Majs kan erstatte op til 25 pct. hvede i foder til diegivende søer, uden at det påvirker søernes produktivitet.

En diegivningsblanding, hvor korndelen bestod af 50 pct. byg og 50 pct. hvede, blev sammenlignet med en diegivningsblanding, hvor 25 pct. af hveden var erstattet med majs. I drægtighedsperioden fik alle søerne samme blanding.

Afprøvningen blev gennemført over en periode på 18 måneder i to besætninger, der anvendte indkøbt pelleteret tørfoder.

Der var ikke statistisk sikre forskelle i produktionsresultaterne eller rygspæktykkelse i diegivningsperioden, så der var ikke positiv effekt af at anvende foder med 25 pct. majs. Der var heller ikke forskelle i antallet af MMA-behandlinger på søerne eller diarrébehandlinger blandt pattegrisene mellem grupperne.

Majs kan erstatte op til 25 pct. hvede i foder til diegivende søer, uden at det påvirker søernes produktivitet. Prisrelationerne mellem majs og hvede vil være bestemmende for anvendelsen.

Baggrund

Et kuld diende pattegrise kan i gennemsnit vokse over 2 kg om dagen, hvilket stiller store krav til en høj mælkeydelse hos soen. Dertil har den diegivende so behov for store mængder let omsættelig energi til mælkeproduktion. Den væsentligste energikilde er stivelse, som normalt stammer fra korndelen, og fedt. Hyppigst anvendes blandinger, hvor kornandelen består af lige dele byg og hvede.

I flere besætninger er det erfaret, at fravænningsvægten stiger og vægttabet hos søerne i farestalden falder, når der anvendes foderblandinger indeholdende 20–30 pct. majs. Dette forklares med, at majs har et højere indhold af stivelse og råfedt end byg og hvede, samt at smagen af majs stimulerer søernes foderoptagelse.

De tre kornarter adskiller sig ved frøets opbygning. Således har byg en kraftigere skal end hvede og majs. Skaldelen består primært af de uopløselige fibre lignin og cellulose, som er tungt fordøjelige. Til gengæld har skaldelen en fysisk effekt på foderets bevægelse i tarmen, da den stimulerer peristaltikken og mavesundheden. Derfor anvendes en del byg i diegivningsblandingerne, specielt i besætninger hvor søerne har mange maveforandringer.

Majs har et højere energiindhold på grund af en højere andel af råfedt og kulhydrater og en lavere andel af protein end byg og hvede. Andelen af fibre er betydelig større i byg end i hvede og majs. Dette betyder, at energiindholdet i byg er væsentligt lavere end i hvede og majs.

I meddelelse nr. 128 fra Den rullende Afprøvning[1] opnåede de diegivende søer samme produktionsresultater, selv om de var fodret med byg henholdsvis hvede, som eneste kornart i foder til diegivende søer. I afprøvningen blev det ligeledes set, at der ikke var effekt af at tildele halm. Der findes ikke tilsvarende sammenlignende afprøvninger af diegivningsfoder med majs i forhold til hvede eller byg.

Anvendelse af majs i en diegivningsblanding øgede foderprisen med cirka 3 kr. pr. 100 FEsv svarende til 15 kr. pr. årsso. Derfor var der behov for at afklare, om den samlede foderoptagelse for den diegivende so blev forbedret, når der var tilsat majs til blandingen.

Det var afprøvningens formål at undersøge effekten af 25 pct. majs i diegivningsfoder på søernes vægttab og mælkeydelse - målt ved pattegrisenes fravænningsvægt og ændring i søernes rygspæktykkelse.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført i to sobesætninger over en periode på 18 måneder. Besætning 1 havde 200 årssøer, som var opstaldet individuelt i hele cyklus. Besætning 2 havde 175 årssøer, som også var opstaldet individuelt i hele cyklus. Begge besætninger brugte indkøbt pelleteret tørfoder fra HEDEGAARD agro.

Grupper

Søerne blev delt i to grupper (kontrol og forsøg) før afprøvningen startede, således at kuldnummer og race var ens mellem grupperne. Afprøvningen omfattede kun diegivningsperioden. I drægtighedsperioden fik alle søer samme blanding.

