversigt over besætningerne.

Type 1: FRATS-besætninger med alt-ind alt-ud på sektionsniveau og langt indsættelsesinterval (mindst to uger).

InfoSvin/6997.tif

Type 2: Slagtesvinebesætninger med alt-ind alt-ud på sektionsniveau og langt indsættelsesinterval (mindst to uger).

InfoSvin/6998.tif

Type 3: Slagtesvinebesætninger med alt-ind alt-ud på ejendomsniveau.

InfoSvin/6996.tif

Figur 1. Princippet i opbygningen af de deltagende multisite-systemer

Tabel 1. Besætninger i undersøgelsen

Multisite- system nr.	Besætning nr. (FRATS og slagtesvinebes.)	Type (jf. figur 1)	alt-ind alt-ud drift	Indsættelsesinterval (uger)
1	1-a	FRATS	Sektionsniveau	5
2	2-a	FRATS	Sektionsniveau	11
3	3-a 3-b 3-c	Slagtesvin Slagtesvin Slagtesvin	Sektionsniveau Ejendomsniveau Ejendomsniveau	2-3 13-15 13-15
4	4-a	Slagtesvin	Ejendomsniveau	13-15
5	5-a	Sslagtesvin	Ejendomsniveau	13-15
6	6-a	Slagtesvin	Sektionsniveau	7
6 og 7	6/7-b* 6/7-c*	Slagtesvin Slagtesvin	Ejendomsniveau Ejendomsniveau	13-15 13-15

*	Disse to slagtesvinebesætninger modtog hold af grise fra smågriseejendommene i både multisite-system 6 og 7. I det følgende bruges desuden følgende to betegnelser:
	6-b/c = alle hold fra multisite-system 6, som blev leveret til slagtesvinebesætning 6/7-b eller 6/7-c 7-b/c = alle hold fra multisite-system 7, som blev leveret til slagtesvinebesætning 6/7-b eller 6/7-c

Alle syv sohold var smittet med A. p. 2 og almindelig lungesyge. Seks af soholdene var smittet med PRRS (ikke soholdet i multisite-system 5). Dette blev konstateret ved blodprøveundersøgelser af de syv sohold to gange i løbet af undersøgelsens forløb. Det blev ikke undersøgt, om soholdene var smittet med andre typer ondartet lungesyge end type 2.

Besætningsstruktur og drift varierede meget mellem multisite-systemerne i undersøgelsen og var ikke nødvendigvis optimale. Det var imidlertid ikke muligt at finde andre multisite-systemer, som opfyldte ovenstående krav i den cirka 2-årige periode, hvor undersøgelserne fandt sted.

Se appendiks 1 for nærmere beskrivelse af besætningerne.

Blodprøveundersøgelser og registrering af brysthindear

I alt 65 hold grise fik udtaget blodprøver. Figur 2 viser detaljerne vedrørende de diagnostiske undersøgelser.

Figur 2. Diagnostiske undersøgelser. Blodprøver ved afgang blev taget 8-12 uger efter indsættelse i slagtesvinebesætningerne og 18-20 uger efter indsættelse i FRATS-
besætningerne. I FRATS-besætningerne blev der ikke taget blodprøver ved
indsættelse. Udover undersøgelserne illustreret i figuren blev cirka en tredjedel af
holdene undersøgt for almindelig lungesyge ved indsættelse i slagtesvinestalden.
Ved hver blodprøvetagning blev blodprøver fra 20 dyr undersøgt

Tidligere undersøgelser har vist, at slagtesvin i multisite-systemer kun sjældent har antistoffer mod almindelig lungesyge ved indsættelse i slagtesvinestalden [1]. Derfor blev undersøgelser for almindelig lungesyge ved indsættelse i slagtesvinestalden udeladt for de fleste af holdene i denne undersøgelse.

Et hold blev anset for smittet, hvis mindst to grise ud af 20 havde antistoffer mod den pågældende sygdom. Dog blev antistoffer ved indsættelse ikke taget i betragtning, hvis samme gris ikke havde antistoffer ved afgang, da det må formodes, at de målte antistoffer så måtte skyldes tilbageværende råmælksantistoffer.

Tilstedeværelse af antistoffer betyder, at dyret er smittet med den pågældende sygdom eller tidligere har været det, men dyret har ikke nødvendigvis været sygt. Antistoffer mod ondartet lungesyge kan måles fra 1-2 uger efter, at dyret er blevet smittet [3]. Antistoffer mod almindelig lungesyge kan ofte først måles 3-5 uger efter smitte, - sommetider helt op til 12 uger efter smitte [4].

Forekomsten af brysthindear ved slagtning blev opgjort for hvert hold grise. Data kom fra den rutinemæssige kødkontrol og omfattede alle slagtede svin fra de 65 hold. Derudover blev forekomsten af brysthindear også opgjort for otte hold fra en enkelt slagtesvinebesætning, hvor der ikke blev foretaget blodprøveundersøgelser (besætning 3-c).

De anvendte mål for niveauet af luftvejslidelser

Som mål for niveauet af ondartet lungesyge blev både blodprøveresultater og registreringer af brysthindear ved slagtning anvendt. Ved tolkning af resultaterne skal følgende forbehold tages i betragtning:

Blodprøverne blev undersøgt for A. p. 2 men ikke for andre A. p.-typer. Blodprøveundersøgelserne gav derfor ingen information om eventuel smitte med andre typer. Blodprøverne blev taget 1-2 uger før, de første grise i holdet blev slagtet. En eventuel smittespredning sket efter blodprøvetagningen ville derfor ikke blive opdaget ved hjælp af blodprøveundersøgelserne.
Brysthindear hos slagtesvin skyldes hovedsageligt ondartet lungesyge (A. p.), men andre smitstoffer kan også medføre brysthindear [5]. A. p. 2 er den A. p.-type, som forårsager flest brysthindear i danske slagtesvin [5]. På nogle slagterier registreres en større andel af brysthindearrene end på andre slagterier [6]. Niveauet af brysthindear registreret på slagterierne skal derfor kun betragtes som et groft mål.
Som mål for niveauet af almindelig lungesyge blev blodprøveresultater anvendt. Lige som for ondartet lungesyge gælder det, at det ikke kan udelukkes, at en eventuel smittespredning sket efter blodprøvetagningen ikke ville blive opdaget ved hjælp af blodprøveundersøgelserne.

