Sektioneret drift af farestalden er afprøvet i to besætninger med en produktion på 27 fravænnede grise pr. årsso. Der var tendens til, at en simpel form for sektioneret drift i farestalden gav 230 gram højere fravænningsvægt pr. gris (p = 0,07).

Mange farestalde er inddelt i sektioner. For at sektionering får effekt, skal der gennemføres tiltag, der reducerer overførsel af smitte imellem fareholdene. I de fleste danske bedrifter overføres der dagligt smitte imellem farestaldssektionerne. Der gennemføres således ikke systematisk sektioneret drift i farestaldene. Derved opnår man ikke nogen effekt af, at staldene er sektionerede.

Tarminfektioner forårsaget af gram negative bakterier er den hyppigste årsag til antibiotikabehandling af pattegrise. Derfor må tarmbakterier forventes at være den vigtigste årsag til sygdom og nedsat produktion i farestalden. Smitte med tarmbakterier er forholdsvis let at kontrollere, da tarmbakterier er indkapslet i gødningen. Således vil tarmbakterier ikke blive spredt via luften, med mindre gødningen er så tør, at den bliver til støv. Da det kun er få tarmbakterier, der tåler udtørring, er smitte med støv sandsynligvis uden betydning. Tarmbakterierne kan let flyttes internt i sektionerne ved højtryksrensning. Smitte med tarmbakterier imellem sektioner kan ske ved flytning af pattegrise, med fodtøj eller med de redskaber, der kommer i direkte kontakt med stibunden.

Afprøvningen blev gennemført i to veldrevne besætninger, hvor der ikke var konkrete sygdomsproblemer i farestalden. Således opnåede begge besætninger cirka 27 fravænnede grise pr. årsso op til afprøvningsperioden, og behandlede henholdsvis 1,4 og 4 grise pr. kuld for sygdom. Hvis der kan påvises en effekt af sektioneret drift i denne type besætninger, forventes det, at effekten vil være større i besætninger med problemer i farestalden. To staldsektioner blev højtryksrenset og fyldt op samtidig. I nogle gentagelser blev staldene desinficeret. Der var ikke forskel på bakteriebelastningen hvad enten der var anvendt desinfektion eller udtørring. I den sektioneret drevne sektion blev der ikke flyttet pattegrise ind i staldsektionen, og der blev benyttet separat fodtøj og redskaber i den sektionerede staldsektion.

Der blev gennemført henholdsvis otte og fire gentagelser i de to besætninger.

Fravænningsvægten i de sektioneret drevne sektioner var 230 gram (3,3 pct.) højere pr. gris. Der var tale om en tendens (p=0,07). En reduktion af såvel dødelighed som behandlingsfrekvens i de sektioneret drevne sektioner var ikke statistisk sikker.

I den ene besætning var der en statistisk sikker vekselvirkning på fravænningsvægten imellem staldsektion og brug af sektionering. Dette betyder, at selv om de to staldsektioner i afprøvningen var identiske i størrelse, indretning og drift, så fravænnede de to staldsektioner grise med statistisk sikkert forskellig fravænningsvægt.

Bortset fra de obligatoriske støvleskift fandt medarbejderne kravene omkring sektioneringen overkommelige.

Resultaterne viser, at selv veldrevne besætninger uden tydelige sygdomsproblemer kan opnå effekt af sektioneret drift. Sandsynligvis vil effekten være større, hvis besætningerne også har problemer med klinisk sygdom. Det forudsætter dog, at smitstoffet bag sygdommen kan håndteres ved sektioneringen. Sektioneret drift med hensyn til at nedsætte smitten med visse tarmbakterier kan opnås ved at overholde nogle meget simple retningslinier.

Baggrund

I tidligere undersøgelser omkring multi-site-produktion har sektionering vist skuffende resultater i forhold til at forhindre udbrud af lungelidelser, der skyldes luftbårne smitteagens [1], [3], [7]. Derimod viste salmonella-handlingsplanen, at simple hygiejniske tiltag, der forhindrer gødningssmitte, kontrollerede niveauet af denne gødningsoverførte bakterie [2], [5].

I farestalden sker der smitte med og opformering af bakterier i hvert hold pattegrise. Hver gang der indsættes et nyt hold søer, er der mulighed for at bryde smittekæden, men det kræver, at der ikke tilbageføres smitstoffer fra de tidligere fødte hold af pattegrise.

