Melfoder kan reducere forekomsten af diarré, men kan samtidig reducere daglig tilvækst og foderudnyttelse. Om melfoder har en direkte effekt på Lawsonia, eller om effekten blot skyldes en forbedret tarmsundhed er ikke afklaret.

Forskellen mellem melfoder og pelleteret foder er undersøgt på forekomst af Lawsonia, diarré og produktivitet hos grise i vækstperioden 7-100 kg og hos grise i vækstperioden 7-25 kg. En lignende undersøgelse er tidligere gennemført i én besætning med grise i vægtintervallet 7-100 kg, og resultaterne herfra er afrapporteret tidligere [1]. Data fra alle tre besætninger indgår her i en samlet analyse af foderets effekt på sundhed. Der indgik følgende to grupper i afprøvningen:

Gruppe 1: Pelleteret foder
Gruppe 2: Melfoder

Den samlede analyse fra alle tre besætninger viste, at grise, som havde fået melfoder i smågriseperioden, havde signifikant færre behandlinger for diarré i hele smågriseperioden (2,63 behandlinger/gris ved pelleteret foder og 2,24 behandlinger/gris ved melfoder (p=0,04)). De fleste af behandlingerne forekom de første tre uger efter fravænning og må derfor tilskrives colibakterier. I de to besætninger med slagtesvin var der ligeledes signifikant færre behandlinger for diarré ved melfoder (0,28 behandlinger/gris) sammenlignet med pelleteret foder (0,44 behandlinger/gris (p=0,04)). Der var i én besætning signifikant færre dage med unormal gødning i stier, hvor der blev fodret med melfoder i smågriseperioden (7,9 dage ved pelleteret foder mod 5,2 dage ved melfoder (p<0,0001)).

I den samlede analyse, hvor alle tre besætninger indgik sås en tendens (p=0,07) til reduktion i dødeligheden i smågriseperioden ved brug af melfoder (2,1%) sammenlignet med pelleteret foder (2,6%). I slagtesvineperioden blev dødeligheden reduceret ved brug af melfoder (1,4%) sammenlignet med brug af pelleteret foder (2,1%) (p=0,05).

I den ene besætning var produktionsværdien, der udtrykker grisenes daglige tilvækst, foderudnyttelse og for slagtesvin også kødprocent signifikant ringere ved brug af melfoder i smågriseperioden. I den anden besætning var forskellen i produktionsværdien i smågriseperioden mellem de to typer foder ikke statistisk sikker. I slagtesvineperioden var produktionsværdien ved brug af melfoder signifikant ringere. Samlet viser afprøvningen, at brug af melfoder kan reducere forekomsten af diarré, men at melfoder samtidig kan reducere produktiviteten (daglig tilvækst og foderudnyttelse) hos både smågrise og slagtesvin.

Baggrund

I en undersøgelse foretaget af Danmarks Fødevareforskning (DFVF) og Landsudvalget for Svin (LU) forekom Lawsonia intracellularis i 93,7% af besætningerne [2]. Lawsonia-bakteriens tilstedeværelse i besætningen er ikke ensbetydende med klinisk sygdom, men det antages, at den i samspil med andre smitstoffer og fodringsforhold disponerer for tarmbetændelse med diarré og nedsat tilvækst til følge.

En epidemiologisk undersøgelse ligeledes foretaget af LU og DFVF har vist, at brug af hjemmeblandet foder (ikke-varmebehandlet og ikke-pelleteret) sammenlignet med indkøbt færdigfoder (varmebehandlet og pelleteret) nedsætter sandsynligheden for påvisning af Lawsonia i gødningen hos slagtesvin [3]. Andre undersøgelser gennemført i samarbejde med DFVF tyder på, at udskillelsen af Lawsonia i mange besætninger topper i perioden, når grisene er cirka 12 uger gamle [4].

I mange besætninger er det nødvendigt at behandle grise 2-4 uger efter fravænning for at undgå et stort antal tilfælde af tarmbetændelse, som tyder på lawsonia-infektion senere i smågriseperioden eller efter indsættelse i slagtesvinestalden. I mange besætninger har dette medført behandlingsrutiner med antibiotika, som ikke tidligere var nødvendig. Der er derfor set en stigning i forbruget af de typer af antibiotika, som anvendes mod Lawsonia.

Ved infektioner med Lawsonia forventes en væsentlig negativ effekt på grisenes produktivitet, specielt foderudnyttelsen. Det er derfor sandsynligt, at effekten på foderudnyttelsen vil være mindre, såfremt melfoder kan reducere lawsonia-problemerne. Afprøvningens formål var at få klarlagt effekten af melfoder og pelleteret foder på lawsonia-infektioner, herunder diarréforekomst og produktivitet i vækstperioden 7-30 kg samt 30-100 kg.

