Foder, der indeholder ca. 135 g fordøjelig protein pr. FEsv giver samme produktivitet hos smågrise, som 150 g, forudsat, at alle normer for aminosyrer er overholdt. Forsøget viste endvidere, at en norm for leucin på 110 pct. af lysin er for høj.

Foder med et indhold af fordøjeligt råprotein på henholdsvis 135 og 150 gram pr. FEs blev afprøvet sammen med tre forskellige niveauer af leucin (9,6; 11,3 og 13,0 g fordøjeligt leucin pr. FEs). Der indgik dermed seks grupper og der blev gennemført 18 gentagelser. Der blev anvendt tørfodring efter ædelyst, og afprøvningen blev gennemført i én besætning.

Produktionsværdien, der udtrykker den daglige tilvækst og foderudnyttelsen, blev beregnet som et dækningsbidrag pr. gris ved samme pris pr. analyseret FEs for alle grupper.

Der var ikke statistisk sikker forskel i produktionsværdien mellem de to niveauer af råprotein eller mellem de tre niveauer af leucin.

Samlet viste afprøvningen, at en reduktion af fordøjeligt protein pr. FEsv fra ca. 150 g til 135-140 g ikke påvirker daglig tilvækst og foderudnyttelse hos smågrise under forudsætning af, at alle normer for aminosyrer er overholdt. Derudover viste afprøvningen, at der ikke var forskel på grisenes produktivitet ved de tre forskellige niveauer af leucin.

I udenlandske normsæt er normen for leucin lig med normen for lysin. Resultaterne fra denne afprøvning viste, at et leucinniveau på ca. 95 pct. af lysinnormen ikke medførte en statistisk sikker nedgang i produktiviteten. Resultaterne fra denne afprøvning er indarbejdet i de nuværende normer.

Baggrund

I praksis har indholdet af råprotein i smågrisefoder været faldende i de senere år. Dette skyldes primært bevidstheden om, at store mængder protein belaster smågrisene, hvilket kan resultere i diarré.

En anden effekt af reduktion af råproteinindholdet i foderet er en bedre proteinudnyttelse og dermed en mindre miljøbelastning, idet kvælstofindholdet i gyllen formindskes. Dette forhold har dog større betydning for so- og slagtesvinefoder grundet den mængdemæssige fordeling.

Der markedsføres smågriseblandinger med et lavere indhold af fordøjeligt råprotein end den nuværende norm. Anbefaling for minimumindhold af fordøjeligt råprotein, fra Landsudvalget for Svin, er 150-155 g pr. FEsv [1].

En fastsættelse af en minimumsnorm for fordøjeligt råprotein tager imidlertid ikke højde for råvaresammensætningen. Det er f. eks. muligt at overholde normerne for alle aminosyrer ved 135 g ford. råprotein pr. FEsv, hvis man anvender 35 pct. skummetmælkspulver. Vælges råvarer såsom sojaskrå og fiskemel kan normerne for alle essentielle aminosyrer derimod ikke overholdes.

Ud fra dette er det ikke tilstrækkeligt at fastsætte en minimumsnorm for indholdet af fordøjeligt råprotein, idet denne vil variere afhængigt af, hvilke råvarer, man anvender. En fastsættelse af normen for de “sidste” aminosyrer (hermed menes isoleucin, leucin, histidin, fenylalanin, fenylalanin+tyrosin og valin) er derimod mere relevant, idet det er disse, der vil være begrænsende for, hvor langt man kan gå ned i indholdet af fordøjeligt råprotein uden at underforsyne i forhold til normen.

Formålet med nærværende afprøvning var at fastlægge normen for den aminosyre, der ud fra det gældende normsæt tilsyneladende var først begrænsende af de “sidste” aminosyrer. Ved foderoptimeringer med almindeligt anvendte råvarer viste det sig at være leucin, der var først begrænsende. Formålet var også at undersøge, om der var forskel på produktionsresultaterne (foderoptagelse, daglig tilvækst og foderudnyttelse) ved et fordøjeligt råproteinindhold på hhv. 135 eller 150 g/FEs, når normerne for alle de essentielle aminosyrer var overholdt.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført i én besætning (forsøgsstation Sjælland III). Smågrisene blev fravænnet ved ca. fire uger. Der indgik i alt 18 hold (gentagelser) á 6 grupper, i alt 144 grise pr. gruppe (behandling) i vægtintervallet 7,8 til 23,7 kg.

