Landsudvalget for Svin har afsluttet en treårig undersøgelse om klovpleje af løsgående søer i en besætning med klovproblemer. Undersøgelsen skulle vise, om regelmæssig klovpleje hos løsgående søer kunne give en produktionsøkonomisk gevinst i

Landsudvalget for Svin har afsluttet en treårig undersøgelse om klovpleje af løsgående søer i en besætning med klovproblemer. Undersøgelsen skulle vise, om regelmæssig klovpleje hos løsgående søer kunne give en produktionsøkonomisk gevinst i form af øget kuldvægt ved fravænning og bedre holdbarhed af søer.

I undersøgelsen blev søer med lige øremærkenumre klovbeskåret to gange årligt. Mens søer med ulige numre indgik i besætningens normale strategi – ingen klovbeskæring.

Undersøgelsen blev gennemført i en besætning med små redekasser, smalle gangarealer med spaltegulv og udfodring i automater – Elektronisk sofodring. Denne type indretning anbefales ikke længere af Landsudvalget for Svin [12].

Klovforandringer omfatter en række forskellige forandringer i og omkring kloven, og de har forskellig indflydelse på soens produktivitet, holdbarhed og velfærd. I undersøgelsen var lange klove og spaltedannelse i kloven en væsentlig årsag til bl.a halthed hos søer. Det skyldtes efter al sandsynlighed trykskader og efterfølgende en ændring i belastningen af klove, led og sener. Desuden sås en stor forekomst af balleforandringer og unormalt uens klove.

Der blev i undersøgelsen ikke registreret en sikker forskel i produktionsresultaterne, udtagning af søer til sygesti eller udsætterårsager mellem de to grupper. Desuden kunne der ikke konstateres nogen forskel i holdbarheden blandt de indsatte gylte.

To årlige klovbeskæringer af den enkelte so var utilstrækkelig til at opretholde en god klovsundhed i den pågældende besætning. I begge grupper forekom klovskader overvejende på yderklovene, også efter gentagende klovbeskæring. Forekomsten af klovforandringer fremgår af tabel 1.

Tabel 1.

Klovregistreringer på 766 søer.

	Lange klove	Lange biklove	Uens klove	Spaltedannelse	Balleforandring
Forben	15,0%	12,8%	12,5%	29,0%	35,5%
Bagben	36,4%	61,1%	73,6%	41,6%	55,5%

Undersøgelsen viste, at lange klove disponerer for gangbesvær hos den enkelte so. Analyse af data viste endvidere at 18% af alle søer med gangbesvær ville være fri af disse, såfremt lange klove ikke forekom. Tilsvarende finder man for halthed, at 28% af søerne ville være uden halthed, hvis der ikke var spaltedannelse.

På den baggrund synes det naturligt, at en eller anden form for klovpleje indgår i besætningens sundheds- og velfærdsstrategi.

Det har i udenlandske undersøgelser [2], [5] vist sig, at spaltegulve i drægtighedsstalden medfører øget forekomst af klovforandringer i sål- og balleregionen, mens dybstrøelse disponerer for lange klove. Det er således nødvendigt med en forebyggende indsat, der tager udgangspunkt i forekomsten af de klovforandringer, der ses i den enkelte besætning.

Søernes bevægelse på den rette gulvtype og -kvalitet skulle gerne give klovene et tilstrækkeligt og naturligt slid. Men ved optimal fodring vokser klovene meget hurtigt, 0,5-1 cm/mdr., hvilket resulterer i, at klovene tit ikke slides tilstrækkeligt og egentlig klovpleje bliver nødvendig.

Klovpleje af søerne uden anvendelse af klovbeskæringsboks foretages generelt nemmest indenfor den første uge efter indsættelse i farestalden. Klove og biklove trimmes med en klovtang/klovsaks ved maksimalt at fjerne 4-5 mm ad gangen indtil der fremstår blankt og frisk klovhorn. Klove med dybere spaltedannelser udrenses og behandles lokalt evt. pålægges en forbinding. Forbindingen sidder typisk på kloven i otte dage inden den fjernes.

Baggrund

En af forudsætningerne for, at en so kan bevæge sig frit er bl.a., at klovene er i orden. Beskadigede klove og biklove, udskridninger samt usikker gang på spaltegulvsarealet er ofte en følge af mangelfuldt klovslid eller klovpleje. Klovforandringer samt deraf afledte bevægelsesproblemer medvirker formentlig til at nedsætte søernes holdbarhed.