Materiale og metode

Undersøgelsen blev gennemført i to besætninger: i besætning A indgik grisene i forsøg fra 7 til ca. 25 kg og i besætning B fra 7 til 100 kg (dobbelt-FRATS). Ved ca. 30 kg blev en del af grisene solgt og de resterende grise blev i stierne indtil slagtning. Beskrivelsen af de to besætninger ses i tabel 1. Afprøvningen er gennemført i yderligere en besætning, hvorfra resultaterne er afrapporteret tidligere [1].

Grisene blev ved indsættelsen ved ca. 7 kg delt, så den gennemsnitlige vægt var ens i de to grupper.

Der indgik to grupper i afprøvningen:

Gruppe 1: Pelleteret foder
Gruppe 2: Melfoder

Tabel 1.

Beskrivelse af de to besætninger, der deltog i afprøvningen.

Besætning	A	B
	So-besætning med salg af 25 kg’s grise	Dobbelt-FRATS
Antal fravænnede grise pr. uge	130	155
Antal sektioner - stier indenfor sektion	4 - 4 dobbeltstier	10 - 6 dobbeltstier
Stitype	Delvis spaltegulv	Delvis spaltegulv og med overdækning
Antal grise pr. sti	33 (en side af dobbeltsti)	79 (dobbeltsti ved 7 kg)
Gns. Vægt / alder ved fravænning	6,7 kg / 28 dage	7,3 kg / 28 dage
Gns. vægt / alder ved afgang fra smågrisestalden	22,1 kg / 70 dage	33,3 kg / 89 dage
Foderautomat	Rørfodringsautomat	Rørfodringsautomat

Der indgik i alt 40 dobbeltstier i besætning A. I besætning B indgik der 27 dobbeltstier med smågrise og 21 dobbeltstier med slagtesvin. Afprøvningen måtte stoppes før planlagt i besætning B, da der blev konstateret PMWS i besætningen i løbet af afprøvningsperioden.

For begge besætninger gjaldt det, at forsøgsenheden for produktiviteten var en dobbeltsti, da foderforbruget kun kunne registreres på dobbeltsti-niveau. I besætning A blev behandlinger for diarré, gødningsregistreringer og forekomst af Lawsonia registreret for hver af de to sider i en dobbeltsti. Det betyder, at der var dobbelt så mange hold for disse egenskaber sammenlignet med produktivitetsdata.

For at reducere smittespredningen benyttede besætning A separat fodtøj pr. sektion. I besætning B vaskede fodermesteren støvler inden han gik fra en sti i én gruppe til en sti i den anden gruppe.

Registreringer

I smågrise- og i slagtesvineperioden blev der registreret:

antal sygdomsbehandlinger
antal udtagne og døde grise
foderoptagelse og daglig tilvækst

Kødprocent blev registreret ved slagtning.

Sygdomsbehandlinger for diarré, luftvejslidelser mm. blev som hovedregel foretaget som enkeltdyrsbehandlinger, både i smågrise- og slagtesvineperioden. Ved tilfælde af colidiarré, hvor mere end 50% af grisene i en sti var angrebet, blev alle i stien behandlet. Når mere end 25% af grisene i en sti havde symptomer på diarré forårsaget af Lawsonia, blev de flokbehandlet.

Gødningsregistreringer

Besætning A. Dagligt i de sidste fire uger af afprøvningsperioden blev gødningskonsistensen registreret i samtlige stier (jf. tabel 2). Gødningsprøver blev udtaget i slutningen af afprøvningsperioden.

Besætning B. Gødningskonsistensen blev dagligt registreret i samtlige stier i to uger, indtil gødningsprøver blev udtaget ved ca. 60 kg (jf. tabel 2).

Gødningsprøver

I begge besætninger blev der udtaget én stibundsprøve i hver sti. En stibundsprøve bestod af gødning udtaget fem forskellige steder i hver sti.

Tabel 2.

Vurdering af gødning.

Variabel	Vurderingsskala
Gødningskonsistens i stien	1 = Normal 2 = Grødagtig 3 = Vandig diarré 4 = Anden diarré (blod, slim o.a.)
Gødningsfarve	1 = Normal 2 = Grålig (cementfarvet) 3 = Gullig
Andel af grise med den sværeste grad af diarré	1 = Op til 1/3 af grisene 2 = 1/3 til 2/3 af grisene 3 = Over 2/3 af grisene

Foder og foderanalyser

Fodersammensætningen var ens mellem de to grupper indenfor hver besætning. Foderet blev i begge besætninger fremstillet på en foderfabrik, og det blev tilstræbt, at foderet til de to grupper blev produceret og leveret samtidig. Det var kun foderet i gruppe 1, der blev varmebehandlet og pelleteret. Grisene blev fodret med tørfoder efter ædelyst, dog med mulighed for restriktiv fodring i den første periode efter fravænning.

Der blev udtaget en prøve af foderet, og enkelt- eller samleprøver blev analyseret for indhold af energi, lysin, methionin, cystin, treonin samt calcium og fosfor.