Foder

Kontrol- og forsøgsfoderet i diegivningsperioden havde samme procentvise sammensætning af foderstoffer, undtagen majs-/hvedeindholdet. I forsøgsblandingen blev 25 pct. hvede erstattet med 25 pct. majs. Kontrol- og majsblandingen havde samme energiindhold, derfor var der tilsat 0,98 pct. mere palmeolie til kontrolblandingen i forhold til majsblandingen.

Blandingernes indhold af næringsstoffer var fastsat ud fra gældende normer [2].

Foderblandingernes sammensætning, samt forventede og analyserede indhold af næringsstoffer fremgår af appendiks 1. Begge grupper af søer blev fodret efter tilnærmet ædelyst tre gange dagligt i diegivningsperioden.

Registreringer

Der blev gennemført produktionskontrol i besætningerne, suppleret med registrering af årsager til pattegrisedødelighed, sygdomsbehandlinger og årsag til udsætning af søer. Diagnosen ved behandling og årsager til pattegrisedødelighed og udsætning af søer blev foretaget af den enkelte afprøvningsvært.

Moderegenskaberne, udtrykt ved pattegrisedødelighed og kuldvægt ved fravænning, blev bestemt på tilfældigt udvalgte søer. Udvælgelsen skete, når søerne var i 12.-16. drægtighedsuge. Efter faringen blev de udvalgte søers kuldstørrelse standardiseret til 12 eller 13 ensartede grise pr. kuld. Efter standardiseringen blev der ikke foretaget kuldudjævning eller fraflytning af grise.

Rygspæk

Det var ikke muligt direkte at måle foderoptagelsen og vægtændringen i diegivningsperioden for hver enkelt so. Derfor blev der brugt en indirekte metode, hvor søernes rygspæktykkelse blev målt ved indsættelse i farestalden og ved fravænning. Rygspæktykkelsen blev målt med apparatet Lean Meter fra Baltic Korn. Der blev målt ud for sidste ribben (bag) og 7 cm foran dette (foran). Begge målinger blev foretaget 7 cm ud fra rygsøjlen. Målingerne blev foretaget ved indstilling 3, hvilket betød, at apparatet målte alle tre spæklag, hvor disse var tilstede.

Analyser

Der blev udtaget foderprøver af kontrol- og forsøgsblandingerne. Prøverne blev analyseret for indhold af råprotein, fedt, aske, træstof, energi (EFOS), calcium, fosfor, lysin, methionin, cystin og treonin.

Statistik

De primære måleparametre var: ændring i rygspæktykkelse i diegivningsperioden, antal fravænnede grise pr. kuld og kuldvægt ved fravænning. De primære måleparametre blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under procedurerne GLM og MIXED.

De sekundære måleparametre var: Dødsårsager for pattegrise og sygdomsbehandlinger af søer og pattegrise.

Resultater og diskussion

Foderanalyser

Foderet blev produceret samtidig til de to besætninger og derfor er det de samlede analyser, som er vist i appendiks 1. Der var en fin overensstemmelse mellem det beregnede og det analyserede indhold af næringsstoffer.

Produktionsresultater

Der var ikke vekselvirkning mellem resultaterne fra de to besætninger, derfor er det de samlede produktionsresultater fra diegivningsperioden, der er vist i tabel 1. Der indgår kun standardiserede kuld.

Tabel 1. Resultater fra farestalden

Gruppe	Kontrolblandingen	Majsblanding
Antal fravænnede kuld	354	382
Standardiseret kuldstørrelse*)	12,5	12,5
Kuldvægt ved standardisering, kg	20,1	20,1
Diegivningsperiode, dage	29	29
Døde til fravænning, pct.	12,9	13,4
Antal fravænnede grise pr. kuld, stk.	10,9	10,8
Kuldvægt ved fravænning, kg	82,8	81,7
MMA-behandlinger, pct.	15	12
Diarrébehandlinger, pct.	0,1	0,8
*) Standardiseret kuldstørrelse er udtryk for, hvor mange grise den enkelte so skulle passe. Kuldudjævning efter standardisering var ikke tilladt.

