Et muligt samspil mellem Salmonella og spolorm er undersøgt hos slagtesvin. Der var ingen forskel i antallet af grise, der udskilte Salmonella, eller mængden af Salmonella i gødningen, mellem grise, der var smittet med spolorm, og grise uden spolorm.

Sammendrag

Det er undersøgt, om infektion med spolorm påvirker forekomsten og/eller udskillelsen af Salmonella hos unge slagtesvin. Der er gennemført et podningsforsøg, hvor grise eksperimentelt blev smittet med enten Salmonella, spolorm eller begge. Grisene fulgtes over tid for at måle salmonellaudskillelsen i gødning. Grisene blev slagtet på forskellige tidspunkter for at undersøge forekomsten af både Salmonella og spolorm i udvalgte organer.

Resultaterne viste, at hverken forekomst eller udskillelse af Salmonella var signifikant forskellig i grise, der var smittet med både spolorm og Salmonella, sammenlignet med grise, der kun var smittet med Salmonella. Omvendt var der tendens til en større grad af leverforandringer (ormepletter) hos grise, der også var smittet med Salmonella, i forhold til grise uden Salmonella.

Serologiske undersøgelser bekræftede, at infektion med spolorm ikke påvirkede grisens immunrespons mod Salmonella, mens der syntes at være en lidt kraftigere serologisk respons mod spolorm hos grise, der også var smittet med Salmonella.

Det konkluderes, at spolorminfektion ikke forværrer en salmonellainfektion, når grise smittes med begge patogener samtidigt.

Baggrund

Et muligt samspil mellem parasitter og bakterier hos svin har de seneste år været i fokus. Studier ved Danmarks Fødevareforskning (DFVF) og Landbohøjskolen (KVL) har fx vist, at infektion med knudeorm hos salmonella-inficerede grise øger og forlænger udskillelsen af Salmonella [1].

En LU/DS undersøgelse af data fra zoonoseregisteret og kødkontrollen har efterfølgende vist, at der var en signifikant sammenhæng mellem tilstedeværelse af spolorm (ormeplettede svinelevere ved slagtningen) og Salmonella (positive kødsaftprøver) i svinebesætninger. Undersøgelsen har imidlertid ikke kunnet bekræfte, om der er en sammenhæng mellem graden af infektion med henholdsvis Salmonella (antal positive kødsaftprøver) og spolorm (antal ormeplettede levere), hverken på besætnings- eller griseniveau [2].

Parasitternes evne til at nedregulere svinets immunrespons mod salmonella-bakterier har været fokus for undersøgelserne ved DFVF og KVL. Nedreguleringen skulle øge risikoen for at salmonella-bakterien etablerer sig i grisens tarmkanal. Resultater fra flere forsøg har dog ikke vist en entydig, dominerende effekt på immunsystemet, hverken for knudeorm eller spolorm [3].

Spolorm er den hyppigst forekommende indvoldsorm hos svin i Danmark. På deres vandring gennem svinekroppen forårsager spolorm-larver betydelige patologiske forandringer (læsioner) i svinets blindtarm og tyktarm. Dette kan skabe adgang til væv (herunder lymfeknuder) og blodbane for salmonella-bakterier og derved øge muligheden for, at grisen bliver kronisk smittebærer. Det var derfor relevant at undersøge en anden mulig form for samspil mellem denne parasit og Salmonella, nemlig at den er fysisk betinget frem for immunologisk betinget, og dette gøres ved at indgive infektionerne samtidig.

Formålet med denne undersøgelse var, at sammenligne forekomsten (i organer) og udskillelsen (i gødningen) af Salmonella i slagtesvin med eller uden samtidig spolorm-infektion.

Materiale og metoder

Forsøgsdesign

For at kunne måle en eventuel effekt af spolorm på Salmonella eller omvendt blev der gennemført et podningsforsøg, hvor grise blev smittet med enten Salmonella, spolorm eller begge.

Der indgik fire grupper i forsøget:

Gruppe 1 – 21 grise smittet med både Salmonella og spolorm
Gruppe 2 – 21 grise smittet med Salmonella
Gruppe 3 – 8 grise smittet med spolorm
Gruppe 4 – 8 ikke-smittede kontrolgrise

For at måle salmonellaudskillelsen i gødning var forsøget sat op så dyrene fulgtes over tid. Yderligere blev grisene slagtet på forskellige tidspunkter så forekomsten af både Salmonella og spolorm i udvalgte organer kunne undersøges. Forsøgsdesignet er vist i tabel 1.