Statistik

Perioden fra 7 til 30 kg og fra 30 til 100 kg blev analyseret hver for sig. Sundhedsforhold i de tre besætninger blev analyseret samlet og inkluderer resultaterne fra den tidligere publicerede afprøvning [1]. Tallene for den enkelte besætning vedrørende sundhedsforhold er vist i tabel 3. Den samlede opgørelse af sundhedsforhold er vist i tabel 4, 5 og 6.

Udskillelsen af Lawsonia i smågrisestalden og slagtesvinestalden blev analyseret separat ved logistisk regression (Proc NL-mixed, SAS) med behandlingsgruppe som eneste forklarende variabel og med ugehold som tilfældig effekt.

Behandlinger for diarré blev vist som det gennemsnitlige antal behandlinger pr. gris pr. sti. Sygdomsbehandlinger blev analyseret ved log-lineær regression som antal behandlinger pr. gris pr. sti opdelt i perioderne 0-3 uger efter fravænning (coli), fra 3 uger til afgang fra smågrisestalden (Lawsonia), hele smågriseperioden og fra 30 til 100 kg. Proc Genmod i SAS blev brugt i analysen. Der blev undersøgt for vekselvirkning mellem besætning og gruppe.

Dødelighed blev analyseret ved logistisk regression (Proc Genmod, SAS) med vægt ved indsættelse som covariabel i slagtesvinestalden.

Gødningsregistreringerne blev opgjort både som:

antal dage pr. sti med unormal gødningskonsistens (konsistens > 1) i observationsperioden
antal dage pr. sti med cementfarvet diarré (gødningsfarve=2)

Forekomsten af stier med tynd gødning og cementfarvet gødning blev analyseret ved logistisk regression (Proc Genmod, SAS), der blev undersøgt for vekselvirkning mellem behandlingsgruppe og besætning. Sammenhæng mellem gødningskonsistens og farve og behandlingsgruppe blev indledningsvist undersøgt ved krydstabulering. Hvor det var relevant, blev yderligere analyser gennemført.

De opnåede produktionsresultater blev samlet i en produktionsværdi, hvor de anvendte priser udgjorde gennemsnittet for de seneste 5 år (1. september 1999 til 1. september 2004). Produktionsværdien er udregnet som en form for dækningsbidrag, efter nedenstående formler.

Produktionsværdien for smågrise blev beregnet som følger:

(kg tilvækst x kr. pr. kg tilvækst) ÷ (antal FEsv x kr. pr. FEsv)

I beregningen af produktionsværdien for smågrise blev følgende priser anvendt:

Gennemsnitlig tilvækstværdi:
5,93 kr. pr. kg tilvækst for besætning A og 6,64 kr. pr. kg tilvækst for besætning B blev beregnet ud fra:
- prisen på 7 kg’s grise på 218 kr. pr. gris ± 8,06 kr. pr. kg
- prisen på 30 kg’s grise på 358 kr. pr. gris, ± 5,06 kr. pr. kg
Foderpris:
- fravænningsfoder: 2,61 kr. pr. FEsv
- smågrisefoder: 1,50 kr. pr. FEsv

Produktionsværdien for slagtesvin blev beregnet som følger:

DB/gris = salgspris ÷ købspris ÷ foderomkostninger ÷ diverse omkostninger.

Produktionsværdi/stiplads/år = DB/gris x (365 dage/antal foderdage pr. gris) x staldudnyttelse.

I beregningen af produktionsværdien for slagtesvin blev følgende anvendt:

Gennemsnitlig notering af de sidste 5 år (1. september 1999 til 1. september 2004)
- 30 kg’s grise: 358 kr. pr. stk. ± 5,06 kr. pr. kg.
- slagtesvin: 9,84 kr. pr. kg, inklusiv efterbetaling
Foderpris (gennemsnit for de seneste 5 år): 1,18 kr./FEsv
Diverse omkostninger: 20 kr.
Staldudnyttelse: 95%

Produktionsværdien blev analyseret ved variansanalyse (Proc GLM, SAS Institute) med vægt ved indsættelse som covariabel og med stald, hold indenfor stald og gruppe som forklarende variable.

Resultater og diskussion

Foderanalyser

Analyserne af foderet viste, at indholdet af næringsstoffer og energi i foderet stort set svarede til det forventede. Dog var det analyserede indhold af FEsv lavere i besætning A end forventet, men niveauet var ens for de to grupper. De analyserede værdier fremgår af appendiks.

Sundhedsforhold

Sundhedsforhold i de tre besætninger er blevet analyseret samlet og inkluderer resultaterne fra den tidligere publicerede afprøvning [1]. Antallet af behandlinger for diarré, dødeligheden og gødningsvurderingen i smågrise- og slagtesvineperioden ses i tabel 3.

Tabel 3.