Grupper

Grise, der var flyttet fra en so til en anden ved kuldudjævning, blev ikke anvendt til afprøvningen. I forbindelse med fravænning blev grisene vejet individuelt og derefter fordelt efter moder, køn og vægt på de seks grupper. Dermed var der i hvert hold 8 søer repræsenteret og der var én gris fra hver so i hver gruppe.

Tabel 1.

Beskrivelse af forsøgsgrupperne

Gruppe	1	2	3	4	5	6
Leucinniveau i pct. af norm*	85	100	115	85	100	115
Fordøjeligt råprotein, g pr. FEs	135	135	135	150	150	150
Råvarer:**
Hvede, pct.	71,9	72,6	72,3	71,0	71,4	71,1
Sojaskrå, pct.	10,0	10	10	12,0	12,0	12,0
Fiskemel, pct.	6,5	6,5	6,5	8,0	8,0	8,0
Fedt, pct.	5,5	5,3	5,3	4,2	4,1	4,3

*	Normen for leucin var ved afprøvningens planlægning lig 11,9 g fordøjeligt leucin pr. FEs for vægtintervallet 6-9 kg og 11,2 g fordøjeligt leucin pr. FEs for vægtintervallet 9-20 kg.
**	Der blev kun anvendt én blanding pr. gruppe i vægtintervallet 7,8 til 23,7 kg, derfor er der tale om en vægtet norm (forudsat følgende forbrug: 11 pct. fravænningsfoder og 89 pct. smågrisefoder). Forholdet mellem sojaskrå og fiskemel var konstant 1,5:1 på tværs af alle grupper.

I forsøget indgik seks forsøgsgrupper, som vist i tabel 1. Afprøvningen blev gennemført inden ændring til det nye fodervurderingssystem [2] og energiindholdet er derfor angivet i FEs. De ønskede niveauer af samtlige aminosyrer blev sikret ved tilsætning af alle aminosyrer i syntetisk form modsat normal praksis, hvor kun lysin, methionin, treonin og tryptofan tilsættes i syntetisk form.

Fodring

For at modgå blande- og analyseusikkerhed blev der kun anvendt én blanding pr. gruppe. Derfor blev næringsstofniveauet tilrettelagt ud fra en vægtning af normen for 3-5 ugers grise og 5-8 ugers grise [3]. Vægtningen skete ud fra erfaringer fra tidligere afprøvninger om foderforbrugets fordeling (11 pct. fravænningsblanding og 89 pct. smågrisefoder). Denne “vægtede norm” er vist i tabel 2. Ved optimering af blandingerne blev der hertil lagt 5 pct. sikkerhedsmargin oven i både for calcium, fosfor og aminosyrer (bortset fra leucin).

Der blev i alle grupper tildelt 2,2 g ford. tryptofan pr. FEs, idet normen for tryptofan var under revurdering ved Danmarks JordbrugsForskning. Normerne for tryptofan og treonin til smågrise er efterfølgende ændret i april 2002 [4]. Der blev ikke tilsat antibiotisk vækstfremmer til nogen af blandingerne.

Der blev i hele forsøgsperioden fodret efter ædelyst i krybber. Der forekom ingen tildeling af ekstra zink eller forebyggende behandling med antibiotika. Foderblandingerne i alle grupper var melfoder og blandet på forsøgsstationens eget blandeanlæg.

Inden for hvert hold og hver gruppe blev der registreret tilvækst, foderforbrug, procent døde og sygdomsbehandlinger.

Statistisk analyse

De opnåede produktionsresultater er samlet i en produktionsværdi, hvor de anvendte priser er gennemsnit for de seneste 5 år (1. september 1999 til 1. september 2004). Produktionsværdien for smågrise beregnes som følger: (kg tilvækst × kr. pr. kg tilvækst) ÷ (antal FEs × kr. pr. FEs). I beregningen af produktionsværdien for smågrise er anvendt følgende priser:

Gennemsnitlig tilvækstværdi: 6,41 kr. pr. kg tilvækst blev beregnet ud fra:
- prisen på 7 kg’s grise på 218 kr. pr. gris ± 8,06 kr. pr. kg
- prisen på 30 kg’s grise på 358 kr. pr. gris, ± 5,06 kr. pr. kg
Foderpris: 1,62 kr. pr. FEs (der blev i forsøget kun anvendt én foderblanding og foderprisen er en vægtet pris af fravænningsfoder på 2,61 kr. pr. FEs og smågrisefoder på 1,50 kr. pr. FEs udfra det forventede forbrug i de to perioder).