Registreringer

FRATS-grise og slagtesvin:
Sundhed	Blodprøveundersøgelser for A. p. 2 og almindelig lungesyge. Slagtedata fra den rutinemæssige kødkontrol, herunder registreringer af brysthindear. Registreringer af medicinsk behandling.
Drift	Nærmiljø ved indsættelse (tomperiode, opvarmning) (beskrevet i appendiks 1).
Produktivitet	Produktionskontrol, udført af Den rullende Afprøvning.

Sohold:
Sundhed	Beskrivelse af polteopstaldning (beskrevet i appendiks 1).
Drift	Antal fravænninger pr. hold, antal fravænnede grise pr. hold, interval mellem første og sidste fravænning i holdet (kun FRATS-besætninger, idet øvrige besætninger havde ugedrift).

Der blev foretaget produktionskontrol i 96 hold totalt (herunder de 65 hold, som blev blodprøveundersøgt). Det blev tilstræbt, at der var produktionskontrol for minimum otte hold i hver besætning, men på grund af skift af leverandører var det ikke altid praktisk muligt.

Statistik

Forekomsten af hold med luftvejssmitte er analyseret nærmere ved logistisk regression med henblik på at evaluere en eventuel effekt af alt-ind alt-ud drift på ejendomsniveau.

Resultater og diskussion

Smitte med luftvejssygdomme ved indsættelse i slagtesvinestaldene

I tabel 2 ses forekomsten af smitte ved indsættelse i slagtesvinestaldene i fem af multisite-systemerne. De to multisite-systemer med FRATS-besætninger er ikke inkluderet, da der her ikke blev taget blodprøver ved indsættelse. Resultaterne afspejler hvilken smitte, grisene er blevet udsat for i farestalden eller i smågrisestalden.

Tabel 2. Forekomsten af smitte med luftvejssygdomme ved indsættelse i slagtesvinestaldene (vurderet på basis af blodprøveundersøgelser)

Multisite- system nr.	A. p. 2		Almindelig lungesyge
	Antal undersøgte hold	Antal smittede hold	Antal undersøgte hold	Antal smittede hold
3	16	2	7	1
4	8	2	5	0
5	8	0	2	1
6	10	10	6	0
7	8	0	2	0
Total	50	14 (28 %)	22	2 (9 %)

Det ses, at godt en fjerdedel af holdene blev konstateret smittet med A. p. 2 allerede ved indsættelse i slagtesvinestalden, men at forekomsten af smittede hold varierede stærkt mellem multisite-systemerne. Resultaterne stemmer helt overens med tidligere undersøgelser foretaget i andre danske multisite-systemer [1].

I multisite-system 6 var alle ti undersøgte hold smittet med A. p. 2. Her har forhold i soholdet eller i smågrisestalden gjort, at grisene ikke kunne holdes fri for A. p. 2. Der kan have været smitteudskillelse blandt søerne, som kan have smittet grisene, eller der kan have været smitteoverførsel mellem sektionerne i smågrisestalden.

Som ventet kunne kun få hold konstateres smittet med almindelig lungesyge ved indsættelse. Også dette er i overensstemmelse med tidligere undersøgelser, som viste, at smitte med almindelig lungesyge kun sjældent kunne konstateres i smågriseperioden [1].

Smitte med luftvejssygdomme ved afgang fra FRATS- og slagtesvinestaldene

I tabel 3 ses forekomsten af smitte ved afgang fra FRATS- og slagtesvinestaldene.

I FRATS-besætningerne og slagtesvinebesætningerne med alt-ind alt-ud på sektionsniveau (type 1 og 2) var alle hold smittet med A. p. 2 ved afgang. Den høje forekomst af brysthindear i alle 31 hold er i overensstemmelse med blodprøveresultaterne for A. p. 2. Flertallet af holdene var smittet med almindelig lungesyge. En inkonsekvent holddrift i den ene FRATS-besætning (besætning 1-a) kan have bidraget til det høje niveau af smitte med både A. p. 2 og almindelig lungesyge (se senere afsnit vedr. holddrift i FRATS-besætningerne). I den ene af de to type 2-besætninger (besætning 6-a) var holdene smittet med A. p. 2 allerede ved indsættelse (jf. tabel 2, multisite-system 6). Driftsformen i slagtesvinestalden havde derfor ingen betydning for forekomsten af smitte. I den anden slagtesvinebesætning (besætning 3-a) var der derimod kun ét af de otte hold, som viste tegn på A. p. 2-smitte ved indsættelse (data ikke vist). Ved afgang var alle otte hold alligevel smittet. Det vil sige, at der i syv af holdene skete en spredning med A. p. 2 i løbet af slagtesvineperioden.

I slagtesvinebesætningerne med alt-ind alt-ud på ejendomsniveau (type 3) var cirka en tredjedel af holdene smittet med A. p. 2 ved afgang. I fire af de fem multisite-systemer blev der produceret hold, som ikke viste tegn på smitte med A. p. 2 ved afgang. I én slagtesvinebesætning (nr. 6-b/c) var ingen hold fri for A. p. 2, men i dette multisite-system viste det sig, at alle undersøgte hold var smittet allerede ved indsættelse i slagtesvinestalden (jf. tabel 2, multisite-system 6). Godt en tredjedel af holdene var smittet med almindelig lungesyge ved afgang.