Det formodes, at udviklingen af klovforandringer skyldes en kombination af flere faktorer [9], og skaderne skyldes både udefra og indefra virkende faktorer [10]. Klovforandringer hos søer er et stort problem i et staldsystem med stor andel af spaltegulv og lille tildeling af halm [2]. Det bedste underlag synes at være en kombination af dybstrøelse og delvis fast betongulv [1], [7].

Klovforandringer er et almindeligt problem i intensiv svineproduktion og en betydende årsag til halthed [6]. Forekomsten af søer med alvorlige klovlæsioner er højere blandt løsgående søer i staldsystemer med delvis spaltegulv end blandt fikserede søer. Både forekomsten og sværhedsgraden af skaderne var større ved løsgående søer. Bagbenets yderklove får flere læsioner end forbenenes yderklove [4], [5]. Jo større forskel mellem inder- og yderklov desto flere skader på yderkloven [9].

Ved normale og velformede klove er kropsvægten jævnt fordelt over hele klovens såleflade og derved nedsættes risikoen for udvikling af klovforandringer (Figur 1). Men i mange tilfælde er grise disponeret for at udvikle klovskader dels på grund af en skarp overgang mellem blødt og hårdt horn, dels på grund af en skæv vægtfordeling mellem inder- og yderklov.

De kliniske symptomer på klovforandringer er understillede bagben, stejle koder på bagbenene, rette haser, udad drejede bagben, stiv bevægelse på forparten samt svingende bagpart [8].


Figur 1.	Den sunde klove	Figur 2.	a=sål, b=ballepude, c=biklov, d=overgang, e=balleforandring, f=spalte

En afvigende tåvinkel og for små inderklove er arvelige forandringer, der forrykker vægtfordelingen og dermed øger belastningen på visse dele af kloven. Figur 2-5 viser nogle af de klovforandringer som omtales i undersøgelsen.


Fig. 3.	Balleforandring, yderklov	Fig. 4.	Spaltedannelse i yderklov	Fig.5.	Lang klov, lange biklove og uens klove

Et fugtigt gulvmiljø med lavt pH pga. urin og gødning øger risikoen for dårlig hornkvalitet og dermed for infektioner. Hornkvaliteten er tillige afhængig af, at vitamin- og mineralstofbalancen er i orden [8].

Grundig undersøgelse af klove kræver, at soen fikseres i en beskæringsboks (jf. Appendiks A), hvor kloven kan skæres ren. Nogle klovforandringer er overfladiske, mens andre er mere dybdegående. En beskæring giver god mulighed for at vurdere en given klovskades betydning for soens bevægelse og velfærd samt efterfølgende behandling.

Når søer bevæger sig og slås på spaltegulve, er der risiko for, at klove og biklove klemmes eller rives af i spalteåbningerne. Jo længere klovene og biklovene er – desto større er risikoen. Skaderne kan være så alvorlige, at soen skal i sygesti og have medicinsk behandling.

Klovpleje kan både bruges som akut behandlingsmetode og indgå i en langsigtet forebyggelse af klovsygdomme. Ved klovpleje forsøger man at gendanne eller bevare klovens normale form og sundhed, for derved at øge soens produktivitet, velfærd og holdbarhed. Ved selve beskæringen (jf. Appendiks A) bliver klovsålen nedfræset til normal længde og korrekt vinkel. Forvokset ballehorn nedfræses til frisk horn. Klove med dybere spalter bliver udrenset og behandlet lokalt med helosansalve tilsat salicylsyre efterfulgt af forbinding med tensoplast. Forbindingen sidder typisk på kloven i otte dage.

Der foreligger ikke mange undersøgelser omkring klovbeskæringens betydning for effektivitet hos søer. Klovpleje kan medvirke til at undgå ømbenede søer som følge af lange klove, balleforrådnelse, uens store klove, spaltedannelse og kroniskforfangenhed (laminitis) [11]. Desuden nævnes det, at søer med god klovsundhed:

Har færre ihjellagte pattegrise
Viser bedre brunst med færre spildfoderdage
Ikke udsættes pga. dårlige klove eller ben.

Formål

Formålet med undersøgelsen var at vise om regelmæssig klovbeskæring af løsgående søer og gylte giver en forbedret produktivitet i form af:

Lavere dødelighed blandt pattegrisene i farestalden
En højere fravænningsvægt
En bedre holdbarhed hos de klovbeskårede dyr.

Endvidere søges opstillet en anvendelig og relevant registreringsmetode til vurdering af klove og klovskaders betydning for soens frie bevægelse og velfærd.

Materiale og metode

Undersøgelsen blev gennemført i perioden 2000 – 2003 i en besætning med en høj udsætterprocent relateret til bevægeapperatet. Besætningen var en integreret sobesætning med 400 årssøer, sundhedstatus MS med begge typer af PRRS. Staldsystemet blev taget i brug i 1998.