Forskellen mellem grupperne i produktionsværdi blev analyseret som primær parameter, og sygdomsregistreringer blev analyseret som sekundære parametre i proceduren GLM i SAS, hvor vægt ved indsættelse var kovariabel og leucinniveau og råproteiniveau var forklarende variable. Én sti udgjorde en forsøgsenhed. Statistisk sikre forskelle angives på 5 procentniveau korrigeret for de tre parvise sammenligninger ved en Bonferroni t-test.

Resultater og diskussion

Foderanalyser

Før foderproduktion blev det anvendte hvede, sojaskrå og fiskemel analyseret. Der er foretaget fire analyser pr. gruppe på samleprøver af færdigblandingerne, dog er der for tryptofan kun foretaget én analyse pr. gruppe. Afprøvningen blev planlagt og gennemført under det gamle fodervurderingssystem. Som det fremgår af tabel 2 blev der som forventet fundet et højere indhold af alle aminosyrer (på nær leucin) end normen angiver. Dette var ønsket for at sikre, at der ikke var underskud af andre aminosyrer end leucin, og dermed for at sikre, at et eventuelt negativt udslag i produktiviteten udelukkende kunne tilskrives leucin. I tabel 2 ses også, at de ønskede niveauer af leucin stort set blev opnået. I appendiks ses resultaterne af de øvrige foderanalyser, og deraf ses, at der ikke var væsentlig forskel mellem de seks grupper, og at indholdet af fordøjeligt råprotein pr. FEs stemte godt overens med de planlagte niveauer.

Efter afprøvningens gennemførelse er der indført et nyt fodervurderingssystem [2] og der er sket en ændring af tryptofan- og treoninnormen til smågrise [4]. Det analyserede indhold af næringsstoffer, er derfor omregnet jf. det nye system og de nye normer (se appendiks). Genberegningen giver ikke baggrund for at ændre afprøvningens konklusioner væsentligt.

Tabel 2.

Analyseret og deraf beregnet fordøjeligt indhold af næringsstoffer pr. FEs (gl. fodervurderingssystem) og i forhold til det gældende normsæt ved afprøvningens gennemførsel

Gruppe		1	2	3	4	5	6
Leucinniveau i pct. af norm		85	100	115	85	100	115
Fordøjeligt råprotein, g pr. FEs		135	135	135	150	150	150
	“Vægtet norm”	I pct. af “vægtet norm”, beregnet ud fra analyser
Ford. lysin, g/FEs	10,3	106	106	108	105	103	104
Ford. methionin, g/FEs^*	3,1	118	125	123	122	122	120
Ford. met.+cystin, g/FEs	5,4	104	109	109	108	108	106
Ford. treonin, g/FEs	5,8	105	106	107	100	103	119
Ford. tryptofan, g/FEs	2,2^**	106	106	106	106	106	106
Ford. isoleucin, g/FEs	5,9	106	107	109	109	106	103
Ford. leucin, g/FEs	11,3	87	101	117	88	99	114
Ford. histidin, g/FEs	3,3	109	111	109	109	106	109
Ford. fenylalanin, g/FEs	5,6	109	110	110	103	107	106
Ford. fenylal.+tyrosin, g/FEs	11,3	102	108	108	103	105	105
Ford. valin, g/FEs	7,4	105	107	111	105	104	105

^*	Methionin skulle også anvendes til sikkerhedsmargin på methionin+cystin-forsyningen.
^**	Igangværende forsøg på DJF, Foulum, antydede, at tryptofannormen skulle hæves. For at undgå evt. for lavt tryptofanniveau blev der her valgt 2,2 g ford. tryptofan pr. FEs.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne for hver af de seks grupper fremgår af tabel 3. Der var ikke statistisk sikker vekselvirkning (P<0,36) mellem effekten af råprotein- og leucinniveau på produktionsværdien. I tabel 4 er produktionsresultaterne samt den beregnede produktionsværdi samlet for de to niveauer af råprotein. Der var ikke statistisk sikker forskel i produktionsværdien mellem de to forskellige niveauer af råprotein. Dette viser, at en reduktion af fordøjeligt protein pr. FEsv fra ca. 150 g til 135-140 g ikke påvirker daglig tilvækst og foderudnyttelse hos smågrise under forudsætning af, at alle normer for aminosyrer er overholdt.