For slagtesvinebesætningerne med alt-ind alt-ud på ejendomsniveau (type 3) var der stor variation mellem holdene i forekomsten af brysthindear. Dette passer overens med, at nogle hold var A. p.-2-smittede, mens andre hold ikke var. For at illustrere denne variation, er holdene i tabel 3 opdelt i to grupper på baggrund af deres forekomst af brysthindear. Grænserne på 20 procent og 9 procent er valgt, fordi der ikke blev konstateret hold med forekomster på mellem 9 og 20 procent. For størstedelen af holdene var der en god overensstemmelse mellem blodprøveresultaterne for A. p. 2 og forekomsten af brysthindear (se senere afsnit vedr. sammenhængen mellem blodprøveresultater og brysthindear).

Tabel 3. Forekomsten af smitte med luftvejssygdomme i FRATS- og slagtesvinebesætninger

Type	Besæt- ning nr.	Antal under- søgte hold	Blodprøveundersøgelser. Antal smittede hold ved afgang		% grise med bryst- hindear, gennemsnit	Bryst- hindear, variation mellem hold
			A. p. 2	Almindelig lungesyge
FRATS, alt-ind alt-ud på sektions- niveau (type 1)	1-a 2-a	8 7	8 7	8 7	53 % 46 %	37-62 % 21-67 %
	Total^a	15	15/15 (100 %)	15/15 (100 %)
Slagtesvin, alt-ind alt-ud på sektions- niveau (type 2)	3-a 6-a	8 8	8 8	6 1	31 % 44 %	22-57 % 27-53 %
	Total^a	16	16/16 (100 %)	7/16 (44 %)
					Antal hold med > 20 % brysthindear^b	Antal hold med < 9 % brysthindear
Slagtesvin, alt-ind alt-ud på ejendomsniveau (type 3)	3-b 3-c 4-a 5-a 6-b/c 7-b/c	8 8 8 8 2 8	2 --- 4 0 2 2	2 --- 3 5 0 3	2 3 2 1 2 3	6 5 6 7 0 5
	Total^a	42	10/34 (29 %)	13/34 (38 %)	13/42 (31 %)	29/42 (69 %)
^a Antal hold/antal undersøgte hold (% hold af undersøgte hold) ^b Ingen hold havde en forekomst af brysthindear på mellem 9 og 20 %

Effekten af alt-ind alt-ud på ejendomsniveau

For at vurdere, hvilken betydning alt-ind alt-ud drift på ejendomsniveau har på forekomsten af smitte med luftvejssygdomme, blev resultaterne fra slagtesvinebesætningerne med denne driftsform (type 3) sammenlignet med resultaterne fra besætningerne med alt-ind alt-ud på sektionsniveau og langt indsættelsesinterval (type 1 og 2).

Tabel 4 viser resultaterne vedrørende A. p. 2. I tabel 4 er hold, som var smittet allerede ved indsættelse i slagtesvinestalden, udeladt, da det er effekten af driften af slagtesvinestalden, der skal belyses. Det vil sige, at det kun er smitte konstateret i løbet af de cirka 14 uger i slagtesvinestalden, som er medregnet.

I de to FRATS-besætninger (besætning 1-a og 2-a) var det dog ikke muligt at foretage en sådan frasortering, da der ikke blev taget blodprøver ved cirka 30 kg. Derfor er observationsperioden her hele perioden fra fravænning til slagtning (ca. 20 uger). Dette kan have påvirket resultaterne i tabel 4, så fordelen af alt-ind alt-ud på ejendomsniveau måske overvurderes.

Tabel 4. Forekomsten af ondartet lungesyge type 2 (A. p. 2). Sammenligning af alt-ind alt-ud drift på sektionsniveau med alt-ind alt-ud drift på ejendomsniveau. Hold som var smittet allerede ved indsættelse er ikke inkluderet

	Besætning nr.	Antal undersøgte hold	Blodprøve- undersøgelser. Antal smittede hold ved afgang	Antal hold med >20 % brysthindear	Antal hold med <9 % brysthindear
Alt-ind alt-ud på sektionsniveau (type 1 og 2)	1-a 2-a 3-a	8 7 7	8 7 7	8 7 7	0 0 0
	Total	22	22 (100 %)^a	22 (100 %)	0 (0 %)
Alt-ind alt-ud på ejendomsniveau (type 3)	3-b 4-a 5-a 7-b/c	6 6 8 8	0 2 0 2	0 0 1 3	6 6 7 5
	Total	28	4 (14 %)^b	4 (14 %)	24 (86 %)
^{a, b} P=0,001 (sammenligning mellem de to driftsformer, baseret på blodprøveresultater)

I to multisite-systemer leverede samme sohold/smågriseejendom grise til begge typer besætninger. Resultaterne fra det multisite-system er angivet i tabel 5 (multisite-system 3). I det andet multisite-system var alle hold smittet med A. p. 2 allerede ved indsættelse i slagtesvinestalden, og resultaterne er derfor ikke angivet.

Tabel 5. Forekomsten af ondartet lungesyge type 2 (A. p. 2). Resultater fra 13 slagtesvinehold fra multisite-system nr. 3. Hold smittet allerede ved indsættelse er ikke inkluderet

Alt-ind alt-ud drift	Antal under- søgte hold^a	Blodprøve- undersøgelser Antal smittede hold ved afgang	Antal hold med > 20 % brysthindear	Antal hold med < 9 % brysthindear
På sektionsniveau (3-a)	7	7^b	7	0
På ejendomsniveau (3-b)	6	0^c	0	6
^a Resultaterne fra disse 13 hold er også inkluderet i tabel 4 ^{b, c} P=0,0006 (sammenligning mellem de to driftsformer, baseret på blodprøveresultater)

Af tabel 4 og 5 fremgår det, at der i besætningerne med alt-ind alt-ud drift på ejendomsniveau var en statistisk sikker lavere forekomst af hold smittet med A. p. 2 end i besætningerne med alt-ind alt-ud drift på sektionsniveau.