Der var to ens drægtighedsstier etableret i en ny bygning. Stierne var indrettet med elektronisk sofodring – (ESF), små redekasser og spaltegulv (jf. figur 6).

Lejeareal/fast gulv pr. so:	1,40 m²	hævet ca. 5 cm, fast gulv med fald mod spaltegulv
Gødeareal pr. so:	1,00 m²	spaltegulv, bjælkebredde 115 mm/spalteåbning 15 mm
Totalareal pr. so:	2,40 m²
Separationssti:	30,00 m²	spaltegulv, bjælkebredde 115 mm/spalteåbning 15 mm

Søerne blev ikke sorteret ved indsættelse i drægtighedsafdelingen. Der blev indsat et ugehold på skift mellem de to stier. Umiddelbart efter løbning blev søerne indsat i separationsstien, hvorefter de kom ind i den store løsdriftssti, når de havde været inde i stationen for at æde. Gylte blev indsat i hold på 5-6 dyr.


Figur 6.	Drægtighedsstaldens indretning

Mens undersøgelsen stod på, var der i besætningen en forsøgsgruppe (m. klovpleje) og en kontrolgruppe (u. klovpleje), som fremkom på baggrund af søernes øremærker – lige numre i forsøgsgruppen og ulige i kontrolgruppen.

Klovbeskæring fandt sted hver 6.- 8. uge, men den enkelte so blev kun beskåret to gange årligt. Derved sikredes det, at processen ikke involverede søer i første halvdel af drægtigheden, idet der i denne periode er risiko for abort ved håndtering af søerne i beskæringsboksen.

Ved klovbeskæringen blev soens benstilling og bevægelse før beskæringen registreret, ligesom der blev foretaget en deltaljeret registrering af klovforandringer i hvert enkelt tilfælde (Appendiks B). Alle søerne i behandlingsgruppen blev anbragt i klovbeskæringsboksen, men ikke nødvendigvis beskåret, hvis klovsliddet viste sig passende i det pågældende tilfælde. Søer i kontrolgruppen blev også undersøgt i klovbeskæringsboksen samt bedømt på bevægelse og klovforandringer, men ellers håndteret efter besætningens normale procedure.

Gylte, blev fordelt på de to grupper og indgik i en delundersøgelse. På den måde blev det muligt at lave en overlevelsesanalyse – et såkaldt holdbarhedsmål, der angiver, hvornår en given ”gylt” i hver af grupperne blev udsat.

I alt 766 søer, klovbeskårne som ikke-klovbeskårne, indgik i vurderingen af klovforandringers betydning for soens frie bevægelse. Forandringerne blev i starten af undersøgelsen vurderet over en periode på et år. Der er ikke tale om 766 individer, idet mange søer er undersøgt to eller i enkelte tilfælde tre gange. Antallet af forskellige individer er 471, men nedenfor betragtes de 766 so-registreringer som uafhængige. Dette vurderes som tilladeligt i denne undersøgelse pga. den relativ lange tidsafstand mellem de gentagne undersøgelser af en given so.

Registreringer:

En grundliggende antagelse er, at klovforandringer disponerer for halthed eller andet bevægelsesproblem. På den baggrund er følgende vurderinger foretaget:

Klov:	Lange klove, lange biklove, balleforandringer, spaltedannelse og uens klove.
Bevægelse:	Halthed, svingende gang, trippende gang og stiv bagpart.

Bevægelsesvurderingen giver anledning til i første omgang at definere to effekter hos den enkelte so:

Halthed
Gangbesvær: trippende, svingende gang eller stiv bagpart

Heraf blev en tredje effekt afledt

Bevægelsesproblem: halthed og/eller gangbesvær

Ved bedømmelse af klove og bevægelse er der brugt en scoreskala fra 0 – 5, hvor 0 angiver ingen forandringer, mens 5 angiver meget alvorlige forandringer. I alle tilfælde, bortset fra halthed, betragtes grænsen mellem score 2 og 3 som en relevante afgrænsning af klov- og bevægelsesforandringers betydning for soen (jf. Appendiks C og D). For halthed gælder alene om soen er halt (score 1) eller ikke-halt (score 0).

For hver so vurderes otte klove, yder- som inderklove. Hvis blot én klov er registreret med en forandring er soen som helhed registreret med en forandring.