Tabel 3.

Produktionsresultater og produktionsværdi, alle grupper for sig

Gruppe	1	2	3	4	5 (Kontrol)	6
Ford. råprotein, g ford. pr. FEs	135	135	135	150	150	150
Ford. leucin, pct. af norm	85	100	115	85	100	115
Antal gentagelser	18	18	18	18	18	18
FEs pr. gris pr. dag	0,75	0,75	0,76	0,73	0,75	0,75
Daglig tilvækst	417	426	432	416	429	421
FEs pr. kg tilvækst	1,80	1,77	1,75	1,75	1,75	1,79
Produktionsværdi, kr. pr. gris	54,9	56,7	57,7	55,9	57,2	55,7
Produktionsværdi, indeks	96	99	101	98	100	97

Tabel 4.

Produktionsresultater og produktionsværdi samlet for gennemsnittet af de to niveauer af råprotein

Råprotein, g fordøjelig pr. FEs	135	150 (Kontrol)
Antal gentagelser	54	54
FEs pr. gris pr. dag	0,75	0,74
Daglig tilvækst	425	422
FEs pr. kg tilvækst	1,77	1,76
Produktionsværdi, kr. pr. gris	56,4	56,3
Produktionsværdi, indeks	100	100

I tabel 5 er produktionsresultaterne samlet for de tre leucinniveauer. Der var ikke statistisk sikker forskel i produktionsværdien mellem de tre forskellige niveauer af leucin. Der var forventet en større nedgang i produktivitet, når man som udgangspunkt forudsatte, at den hidtidige leucinnorm var gældende. Denne forventning tager udgangspunkt i den “tommelfingerregel”, der findes i Fokus På Næringsstofnormer [1], og som er ”bedste bud” på, hvad der kan forventes af indflydelse på produktionsresultaterne ved grise i vækst, når der praktiseres 5 pct.’s underforsyning af den første begrænsende aminosyre. I nærværende afprøvning var det således forventet, at daglig tilvækst ville falde 3×15 gram og foderforbruget stige med 3×0,05 FEs/kg tilvækst, hvis den hidtidige leucinnorm var rigtig. Resultaterne viste, at der ikke var forskel på grisenes produktivitet ved de tre forskellige niveauer af leucin. Det laveste indhold af leucin, der svarer til ca. 95 pct. af lysinnormen, medførte ikke statistisk sikkert lavere produktivitet sammenlignet med højere indhold af leucin.

Tabel 5.

Produktionsresultater og produktionsværdi samlet for gennemsnittet af de tre leucinniveauer

Leucin, pct. af norm (fundne niveauer)	86	97 (Kontrol)	113
Antal gentagelser	36	36	36
FEs pr. gris pr. dag	0,74	0,75	0,75
Daglig tilvækst	416	427	426
FEs pr. kg tilvækst	1,78	1,76	1,77
Produktionsværdi, kr. pr. gris	55,4	57,0	56,7
Produktionsværdi, indeks ¹⁾	97	100	99

¹	Der var ikke statistisk sikker forskel ved sammenligning mellem grupperne. Mindste sikre forskel i produktionsværdi var 4,9 indekspoint.

I Holland, Frankrig, Storbritannien og USA er normen for leucin sat til at være lig med normen for lysin [5], [6] og [7]. Resultaterne fra denne afprøvning var baggrunden for normændringen af leucin i 2001, hvor leucin-normen blev sat lig med normen for lysin.

Konklusion

Samlet viser afprøvningen, at en reduktion af fordøjeligt protein pr. FEsv fra ca. 150 g til 135-140 g ikke påvirker daglig tilvækst og foderudnyttelse hos smågrise under forudsætning af, at alle normer for aminosyrer er overholdt. Resultaterne fra denne afprøvning viser endvidere, at et leucinniveau på ca. 95 pct. af lysinnormen ikke medførte en statistisk sikker nedgang i produktiviteten. Resultaterne fra denne afprøvning er indarbejdet i de nuværende normer for aminosyrer.