Tabel 1. Podningsforsøg med Salmonella og spolorm hos grise – forsøgsdesign

Gruppe	Antal	Podning	Antal grise slagtet
	grise	dag 0	Dag 1	Dag 4	Dag 7	Dag 14	Dag 21	Dag 28
1	21	Salmonella + spolorm	3	3	3	-	-	12
2	21	Salmonella	3	3	3	-	-	12
3	8	Spolorm	2	2	2	-	-	2
4	8	Kontrol	2	2	2	-	-	2

Grisene blev indkøbt fra en sobesætning, der var testet fri for Salmonella og spolorm, og de vejede i gennemsnit 33,9 kg ved indsættelse. Grisene blev opstaldet enten syv dyr pr. sti (gruppe 1 og 2) eller otte dyr pr. sti (gruppe 3 og 4) i ungsvinestalden på Danske Slagteriers forsøgsgård.

Gruppe 1 og 2 var adskilt fra gruppe 3 og 4 af midtergangen. Der var lukkede stiadskillelser med mulighed for trynekontakt ved fodertruget inden for hhv. gruppe 1 og 2 (salmonella-inficeret) og gruppe 3 og 4 (uden Salmonella).

Inden indsættelse blev stalden rengjort ved højtryksrensning, herefter desinficeret med Virkon S, og til slut kalket for at sikre tilstrækkelig udtørring (min. 3 døgn). I alle stier blev strøet halm ved indsættelsen. I forsøgets første uge blev der kun muget ud hver anden dag, fra uge 2 blev der muget ud dagligt. Stierne i gruppe 1 og 2 havde fælles rensegang.

Ved indsættelse, dvs. én uge for forsøgets start (dag –7), blev der udtaget individuelle gødningsprøver fra samtlige grise til undersøgelse for Salmonella og spolorm. På dag –5 og ved aflivning blev grisene vejet individuelt. Dyrene blev fodret med en standard slagtesvineblanding af pelleteret færdigfoder.

Podningen

Ved forsøgets start (dag 0) blev grisene i gruppe 1, 2 og 3 podet oralt vha. en mavesonde med henholdsvis 10⁹ salmonella-bakterier og/eller 10.000 infektive spolormæg (se tabel 1). Grisene var blevet fodret en time inden podningens start for at hæmme en mulig drabseffekt af mavesyre på salmonella-bakterierne umiddelbart efter podningen.

Prøvetagning og aflivning

Efter podningen blev der udtaget individuelle gødningsprøver fra alle grise for at undersøge hvor mange dyr, der udskilte Salmonella i gødningen. Prøverne blev taget på dag 1, 4, 7, 14, 21 og 28 efter podningen. Salmonellaudskillelsen i gødningen blev målt semi-kvantitativt, hvilket vil sige at det kun var muligt at måle, om der var færre end 20, mellem 20 og 100, mellem 100 og 10.000, mellem 10.000 og 1 mio., eller mere end 1 mio. salmonella-bakterier pr. gram gødning.

Derudover blev der udtaget blodprøver fra samtlige grise på dag 0, 7, 14, 21 og 28 efter podningen. Prøverne blev undersøgt for antistoffer mod hhv. Salmonella og spolorm ved hjælp af serologi (ELISA metoden) på DFVF og KVL.

Aflivning af grisene skete vha. boltpistol og afblødning, hvorefter pluckset blev udtaget. Ved hver aflivning blev der udtaget vævsprøver fra lever, lunger, tarmlymfeknuder og tarmvæg (både tyndtarm og tyktarm).

Samtlige vævsprøver blev undersøgt for forekomst af Salmonella, mens levere (dag 4) og lunger (dag 7) også blev undersøgt for spolorm-larver. Desuden blev tyndtarmsindholdet hos samtlige grise, der blev aflivet på dag 28, undersøgt for spolorm.

Leveren fra de aflivede dyr blev undersøgt for ormepletter.

Aflivede grise blev sendt til destruktion.

Resultater

Salmonella

Alle 21 grise (100%) i gruppe 1 og 20 ud af 21 (95%) grise i gruppe 2 udskilte Salmonella i gødningen et døgn efter podning. Herefter faldt forekomsten af Salmonella i gødningsprøver til hhv. 50% i gruppe 1 og 33% i gruppe 2, fire uger efter podningen. Forekomsten af Salmonella i gødningen, målt som antal positive prøver, var på intet tidspunkt statistisk sikkert forskellig mellem grupperne. Forløbet af salmonellaudskillelsen i gødning er vist i figur 1.