Behandlinger for diarré og gødningsvurdering i tre besætninger

Besætning	A		B		C^a
Gruppe	1	2	1	2	1	2
Fodertype	Piller	Mel	Piller	Mel	Piller	Mel
Behandlinger
Antal behandlingsdage for diarré 0-21 dage efter fravænning	0,86	0,53	5,14	4,88	0,82	0,70
Antal behandlingsdage for diarré (Lawsonia) dag 21 til afgang fra smågrisestalden	0,27	0,27	0,58	0,17	0,12	0,12
Antal behandlingsdage for diarré i alt, 7-30 kg	1,13	0,80	5,72	5,05	0,93	0,82
Antal behandlingsdage for diarré i alt, 30-100 kg	-	-	0,27	0,12	0,56	0,38
Gødningsvurdering smågrise
Antal dage med tynd gødning/sti ^c	7,9	5,2	-	-	24,2	24,5
Antal dage med cementfarvet gødning/sti	0,19	0,10	-	-	0,67	0,56
Gødningsvurdering slagtesvin
Antal dage med tynd gødning/sti	-	-	- ^b	- ^b	12,0	8,8
Antal dage med cementfarvet gødning/sti	-	-	- ^b	- ^b	4,3	2,1
Lawsonia i gødning
Andel stier med Lawsonia, pct. (smågrise)	60	63	-	-	-	-
Andel stier med Lawsonia, pct. (slagtesvin)	-	-	0	0	43	31
Dødelighed, pct.
Smågrise	0,9	0,9	4,3	2,9	3,1	3,0
Slagtesvin	-	-	2,2	1,7	2,0	1,1

a:	Resultater fra tidligere publiceret besætning [1]
b:	Resultater ikke vist, da der ikke kunne påvises Lawsonia i de gødningsprøver, som blev udtaget i besætning B i observationsperioden
c:	Gødningskarakter >1

Colidiarré i smågrisestalden i tre besætninger
I de tre besætninger forekom mere end 85% af behandlingerne for diarré i smågriseperioden inden for de tre første uger efter fravænning. Derfor var langt de fleste af behandlingerne for coli i smågriseperioden. Der kunne ikke påvises signifikante forskelle i antallet af behandlinger for diarré (coli) de første tre uger efter fravænning mellem grisene, som havde fået melfoder eller pelleteret foder (p=0,15).

Lawsonia i smågrisestalden i tre besætninger
Ved en samlet analyse af antallet af diarrébehandlinger fra tre uger efter fravænning (antagelig diarré pga. Lawsonia) kunne der påvises vekselvirkning mellem besætningerne. Effekten blev derfor beregnet i hver besætning i den samlede analyse, og der var kun signifikant færre behandlinger i gruppen, der fik melfoder i besætning B (0,58 kontra 0,17) (p<0,001).

Total antal behandlinger for diarré i smågriseperioden i tre besætninger
Grise, som havde fået melfoder, havde signifikant færre behandlinger for diarré (2,24 behandlinger/gris) sammenlignet med grise på pelleteret foder (2,63 behandlinger /gris). Den relative behandlingsintensitet er beregnet til 1,18 svarende til, at grise, der fik pelleteret foder havde 18% større risiko for at blive behandlet for diarré i smågriseperioden end grisene, der fik melfoder (p=0,04). Selvom der er en statistisk sikker reduktion i antallet af behandlinger for diarré ved brug af melfoder, er brugen af melfoder ikke det tiltag, som alene løser diarréproblemer i smågriseperioden. Resultaterne er vist i tabel 4.

Antal behandlinger for diarré i slagtesvineperioden i to besætninger (besætning B og C)
Der var signifikant færre behandlinger for diarré hos grisene, der fik melfoder (0,28 behandling/gris) sammenlignet med grise, der fik pelleteret foder (0,44 behandling/gris). Den relative behandlingsintensitet er beregnet til 1,36 svarende til, at grise, der fik pelleteret foder har 36% større risiko for at blive behandlet for diarré i slagtesvineperioden end grise, der fik melfoder (p=0,04).

Tabel 4.

Diarré-behandlinger i smågrise- og slagtesvineperioden, inkl. tidligere publicerede resultater [1].

	Smågrise (tre besætninger)		Slagtesvin (to besætninger)
	Behandlinger pr. gris	Relative behandlingsratio (95 pct. KI)	Behandlinger pr. slagtesvin	Relative behandlingsratio (95 pct. KI)
Pelleteret foder	2,63	1,18 (1,01-1,37) (P=0,04)	0,44	1,36 (1,02-1,82) (P=0,04)
Melfoder	2,24	1,0	0,28	1,0
KI: konfidensinterval

Resultaterne i tabel 4 er vist som relativ behandlingsratio, som er en slags Odds Ratio (OR)/relativ risiko. For eksempel betyder en relativ behandlingsratio på 1,18 i gruppen, der fik pelleteret foder, at der er 1,18 gange større risiko for, at en tilfældig gris bliver behandlet for diarré sammenlignet med en gris, der fik melfoder. Tallene i parentes viser 95% konfidensintervallet for relativ behandlingsratio.

Gødningskonsistens og -farve

Resultaterne fra vurderingen af gødningskonsistens og -farve ses i tabel 5.