Statistisk analyse

Som primære effektmål anvendtes:

Kilogram fravænnet gris pr. so, som samlet mål for antal levendefødte, dødelighed i diegivningsperioden og soens mælkeforsyning

Som sekundære effektmål anvendtes:

Klovforandringer
Soens frie bevægelse (halthed eller gangbesvær)

Baseret på observationer af flere tusinde kuld på forsøgsstation Sjælland III, blev der regnet med en forventet kuldvægt ved fravænning på 72 kg med en spredning på 18 kg. En forbedring på ½ kg pr. gris vil svare til en stigning i kuldvægt ved fravænning på ca. 5 kg, altså ca. ¼ af spredningen. Der skulle anvendes 500 kuld i de to forsøgsgrupper tilsammen, for at kunne påvise en sådan stigning med rimelig sandsynlighed (80%). Undersøgelsen var dimensioneret til at kunne påvise fremgangen for ½ gris i antal fravænnede grise pr. kuld.

Som grundlag for analysen af de sekundære effektmål var der en antagelse om, at klovforandringer disponerer for halthed eller andet bevægelsesproblem. Selve beregningerne udførtes ved logistisk regression med halthed eller gangbesvær som afhængig variabel og med de fem udvalgte klovvariable som forklarende faktorer, plus soens alder (kuldnummer).

Resultater

Der blev ikke konstateret nogen forskel i produktionsresultaterne, udtagningsårsager, holdbarhed samt udsætterårsager (se tabel 2, 3, 4 & 5 samt appendiks B) mellem de to grupper. Fokus i dataanalysen er derfor flyttet til klovforandringernes betydning for soens frie bevægelse. Det giver, udfra de givne registreringer, mulighed for at vurdere den velfærdsmæssige betydning af at undgå klovforandringer.

Tabel 2.

Produktionstal

	Kontrol	Klovpleje
Antal søer	1.254	1.258
Antal kuld	1.191	1.188
Kuld pr. årsso	2,23	2,23
1.kuldssøer	25%	25%
Antal levende fødte	12,9	12,9
Antal dødfødte	1,3	1,3
Antal fravænnede	11,2	11,1
Vægt v. fravænning	7,4	7,4
Døde i diegivningsperioden	13,2%	14%

Som det ses, var der sig ingen forskel i produktionstallene mellem grupperne.

I tabel 3 er vist tallene for udtagning af søer til sygesti, i relation til ben- og klovforandringer, på baggrund af driftslederens registreringer på 400 årssøer over 3 år (jf. Appendiks E).

Tabel 3.

Udtagningsårsager

	Kontrol	Klovpleje
Udtagne søer	123 stk.	143 stk.
- klovskade	9,8%	8,4%
- biklovskade	4,9%	4,2%
- ømbenet	26,8%	18,9%
- anden benskade	26,8%	27,3%

Der sås ingen statistisk sikker forskel i udtagningsårsager i relation til ben – og klovforandringer mellem i de to grupper.

For de gylte, der indgik i undersøgelsen, har det været muligt at lave en simpel holdbarhedsvurdering baseret på gennemsnitlig antal kuld blandt gyltene. Som det fremgår af tabel 4, var der ingen forskel i holdbarheden mellem de to grupper af gylte.

Tabel 4.

Holdbarhed af indgåede gylte

	Antal gylte indgået	Gennemsnitlig antal kuld	Spredning
Kontrol	152	2,914	1,594
Klovpleje	146	3,075	1,682

Søer, som blev udsat fra besætningen i de tre år undersøgelsen varede, blev hovedsageligt udsat med baggrund i de årsager, der fremgår af tabel 5.

Tabel 5.

Årsag til afgang fra besætningen

	Benskade	Alder	Ikke drægtig	Mælkemangel	Ukendt årsag
Kontrol	14,6%	32,5%	4,7%	11,3%	12,4%
Klovpleje	13,9%	32,4%	5,4%	11,6%	10,8%

Af de 766 søer registreret ved bevægelses- og klovvurderingen var de 283 søer registreret med en første og en anden vurdering inden for det første år i undersøgelsen. I tabel 6 ses registreringerne fra de enkelte vurderinger mellem første og anden vurdering.

Tabel 6.