Figur 1. Procent salmonella-positive gødningsprøver hos grise podet med hhv. Salmonella og spolorm (gruppe 1) eller kun Salmonella (gruppe 2)

Der var heller ingen kvantitativ forskel i salmonellaudskillelsen mellem gruppe 1 og 2. I begge grupper lå det gennemsnitlige antal salmonella-bakterier i gødningen mellem 100 og 10.000 bakterier pr. gram på dag 1, hvorefter antallet faldt til under 100 bakterier pr. gram gødning fra dag 4 til og med dag 28 (resultat ikke vist).

I den første uge efter podningen blev Salmonella påvist i leveren hos én gris podet med både Salmonella og spolorm, og i fem grise som kun var podet med Salmonella. Forskellen kunne dog ikke undersøges statistisk pga. det lille datamateriale. Procent salmonella-positive prøver fra leveren er vist i figur 2. Det ses, at fire uger efter podningen var alle levere negative for Salmonella.

Figur 2. Procent salmonella-positive prøver fra leveren hos grise podet med hhv. Salmonella og spolorm eller kun Salmonella

Fra dag 1 til dag 7 blev Salmonella påvist i lungerne hos én gris podet med både Salmonella og spolorm, og i tre grise som kun var podet med Salmonella. Igen kunne forskellen ikke undersøges statistisk pga. det lille datamateriale. Procent salmonella-positive prøver fra lungerne er vist i figur 3. Salmonella blev ikke påvist i lungerne 4 uger efter podningen.

Figur 3. Procent salmonella-positive prøver fra lungerne hos grise podet med hhv. Salmonella og spolorm eller kun Salmonella

Derimod blev der fundet Salmonella i tarmlymfeknuder og væv fra hhv. tyndtarm og tyktarm i samtlige grise fra gruppe 1 og 2, der blev aflivet i den første uge efter podningen (dag 1, 4 og 7). Ved forsøgets afslutning på dag 28 var hhv. 83% (lymfeknuder), 50% (tyndtarm) og 58% (tyktarm) af grisene positive for Salmonella. Der var ingen forskel mellem gruppe 1 og 2 i forekomsten af Salmonella i disse organer.

Patologiske forandringer i tarmvævet blev kun registreret makroskopisk. Irriteret tarmslimhinde og rødme sås i blindtarmen og forreste del af tyktarmen hos de fleste grise uanset gruppe. Forandringerne var mest udtalte på dag 7 efter podning.

Salmonella blev også fundet i to grise, der kun var podet med spolorm samt i én ikke-inficeret kontrolgris på dag 28 efter podningen. Dette tyder på en vis grad af krydskontaminering mellem grupperne sidst i forsøgsperioden.

Spolorm

Pga. problemer med analysemetoden for spolorm-larver i leveren var det ikke muligt at måle antallet af larver i leveren på dag 4.

På dag 7 blev der ikke fundet forskel i forekomsten af spolorm-larver i lungerne. Der blev i gennemsnit fundet 1.635 larver pr. gris i gruppe 1 (dobbeltinfektion med Salmonella og spolorm) mod 1.628 larver pr. gris i gruppe 3 (kun spolorminfektion).

I tyndtarmsindholdet 4 uger efter podningen blev der fundet spolorm i 10 ud af 12 grise (83%) i gruppe 1 og i 1 ud af 2 grise (50%) i gruppe 3. I gennemsnit blev der fundet 295 små spolorm i grisene med dobbeltinfektion, mod 11 små spolorm i grisene med kun spolorminfektion.

Antallet af ormepletter i leveren på dag 1, 4, 7 og 28 er vist i figur 4. Antallet var størst på dag 4, hvorefter det gradvist reduceredes i løbet af de næste tre uger. Der blev ikke fundet ormepletter i grisene i gruppe 2 og 4, som ikke var blevet podet med spolorm. Der var ingen statistisk sikker forskel i forekomsten af ormepletter mellem gruppe 1 og 3.

Figur 4. Gennemsnitlig forekomst af ormepletter i leveren på forskellige tidspunkter efter podningen hos grise smittet med Salmonella og spolorm og grise kun smittet med spolorm

Derimod syntes der at være forskel i opheling af ormepletter i leveren mellem grise, der var smittet med Salmonella plus spolorm, og grise kun smittet med spolorm. Leveren hos grise kun smittet med spolorm så forholdsvis normal ud fire uger efter podningen (eksemplificeret ved figur 5, venstre billede). Leverforandringerne i grise med både Salmonella og spolorm var stadig meget synlige på det tidspunkt (figur 5, højre billede). Det skal dog bemærkes, at der især i gruppen med dobbeltinfektion var en del variation mellem grise.