Farestalden benyttes til to aldersgrupper af svin. Søerne har normalt allerede haft de infektioner, der findes i besætningen, og har en balanceret bakterieflora i tarmen. Pattegrisene fødes uden immunforsvar imod infektionerne i besætningen. Pattegrisene modtager antistoffer med råmælken overfor de fleste smitstoffer i besætningen, men disse antistoffer forbruges i løbet af kortere eller længere tid, afhængigt af hvilke smittestoffer de enkelte antistoffer er aktive overfor. Herefter bliver pattegrisene modtagelige overfor de enkelte infektioner.

Efterhånden som pattegrisene mister de maternelle antistoffer, og bliver smittet med de enkelte agens, sker der en opformering af smittepresset. Hvis smittepresset bliver for højt, vil der opstå sygdom. Det var teorien bag denne afprøvning, at jo lavere smittepresset er, når grisene bliver modtagelige, jo sjældnere vil der opstå subklinisk og klinisk sygdom.

Tarmlidelse er den hyppigste sygdomsårsag hos pattegrise. Diarréerne kan skyldes gram negative bakterier, sporedannende gram positive bakterier (Clostridium perfringens), coccidier (Eimeria arter) samt Rota- og Corona-virus [4]. Bortset fra de gram negative bakterier er de nævnte smitteagens generelt resistente overfor simpel rengøring og udtørring, og det forventes ikke, at simpel rengøring og sektioneret drift, som beskrevet i denne afprøvning, kan kontrollere disse smitstoffer. Der er derfor fortsat behov for vaccination og behandlinger mod bestemte lidelser i farestalden. Gram positive bakterier udgør hovedårsagen til diarré i mange sohold. Disse bakterier kan ikke tåle udtørring eller desinfektionsmidler, så de er lette at kontrollere. De gram negative bakterier (E. coli med flere) udskilles med gødningen. Så længe bakterierne beskyttes i gødningen, er de smittefarlige, og hvis de ikke fjernes fra stien ved rengøring, vil de smitte det næste kuld grise, der fødes i stien. Smitte kan også ske, hvis bakterierne overføres fra andre stier med støvler, redskaber eller med flyttede grise. Når tarmbakterierne befinder sig i gødningen, kan de ikke spredes via luften, med mindre de flyttes fx ved højtryksrensning. Nogle typer af colibakterier er specifikt sygdomsfremkaldende, og der kan vaccineres overfor disse. De fleste typer er ikke særlig sygdomsfremkaldende, men kan alligevel medføre tarmlidelser eller lavere tilvækst, hvis smittepresset er højt. I denne afprøvning er det undersøgt, om den smittereduktion, der opnås ved en simpel form af sektioneret drift, reducerer smittepresset så meget, at udbruddene bliver færre og mindre belastende for pattegrisene.

I mange besætninger er farestalden inddelt i sektioner, og i en del af disse besætninger indsættes ét farehold pr. sektion. I de fleste besætninger gennemføres der ikke sektioneret drift ud fra en smittebeskyttelses forståelse, da der er en daglig smitteoverførsel imellem de enkelte faresektioner især i form af flytning af syge grise og med beskidt fodtøj. Sektioneret drift af farestaldene vil ikke garantere imod udbrud af sygdom, da der kan ske smitte fra andre dele af besætningen eller udefra. Formålet med sektioneringen er udelukkende at nedsætte smittepresset, så et udbrud af sygdom ikke gentages og eventuelt forstærkes i de efterfølgende farehold. Ud over de synlige udbrud af sygdom kan mindre sygdomsfremkaldende bakterier forårsage dårligere tilvækst, uden at der ses diarré (subklinisk sygdom). Den sektionerede drift vil gøre det sværere for disse bakterier at opbygge et smittepres, der kan påvirke produktionen.

Sektioneret drift af farestalden giver en række ulemper:

Der skal planlægges i god tid for at have plads til alle søer ved faring og efterfølgende til ammesøer.
Det er sværere at ”lave” ekstra farestier til de farehold, hvor der er ”for mange” søer til faring.
Det bliver mere kompliceret at tage hånd om svage pattegrise og pattegrise født i store kuld.
Stalden skal rengøres ordentligt og der skal udtørres eller desinficeres imellem fareholdene.
Der skal investeres i ekstra fodtøj og redskaber.
Der skal foretages støvleskift hver gang man går ind i en staldsektion.