Forekomsten af forandringer ved 1. & 2. vurdering i procent (%)

	Klovbeskåret – 145 søer		Ikke-klovbeskåret – 138 søer
	1. vurdering	2. vurdering	1. vurdering	2. vurdering
Lange klove	37,9	50,3	34,1	51,4
Lange biklove	55,9	66,9	63,0	78,3
Spaltedannelse	62,1	49,7	57,2	45,7
Balleforandring	66,9	73,1	62,3	73,9
Uens klove	76,6	82,8	76,8	72,5
Trippende gang	3,4	2,8	4,3	2,2
Svingende gang	17,2	19,3	18,1	24,6
Stiv bagpart	6,9	13,8	8,0	12,3
Halthed	14,5	17,9	12,3	14,5
Gangbesvær	24,1	26,9	21,7	29,7
Bevægelsesproblem	32,4	37,9	28,3	41,3

Som det fremgår er der for alle registreringer, bortset fra spaltedannelse og trippende gang, en stigning i forekomsten fra første til anden vurdering for begge grupper. Stigningen i forekomsten er sikker inden for gruppen, men der kan ikke med statistisk sikkerhed konstateres en forskel i stigningen mellem de to grupper. Eksempelvis er stigningen i lange biklove blandt de klovbeskårne søer ikke forskellig fra stigningen blandt de ubeskårne. Selve stigningen i forekomsten inden for begge grupper kan meget vel tillægges det faktum, at søerne er blevet ældre, idet det har vist sig, at klovforandringerne udvikler sig i takt med soens alder – både for de klovbeskårede og for kontrolgruppen (jf. figur 7).

Af tabel 7 fremgår det, at 39,7% af søerne havde mindst én lang klov, mens de øvrige klovregistreringer var meget hyppige, med hovedparten af forandringerne på bagbenets yderklov.

Tabel 7.

Forekomst af klovforandringer blandt de 766 søer

	Lange klove	Lange biklove	Uens klove	Spalte dannelse	Balle forandring
Forben	15,0%	12,8%	12,5%	29,0%	35,5%
Bagben	36,4%	61,1%	73,6%	41,6%	55,5%
Søer m. forandring	39,7%	62,0%	74,9%	54,7%	65,1%

Af tabel 8 fremgår det, at 16,4% af de undersøgte søer haltede. Samtidig var forekomst af svingende gang, trippende gang og stiv bagpart hhv. 3,3, 18,8 og 11,4%. Når mindst én af disse er tilstede, er soen at betragte som gangbesværet. Af tabellen fremgår det, at 25,3% havde gangbesvær.

Definitionsmæssigt blev et bevægelsesproblem fastlagt ved, at soen enten haltede og/eller havde gangbesvær. Som det ses af tabel 8, var 36% af søerne ramt af denne tilstand.

Tabel 8.

Forekomst af halthed og andre bevægelsesforstyrrelser hos de 766 søer

Halthed

Trippende gang

Svingende

gang

Stiv bagpart

Gangbesvær

Bevægelses problem

% med problem

16,4

3,3

18,8

11,4

25,3

36,0

Figur 7 viser de fem klovforandringers relation til søers alder (kuldnr.). Det skal bemærkes, at figuren bør tolkes, som det man vil finde på et givent tidspunkt i besætningen. En so bidrager med en eller to punkter på figuren.

Det fremgår af figuren, at fire af de fem klovforandringer tiltager med stigende alder (kuldnr.), hvorimod forekomsten af spaltedannelse falder, men fra et højt udgangspunkt.


Figur 7.	Klovforandringers forekomst i relation til søers alder

Ved nærmere analyse viste det sig, at lange biklove havde en ret tæt sammenhæng til lange klove (odds ratio (OR) = 4), men var uden sammenhæng til de øvrige registreringer og uden indflydelse på halthed, gangbesvær samt bevægelsesproblem. Dette på trods af, at 10% af søerne blev registreret med en eller flere afrevne biklove. Klovregistreringen – lange biklove – blev pga. manglende sammenhæng udeladt i de efterfølgende analyser.

Da det ikke er de samme søer, der lider af halthed som af gangbesvær, blev sammenhængen til de øvrige fire udvalgte klovregistreringer foretaget hver for sig.

For halthed viste der sig følgende sammenhæng til de fire klovregistreringer vurderet hver for sig:

Lang klov (p = 0,013)
Uens klove (p = 0,033)
Spaltedannelse (p < 0,001)
Balleforandring (p = 0,014)

Som det fremgår, synes der i alle tilfælde at være en sammenhæng over til halthed.

For gangbesvær så billedet således ud:

Lang klov (p < 0,0001)
Uens klove (p = 0,0029)
Spaltedannelse (p = 0,0096)
Balleforandring (p = 0,3834)

Lange klove, uens klove og spaltedannelse har sammenhæng til gangbesvær, men der er øjensynligt ingen sammenhæng til balleforandring.

For bevægelsesproblem sås der følgende sammenhæng til de fire klovregistreringer:

Lang klov (p < 0,0001)
Uens klove (p < 0,0001)
Spaltedannelse (p < 0,0001)
Balleforandring (p = 0,8725)

Som det fremgår, synes der at være en tydelig sammenhæng over til bevægelsesproblem, bortset fra balleforandring.