Det kan dog ikke konkluderes med sikkerhed, at det kun er på grund af selve alt-ind alt-ud driften på ejendomsniveau, at den ene gruppe klarer sig bedre end den anden. Andre egenskaber ved de to typer besætninger kan have haft betydning for resultaterne. For eksempel var der i besætning 3-b en længere tomperiode (8-14 dage) med en bedre udtørring og opvarmning af stalden end i besætning 3-a (cirka tre dages tomperiode). Desuden var holdene i besætning 3-a større end i besætning 3-b, men de var til gengæld fordelt i to sektioner. Det må blot konstateres, at som samlet koncept var alt-ind alt-ud drift på ejendomsniveau med de tilhørende staldforhold og driftsforhold bedst til at begrænse forekomsten af A. p. 2-smitte.

En tilsvarende analyse blev også foretaget for almindelig lungesyge. Da blodprøveundersøgelse for almindelig lungesyge ved indsættelse kun blev udført på en mindre del af holdene, var det ikke muligt at ekskludere hold, som var smittet allerede ved indsættelse. Derfor indgik resultaterne for alle hold i beregningerne (dvs. resultaterne som vist i tabel 3). Besætninger med alt-ind alt-ud på ejendomsniveau (type 3) havde lavere forekomst af hold smittet med almindelig lungesyge end besætninger med alt-ind alt-ud på sektionsniveau (type 1 og 2), men forskellen var ikke statistisk sikker (P=0,19). Når man alene ser på resultaterne fra de to multisite-systemer, hvor samme sohold/smågriseejendom leverede grise til begge typer besætninger, var forskellen til gengæld statistisk sikker (tabel 6).

Tabel 6. Forekomsten af almindelig lungesyge. Resultater fra 26 slagtesvinehold fra to multisite-systemer (multisite-system 3 og 6)

Alt-ind alt-ud drift	Besætning nr.	Antal undersøgte hold^a	Blodprøve-undersøgelser Antal smittede hold ved afgang
På sektionsniveau	3-a 6-a	8 8	6 1	^b
På ejendomsniveau	3-b 6-b/c	8 2	2 0	^c
^a Resultaterne fra disse 26 hold er også inkluderet i tabel 3 ^b,c P=0,05 (sammenligning mellem de to driftsformer, baseret på blodprøveresultater)

Sammenhængen mellem blodprøveresultater for A. p. 2 og registreringer af brysthindear

De 65 hold slagtesvin, som blev undersøgt for A. p. 2 ved hjælp af blodprøver, blev på baggrund heraf klassificeret som smittede eller usmittede. Forekomsten af brysthindear registreret ved slagtning hos henholdsvis de smittede og de usmittede hold er illustreret i figur 3. Søjlerne i figuren viser antallet af hold med en forekomst af brysthindear på 0-5 procent, 5-10 procent, 10-15 procent osv.

Figur 3. Forekomsten af brysthindear registreret ved den rutinemæssige kødkontrol hos hold som var hhv. smittede og usmittede med ondartet lungesyge type 2 (A. p. 2) ifølge blodprøver taget lige før afgang

Det ses, at der var en god sammenhæng mellem blodprøveresultater og forekomsten af brysthindear. Med få undtagelser havde usmittede hold en forekomst af brysthindear på under 10 procent, mens forekomsten hos de smittede hold var på over 20 procent. Resultaterne understøtter formodningen om, at det var A. p. 2, som er den mest betydende A. p.-type i besætningerne.

I alt fire hold følger dog ikke dette mønster:

To hold havde en lav forekomst af brysthindear, selvom de var A. p. 2-smittede. De to hold kom begge fra samme besætning (besætning 4-a). En nærmere undersøgelse af de to hold viste, at de også var smittet med A. p. 6, og at flere blodprøver viste tegn på smitte med A. p. 6 end med A. p. 2. A. p. 6 er generelt langt mindre tilbøjelig til at fremkalde brysthindear end A. p. 2 [5], og det er sandsynligt, at smitte med A. p. 6 kan beskytte mod smitte med A. p. 2 [7], [8].
To hold havde en høj forekomst af brysthindear, selvom de ikke var A. p. 2-smittede. Det kan muligvis skyldes, at en anden A. p.-type har forårsaget brysthindearrene. En mere sandsynlig mulighed er dog, at A. p. 2 først har spredt sig i holdene efter, at blodprøverne er blevet taget. Tidligere undersøgelser har vist, at der jævnligt sker sådan en sen spredning hos slagtesvin i multisite-systemer [1].

Konklusioner vedrørende smittevejene i besætningerne

Sandsynligvis vil der i så godt som alle hold være grise, som bærer A. p. 2 i svælget, hvis soholdet er smittet med A. p. 2. Men i nogle hold bliver bakterien i grisenes svælg og spreder sig ikke til lungerne med deraf følgende dannelse af antistoffer og risiko for brysthindear.

De væsentligste konklusioner vedrørende smittevejene for A. p. 2 er:

Godt en fjerdedel af holdene viste tegn på smitte (havde antistoffer) allerede før indsættelse i slagtesvinestalden (pga. smitte fra soholdet eller fra hold i nabosektioner i smågrisestalden). Denne andel varierede dog mellem multisite-systemerne
Cirka en fjerdedel af de hold, som ikke viste tegn på smitte, da de blev indsat i slagtesvinestalde med alt-ind alt-ud drift på ejendomsniveau, viste sig alligevel at være smittede ved afgang, - sandsynligvis som følge af, at grisene selv havde medbragt A. p. i svælget
Ved alt-ind alt-ud drift på sektionsniveau var alle hold smittet med A. p. 2. Sandsynligvis havde smitte mellem sektionerne stor betydning for forekomsten af smittede hold. Lange intervaller mellem indsættelserne i besætningerne begrænsede ikke forekomsten af smittede hold.