Strategien for sektioneret drift blev baseret på erfaringer fra danske besætninger, der gennemfører sektioneret drift i farestalden. Desuden indgik erfaringer fra besøg i amerikanske sektionerede sohold. Det blev besluttet, at følgende smittekilder betyder mest for opbygningen af smitte i farestalden:

Manglende rengøring af stien før indsætning af søer.
Overførsel af smitteudskillende grise i forbindelse med kuldudjævning og tilbageførsel af grise ved fravænning.
Overførsel af smitte med fodtøj, koste og skrabere.

I forhold til disse tre smittekilder blev smitte med ventilation, fodervogne, søer og ammesøer (men ikke ammegrise) vurderet til at have begrænset betydning for overførselen af gødningsbårne bakterier.

Afprøvningen skulle afklare, om besætninger med gode produktionsresultater kunne opnå effekt af at gennemføre sektioneret drift, og om effekten stod mål med ulemperne ved at drive produktionen sektioneret.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført i to veldrevne besætninger, der havde mindst to identiske faresektioner. Der var ikke specifikke sygdomsproblemer i de to besætningers farestalde. Besætningerne er beskrevet i tabel 1.

Tabel 1. Besætninger i afprøvningen

Besætning	1	2
Sundhedsstatus	Myc+	SPF
PRRS-status	Positiv for begge typer	Negativ for begge typer
Antal årssøer	500	1150
Antal fravænnede grise pr. årsso	27 grise	27 grise
Drift	2-ugers drift	2-ugers drift
Antal farestier pr. sektion	14	28
Gulv i faresti	Delvis spaltegulv	Fuldspaltegulv
Fodersystem	Vådfoder	Vådfoder

I besætning 1 blev afprøvningen gennemført i to identiske sektioner, og en ny gentagelse blev igangsat hver 5. uge, når de to sektioner blev fyldt op. Der blev trukket lod om, hvilken sektion der skulle være kontrolsektion. Efter fire gentagelser blev der byttet om på sektionerne. I besætning 2 blev der gennemført en gentagelse, hver gang to identiske sektioner blev fyldt op. Her blev der hver gang trukket lod om, hvilken sektion der skulle være kontrolsektion.

Følgende grupper blev afprøvet:

Kontrol: Ingen regler for staldsektionen
Forsøg: Sektioneret drift. Der måtte ikke flyttes pattegrise ind i sektionen.
Støvleskift ved indgang i sektionen. Separate skrabere, skovle og koste i sektionen.

Regler til driften af sektionerne, som blev stillet i begge besætninger, fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Regler for drift af sektionerne i afprøvningen

Sektion	Kontrol	Forsøg
Rengøring	Højtryksrensning	Højtryksrensning
Desinfektion	Som minimum udtørring ved ventilation	Som minimum udtørring ved ventilation
Indsætning af søer	Direkte fra drægtighedsstald	Direkte fra drægtighedsstald
Indsætning af ammesøer	Direkte fra anden faresektion	Direkte fra anden faresektion
Udtagning af grise til ammesøer	Ud af sektionen	Ud af sektionen eller til en ammeso, der er flyttet ind i sektionen
Udnyttelse af stipladser i sektionen	Tilsætning af grise fra andre sektioner var tilladt	Tilsætning af grise fra andre sektioner var ikke tilladt. Det var tilladt at udjævne indenfor sektionen
Begrænsninger for fodervogne, sprøjter m. m.	Ingen	Ingen
Begrænsninger for fodtøj	Ingen	Støvleskift
Begrænsninger for skrabere og koste	Ingen	Skal blive i sektionen
Håndtering af grise, der flyttes ud af sektionen	Grise, der flyttes ud af sektionen, mærkes. De hører til afprøvningen og skal vejes ved fravænning	Grise, der flyttes ud af sektionen, mærkes. De hører til afprøvningen og skal vejes ved fravænning
Håndtering af grise, der flyttes ind i sektionen	Grise, der flyttes ind i sektionen, mærkes. De hører ikke til afprøvningen og skal ikke vejes ved fravænning	Der blev ikke flyttet grise ind i sektionen

Begge sektioner i en gentagelse blev rengjort og eventuelt desinficeret på samme måde.