Smågrise
Der blev foretaget gødningsvurderinger i smågriseperioden i to af besætningerne (besætning A og C). Der var vekselvirkning mellem besætning og behandlingsgruppe og antallet af dage med tynd gødning pr. sti. På grund af vekselvirkningen blev effekten undersøgt besætningsvis i en samlet analyse.

Der var signifikant færre dage med tynd gødning i gruppen, der fik melfoder i besætning A (7,9 dage ved pelleteret foder mod 5,2 dage ved melfoder (p<0,0001)).

I besætning C var der ingen effekt af melfoder på antallet af dage med tynd gødning (se tabel 3). I tabel 5 er kun effekten af melfoder i besætning A vist (på grund af vekselvirkning).

I de to smågrisebesætninger (A og C) var der ikke statistisk sikker forskel i antal dage med cementfarvet gødning mellem behandlingsgrupperne (0,47 dage ved pelleteret foder mod 0,38 dage ved melfoder (p=0,24)).

Slagtesvin
Der blev foretaget gødningsobservation i besætning B i en periode, hvor der ikke kunne påvises Lawsonia i stierne. På grund af dette forhold og de relativt få observationer er besætning B ikke blevet analyseret. Resultaterne fra den tidligere publicerede besætning (besætning C) kan ses i tabel 3.

Tabel 5.

Effekt af pelleteret foder i forhold til melfoder på gødningskonsistens og -farve i smågriseperioden vurderet ud fra Odds Ratio (95% konfidensinterval)

	Smågrise (besætning A og C [1])
	Dage med tynd gødning* (Gødningskarakter>1)	Odds Ratio (95 pct. KI)	Dage med cementfarvet gødning**	Odds Ratio (95 pct. KI)
Pelleteret foder	7,9	1,5 (1,3-1,8) (P<0,0001)	0,47	1,2 (0,86-1,7) (P=0,24)
Melfoder	5,2	1,0	0,38	1,0

*
**
KI:

Kun besætning A
kun besætning A og C
Konfidensinterval

Lawsonia

I smågriseperioden i besætning A var henholdsvis 60% og 63% af stierne positive for Lawsonia i gruppen, der hhv. fik pelleteret foder og melfoder. Forskellen er ikke statistisk signifikant (p=0,67).

I besætning B var alle prøverne, som blev udtaget af 60 kg’s grise, negative, og de kunne derfor ikke indgå i en samlet analyse. Selvom der ikke kunne påvises Lawsonia i de gødningsprøver, som blev udtaget i besætning B, er der analyseret på antal behandlinger for diarré i denne besætning, da 80% af behandlingerne for diarré lå inden de første 30 dage efter, at antallet af grise i stien var blevet halveret. Det kan ikke afvises, at behandlingerne skyldtes lawsonia-infektion i grisene.

Årsagen til, at der ikke kunne påvises Lawsonia ved 60 kg skyldes måske, at den profil, som blev brugt til at fastlægge udskillelsestidspunktet, blev udtaget på et tidspunkt, hvor besætningen behandlede strategisk mod Lawsonia. Dette kan forskyde tidspunktet for sygdommens optræden i besætningen [5]. Resultaterne for den tidligere publicerede besætning kan ses i tabel 3.

Inden afprøvningerne blev startet i besætningerne blev det sandsynliggjort, at Lawsonia var årsagen til diarré i besætningerne. Under afprøvningerne blev der ikke løbende undersøgt for andre årsager til diarré. Derfor er det i denne undersøgelse ikke muligt med sikkerhed at afgøre, om effekten på diarré skyldes en effekt af melfoder på Lawsonia eller en generel effekt på tarmsundhed og diarré.

Dødelighed

Den gennemsnitlige dødelighed i smågrise- og i slagtesvineperioden ses i tabel 6. Der blev set en tendens (p=0,07) til en reduktion i dødeligheden i smågriseperioden ved brug af melfoder sammenlignet med brug af pelleteret foder. I slagtesvinestalden var der en reduktion i dødeligheden (p=0,05) ved brug af melfoder sammenlignet med brug af pelleteret foder. De døde grise blev ikke obduceret, og det er derfor ikke muligt med sikkerhed at fastlægge årsagen til den fundne forskel i dødelighed.

Tabel 6.

Dødelighed i smågrise- og slagtesvineperioden, pct. i de tre besætninger.

	Smågrise (Besætning A, B og C)		Slagtesvin (Besætning B og C)
	Dødelighed, pct.	Odds Ratio (95 pct. KI)	Dødelighed, pct.	Odds Ratio (95 pct. KI)
Pelleteret foder	2,6	1,25 (0,98-1,59) (p=0,07)	2,1	1,39 (0,99-1,97) (p=0,05)
Melfoder	2,1	1,0	1,4	1,0
KI: konfidensinterval

Produktivitet

Produktionsresultaterne i perioden 7-30 kg og 30-100 kg fremgår af tabel 7 og 8. Produktionsværdien er beregnet ud fra de opnåede produktionsresultater og ved samme foderpris for begge grupper og fremgår ligeledes af tabel 7 og 8.