Referencer

[1]	Fokus på normer for næringsstoffer. 2004. 11. udgave. Landsudvalget for Svin.
[2]	Tybirk, P. 2002. Nyt fodervurderingssystem – resumé teoretisk grundlag og funktion i praksis. Notat nr. 0217, Landsudvalget for Svin
[3]	Fokus på: Normer for næringsstoffer, 1998, 6. udgave. Landsudvalget for Svin
[4]	Jørgensen, L. 2002. Nye aminosyrenormer til smågrise. Notat nr. 0216, Landsudvalget for Svin
[5]	Chung, T.K & Baker, D.H., 1992. Ideal Amino Acid for 10-Kilogram Pigs. J. Anim. Sci. 1992. 70:3102-3111
[6]	Wang & Fuller, 1989. The optimum dietary amino acid pattern for growing pigs. Experiments by amino acid deletion. Br. J. Nutr. 62:77
[7]	NRC. 1998. Nutrient Requirements of swine. Tenth Revised Edition. National research council (U.S).

Deltagere

John Lund, Verner Ruby, volontører: Annette Riddersholm Jensen, Heidi Boel Frederiksen og Dorte Vibjerg.

Afprøvning: 449

Appendiks

Analyseret og deraf beregnet fordøjeligt indhold af næringsstoffer pr. FEs (gl. fodervurderingssystem)

Gruppe	1	2	3	4	5	6
Leucinniveau i pct. af norm, planlagt	85	100	115	85	100	115
Ford. råprotein, g pr. FEs, planlagt	135	135	135	150	150	150
Energi, FEs/100 kg	121	121	121	121	121	121
Total råprotein, g/FEs	155	159	162	175	169	171
Råfedt, g/FEs	64	64	63	63	58	59
Aske, g/FEs	44	44	43	45	42	42
Træstof, g/FEs	20	20	23	23	23	24
Calcium, g/Fes	7,7	8,1	8,4	8,7	8,0	8,1
Fosfor, g/FEs	6,2	5,8	5,8	5,9	5,6	5,7
Ford. råprotein, g/FEs	135	139	140	153	149	150
Ford. fosfor, g/FEs	3,3	3,5	3,5	3,5	3,4	3,4

Genberegning af blandingernes næringsindhold i forhold til det nye fodervurderingssystem [2].
Analyseret og deraf beregnet fordøjeligt indhold af næringsstoffer i forhold til nyt fodervurderingssystem og nye normer for treonin og tryptofan.

Gruppe		1	2	3	4	5	6
Planlagt leucinniveau i forhold til norm, pct.		85	100	115	85	100	115
Planlagt fordøjeligt råprotein, g pr. FEs		135	135	135	150	150	150
Nyt fodervurderingssystem:
Energi, FEsv/100 kg, beregnet		126	126	125	123	123	124
Standardiseret ford. råprotein, g/FEsv, beregnet		130	134	136	150	144	146
	“Vægtet norm”	I pct. af “vægtet norm”, beregnet ud fra analyser
St.ford. lysin, g/FEsv	10,3	101	101	105	121	109	108
St.ford. methionin, g/FEsv	3,2	109	114	114	117	117	111
St.ford. met.+cystin, g/FEsv	5,4	103	107	108	110	111	108
St.ford. treonin, g/FEsv^*	6,1	95	98	100	111	101	101
St.ford. tryptofan, g/FEsv^**	1,8	125	128	125	131	125	138
St.ford. isoleucin, g/FEsv	6,0	101	102	105	104	103	102
St.ford. leucin, g/FEsv (gl. normniveau)	11,4	85	98	115	86	97	115
Ny norm St.ford. leucin, g/FEsv	10,3	94	109	127	96	108	127
St.ford. histidin, g/FEsv	3,3	106	109	108	107	105	109
St.ford. fenylalanin, g/FEsv	5,8	104	106	105	109	111	110
St.ford. fenylal.+tyrosin, g/FEsv	11,4	99	104	105	102	104	105
St.ford. valin, g/FEsv	7,3	103	104	108	104	103	106

^*	Ved normændringen i april 2002 blev treoninnormen hævet ca. 8 pct. Dertil kommer, at der jf. det nye fodervurderingssystem er beregnet et øget energiindhold på henholdsvis 4 pct. for det lave råproteinniveau (gruppe 1-3) og 2,5 pct. for gruppe 4-6. På trods af sikkerhedsmarginen ved design af afprøvningen er treoninforsyningen i underkanten.
^**	Grundet uafklaret niveau for tryptofannorm blev der i afprøvningen tildelt 2,2 g ford. tryptofan pr. FEs. Efter normændringen i april 2002 blev den vægtede norm for denne afprøvning 1,8 g st. ford. tryptofan pr. FEsv.

Indhold af leucin og protein i smågrisefoder