Alle tre smitteveje nævnt ovenfor havde altså betydning for forekomsten af smittede hold, men betydningen af hver enkelt smittevej varierede væsentligt mellem multisite-systemerne

De væsentligste konklusioner vedrørende smittevejene for almindelig lungesyge er:

Smitte (antistoffer) kunne kun sjældent konstateres allerede ved indsættelse i slagtesvinestalden (ved cirka 30 kg)
Godt en tredjedel af holdene i besætningerne med alt-ind alt-ud på ejendomsniveau var smittede (havde antistoffer) ved afgang, - sandsynligvis som følge af, at grisene selv havde medbragt smitten. At smitte med almindelig lungesyge oftest først kan måles i slagtesvineperioden, skyldes sandsynligvis, at antistoffer mod almindelig lungesyge kan være længe om at udvikles, og at almindelig lungesyge ofte spreder sig langsomt i et hold
Ved alt-ind alt-ud drift på sektionsniveau var cirka to tredjedele af holdene smittet med almindelig lungesyge. Smitte mellem sektioner havde muligvis betydning.

Sygdomsbehandlinger mod luftvejssygdom

Sygdomsbehandlinger blev registret for 69 hold slagtesvin og 27 hold FRATS-grise (inkl. de 65 hold som blev blodprøveundersøgt). Kun i et enkelt hold blev der foretaget medicinsk behandling mod luftvejssygdom. Det var i et slagtesvinehold fra multisite-system 7 (besætning 6/7-c), hvor der var en behandlingshyppighed på 3,7 procent (antallet af behandlinger af én dags varighed i forhold til antallet af producerede grise). I dette hold skete der ifølge blodprøveundersøgelserne en smittespredning med A. p. 2 i løbet af slagtesvineperioden, og holdet var også smittet med almindelig lungesyge.

I et andet hold i multisite-system 7 (besætning 6/7-b), var der tydelige tegn på lungesyge. Holdet var smittet med A. p. 2 allerede ved indsættelse og var desuden smittet med almindelig lungesyge ved afgang. Der blev ikke registreret behandlinger mod luftvejssygdom, hvilket sandsynligvis var en registreringsfejl.

I de øvrige hold slagtesvin blev der ikke foretaget medicinsk behandling mod luftvejssygdom. Det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at luftvejssygdom slet ikke forekom, men at slagtesvineproducenterne har vurderet, at behandling ikke var nødvendig.

Produktionsresultater

I denne undersøgelse er produktionsresultater for de enkelte besætninger medtaget som en baggrundsinformation og for at få et indtryk af besætningernes produktionsniveau. Der var på grund af det begrænsede antal deltagende besætninger ikke grundlag for at foretage deciderede sammenligninger af produktionsresultaterne mellem de forskellige typer af besætninger, idet produktionsniveauet kunne skyldes mange andre faktorer end udbredelsen af luftvejslidelser i besætningerne.

Generelt var produktiviteten højere i de deltagende slagtesvinebesætninger end i E-kontrollens landsgennemsnit for samme periode. I perioden april 2000 til april 2003 var landsgennemsnittet for daglig tilvækst 824 g/dag og for døde og kasserede 3,6 procent [9]. I de deltagende slagtesvinebesætninger var den daglige tilvækst 885 g/dag, og der var 2,5 procent døde og kasserede. Den daglige tilvækst varierede fra 944 g/dag i den bedste besætning til 739 g/ dag i den dårligste besætning. Døde og kasserede var 0,7 procent i den bedste besætning og 4,5 procent i den dårligste. Begge resultater stammede fra besætninger med alt-ind alt-ud drift på ejendomsniveau.

I tabel 7, 8 og 9 er produktionsresultaterne for slagtesvineholdene i de enkelte besætninger opdelt efter type (gennemsnit og variationsbredde) (se figur 1 for definitioner på besætningstyperne).

Tabel 7. Produktionsresultater, FRATS, alt-ind alt-ud på sektionsniveau, langt indsættelsesinterval (type 1)

Besætning nr.	1-a	2-a
Multisite-system nr.	1	2
Antal hold	19	8
Antal prod. grise pr. hold, gns.	497	599
Indsættelsesvægt, kg	8,5	8,5
Slagtevægt, kg	75,4	78,1
Tilvækst, g/dag	709 (644-779)	700 (658-731)
Fes/kg tilvækst	2,44 (1,90-3,31)	2,55 (2,26-2,65)
Brysthindear, %	52,5 (17,9-68,4)	42,7 (21,3-55,7)
Døde, %	3,9 (2,2-6,9)	4,3 (3,1-6,8)
Kasserede, %	0,5 (0-1,9)	0,7 (0-2,6)

Tabel 8. Produktionsresultater slagtesvin, alt-ind alt-ud på sektionsniveau, langt indsættelsesinterval (type 2)

Besætning nr.	3-a	6-a
Multisite-system nr.	3	6
Antal hold	18	8
Antal prod. grise pr. hold, gns.	626	615
Indsættelsesvægt, kg	30,3	28,6
Slagtevægt, kg	86,0	78,8
Tilvækst, g/dag	868 (774-980)	933 (850-1034)
FEsv/kg tilvækst	3,02 (2,20-3,50)	2,67 (2,51-2,91)
Brysthindear, %	44,5 (21,7-57,0)	43,8 (27,3-52,7)
Døde, %	2,8 (1,6-4,8)	1,6 (0,8-2,6)
Kasserede, %	0,7 (0-2,3)	0,5 (0-1,1)

Tabel 9. Produktionsresultater, slagtesvin, alt-ind alt-ud på ejendomsniveau (type 3)

Besætning nr.	3-b	3-c	4-a	5-a	6/7-b	6/7-c
Multisite-system nr.	3	3	4	5	6 og 7	6 og 7
Antal hold	8	8	8	8	5	6
Antal prod. grise pr. hold, gns.	375	535	490	477	468	697
Indsættelsesvægt, kg	31,3	30,2	36,3	32,1	32,9	31,1
Slagtevægt, kg	76,4	88,9	75,8	81,4	82	76,1
Tilvækst, g/dag	926 (879-970)	939 (881-1.058)	839 (745-905)	944 (901-983)	900 (831-980)	739 (680-795)
FEsv/kg tilvækst	2,76 (2,66-2,88)	2,94 (2,69-3,25)	2,78 (2,55-2,98)	2,71 (2,56-2,81)	2,97 (2,71-3,26)	2,85 (2,39-3,16)
Brysthindear, %	18,6 (4,0-66,6)	21,2 (3,4-54,9)	8,1 (0,8-28,5)	10,5 (0,4-57,3)	19 (0,4-48,3)	22,9 (2,9-52,8)
Døde, %	0,6 (0-1,7)	2,0 (1,1-4,0)	1,5 (1,0-2,0)	1,2 (0,2-2,3)	3,6 (1,0-9,5)	2,7 (0,7-4,5)
Kasserede, %	(0-0,3)	(0-0,7)	(0-1,0)	(0-3,4)	(0,2-2,8)	(0-1,0)