Produktionsværdien var ikke forskellig i smågriseperioden i besætning B, hvorimod melfoderet gav en signifikant ringere produktionsværdi i smågriseperioden i besætning A. Årsagen til den ringere produktionsværdi i smågriseperioden ved brug af melfoder var i besætning A en lavere daglig tilvækst og en ringere foderudnyttelse.

Der er gennemført flere forsøg, hvor effekten af melfoder er sammenlignet med pelleteret foder til smågrise [1], [6], [7], [8], [9]. Resultaterne herfra viser ikke en entydig effekt af de to fodertyper på smågrisenes produktivitet. Resultaterne fra de to besætninger i indeværende afprøvning afviger dermed ikke fra tidligere gennemførte forsøg. Årsagen til den varierende effekt af melfoder er ikke klarlagt, men kan måske hænge sammen med sundhedsniveauet i besætningen.

I slagtesvineperioden i besætning B var produktionsværdien ved brug af melfoder signifikant ringere. Det skyldtes en ringere foderudnyttelse. Resultaterne fra slagtesvineperioden stemmer overens med, hvad der er fundet i tidligere afprøvninger, hvor der specielt ved slagtesvin er fundet forringelser i foderudnyttelsen og også en lavere daglig tilvækst ved brug af melfoder sammenlignet med pelleteret foder [1], [10], [11], [12], [13], [14].

Hvor meget foderudnyttelsen forringes afhænger antagelig af, hvor godt foderspildet kan minimeres og dermed også af foderautomat og udfodringsprincip. I tørfoderautomater uden vand er der tilsyneladende et større foderspild sammenlignet med fx rørfodringsautomater med vand – dette er dog ikke undersøgt i en sammenlignelig undersøgelse, men er alene en vurdering ud fra de gennemførte afprøvninger i forskellige besætninger.

Faldet i daglig tilvækst ved brug af melfoder forventes også at være størst i tørfoderautomater og mindre, hvor foderet blandes mere eller mindre med vand. I den aktuelle afprøvning (besætning A og B) blev grisene fodret via rørfodringsautomater, og den daglige tilvækst var ikke påvirket af, om det var melfoder eller pelleteret foder. Forskellen i foderudnyttelse var mindre end set tidligere ved tørfodringsautomater.

Tabel 7.

Produktivitet og produktionsværdi for smågrise

	Besætning A		Besætning B
	Pelleteret foder	Melfoder	Pelleteret foder	Melfoder
Antal hold / antal grise i forsøg	40 / 2.604	40 / 2.608	26 / 2.014	26 / 2.015
Vægtinterval	6,7 – 22,8	6,7 – 21,5	7,3 – 32,8	7,3 – 33,9
FEsv pr. gris pr. dag	0,71	0,67	0,78	0,86
Daglig tilvækst	379	346	422	448
FEsv pr. kg tilvækst	1,88	1,96	1,86	1,92
Produktionsværdi ved 5 års priser
Kr. pr. gris	61,9 a	55,0 b	72,4	72,5
Indeks	100	89	100	100

a,b:	forskellige bogstaver viser, at der er statistisk signifikante forskelle mellem grupper indenfor besætning (p<0,05)

Tabel 8.

Produktivitet og produktionsværdi for slagtesvin, ca. 33- 93 kg. Besætning B

	Pelleteret foder	Melfoder
Antal hold	20	20
Antal grise indsat	751	740
FEsv pr. gris pr. dag	2,25	2,31
Daglig tilvækst	822	820
FEsv pr. kg tilvækst	2,74	2,82
Kødprocent	60,3	60,2
Produktionsværdi ved 5 års priser
Kr. pr. stiplads pr. år	544 ^a	518 ^b
Indeks	100	95

a,b:	forskellige bogstaver viser, at der er statistisk signifikante forskelle mellem grupper (p<0,05)

Konklusion

Den samlede analyse fra alle tre besætninger viste, at grise, som havde fået melfoder i smågriseperioden, havde signifikant færre behandlinger for diarré i hele smågriseperioden (2,63 behandlinger/gris ved pelleteret foder og 2,24 behandlinger/gris ved melfoder (p=0,04). De fleste af behandlingerne forekom i de første tre uger efter fravænning og må derfor tilskrives colibakterier.

I de to besætninger med slagtesvin var der ligeledes signifikant færre behandlinger for diarré ved melfoder (0,28 behandlinger/gris) sammenlignet med pelleteret foder (0,44 behandlinger/gris) (p=0,04). Der var signifikant færre dage med unormal gødning i stier, hvor der blev fodret med melfoder i smågriseperioden i én besætning (7,9 dage ved pelleteret foder mod 5,2 dage ved melfoder (p<0,0001).

Der blev fundet en tendens til en reduktion i dødeligheden i smågriseperioden ved brug af melfoder (2,1%) sammenlignet med brug af pelleteret foder (2,6%) (p=0,07). I slagtesvineperioden var der en reduktion i dødeligheden ved brug af melfoder (1,4%) sammenlignet med brug af pelleteret foder (2,1%) (p=0,05). På grundlag af denne undersøgelse er det ikke muligt med sikkerhed at afgøre om effekten på diarré skyldtes en effekt af melfoder på Lawsonia eller en generel effekt på tarmsundhed og diarré.