Den indbyrdes sammenhæng mellem de fire klovforandringer, udtrykt ved en OR, fremgår af tabel 9.

Tabel 9.

Sammenhæng mellem klovregistreringer – p-værdier/OR

	Uens klove	Spaltedannelse	Balleforandringer
Lang klov	***/ 5,17	/1,04	***/2,11
Uens klove		**/1,57	***/1,98
Spaltedannelse			/ 0,83

p-værdier: * = <0,05; ** = < 0,01; *** = < 0,001

Odds-ratio (OR) ~ 1 svarer til uafhængighed. Er OR større end 1 svarer det til en ’positiv’ sammenhæng.

Som det fremgår af tabel 9, indtager spaltedannelse en særstilling blandt de fire klovforandringer, idet den optræder ret uafhængigt af de tre andre, der til gengæld er tilbøjelige til at optræde samtidigt.

Figur 8, 9 og 10 opsummerer de fundne sammenhænge mellem unormal sobevægelse (halthed, gangbesvær og bevægelsesproblem), og de fire angivne typer af klovforandringer, som synes at disponere herfor (risikofaktorer).

En retningspil fra højre side af diagrammet, risikosiden, til venstre side, effektsiden, angiver at den pågældende klovforandring påvirker risikoen for, at der udvikles f.eks. halthed hos soen. Fravær af en sådan pil betyder, at der i studiet ikke har kunnet påvises en sammenhæng over til f.eks. halthed, når alle fire klovforandringer vurderedes under ét mht. til deres effekt.

Styrken af sammenhængen angives ved en odds-ratio (OR) – se tabel 10, 11 og 12. Kun sammenhænge fra klov til de afledte effekter – halthed, gangbesvær og bevægelsesproblem med p-værdier mindre end 0,01 er taget i betragtning, idet der med det ret store antal sammenligninger er en reel risiko for at falske sammenhænge dukker op.

Diagrammerne angiver desuden de indbyrdes sammenhænge fra tabel 9 mellem de fire klovforandringer ved en dobbelt pil (udstyret med en OR-værdi). Men kun såfremt der er en statistisk sikker sammenhæng (p< 0,01). Højresiderne af figurerne 8, 9 og 10 er således ens. Det er relationen til effekten halthed, gangbesvær og bevægelsesproblem, der ændrer sig fra figur til figur.

Tabel 10.

Klovforandringer som risikofaktorer for halthed

Klovforandring	OR	95 % CI	p-værdi
Lange klove	1,50	0,99-2,27	0,053
Spaltedannelse	1,96	1,28-3,00	0,002
Balleforandring	1,68	1,07-2,63	0,023
Uens klove	1,39	0,82-2,36	0,22


Figur 8.	Skematiske sammenhænge mellem klovforandringer og halthed.

Tabel 11.

Klovforandringer som risikofaktorer for gangbesvær

Klovforandring	OR	95 % CI	p-værdi
Lange bagklove	1,88	1,32-2,67	0,001
Spaltedannelse	1,67	1,17-2,38	0,005
Balleforandring	0,69	0,48-0,99	0,04
Uens klove	1,39	0,89-2,19	0,15


Figur 9.	Skematiske sammenhænge mellem klovforandringer og gangbesvær.

Tabel 12.

Klovforandringer som risikofaktorer for bevægelsesproblem

Klovforandring	OR	95 % CI	p-værdi
Lange klove	1,91	1,38-2,64	<0,0001
Spaltedannelse	1,93	1,40-2,68	<0,0001
Balleforandring	0,85	0,61-1,19	0,34
Uens klove	1,55	1,04-2,31	0,031


Figur 10.	Skematiske sammenhænge mellem klovforandringer og bevægelsesproblemer.

Ud fra hyppigheden af lange klove 39,7% (tabel 7) og en relativ risiko på 1,54 (svarende til OR = 1,88 fra tabel 11) kan den såkaldte ætiologiske fraktion anslås til omkring 18%. Det svarer til, at 18% af alle søer med gangbesvær ville slippe herfor, såfremt lange klove ikke forekom. Tilsvarende finder man for halthed, at spaltedannelse har en ætiologisk fraktion på 28% (jf. tabel 13). Det skal understreges, at disse værdier kun er relevante for besætninger med tilsvarende høje forekomster af klovforandringer.

Tabel 13.

Ætiologisk fraktion

	Halthed	Gangbesvær	Bevægelsesproblem
Lange klove		0,18	0,15
Spaltedannelse	0,28*	0,18	0,19

* Til brug for beregningen skal den relative risiko (RR) for halthed (± spalter) kendes samt forekomsten af spaltedannelse, P_spalte.