FRATS-besætninger med alt-ind alt-ud på sektionsniveau og langt indsættelsesinterval (type 1)

Produktionsresultaterne i de to deltagende besætninger lå på et acceptabelt niveau i forhold til en produktionsperiode på 20 uger, som FRATS-besætning 1-a var dimensioneret efter og 22 uger, som FRATS-besætning 2-a var dimensioneret efter. Som det fremgår af tabel 7 lå den gennemsnitlige slagtevægt også på et passende niveau, hvilket tyder på, at den nødvendige opholdstid har været til rådighed i stalden. Den totale andel døde og kasserede var lavere end den totale andel døde og kasserede i smågrise- og slagtesvineproduktionen, som fremgår af E-kontrollens landsgennemsnit.

De acceptable resultater fremkom til trods for, at alle undersøgte hold var smittet med A. p. 2 og almindelig lungesyge. Der kunne muligvis være opnået et bedre produktionsmæssigt resultat i besætning 1-a, hvis holddriften og dermed sundheden havde været mere regelret (se afsnit om holddrift i FRATS-besætningerne).

Slagtesvinebesætninger med alt-ind alt-ud på sektionsniveau og langt indsættelsesinterval (type 2)

Som det fremgår af tabel 8 lå produktionsresultaterne i besætning 3-a på et lavere niveau end gennemsnittet af slagtesvinebesætninger, som indgik i afprøvningen. Årsagen var sandsynligvis en dårlig sundhed m.h.t. lungesyge, idet alle de undersøgte hold var smittet med ondartet lungesyge ved afgang og de fleste hold med almindelig lungesyge (jf. tabel 3). Besætning 6-a havde en høj daglig tilvækst og en lav dødelighed til trods for, at alle hold var smittet med A. p. 2 allerede på indsættelsestidspunktet.

Slagtesvinebesætninger med alt-ind alt-ud på ejendomsniveau (type 3)

I tabel 9 ses, at tilvæksten i fire af de seks besætninger lå på 900 g pr. dag eller derover, hvilket var over landsgennemsnittet i den periode, hvor undersøgelserne blev gennemført. alt-ind alt-ud på ejendomsniveau var således en farbar vej til at sikre gode produktionsresultater i slagtesvineproduktionen, selvom enkelte hold var smittet med A. p. 2.

Generelt lå dødeligheden på et lavt niveau i besætningerne. I besætning 6/7-b var et enkelt hold med 9,5 procent døde årsag til at gennemsnittet kom op på 3,6 procent. Årsagen til den høje dødelighed i dette hold var dels lungesyge og dels halebid. Den daglige tilvækst i besætning 6/7-c var sandsynligvis præget af, at stalden ikke blev klargjort optimalt før indsættelse af grise. Ligeledes kunne opsynet med grisene være intensiveret.

I multisite-system 3 var det muligt at sammenligne alt-ind alt-ud på sektionsniveau med alt-ind alt-ud på ejendomsniveau, idet der var to besætninger (3-b og 3-c) med alt-ind alt-ud på ejendomsniveau og en besætning (3-a) med alt-ind alt-ud på sektionsniveau, som alle fik grisene leveret fra samme sohold. Den daglige tilvækst var højere, og døde og kasserede lå på et lavere niveau i de to besætninger med alt-ind alt-ud på ejendomsniveau end i besætningen med alt-ind alt-ud på sektionsniveau. Dette kan dog skyldes andre forhold end alt-ind alt-ud driften på ejendomsniveau, idet også fodringen, staldindretningen og pasningen har haft indflydelse. Dog er en af de sandsynligste årsager til bedre produktionsresultater i besætningerne med alt-ind alt-ud på ejendomsniveau, at der var færre problemer med luftvejslidelser. Det fremgår blandt andet af den lave andel af grise med bemærkninger for brysthindear. Ligeledes var dødeligheden i de to besætninger, primært i besætning 3-c, lavere end i besætningen med alt-ind alt-ud på sektionsniveau.

Holddriften i FRATS-besætningerne

Af hensyn til staldudnyttelsen i FRATS-sektionerne, smittebeskyttelsen og aldersspredningen indenfor et hold og dermed omsætningshastigheden i FRATS-sektionerne er det vigtigt, at holddriften styres i soholdet.

Som det fremgår af figur 4, var der temmelig store udsving i holddriften i multisite-system 1, som havde cirka fem ugers interval mellem soholdene. Antallet af fravænnede grise kunne variere med mere end 200 grise mellem holdene. Dette skyldtes primært, at der var stor variation i antallet af fravænnede kuld pr. hold. Desuden var der mange kuld, som ikke blev fravænnet på hovedfravænningsdagen. Årsagen til dette var sandsynligvis, at der var behov for farestierne til gylte, som ikke var løbet samtidig med hovedholdet. Grisene, som ikke blev fravænnet på hovedfravænningsdagen, blev opstaldet i bufferstalde i soholdet og overført til FRATS-stalden sammen med et efterfølgende hold. Variationen i holddriften fik bl.a. konsekvenser for staldudnyttelsen, hvor der skulle tilstræbes 500 grise pr. hold, for at sektionerne blev fyldt op. At alle grise ikke bliver fravænnet indenfor få dage kan også få konsekvenser for holddriften næste gang soen farer, med mindre søerne, som fravænnes udenfor hovedholdet, udsættes og erstattes af løbeklare polte. Buffergrisene kan få negativ betydning for sundheden i det hold de sættes sammen med, hvis de er blevet smittet med andre sygdomme, end de nyfravænnede er smittet med.