Produktionsværdien, der udtrykker grisenes daglige tilvækst, foderudnyttelse og for slagtesvin også kødprocent, var i den ene besætning statistisk sikkert ringere ved brug af melfoder i smågriseperioden. I den anden besætning var der ikke sikker forskel mellem de to typer foder. I slagtesvineperioden var produktionsværdi ved brug af melfoder signifikant ringere.

Samlet viser afprøvningen, at brug af melfoder kan reducere forekomsten af diarré, men at melfoder samtidig kan reducere produktiviteten, specielt daglig tilvækst og foderudnyttelse.

Referencer

[1]	Johansen, M.; Jørgensen, L.; Bækbo, P.; Wachmann, H. & Møller K. (2003). Melfoders effekt på regional tarmbetændelse (Lawsonia), diarré og produktivitet (7-100 kg). Meddelelse nr.596, Landsudvalget for Svin
[2]	Stege, H.; Jensen, T.K; Møller, K.; Bækbo, P. & Jorsal, S.E. (2000). Prevalence of intestinal pathogens in Danish finishing pig herds. Preventive Veterinary Medicine 46:279-292.
[3]	Stege, H.; Jensen, T.K; Møller, K.; Bækbo, P. & Jorsal, S.E. (2001). Risk factors for intestinal pathogens in Danish finishing pig herds. Preventive Veterinary Medicine 50:153-164.
[4]	Vestergaard, K. & Stege, H. (2003). Lawsonia intracellularis (LI): Smittedynamik i integrerede so/slagtesvinebesætninger. Meddelelse nr. 590, Landsudvalget for Svin
[5]	Walters, D.; Gebhart, C.; Kroll, J.; Holck, J.T. & Chittick, W. (2004). Serological profiling and vaccination timing for Lawsonia intracellularis. J. Swine Health Prod 12 (6): 310-313
[6]	Jørgensen, L. (1994). Expandat til smågrise. Erfaring nr. 9419, Landsudvalget for Svin
[7]	Olsen, L.E. & Maribo, H. (1999). Firmaprodukter og foder til smågrise - igalac, fut og bokashi f. Meddelelse nr. 433, Landsudvalget for Svin
[8]	Hansen. C.F. (2000). Firmaprodukter til smågrise - FU01, blodprodukter og Endosan. Meddelelse nr. 465, Landsudvalget for Svin
[9]	Jørgensen.L.; Kjærsgaard, H.; Wachmann, H.; Jensen, B.B. & Bach Knudsen, K.E. (2002). Salmonella-begrænsende foder til smågrise - effekt af foderets form og af tilsætning af mælkesyre på forekomst af salmonella, Lawsonia, mave-tarmsundhed og produktivitet. Meddelelse nr. 543, Landsudvalget for Svin
[10]	Jørgensen, L.; Dahl, J.; Jensen, B.B. & Damgaard Poulsen, H. (1999) Effekt af ekspandering, pelletering og formalingsgrad på Salmonella, produktionsresultater og mave-tarm sundhed hos slagtesvin samt fytaseaktivitet og vitaminstabilitet i foder. Meddelelse nr. 426, Landsudvalget for Svin
[11]	Hansen, C.F. & Callesen, J. (2000). Effekt af formalingsgrad og pelletering på slagtesvins produktionsresultater og mavesundhed, Meddelelse nr. 475, Landsudvalget for Svin
[12]	Jørgensen, L.; Jensen, B.B. & Kjærsgaard, H. (2000). Effekt af Formi®LHS, Acid One og Expandat på salmonellaforekomst, mave-tarmsundhed og produktivitet hos slagtesvin. Meddelelse nr. 489, Landsudvalget for Svin
[13]	Hansen, C.F.; Knudsen, K.E.B.; Jensen, B.B. & Kjærsgaard, H. (2001). Effekt af melfoder, grov formaling af pelleteret foder og Bacona FormiVækst på Salmonella, mave-tarm-sundhed og produktivitet hos slagtesvin., Meddelelse nr. 534, Landsudvalget for Svin
[14]	Hansen, C.F.; Kjærsgaard, H. & Jensen, B.B. (2002). Effekt af planteekstrakt på Salmonella, mave-tarm-sundhed og produktivitet hos slagtesvin. Meddelelse nr. 579, Landsudvalget for Svin

Deltagere
Teknikere: Erik Bach, Peter Nøddebo Hansen og Jens Ove Hansen, Landsudvalget for Svin.
Søren Munk Jensen, DFVF