Søerne blev tilfældigt fordelt på sektion. En gentagelse omfattede alle de søer, der farede i de to sektioner, og alle levendefødte grise født af søer i denne sektion. For et kunne håndtere alle fødte grise igennem den daglige drift, måtte opgørelsen af fravænningsvægt omfatte de i tabel 3 beskrevne ”typer” af pattegrise.

Tabel 3. Skematisk oversigt over typer af pattegrise, der indgik i afprøvningen

Kontrolsektion	Forsøgssektion
Grise født og fravænnet fra en so i sektionen	Grise født og fravænnet fra en so i sektionen
Grise født i sektionen og flyttet til en anden so i sektionen	Grise født i sektionen og flyttet til en anden so i sektionen
Der blev ikke flyttet ammesøer ind i den sektioneret drevne sektion	Grise født i sektionen og flyttet til en ammeso, der blev flyttet ind i sektionen
Grise født i sektionen og flyttet til en anden so udenfor sektionen	Grise født i sektionen og flyttet til en anden so udenfor sektionen
Grise født af en so udenfor sektionen, og flyttet til en so i sektionen *	Denne type grise eksisterer ikke i forsøgsgruppen

*	Bortset fra grisene i denne gruppe, indgik alle andre grupper af grise i afprøvningen fra fødsel til fravænning eller død.

Følgende blev registreret på kuldniveau:

Sonummer
Faredato
Antal levendefødte grise
Dato for flytning af grise
Dato og årsag til behandling
Dato og årsag til død
Fravænningsdato og fravænningsvægt (på kuldniveau)

Det er enten de små eller de store grise, der flyttes til ammesøer. Hvis en af de to driftsmetoder (forsøgsgrupper) medførte, at der blev flyttet flere små eller store grise ud af sektionen end i den anden forsøgsgruppe, ville det være en fejl ikke at følge de grise, der blev flyttet ud af sektionen. Derfor er der fokuseret på, at alle grise født i kontrol- og forsøgssektionerne blev fulgt til fravænning (død), også hvis de blev flyttet til en ammeso udenfor faresektionen.

De grise, der blev flyttet ind i kontrolsektionerne, blev øremærket, så de blev registreret men ikke vejet med ved fravænning. Grise født i sektionerne, men flyttet ud til ammesøer udenfor sektionerne, blev vejet, samtidig med at sektionen de kom fra blev tømt.

Grisene blev ikke mærket individuelt. Fravænningsvægten er ikke korrigeret for diegivningslængden. For grise flyttet ud af sektionerne er der ikke korrigeret for kuldstørrelsen ved fravænning, da det ofte blot var en eller to forsøgsgrise, som blev lagt til søerne udenfor forsøgssektionerne.

I ni gentagelser blev der udtaget stibundsprøver for at kontrollere rengøringen umiddelbart inden indsætning af søer. I hver sektion blev der udtaget prøver fra fem forskellige stier. Der blev i alt udtaget tre prøver fra gulvet i grisenes opholdszone og to prøver fra overgangen imellem gulv og væg i pattegrisehulen. Hver prøve blev udtaget med en vatpind fugtet med transportmedie, der svabrede 1 cm² af stibunden. Prøverne blev udsået på blodagar (kimtal samt test for sygdomsfremkaldende bakterier) og på drigalski agar (specifik undersøgelse for colibakterier). Resultaterne blev meldt tilbage som steril, svagt inficeret, moderat inficeret eller stærkt inficeret samt tilstedeværelse af E. coli. Desuden oplyste laboratoriet de hyppigste bakterietyper vurderet ud fra koloniformen.

I de første fire gentagelser i besætning 1 blev stibunden desinficeret ved skumdesinfektion med Desiliin – spektro. Da afprøvningen blev gennemført, blev dette produkt fremstillet på basis af formaldehyd. Efterfølgende er der skiftet til indholdsstoffet glutaraldehyd.

Fravænningsvægten blev behandlet statistisk ved lineær regression i programmet i proc mixed. Dødelighed og behandlingsfrekvens var sekundære variable, men for at få en fornemmelse af forskellenes betydning er der foretaget en lineær regression i programmet GLM.

Resultater og diskussion

Resultaterne af afprøvningen fremgår af tabel 4. Da der var statistisk sikker vekselvirkning imellem gruppe og sektion i besætning 1, er resultaterne fra de to besætninger angivet separat.

