Afprøvningen har vist, at faldende indhold af protein i smågrisefoder, og hvor normerne for samtlige aminosyrer ikke er overholdt, forringer grisenes produktivitet væsentligt.

Foder med faldende indhold af protein er undersøgt til smågrise. Der indgik i alt tre grupper i undersøgelsen, og foderet indeholdt henholdsvis 135, 150 og 165 g fordøjeligt råprotein pr. FEs i de tre grupper. Ved optimering af foderet blev der kun stillet krav til aminosyrerne: lysin, methionin, summen af cystin og methionin, treonin og tryptofan. Der indgik i alt 15 hold og 150 grise pr. gruppe. Grisene blev fodret med tørfoder efter ædelyst. Formålet med afprøvningen var at få fastlagt effekten af faldende indhold af protein på smågrises produktivitet (tilvækst og foderudnyttelse).

Produktionsværdien blev beregnet som et dækningsbidrag pr. gris ved samme pris pr. analyseret FEs for alle grupper, og udtrykker dermed alene grisenes svar (tilvækst og foderudnyttelse) på foderet. Der var statistisk sikker forskel i produktionsværdien mellem alle tre grupper og der blev påvist en statistisk sikker lineær stigende produktionsværdi med stigende indhold af protein og aminosyrer. Stigende proteinindhold gav øget foderoptagelse og tilvækst, ligesom foderudnyttelsen blev forbedret. Produktionsværdien var højest ved 165 gram fordøjeligt råprotein pr. FEs. Ved 135 og 150 g fordøjeligt råprotein var valin, leucin og/eller tryptofan de mest begrænsende aminosyrer. Dette har været udslagsgivende for den ringere produktivitet ved 135 og 150 g sammenlignet med 165 g fordøjeligt råprotein. Det var således kun foderblandingen med 165 g fordøjeligt råprotein pr. FEs, der overholdt alle gældende aminosyrenormer.

Denne afprøvning var ikke planlagt til at kunne klarlægge effekten af reduceret protein på forekomsten af diarré.

Samlet har afprøvningen vist, at foderblandinger med reduceret proteinindhold, og hvor normerne for samtlige aminosyrer ikke overholdes, giver væsentlig reduceret produktivitet. Afprøvningens resultater understreger dermed vigtigheden af at overholde samtlige normer for aminosyrer, hvis der ønskes maksimal produktivitet.

Baggrund

Der har de senere år været en udvikling hen imod lavere indhold af råprotein pr. foderenhed i smågrisefoder. Dette skyldes primært bevidstheden om, at store mængder protein belaster smågrisene, hvilket kan resultere i diarréer. En anden effekt af en reduktion af råprotein i foderet er en bedre proteinudnyttelse og dermed en mindre miljøbelastning, idet kvælstofindholdet i gyllen formindskes.

Flere foderstoffirmaer markedsfører smågriseblandinger med et lavere indhold af fordøjeligt råprotein end den nuværende norm [1]. Den nuværende anbefaling for indhold af fordøjeligt råprotein, fra Landsudvalget for Svin, DS, er minimum 150-155 g pr. FEs til smågrise ved et råvarevalg, der tilgodeser aminosyrenormerne.

Formålet med afprøvningen var at undersøge den produktivitetsmæssige effekt af tre forskellige niveauer af fordøjeligt råprotein i smågrisefoder, hvor der kun var stillet krav til, at nogle af aminosyrerne (lysin, methionin, summen af cystin og methionin, treonin og tryptofan) overholdt gældende normer.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført i en besætning med konventionelt sundhedsniveau (Forsøgsstation Grønhøj).

Der indgik tre grupper i afprøvningen, som fremgår af tabel 1. Der indgik 15 hold i afprøvningen, i alt 150 grise pr. gruppe.

Tabel 1.

Forsøgsdesign

Gruppe	1	2	3
Fordøjeligt råprotein, gram pr. FEs	135	150	165

Ved indsættelse blev grisene fordelt på de tre grupper indenfor hvert hold, så den gennemsnitlige vægt ved indsættelse var ens. Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse var 7,1 kg og ved afgang henholdsvis 22,1, 23,9 og 26,5 kg i de tre grupper. Grisene blev mellemvejet 2 uger efter indsættelse.