Figur 5. Lever uden ormepletter hos en gris, der kun var smittet med spolorm (til venstre) og lever med ormepletter hos en gris, smittet med både Salmonella og spolorm (til højre) Begge grise blev aflivet og undersøgt 4 uger efter smittetidspunktet

Serologi

Resultaterne af de serologiske undersøgelser er vist i figur 6 og 7. Som det ses i figur 6, viste grise smittet med Salmonella, et tydeligt serologisk respons inden for 14 dage efter smittetidspunktet. Fra dag 14 var alle grise antistof-positive for Salmonella, uanset om de var smittet med spolorm eller ej, og der var ingen statistisk sikker forskel mellem grupperne.

Figur 7 viser, at det serologiske respons mod spolorm var kraftigere i grise, der også var smittet med Salmonella, sammenlignet med grise, der kun havde spolorm. Sidstnævnte gruppe omfattede dog kun to grise mellem dag 14 og 28, hvilket gjorde det umuligt at sammenligne de to grupper statistisk.

Figur 6. Gennemsnitlige salmonella-værdier (salmonella serologi) hos grise podet med hhv. Salmonella-værdier over 10 betegnes som positive

Figur 7. Gennemsnitlige OD-værdier (spolorm serologi) hos grise podet med hhv. OD-værdier over 0,2 betegnes som positive

Daglig tilvækst

Der var ingen statistisk sikker forskel i daglig tilvækst hos grise smittet med Salmonella, spolorm, eller begge, i forhold til kontrolgruppen.

Diskussion

Resultaterne fra denne undersøgelser viser, at spolorm tilsyneladende ikke forværrer en salmonellainfektion hos unge slagtesvin, når dyrene smittes med begge patogener på samme tid. Hverken forekomsten af salmonella-positive dyr eller udskillelsesniveauet i gødningen var øget i grise med dobbeltinfektion sammenlignet med grise, der kun var smittet med Salmonella. Dette bekræftes af de serologiske resultater, som viser, at antistofniveauet ikke var forskelligt i disse to grupper. En tidligere LU/DS undersøgelse kunne heller ikke påvise en kvantitativ sammenhæng mellem Salmonella og spolorm hos slagtesvin [2].

Et andet dansk studie har undersøgt, om det gør en forskel, når grise først bliver smittet med spolorm og derefter med Salmonella, eller omvendt [3]. Resultaterne af disse forsøg viste, at spolorm ingen effekt havde på salmonella-udskillelse eller forekomst, uanset om Salmonella infektionen kom før eller efter spolorminfektion.

På den anden side synes parasitten påvirket af Salmonella i en vis grad. Der var tendens til mere kraftige, vedvarende leverforandringer, og antallet af leverpletter var højere fire uger efter smittetidspunktet i grise med dobbeltinfektion.

Lignende resultater fra 1973 viser, at grise, som havde været smittet med TGE (coronavirus) udviklede markant færre ormepletter i leveren, når de efterfølgende blev smittet med spolorm [4].

I nærværende undersøgelse viste grise med både Salmonella og spolorm desuden en kraftigere antistofrespons mod spolorm, sammenlignet med grise der kun var smittet med spolorm.

Undersøgelsen bekræfter således resultaterne fra tidligere studier, om at infektion med spolorm tilsyneladende ikke har en signifikant effekt på forekomst og udskillelse af Salmonella hos svin.

Referencer

[1]	Steenhard, N.R., Jensen, T.K., Baggesen, D.L., Roepstorff, A. & Møller K. (2002). Excretion in feces and mucosal persistence of Salmonella serovar Typhimurium in pigs subclinically infected with Oesophagostomum spp. American Journal of Veterinary Research 63: 130-136.
[2]	Boes, J. & Enøe, C. (2002). Interaktion mellem Salmonella og orm. Meddelelse nr. 574. Landsudvalget for Svin
[3]	Steenhard, N.R. (2005). Concurrent infection with intestinal worms and bacteria in man and domestic animals. Ph.d.-afhandling, Center for Eksperimentel Parasitologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.
[4]	Gaafar, S.M., Dugas, S. & Symensma, R. (1973). Resistance of pigs recovered from Transmissible Gastroenteritis against infection with Ascaris suum. American Journal of Veterinary Research 34: 793-795.

Deltagere:
Ola Siig, fhv. tekniker Danske Slagterier, Niels Peter Hansen, Landbohøjskolen,
Elisabeth Okholm Nielsen og Jan Dahl, Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier.

Samspil mellem Salmonella og spolorm