Tabel 4. Resultater af afprøvningen

Besætning	1 14 stier pr. sektion		2 28 stier pr. sektion
Gruppe	Kontrol	Forsøg	Kontrol	Forsøg
Antal faringer	99	99	112	101*
Antal ammesøer i alt	23	15	13	16
Levendefødte grise pr. kuld	12,2	11,6	13,6	13,4
Dødfødte grise pr. kuld**	1,4	1,8	1,7	1,9
Frekvens af søer med fødselshjælp	10	13	12	12
Antal ammegrise flyttet ind i sektionen pr. hold	7	---	24	---
Antal ammegrise flyttet ud af sektionen pr. hold	9	3	34	*0
Antal ammegrise sat til ammesøer i sektionen pr. hold	11	7	22	44
Antal behandlede grise pr. kuld	1,2	1,3	5,3	3,3
Dødelighed, pct.***	17	15	14	12
Alder ved fravænning, dage	25	25	24	24
Fravænnede grise pr. kuld**	9,0	9,1	10,4	11,2
Fravænningsvægt pr. gris, kg***	7,3	7,5	6,9	7,2

*	I besætning 2 var strategien at afsætte plads til ammesøer i forsøgssektionen. Det medførte, at der blev færre faringer i denne sektion, og at der så hverken blev flyttet grise ind i eller ud af denne sektion. Ulempen ved denne strategi var, at der ikke blev lavet en ammeso, med mindre der var grise nok i sektionen til et ammekuld. Dette kan forklare forskellen i antal grise pr. kuld ved fravænning i denne besætning.
**	Beregnet som antal fravænnede grise pr. kuld hos de grise, der blev i kontrol- og forsøgssektionerne. Grise hos ammesøer er ikke medregnet. I besætning 2 var der stor forskel på antal fravænnede i de to grupper. Dette skyldes, at hvert kuld i kontrolsektionerne i gennemsnit fik 1,2 grise tilsat fra kuld født udenfor den sektionerede stald, og at disse grise ikke er regnet med ved beregningen af fravænnede grise pr. kuld.
***	I det samlede resultat var der tendens til, at forskellen på 7,10 og 7,36 kg pr. gris var statistisk sikkert forskellig (p=0,07).

Figur 1. Besætning 1. Fravænningsvægt i de to grupper pr. gris pr. gentagelse

Figur 1 viser, at der i besætning 1 var en tydelig effekt af sektionering i de første fire gentagelser, hvor sektion 1 blev benyttet til kontrolsøer. Efter at der blev byttet om på sektionerne til kontrol og sektionering, var der en mindre forskel til fordel for kontrol. Der viste sig at være en statistisk sikker vekselvirkning i besætning 1 på 600 gram pr. gris til fordel for kombinationen sektioneret drift og staldsektion 2, i forhold til de tre øvrige kombinationer. Staldsektion 1 og 2 var ens med hensyn til størrelse og inventar, så det var ikke forventet, at der ville være vekselvirkning.

I de fire gentagelser, hvor forsøgsgruppen (sektionering) var opstaldet i sektion 2, blev begge sektioner desinficeret efter rengøringen. Selv om der ikke var forskel på bakteriefundet efter desinfektion i forhold til udtørring (tabel 6), kan desinfektionen godt have medført et lavere smittepres, der har ført til en bedre effekt af at gennemføre sektioneret drift i de gentagelser, hvor der blev desinficeret.

Figur 2. Fravænningsvægt pr. gris pr. gentagelse i besætning 2

Figur 2 viser den gennemsnitlige fravænningsvægt pr. gris for de fire farehold i besætning 2. Fravænningsvægten var højest ved sektionering i tre af de fire gentagelser (den samlede forskel i fravænningsvægt imellem forsøgsgrupperne var ikke statistisk sikker i besætning 2).

Tabel 5. Sundhedsforhold i de to grupper. Samlet for de to besætninger

Sektion	Kontrol	Forsøg	Signifikansniveau
Antal faringer	211	200
Antal grise behandlet pr. kuld	3,3	2,3	0,13
Diarrébehandlinger pr. kuld	2,6	1,6	0,09
Dødelighed, grise pr. kuld	1,5	1,3	0,13
Død af diarré, antal grise pr. kuld.	0,11	0,07	0,40

Tabel 5 angiver sygelighed og dødelighed fordelt på alle årsager samt sygelighed og dødelighed på grund af diarré. Behandlinger givet til alle grise i et farehold er ikke med i opgørelsen. I forsøgsgruppen blev der behandlet en gris mindre pr. kuld. Dette passer med, at antal grise behandlet for diarré faldt med en gris pr. kuld i de sektioneret drevne sektioner. Selv om behandling for diarré udgjorde 80 pct. af alle behandlinger i kontrolgruppen, udgjorde diarré kun 7 pct. af dødsårsagerne.