Afprøvningen blev gennemført inden indførelsen af det nye fodervurderingssystem [2], og derfor er foderenhederne angivet i FEs. Foderblandingerne i alle grupper var pelleterede og blev udfodret i tørfodringsautomater efter ædelyst. Foderblandingernes sammensætning ses i appendiks. Foderet var ikke tilsat en antibiotisk vækstfremmer. Korn, sojaskrå og fiskemel blev analyseret via fuld foderstofanalyse samt bestemmelse af calcium og fosfor, før blandingerne blev produceret hos Danmarks JordbrugsForskning, Foulum (DJF). Foderblandingerne blev produceret ad to gange. De aminosyrer, der blev stillet krav til ved optimering af blandingerne var: fordøjeligt indhold af lysin, methionin, cystin+methionin og daværende normer for treonin og tryptofan [3].

Foderblandingernes næringsindhold blev kontrolleret ud fra to sæt stikprøver af hver parti foder, hvorpå der blev gennemført fuld foderstofanalyse og bestemmelse af calcium og fosfor. På det ene sæt stikprøver fra hvert parti foder blev alle livsnødvendige aminosyrer analyseret. Indholdet af tryptofan blev dog ikke analyseret.

Inden for hver gruppe blev der registreret tilvækst, foderforbrug, procent døde og sygdomsbehandlinger.

Statistisk analyse

De opnåede produktionsresultater er samlet i en produktionsværdi, hvor de anvendte priser er gennemsnit for de seneste 5 år (1. september 1999 til 1. september 2004). Produktionsværdien for smågrise er beregnet som følger: (kg tilvækst × kr. pr. kg tilvækst) ÷ (antal FEs × kr. pr. FEs).

I beregningen af produktionsværdien for smågrise er anvendt følgende priser:

Gennemsnitlig tilvækstværdi: 6,42 kr. pr. kg tilvækst blev beregnet ud fra:
- prisen på 7 kg’s grise på 218 kr. pr. gris ± 8,06 kr. pr. kg
- prisen på 30 kg’s grise på 358 kr. pr. gris, ± 5,06 kr. pr. kg
Foderpris: 1,62 kr. pr. FEs (der blev i forsøget kun anvendt én foderblanding og foderprisen er en vægtet pris af fravænningsfoder på 2,61 kr. pr. FEs og smågrisefoder på 1,50 kr. pr. FEs udfra det forventede forbrug i de to perioder).

Forskellen mellem grupperne i produktionsværdi blev analyseret som primær parameter, og sygdomsregistreringer blev analyseret som sekundære parametre i proceduren GLM i SAS. Udover test af gruppe-effekt blev der også testet for lineær effekt på produktionsværdien af stigende indhold af protein. Én sti udgjorde en forsøgsenhed. Statistisk sikre forskelle er angivet på 5 procentniveau korrigeret for de tre parvise sammenligninger ved en Bonferroni t-test.

Resultater og diskussion

Foderanalyser

Det analyserede indhold af næringsstoffer, omregnet til fordøjeligt indhold pr. FEs, fremgår af tabel 2.

Tabel 2.

Analyseret og deraf beregnet fordøjeligt indhold af næringsstoffer pr. FEs

Gruppe		1		2		3
Fordøjeligt råprotein, g/FEs		135		150		165
	Deklareret	Beregnet ud fra analyse		Beregnet ud fra analyse		Beregnet ud fra analyse
Energi, FEs/100 kg	118	119		121		119
Råprotein, g/FEs		133		147		165
	“Vægtet norm”	Beregnet indhold	I pct. af vægtet norm	Beregnet indhold	I pct. af vægtet norm	Beregnet indhold	I pct. af vægtet norm
Lysin, g/FEs	10,3	11,6	113	10,9	106	11,5	112
Methionin, g/FEs	3,1	3,7	119	3,4	110	3,3	106
Met.+Cystin, g/FEs	5,4	6,1	113	5,9	109	6,1	113
Treonin, g/FEs	6,2	6,2	100	5,9	95	6,2	100
Tryptofan*, g/FEs	1,8	1,5	83	1,6	89	1,8	100
Isoleucin, g/FEs	5,9	5,4	92	6,1	103	7,0	119
Leucin, g/FEs	10,3	8,8	85	10,0	97	11,5	112
Histidin, g/FEs	3,3	3,0	91	3,3	100	3,9	118
Fenylalanin, g/FEs	5,6	6,0	107	6,8	121	7,7	138
Fenylal.+tyr., g/FEs	11,3	10,4	92	11,9	105	13,6	120
Valin, g/FEs	7,4	5,9	80	6,7	91	7,7	104
Indholdet af råprotein og energi er angivet på baggrund af fire analyser pr. gruppe. Aminosyreindholdet er angivet på baggrund af 2 analyser. Fordøjeligheden af råprotein og for de enkelte aminosyrer er beregnet udfra fordøjelighedstallene fra optimeringerne.
* Indholdet af tryptofan er angivet ud fra beregnede værdier og ikke ud fra analyserede værdier.