Figur 4. Udsving i holddriften i en tilfældigt udvalgt sekvens af otte på hinanden følgende hold i multisite-system 1

I multisite-system 2 var der langt færre grise, som ikke blev fravænnet sammen med hovedholdet end i multisite-system 1. I multisite-system 2 var holddriftsintervallet 2,5 uge. Udsvingene i holddriften i multisite-system 2 er vist i figur 5. Der var dog alligevel temmelig store udsving i antallet af fravænnede kuld i de enkelte hold og dermed også i antallet af grise pr. hold.

Udsving i holddriften betyder generelt stor aldersspredning indenfor det enkelte hold og kan betyde, at stalden skal tømmes over mange uger, eller at behovet for buffersektioner øges, hvis levering af undervægtige grise skal undgås. Dette kan være vanskeligt, specielt hvis tilvæksten ikke er tilstrækkeligt høj. I et FRATS-system med 20 uger til rådighed pr. hold skal den daglige tilvækst være over 690 g pr. dag, hvis der ikke skal leveres for mange undervægtige grise. Dette krav opfyldte både multisite-system 1 og 2.

For at få succes med holddrift er det vigtigt at have konstante løbehold. Nogle af forudsætningerne for at opnå dette er faringsstyring, korrekt dimensionering, styring af såvel polte som deres brunstsynkronisering og fokus på mulighederne for at lave ammesøer[10].

Figur 5. Udsving i holddriften i en tilfældigt udvalgt sekvens af otte på hinanden følgende hold i multisite-system

Konklusion

I cirka en fjerdedel af holdene havde der været smittespredning med A. p. 2 allerede i smågriseperioden. Denne andel varierede dog mellem multisite-systemerne. I multisite-systemer, hvor grisene viser tegn på smitte med A. p. 2 allerede ved indsættelse i slagtesvinestaldene, skal årsagen til smitten findes i soholdet eller smågrisestalden. Cirka en fjerdedel af de hold, som ikke viste tegn på smitte, da de blev indsat i slagtesvinestalde med alt-ind alt-ud på ejendomsniveau, viste sig alligevel at være smittede ved afgang, - sandsynligvis som følge af, at grisene selv havde medbragt A. p. 2 i svælget. Ved alt-ind alt-ud drift på sektionsniveau var alle hold smittet med A. p. 2. Resultaterne tyder på, at smitte mellem sektionerne kan have stor betydning for forekomsten af smittede hold, og at alt-ind alt-ud på ejendomsniveau derfor kan begrænse forekomsten. Lange intervaller mellem indsættelserne i besætningerne begrænsede ikke forekomsten af hold smittet med A. p. 2.

Godt en tredjedel af holdene i besætningerne med alt-ind alt-ud på ejendomsniveau var smittet med almindelig lungesyge ved afgang, - sandsynligvis som følge af, at grisene selv havde medbragt smitten. Ved alt-ind alt-ud drift på sektionsniveau var cirka 2/3 af holdene smittet med almindelig lungesyge. Smitte mellem sektioner havde muligvis betydning.

Generelt var produktiviteten bedre i de deltagende slagtesvinebesætninger, end den var i de besætninger, som indgik i E-kontrollens landsgennemsnit for samme periode. Dette gjaldt såvel daglig tilvækst som døde og kasserede. Produktionsresultaterne i de to FRATS-besætninger havde et acceptabelt niveau til trods for, at alle hold var smittet med A. p. 2 (700 og 709 g/dag, 4,4 og 5,0 procent døde og kasserede). Fire ud af seks besætninger med alt-ind alt-ud på ejendomsniveau havde en daglig tilvækst, som lå over 900 g pr dag i gennemsnit.

Holddriften i de to sohold, som havde tilknyttet FRATS-produktion viste store udsving i antallet af fravænninger og dermed også i antallet af fravænnede grise i de enkelte hold. Dette kan få konsekvenser for de efterfølgende farehold, med mindre disse søer udsættes. Ligeledes kan det muligvis få konsekvenser for sundheden i de efterfølgende hold, hvis overskydende grise indsættes i bufferstalde og efterfølgende overføres til FRATS-stalden sammen med et hold nyfravænnede. For at få et stabilt antal grise i besætningerne med flere ugers holddrift i soholdet er det vigtigt at have konstante løbehold.

Referencer

[1]	Busch, M.E.; Vigre, H.; Lohse, L. (2000): Sundhed i multisite-systemer. Meddelelse nr. 491, Landsudvalget for Svin.
[2]	Zhuang, Q.; Wachmann, H.; Mortensen, S.; Barfod, K. (2002): Incidence of Actinobacillus pleuropneumoniae serotype 2 and Mycoplasma hyopneumoniae infections in the Danish SPF pig population and risk factors for infections – A retrospective register study during 1996-2001. Ph.d.-afhandling af Q. Zhuang, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, København, kapitel IV, 108-130.
[3]	Sørensen, V., Barfod, K., Feld, N. C., Nielsen, J. P., Enøe, C., Willeberg, P. (1997). Evaluation of a polyclonal blocking ELISA and a complement fixation test detecting antibodies to Actinobacillus pleuropneumoniae serotype 2 in pig serum. Ph. D.-afhandling af V. Sørensen, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, København, kapitel VI, 66-80.
[4]	Sørensen, V.; Barfod, K.; Feld, N. C.; Vraa-Andersen, L. (1993): Application of enzyme-linked immunosorbent assay for the surveillance of Mycoplasma hyopneumoniae infection in pigs. Rev. sci. tech. Off. int. Epiz., 12, 593-604.
[5]	Enøe, C.; Mousing, J.; Schirmer, A. L.; Willeberg, P. (2002): Infectious and rearing-system related risk factors for chronic pleuritis in slaughter pigs. Preventive Veterinary Medicine, 54, 337-349.
[6]	Christensen, G.; Enøe, C. (1999): Forekomst af forandringer i pluckset af danske slagtesvin. Dansk Veterinærtidsskrift, 82:23, 1006-1015.
[7]	Sørensen, V. (1989): Krydsimmunitetsforsøg med Actinobacillus pleuropneumoniae (Ap) serotype 6 og 2. Rapport, DANSKE SLAGTERIER, Veterinærafdeling – Roskilde, 28. juli 1989.
[8]	Andreasen, M; Nielsen, J. P.; Bækbo, P.; Willeberg, P.; Bøtner, A. (2000): A longitudinal study of serological patterns of respiratory infections in nine infected Danish swine herds. Preventive Veterinary Medicine, 45, 221-235.
[9]	Jultved, C.R. (2004): Rapport over P-kontrollens resultater april 2003. Notat nr. 0403, Landsudvalget for Svin.
[10]	Udesen, F. K. (2005): Succes med flere ugers holddrift i soholdet. Erfaring nr. 0504, Landsudvalget for Svin.