Der var ikke statistisk sikre forskelle i produktionsresultaterne i diegivningsperioden. Der sås altså ingen positiv effekt af at anvende foder med 25 pct. majs. Der var heller ikke forskelle i antallet af MMA-behandlinger på søerne eller diarré-behandlinger blandt pattegrisene mellem grupperne.

De samlede rygspækmålinger fra diegivningsperioden er vist i tabel 2.

Tabel 2. Ændring i rygspækmålingerne

Gruppe	Kontrolblandingen	Majsblanding
Rygspæk ved indsættelse i farestalden:
bag, mm	16,3	15,6
foran, mm	15,8	15,7
Rygspæk ved afgang fra farestalden:
bag, mm	14,4	13,8
foran, mm	14,1	13,8
Rygspæktab:
bag, mm	1,9	1,8
foran, mm	1,7	1,9

Der var samme reduktion i rygspæktykkelsen blandt søerne i de to grupper, så der har ikke været forskel i foderoptagelsen eller vægtændringen.

For alle udsættersøer er der registreret en årsag til afgang. Antallet af slagtede, døde og aflivede søer var ens i begge grupper. Frekvensen af maveforandringer blev ikke registreret, fordi det ikke var en direkte udsætningsårsag. Majs og hvede forventes at have samme påvirkning af mavesundheden, da opbygningen af korn-arterne ligner hinanden.

I tabel 3 er vist reproduktionsresultaterne for de søer, som før løbning havde gennemført en diegivningsperiode på enten kontrol- eller forsøgsfoder. De samlede reproduktionsresultater er vist i tabel 3.

Tabel 3. Reproduktionsresultater

Gruppe	Kontrolblandingen	Majsblanding
Løbninger, stk.	315	333
Faringsprocent efter 1. løbning	86	87
Omløbning, pct.	6	6
Totalfødte grise pr. kuld, stk.	13,5	13,3
- heraf dødfødte grise pr. kuld, stk.	1,6	1,7
Kuld pr. årsso, stk.	2,3	2,3
Spildfoderdage pr. kuld, stk.	17	16

Der var ikke forskel mellem de to grupper, der har således ikke været nogen effekt på reproduktionsresultaterne ved at anvende majs i diegivningsfoderet.

Denne afprøvning viste, at når 25 pct. af hveden blev erstattet med 25 pct. majs i diegivningsblandinger baseret på ½ byg og ½ hvede, havde det ingen effekt på produktiviteten.

Referencer

[1]	Poulsen, K., (1987). Hvede og rug som eneste kornart til søer, samt effekten af halmstrøelse. Meddelelse nr. 128. Landsudvalget for Svin.
[2]	Fokus på Næringsstoffer, (2004). Landsudvalget for Svin

Deltagere: Erik Bach og Ernst Nielsen, Landsudvalget for Svin
Afprøvning nr.: 777

Appendiks

Sammensætning af foderblandinger

Blanding	Kontrolblandingen	Majsblanding
Sammensætning i pct.
Byg	35,30	35,30
Hvede	35,30	11,74
Majs	-	25,00
Sojaskrå	17,82	17,74
Havre	5,00	5,00
Palmeolie	2,33	1,34
Kridt	1,46	1,47
Melasse	1,00	1,00
Monocalciumfosfat	0,99	1,00
Fodersalt	0,48	0,48
Forblanding	0,20	0,20
L-lysinhydrochlorid	0,09	0,11
Fytase - mikrogranulat	0,03	0,03

Foderblandingernes beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer

	Kontrolblandingen		Majsblanding
	9		9
	Analyseret	Beregnet	Analyseret	Beregnet
Råprotein, pct.	15,5	15,0	15,2	14,5
FEsv (EFOS) pr. 100 kg	108	107	108	107
Lysin, g/FEsv	7,4	7,3	7,5	7,3
Methionin, g/FEsv	2,1	2,1	2,2	2,1
Cystin, g/Fesv	2,6	2,5	2,8	2,5
Treonin, g/FEsv	4,8	4,9	5,0	4,9
Calcium, g/FEsv	7,6	7,5	7,4	7,5
Fosfor, g/Fesv	5,6	5,1	5,7	5,1

Majs i foder til diegivende søer