Man sætter så ind i følgende udtryk: ÆF = P_spalte(RR÷1) / [1+P_spalte(RR÷1)]

Konklusion

På trods af en stor forekomst af klovforandringer, især på bagklovene, blandt søerne i den pågældende besætning, kunne der ikke konstateres nogen effekt af to årlige klovbeskæringer på produktionsresultaterne, i form af lavere dødelighed blandt pattegrisene i farestalden samt en højere fravænningsvægt fra gruppen af klovbeskårne søer.

Blandt de to grupper af søer (beskårne kontra ubeskårne) var baggrunden for udtagning af søer fra drægtighedsstalden til sygesti de samme og for de søer, der blev udsat fra besætningen på baggrund af driftslederens vurdering, var årsagerne ens for de to grupper. Over den tre-årige periode undersøgelsen foregik, blev der ikke konstateret en forskel i holdbarhed over tid blandt de indsatte gylte.

Det viste sig desuden, at forekomsten af klovforandringer ved de gentagne registreringer var uafhængig af klovbeskæringen. Og som sådan synes to årlige beskæringer af den enkelte so ikke alene at kunne råde bod på en dårlig klovsundhed.

I undersøgelsen er der også set på klovforandringernes betydning for soens frie bevægelse. Spaltedannelse indtager en særstilling blandt klovforandringerne, idet den optræder uafhængigt af de tre andre – lange klove, uens klove og balleforandringer. De tre andre derimod har tydelig tilbøjelighed til at optræde samtidig. Det skal samtidig bemærkes, at spaltedannelse som den eneste klovforandring aftog med stigende kuldnummer, men fra et højt udgangspunkt.

Ved analyse af sammenhæng mellem klov- og bevægelsesvurdering kunne det konstateres, at lange klove samt spaltedannelse i klovvæg og -sål har betydning for soens frie bevægelse (halthed og/eller gangbesvær). Figurerne 8, 9 & 10 viser tydeligt den sammenhæng, der blev registreret mellem de enkelte klovforandringer (risikofaktorer) og de afledte effekter.

Referencer

[1]	Dewey, C.E. (1999). Diseases of Swine. 8 udgave: 868-870.
[2]	Ehlorsson, C.-J.; Olsson, O. & Lundheim, N. (2002). Inventering av klövhälsan hos suggor I olika inhysningsmiljöer. Svensk Vettidn. 54 (6): 297-304.
[3]	Ehlorsson, C.-J. ; Olsson, O. & Lundheim, N. (2003). Förebyggande insatser för förbättrad klövhälsa hos suggor. Svensk Vettidn. 55 (13): 11-20.
[4]	Gjein, H. & Larssen, R.B (1995). Housing of pregnant sows in loose and confined systems – a field study. 2. Claw lesions: Morphology, prevalence, location and relation to age. Acta Vet Scand. 36: 433-442.
[5]	Gjein, H. & Larssen, R.B (1995). Housing of pregnant sows in loose and confined systems – a field study. 3. The impact of housing factors on claw lesions. Acta Vet Scand, 36: 443-450.
[6]	Gjein, H. & Larssen, R.B (1995). The effect of claw lesions and claw infections on lameness in loose housing of pregnant sows. Acta Vet Scand. 36: 451-459.
[7]	Gjein, H. (1999). Klovproblemer hos søer. DVHS efterårsmøde, 1999. Bilagsmateriale.
[8]	Jørgensen, B. (2000). Osteochondrosis/Osteoarthrosis and Claw Disorders in Sows, associated with Leg Weakness. Acta Vet Scand. 41: 123-138.
[9]	Kornegay, E.T.; Bryant, K.L.; & Notter, D.R (1990). Toe lesion development in gilts and sows housed in confinement as influenced by toe size and toe location. App. Agricult. Res. 5 (4): 327-334.
[10]	Mouttotou, N.; Hatcell, F.M.; Lundervold, M. & Green, L.E. (1997). Prevalence and distribution of foot lesions in finishing pigs in south-west England. Vet. Rec. 141 (5): 115-120.
[11]	Smedegaard H.H. (1989). Projekt ”Klovpleje hos svin” – en foreløbig orientering. Hyologisk Tidsskrift 2:10-12.
[12]	Nielsen, N-P; Calmann-Hinke, D. (2001) Drægtighedsstalde med løsgående søer i dynamiske flokke, elektronisk sofodring og små redekasser. Notat 0112. Landsudvalget for Svin