Tabel 6. Resultat af stibundsprøver. Tallet angiver procent af prøver med det angivne resultat

Besætning	1		2
Type af rengøring	Desinfektion 3 gentagelser	Udtørring 4 gentagelser	Udtørring 5 gentagelser**
Steril	33	30	33
Let inficeret	47	58	6
Moderat inficeret	15	7	0
Svært inficeret^*	5	5	07
Fund af E. coli	53	23	13

*	Prøverne med resultatet ”Svært inficeret” var for det meste udtaget fra ”synlige gødningsforekomster”. Dette skyldes mangelfuld rengøring. Selv kraftige desinfektionsmidler vil ikke have effekt på bakterier, der er skjult i ”synlige gødningsforekomster”, der beskytter bakterierne imod udtørring, og nedbryder desinfektionsmidlerne, før de når at virke.
**	I besætning 2 blev søerne indsat umiddelbart efter rengøring. I besætning 2 blev der kun udtaget stibundsprøver i forbindelse med to runder, og ved den ene udtagning var der allerede flyttet søer ind i den ene stald, hvorfor der kun blev udtaget fem prøver fra den anden.

Desinfektionsresultaterne viser, at skumdesinfektion ikke var bedre end at lade stalden tørre ud. I nogle omgange fik sektionerne i besætning 1 kun lov til at tørre i få dage, i andre tilfælde gik der op til 14 dage fra vask til indsætning af næste hold søer. Trods den korte tomtid i besætning 2 var højtryksrensning effektiv til at reducere smittebelastningen betydeligt i stierne. Dette modsvarer resultater opnået ved test umiddelbart efter højtryksrensning med eller uden efterfølgende desinfektion[6]. Der mangler undersøgelser af, hvor lang tid stalden skal være tør, for at der opnås en acceptabel reduktion af smittepresset.

I begge besætninger var kravet om støvleskift i forsøgssektionen et stort dagligt irritationsmoment. Så længe det kun var en sektion, der blev drevet sektioneret, var det ikke noget problem at håndtere reglerne for flytning af søer og pattegrise.

Konklusion

Afprøvningen blev gennemført i to veldrevne besætninger med et højt produktionsniveau. Der var ikke konkrete sygdomsproblemer i besætningerne, men det var forventet, at der alligevel var grise med dårlig trivsel, som følge af subklinisk sygdom. Desuden var det forventet, at denne subkliniske sygdom kunne kontrolleres ved at gennemføre sektioneret drift i besætningerne. I forsøgsgruppen blev sektioneret drift opnået ved, at der ikke blev flyttet pattegrise ind i forsøgssektionen, og ved at der blev skiftet fodtøj hver gang medarbejderne gik ind i den sektioneret drevne staldsektion.

Fravænningsvægten var 230 gram pr. gris (2,3 kg/kuld) ved sektioneringen. Forskellen var ikke statistisk sikker (p=0,07). I den ene besætning var der statistisk sikker vekselvirkning imellem forsøgsgruppe og sektion. Dette må skyldes, at de to staldsektioner, der blev benyttet til afprøvningen ikke var ens med hensyn til pattegrisenes tilvækst. Pattegrisedødelighed og behandlingsfrekvens var lavest i de sektionerede staldsektioner. Forskellen var dog ikke statistisk sikker.

Det antages, at den sektionerede drift har medført et lavere smittepres i de sektioneret drevne stalde, og at dette har medført en lavere belastning af grisenes tarmsystem, førende til en tendens til bedre tilvækst i de sektioneret drevne staldsektioner.

Selv om der ikke var sygdomsproblemer til stede i de 2 besætninger, og der ikke var statistisk sikker effekt på behandlingsfrekvens eller på dødelighed, så motiverer resultaterne for fravænningsvægten til, at der arbejdes videre med at udvikle brugbare strategier for sektionering af farestalden. Det bør desuden undersøges, om sektioneret drift af hele farestalden vil øge effekten, og om dette også vil få effekt på tilvæksten i smågrisestalden.