Som det ses af tabel 2, var det analyserede indhold af råprotein, omregnet til fordøjeligt indhold, i god overensstemmelse med det planlagte niveau.

Der blev anvendt den samme foderblanding i hele afprøvningen (grisenes 4. til 10. leveuge), og derfor er den vægtede norm for aminosyreindhold præsenteret i tabel 2 som en sammenvejning af normen for 3-5 ugers grise og 5-8 ugers grise [3]. Sammenvejningen skete i forhold til det forventede forbrugte foder i de to perioder (11 pct. før mellemvejning og 89 pct. efter mellemvejning).

Foderet i gruppe 3, der indeholdt 165 g fordøjeligt råprotein, overholdt alle normer for aminosyrer. I gruppe 2 (150 g fordøjeligt råprotein) var indholdet af valin og tryptofan væsentligt under gældende normer og i foderet til gruppe 1 (135 g fordøjeligt råprotein) var indholdet af valin, tryptofan og leucin væsentligt lavere end angivet i normsættet.

Afprøvningen blev gennemført under det gamle fodervurderingssystem. Efter afprøvningens gennemførelse er der indført et nyt fodervurderingssystem [2]. Indholdet af fordøjeligt råprotein pr. FEsv i de tre anvendte foderblandinger er efterfølgende beregnet til: 135, 152 og 169 g i gruppe 1, 2 og 3. Indholdet af FEsv i de tre blandinger er beregnet til 122, 120 og 118 pr. 100 kg foder. Genberegning af blandingerne i det nye fodervurderingssystem giver ikke anledning til væsentlige forskelle og påvirker ikke hovedkonklusionen af afprøvningen.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 3. Produktionsværdien er vist i tabel 4. Der er anvendt samme foderpris i alle tre grupper, og produktionsværdien udtrykker dermed alene grisenes produktivitet (tilvækst og foderforbrug). Der var statistisk sikker forskel mellem de tre grupper og der blev fundet en statistisk sikker lineær effekt af stigende indhold af protein. Produktionsværdien steg med stigende indhold af protein. Effekten på produktionsværdien skyldtes både, at stigende proteinindhold gav øget foderoptagelse og tilvækst, og at foderudnyttelsen blev forbedret (se tabel 3).

Tabel 3.

Produktionsresultater

Gruppe	1	2	3
Fordøjeligt råprotein, g/FEs	135	150	165
Antal hold	15	15	15
4-6 uger:
Daglig foderoptagelse, FEs	0,22	0,22	0,23
Daglig tilvækst, g	96	94	109
FEs pr. kg tilvækst	2,32	2,42	2,18
6-10 uger:
Daglig foderoptagelse, FEs	0,69	0,74	0,86
Daglig tilvækst, g	391	442	519
FEs pr. kg tilvækst	1,76	1,68	1,66
4-10 uger:
Daglig foderoptagelse, FEs	0,54	0,58	0,67
Daglig tilvækst, g	300	335	392
FEs pr. kg tilvækst	1,81	1,73	1,69
Alder ved 30 kg	83	80	77

Tabel 4.

Produktionsværdi, beregnet ved brug af 5 års priser

Gruppe	1	2	3
Fordøjeligt råprotein, g/FEs	135	150	165
Produktionsværdi, kr. pr. gris¹⁾	52,5^a	60,7^b	71,5^c
Produktionsværdi, indeks	73	85	100

^{a, b, c:}	Forskelligt bogstav angiver statistisk sikker forskel. Der var udover gruppe-effekt også statistisk sikker lineær effekt af stigende indhold af protein på produktionsværdien.
¹⁾	Ved sammenligning mellem to grupper skal der være en forskel i produktionsværdien på minimum 4,1 kr. pr. gris eller minimum 8 indekspoint for, at der er tale om en statistisk sikker forskel.