Deltagere:
Landbrugsteknikere Ernst Nielsen og Ib Dahl Jensen, Den rullende Afprøvning
Edb-konsulent Verner Ruby, Den rullende Afprøvning
Afdelingsdyrlæge Poul Bækbo, Landsudvalget for Svin/DANSKE SLAGTERIER
Statistiker Henrik Wachmann, Landsudvalget for Svin/DANSKE SLAGTERIER

Afprøvning: Nr. 635

Appendiks 1

Tabel A. Besætningsbeskrivelse, sohold og FRATS (type 1)

Multisite-system nr.	1	2
Antal søer	230	500
Holddrift	4 ugers drift	2,5 ugers drift
Polteopstaldning:
- til 30 kg		FRATS-stald
- i sohold frem til overførsel til løbeafdeling	Indkøbes ved 14-16 uger. Poltestald i sohold	Kontinuerlig poltestald i sohold. Derefter alt-ind alt-ud poltestald i sohold
Karantænestald, placering	Indsættes direkte i poltestald i soholdet	Indsættes i poltestald i soholdet
Antal FRATS stalde	1	1
Antal sektioner pr. stald	4	2x2
Antal stipladser pr. FRATS-sektion	500	200+400
Antal hold pr. FRATS-sektion	1	1
Interval mellem indsættelser, uger	5	11
Antal hold på FRATS-ejendommen ad gangen	4	2
Antal døre mellem FRATS-sektioner	2	2

Tabel B. Besætningsbeskrivelse, sohold og smågrise

Multisite-system nr.	3	4	5	6	7
Antal søer	700	500	930	800	950
Holddrift	Ugedrift	Ugedrift	Ugedrift	Ugedrift	Ugedrift
Polteopstaldning: - til 30 kg	Smågrise- ejendom	Smågrise- ejendom	Smågrise- ejendom	Smågrise- ejendom	Smågrise- ejendom
- fra 30 til overførsel til sohold:	Kontinuerligt drevet poltestald på lokalitet med slagtesvin	Slagtesvinestald. Derefter karantænestald på lokalitet med smågrise (min. 6 uger)	Poltestald på lokalitet med smågrise		Slagtesvinestald. Derefter poltestald på selvstændig lokalitet
- i sohold frem til overførsel til løbeafdeling:	Gl. ungsvinestald i sohold	Løbeafdeling	Løbeafdeling	Ungsvinestald og slagtesvinestald, begge i soholdet	Poltestald i sohold
Karantænestald/ poltestald, placering	Selvstændig poltestald på ejendom med slagtesvin	Selvstændig poltestald på ejendom med smågrise	Selvstændig poltestald på ejendom med smågrise	Tidligere smågrisestalde i soholdet	Poltestald på slagtesvine- ejendom. Derefter poltestald i sohold
Antal smågrisestalde	1	1	1	2	1
Antal smågrisesektioner pr. stald	4	6	9	2	8
Antal stipladser pr. sektion	750	550	450	900	500
Antal hold pr. sektion	2	1	1	2	1
Indsættelsesvægt, kg	5,8	7,6	-	7,0	8,0
Afgangsvægt, kg	29,9	35,7	-	28,5	32,7
Daglig tilvækst, g	435	502	-	440	459
Dødelighed, %	2,1	1,8	-	1,3	1,2
* Sektionerne havde forskellig størrelse og to sektioner blev fyldt op over to uger

Tabel C. Besætningsbeskrivelse, slagtesvinebesætninger med alt-ind alt-ud på sektionsniveau (type 2)

Besætning nr.	3-a	6-a
Multisite-system nr.	3	6
Antal sektioner	3x2	4
Interval mellem indsættelser, uger	2-3	7
Antal stipladser pr. lokalitet	2000	1050
Antal stipladser pr. sektion	550-750	200-400
Tomperiode mellem hold, dage	3	0-7
Opvarmning før indsættelse, ja/nej	Nej	Nej
Antal hold på ejendommen ad gangen	3	2
Antal døre mellem sektioner	1	1

Tabel D. Besætningsbeskrivelse, slagtesvinebesætninger med alt-ind alt-ud på ejendomsniveau (type 3)

Besætning nr.	3-b	3-c	4-a	5-a	6/7-b	6/7-c
Multisite-system nr.	3	3	4	5	6 og 7	6 og 7
Antal sektioner	1	1	1	1	1	1
Interval mellem indsættelser, uger	12-14	12-14	12-15	15	14	14
Antal stipladser pr. lokalitet	411	580	500	480	500	720
Antal stipladser pr. sektion	411	580	500	480	500	720
Tomperiode mellem hold, dage	14	8-14	1-14	12-23	5-15	3-8
Opvarmning før indsættelse, ja/nej	Ja	Ja	I kolde perioder	I kolde perioder	I kolde perioder	Nej

Smitteafbrydelse og produktivitet i slagtesvinehold i multisite-systemer