Det forventes, at flere sektionerede hold efter hinanden med lav smitteudskillelse vil medføre en fortsat faldende risiko for at tilbageføre smitte til de kommende farehold.

Simple undersøgelser af stibunden før indsætning af søer viste, at der ikke var færre bakterier i stier, der var både højtryksrensede og desinficerede, sammenlignet med stier, der kun var højtryksrensede. Der blev fundet synlig gødning i mange af stierne efter højtryksrensning. Det bør undersøges, hvordan korrekt højtryksrensning kan gennemføres og kontrolleres. Desuden bør det undersøges, hvornår stalddesinfektion er økonomisk relevant i farestalde.

Uanset om en besætning gennemfører sektioneret drift eller ej, skal der afsættes lige mange farestier i gennemsnit til faringer og til ammesøer. Ved dårlig styring af antal faringer vil sektionering imidlertid medføre, at nogle af farestierne ikke kan udnyttes optimalt. Da der ikke må flyttes yngre eller ældre grise ind i sektioner med sektioneret drift, kan man ikke udnytte tomme stier til ”ekstra mange ammesøer” til grise fra tidligere farehold, til ”ekstra diedage” til svage grise fra det farehold, der skal fravænnes, eller til ”for mange søer til faring” i det efterfølgende farehold.

Hvis fordelen af at gennemføre sektioneret drift er 230 gram pr. gris, opnås der en vægtstigning på 2,3 kg pr. fravænnet kuld. Den økonomiske værdi af fravænningsvægt afregnes med cirka kr. 8,00 pr. kg, hvorfor der opnås kr. 18,00 ekstra pr. fravænnet kuld. Med 20 pct. ammesøer i besætningen, svarer dette til kr. 20,00 pr. faring. Dette skal dække besværet ved at skifte fodtøj og udgifterne til ekstra redskaber. Hvis der samtidig opnås en dårligere staldudnyttelse, fordi stier kommer til at stå tomme, vil der ikke være nogen økonomisk fordel. Udover den konkrete værdi af en lidt højere fravænningsvægt, kan det dog være en fordel at kunne fravænne flere grise, der klarer en konkret vægtgrænse for salg af 7 kg’s grise. Grisene i denne afprøvning blev ikke vejet individuelt, så det er ikke afklaret, om den sektionerede drift gav ulemper i form af et højere antal undervægtige grise, fordi alle grise skulle ud af den sektioneret drevne sektion på en bestemt dag.

Sektioneret drift forudsætter, at alle grise fravænnes ud af sektionen. Det er ikke klart, om den 230 gram højere gennemsnitsvægt modsvarer et højere antal grise, der klarer en bestemt vægtgrænse, eller om der var flere grise under vægtgrænsen, der blev opvejet af et større antal meget store grise ved fravænning.

Det er svært at gennemføre kontrollerede afprøvninger af sektioneret drift, men resultaterne af denne afprøvning bør medføre, at konceptet undersøges bedre. Sektioneret drift bør gennemføres, så smittekæderne i farestalden brydes, for at opnå en bedre trivsel hos pattegrisene og et lavere antibiotikaforbrug.

Referencer

[1]	Busch, M. E.; Vigre, H.; Lohse, L. (2000): Sundhed i multi-site-systemer. Meddelelse nr. 491, Landsudvalget for Svin.
[2]	Bysted, D.; Møgelmose, V.; Sørensen, L. L. (2002): Salmonella-handlingsplan III. vet-INFO nr. 276. Landsudvalget for Svin.
[3]	Anon. (1998): Smitteoverførsel inden fravænning. Årsberetning, Landsudvalget for Svin. 99 pp.
[4]	Anon. (2002): Desinfektion i husdyrbruget. Landsudvalget for svin. 100 pp.
[5]	Rantzer, D.; Weström. B.; Svendsen, J. (2000): Effect of the hygiene level on the production and health of pigs. IPVS, 360.
[6]	Christoffersen, O. (2004): Afprøvning af staldrengøringsmidler. www.pigvet.dk
[7]	Jensen, T.; Busch, M. E.; Riis, A. L.; 2005 Ændringer i sundhed, produktivitet og drift fem år efter indførelse af multi-site-drift. Erfaring nr. 0511, Landsudvalget for Svin.

Deltagere
Ernst Nielsen
Tommy Nielsen
Markku Johannsen
Birgitta Svensmark
Mai Britt Nielsen

Afprøvning: 689

Sektioneret drift i farestalden