Resultatet fra denne afprøvning stemmer godt overens med, hvad der er fundet i andre forsøg. Forsøg gennemført på DJF har vist, at en reduktion i indholdet af protein samtidig med en reduktion i indholdet af essentielle aminosyrer påvirker grisenes produktivitet negativt [4].

En anden gennemført afprøvning [5] har vist, at 135 g sammenlignet med 150 g fordøjeligt protein pr. FEs ikke forringede smågrises produktivitet, når samtlige normer for aminosyrer var overholdt. Det er muligt at overholde alle normer for aminosyrer selv ved et proteinindhold på 135 g fordøjeligt pr. FEs, men det kræver brug af høje mængder af bl.a. skummetmælkspulver og kartoffelprotein, som fordyrer foderets pris væsentligt.

Det er vigtigt at bemærke, at det ikke er alle aminosyrenormer, der er overholdt i foderet i gruppe 2, som har et indhold af fordøjeligt råprotein, der ligger tæt på den nuværende minimumsgrænse. Det var kun foderet i gruppe 3, der med den valgte råvaresammensætning overholdt alle aminosyrenormer. Resultaterne understreger den produktionsmæssige betydning af at underforsyne med enkelte aminosyrer.

Sygdomsbehandlinger og dødelighed

Denne afprøvning var ikke dimensioneret til at kunne teste forskel i sygdomsbehandlinger eller dødelighed. En igangværende afprøvning har til formål at belyse effekten af lavprotein-blandinger til smågrise på produktivitet og forekomst af diarré.

Konklusion

Det konkluderes, at den bedste produktionsøkonomi blev opnået ved 165 g fordøjeligt råprotein, hvor normerne for samtlige aminosyrer var overholdt. Foderblandinger med reduceret proteinindhold og hvor ikke alle aminosyrenormer blev overholdt, reducerede grisenes produktivitet. Det er derfor af stor produktionsmæssig betydning at have fokus på, at normerne for samtlige aminosyrer overholdes i foder med lavt proteinindhold, hvis der skal opnås maksimal produktivitet.

Denne afprøvning var ikke planlagt til at kunne klarlægge effekten af reduceret protein på forekomsten af diarré. Samlet har afprøvningen vist, at foderblandinger med reduceret proteinindhold, og hvor ikke alle aminosyrenormerne overholdes, giver væsentlig reduceret produktivitet.

Referencer

[1]	Fokus på normer for næringsstoffer, 2004. 11. udgave. Landsudvalget for Svin
[2]	Tybirk, P. 2002. Nyt fodervurderingssystem – resumé teoretisk grundlag og funktion i praksis. Notat nr. 0217, Landsudvalget for Svin.
[3]	Fokus på normer for næringsstoffer, 2002. 9. udgave. Landsudvalget for Svin
[4]	Theil, P.K, J. Fernández, V. Danielsen. 2004. Valine requirement for maximal growth rate in weaned pigs. Livestock Production Science, volume 88, side 99-106
[5]	Sloth, N. M. 2005. Indhold af leucin og protein i smågrisefoder. Meddelelse 689, Landsudvalget for Svin.

Deltagere: Tommy Nielsen, Verner Ruby, Landsudvalget for Svin

Afprøvning: 449

Appendiks

Sammensætning af foderblandingerne, i pct. af kg vare
Gruppe	1	2	3
Fordøjeligt råprotein, gram pr. FEs	135	150	165
Hvede	69,98	68,13	63,82
Sojaskrå	11,79	16,11	20,48
Byg	5,48	3,41	3,19
Fiskemel	3,54	4,83	6,14
Animalsk fedt	3,48	2,95	2,63
Lysin 40 pct. kridtbaseret	2,00	1,53	1,06
Mononatriumfosfat	1,61	1,19	0,68
Dicalciumfosfat	0,58	0,92	1,39
Methionin 40 pct.	0,53	0,38	0,23
Treonin 50 pct.	0,48	0,31	0,14
Tryptofan 5 pct.	0,29	-	-
Vitamin- og mineralforblanding	0,24	0,24	0,24
Ved en fejl blev foderet ikke tilsat fodersalt

Lavproteinfoder til smågrise