Deltagere
Landbrugstekniker Jens Martin Strager, Den rullende Afprøvning
Klovbeskærer Per Andersen, Hobro

Afprøvning nr.: 649

Appendiks A

Nedenstående billedserie viser klovbeskæring af en ældre so med lange klove


Figur 1.	Soen fikseres og hæves (foto: Kaj Vestergaard, billede nr. 5871)	Figur 2.	Bagben fikseres (foto: Kaj Vestergaard, billede nr. 5872)


Figur 3.	Beskæring af bagklov (foto: Kaj Vestergaard, billede nr. 5874)	Figur 4.	Beskæring af biklov (foto: Kaj Vestergaard, billede nr. 5875)


Figur 5.	Sårbehandling (foto: Kaj Vestergaard, billede nr. 5876)	Figur 6.	Meget lange forklove (foto: Kaj Vestergaard, billede nr. 5877)


Figur 7.	Lange for- og biklove (foto: Kaj Vestergaard, billede nr. 5878)	Figur 8.	En beskåret forklov (foto: Kaj Vestergaard, billede nr. 5879)


Figur 9.	Færdig beskåret (foto: Kaj Vestergaard, billede nr. 5880)

Appendiks B

Registreringer fra besætningen
Gruppe	Kontrol	Klovpleje
Indsatte søer, antal	1.175	1.185
Søer taget ud, pct.	10,5	12,1
Afgang fra besætningen, antal	14	6
Sti (individuel), antal	100	122
Sti (flok), antal	5	6
Til farestald, antal	1.048	1.039
Til farestalden, pct	89,2	87,7
Perioden, løsgående, dage	91	90
Vægt ved indsættelse, kg	201	199
Huld ved indsættelse	2,0	2,0
Vægt ved afgang, kg	276	272
Huld ved afgang	1,5	1,5
Søer taget ud, antal	123	143
Udtagningsårsager:
Overfaldet, pct.	4,9	2,8
Klovskade, pct.	9,8	8,4
Biklovskade, pct.	4,9	4,2
Klovbylder, pct.	0,0	1,4
Ømbenet/halt u. synl. Skade, pct.	26,8	18,9
Anden benskade, pct.	26,8	27,3
Omløbet, pct.	5,7	9,1
Dårligt huld (tynd), pct.	1,6	9,1
Bange for andre søer, pct.	0,8	2,1
Kastet grisene, pct.	1,6	2,1
Død, pct.	4,1	1,4
Yversvamp, pct.	0,8	0,0

Gruppe	Kontrol	Klovpleje
R E P R O D U K T I O N
Løbne søer og gylte, antal	1.254	1.258
Dage til 1. løbning, dage	7	7
Drægtighedstid, dage	117	117
Diegivningstid, dage	32	32
Fra løbning til omløbning, dage	43	35
Udsat efter løbning, dage	79	83
Udsat efter løbning, pct.	3,3	3,4
Omløbet, pct.	8,9	8,3
Udsat efter fravænning, pct.	19,5	17,4
Udsat efter fravænning, dage	11	10
Tomme (oml./uds. <= 30 dg), pct.	34	44
Problem dyr, pct.	0	0
Faret efter 1. løbning, pct	87,9	88,3
- levendefødte, antal	12,9	12,9
- dødfødte, antal	1,3	1,3
Faret efter omløbning, pct.	81,1	75
- levendefødte, antal	12,9	12,4
- dødfødte, antal	1,2	1,4
Første lægs søer, pct.	25	25
Levendefødte første kuld, antal	11,7	11,7
Levendefødte, alle fravænnede kuld, antal	12,9	12,9
Dødfødte, alle fravænnede kuld, antal	1,3	1,3
Antal fravænnede, antal	11,2	11,1
Vægt ved fravænning, kg	7,4	7,4
Døde i diegivningsperioden, pct.	13,2	14
N Ø G L E T A L
Producerede kuld, antal	1.191	1.188
Kuld pr. årsso, antal	2,23	2,23
Fravænnede grise pr. årsso, antal	25	24,8
Spildfoderdage pr. kuld, dage	15,3	15,2
- heraf løbet < 8 dage, pct.	22	22
- løbet > 7 dage, pct.	13	14
- løbning – omløbning, pct.	28	24
- løbning – udsat, pct.	21	26
- fravænnet - udsat < 8 dg., pct.	2	2
- fravænnet - udsat > 7 dg., pct.	13	9
- løbning – kastning, pct.	1	3

Appendiks C, D og E

Appendiks C, D og E skal printes som en selvstædig pdf-fil.

Print appendiks A, D og E - klik her

Klovpleje hos løsgående drægtige søer