Afprøvning: 688

Appendiks - Foderanalyser

Besætning A: Beregnet og analyseret indhold af næringsstoffer i fravænningsfoder
	Pelleteret foder – gruppe 1		Melfoder – gruppe 2
	Garanteret	Analyseret	Garanteret	Analyseret
FEsv pr. 100 kg	119	115	120,5	115
Råprotein, pct.	18,9	18,5	18,9	19,2
Råfedt, pct.	5,7	4,4	5,6	4,2
Aske, pct.	5,0	5,0	5,0	4,9
Calcium, g/kg	7,3	8,6	7,3	8,0
Fosfor, g/kg	6,3	6,2	6,3	6,6
Lysin, g/kg	13,6	12,4	13,6	12,5
Methionin, g/kg	3,9	3.6	3,9	3,6
Cystin, g/kg	3,6	3,3	3,2	3,4
Treonin, g/kg	8,4	8,1	8,4	8,4
Analyseret indhold i det pelleterede foder er angivet på baggrund af seks prøver, for aminosyreanalyserne dog kun fire prøver. I melfoderet er analyseret indhold angivet på baggrund af ni prøver, for aminosyreanalyserne dog kun fem prøver.

Besætning A: Beregnet og analyseret indhold af næringsstoffer i smågrisefoder
	Pelleteret foder – gruppe 1		Melfoder – gruppe 2
	Garanteret	Analyseret	Garanteret	Analyseret
FEsv pr. 100 kg	114	112	114	110
Råprotein, pct.	18,0	19,0	18,6	19,1
Råfedt, pct.	4,4	4,0	4,4	3,9
Aske, pct.	5,7	5,2	5,7	5,2
Calcium, pct.	8,9	9,2	8,9	9,7
Fosfor, pct.	6,1	6,5	6,1	6,2
Lysin, g/kg	11,1	11,8	11,2	11,6
Methionin, g/kg	3,5	3,0	3,5	3,2
Cystin, g/kg	-	3,2	-	3,6
Treonin, g/kg	6,8	7,8	6,8	7,4
Analyseret indhold i det pelleterede foder er angivet på baggrund af otte prøver, for aminosyreanalyserne dog kun fem prøver. I melfoderet er analyseret indhold angivet på baggrund af to prøver.

Besætning B: Beregnet og analyseret indhold af næringsstoffer i fravænningsfoder
	Pelleteret foder – gruppe 1		Melfoder – gruppe 2
	Garanteret	Analyseret	Garanteret	Analyseret
FEsv pr. 100 kg	122	120,5	122	119,1
Råprotein, pct.	18,9	19,5	18,9	20,7
Råfedt, pct.	7,3	6,7	7,3	7,0
Aske, pct.	5,7	5,6	5,7	6,0
Calcium, g/kg	8,5	10,2	8,5	8,9
Fosfor, g/kg	7,2	7,3	7,2	7,2
Lysin, g/kg	14,0	14,6	14,0	14,6
Methionin, g/kg	4,3	4,6	4,3	5,3
Cystin, g/kg	3,2	2,9	3,2	3,1
Treonin, g/kg	-	8,6	-	10,1
Analyseret indhold er angivet på baggrund af to prøver for det pelleterede foder og to prøver for melfoderet.

Besætning B: Beregnet og analyseret indhold af næringsstoffer i smågrisefoder
	Pelleteret foder – gruppe 1		Melfoder – gruppe 2
	Garanteret	Analyseret	Garanteret	Analyseret
FEsv pr. 100 kg	114	113,5	114	112,6
Råprotein, pct.	18,6	19,8	18,6	19,3
Råfedt, pct.	4,6	5,1	4,6	5,3
Aske, pct.	5,2	5,1	5,2	5,2
Calcium, pct.	9,8	9,5	9,8	9,6
Fosfor, pct.	5,6	6,0	5,6	5,9
Lysin, g/kg	12,8	12,4	12,8	12,2
Methionin, g/kg	4,0	3,9	4,0	3,9
Cystin, g/kg	3,1	3,1	3,1	3,0
Treonin, g/kg	-	7,9	-	7,8
Analyseret indhold er angivet på baggrund af tre prøver for det pelleterede foder og to prøver for melfoderet.

Besætning B: Beregnet og analyseret indhold af næringsstoffer i slagtesvinefoder
	Pelleteret foder – gruppe 1		Melfoder – gruppe 2
	Garanteret	Analyseret	Garanteret	Analyseret
FEsv pr. 100 kg	106	105	106	103
Råprotein, pct.	16,3	16,8	16,3	16,6
Råfedt, pct.	4,1	3,7	4,1	3,7
Aske, pct.	5,0	4,8	5,1	4,9
Calcium, pct.	7,6	7,0	7,6	6,8
Fosfor, pct.	4,0	4,6	4,0	4,5
Lysin, g/kg	9,2	9,2	9,2	9,3
Methionin, g/kg	2,7	2,6	2,7	2,6
Cystin, g/kg	3,0	3,0	3,0	3,1
Treonin, g/kg	-	6,0	-	6,1
Analyseret indhold er angivet på baggrund af fire prøver for det pelleterede foder og tre prøver for melfoderet.

Melfoders effekt på Lawsonia, diarré og produktivitet