Fritstående liggevægge i arealet mellem boksrækkerne i stier med en æde-/hvileboks pr. so og begrænset strøelse kunne ikke øge andelen af søer i arealet uden for boksene men kunne under visse forudsætninger forbedre stihygiejnen.

Med henblik på at optimere funktionen af stitypen en æde-/hvileboks pr. so til drægtige søer blev effekten af fritstående 1,2-1,8 m lange vægge i arealet mellem boksrækkerne - benævnt ”liggevægge” - afprøvet i to besætninger. Opsætning af betonvægge, som dannede i alt fire hjørner beregnet til liggeområde – benævnt ”redekassevægge” – blev afprøvet i én besætning. Formålet var at afklare, om søernes præference for at ligge op ad disse vægge var så stor, at søernes brug af arealet uden for boksene kunne øges væsentligt og samtidig forbedre stihygiejnen.

Liggevæggene havde ingen effekt på hvor mange søer, der opholdt sig uden for boksene. Dette var uanset tidspunkt i drægtigheden og tidspunkt på døgnet. Selvom der totalt set ikke var flere søer i området uden for boksene i stier med liggevægge sammenlignet med stierne uden liggevægge, så lå søerne dog op ad liggevæggene. Dette blev afspejlet i stihygiejnen, idet hygiejnen på det faste gulv i stien var bedre, hvis der var liggevægge og afstanden mellem boksrækkerne var 4 m frem for 3 m.

Etablering af redekassevægge i friarealet dannede tydeligvis attraktive liggepladser i form af hjørner, hvor søerne lå uforstyrret. Indretningen resulterede således i en bedre stihygiejne omkring redekassevæggene, sammenlignet med midterområdet i stierne uden redekassevægge. Ud fra en økonomisk betragtning kan det dog ikke anbefales at etablere redekassevægge, idet de er meget areal-/pladskrævende for at kunne opfylde 3 m reglen.

Undersøgelsens resultat understreger, at kvaliteten af arealet uden for æde-/hvileboksene har betydning for søernes valg af opholdssted og gødeadfærd. Endvidere, at det er vanskeligt at ændre på stiens funktion, hvis arealet mellem boksrækkerne ikke yder mulighed for en tilstrækkelig zoneopdeling og placering af et uforstyrret, strøet leje. Det anbefales således fortsat at etablere stier med et stort, sammenhængende lejeareal i form af en redekasse, og at dette areal er placeret, så der er tydelig zoneopdeling i stien, som fx T-stien. Alternativt kan der bruges dybstrøelse i lejet.

Baggrund

Drægtighedsstier med en æde-/hvileboks pr. so kan indrettes på flere måder. Den mest arealbesparende indretning er baseret på to rækker af bokse placeret overfor hinanden, og hvor arealet mellem boksrækkerne udgør en kombination af ligge-, aktivitets- og gødeareal. Erfaringsindsamlinger fra løsdriftsstalde med æde-/hvilebokse har vist, at der er stor variation mellem besætninger med hensyn til hvordan søerne bruger arealet uden for boksene. Stiindretning – herunder mængden af strøelse - og driftsforhold samt klimastyring [1], [2] har sandsynligvis stor betydning for søernes brug af stierne. Undersøgelser af stier med en æde-/hvileboks pr. so samt en pilotundersøgelse af søers valg af opholdssted i tilsvarende stier [3] har vist, at en stor del af søerne opholder sig i boksene i størstedelen af døgnet og kun bruger friarealet i stien i begrænset omfang, primært som gødeområde.

Arealet uden for boksene søges af økonomiske årsager begrænset. Det gør det vanskeligt at imødekomme søernes behov for at opdele stien i zoner til henholdsvis aktivitet samt gøde, og hvileadfærd. Især i stier med to rækker bokse og fast gulv i en væsentlig del af friarealet er det vanskeligt at opnå en god stifunktion, da disse stiindretninger ikke giver søerne mulighed for at finde attraktive liggepladser i arealet uden for boksene. Desuden er strøelsestildeling sjældent muligt, idet strøelse hurtigt glider ud på spaltegulvet, som tilkittes.

I stier med dybstrøelse kan der i arealet uden for boksene skabes attraktive liggepladser med god komfort. Systemet appellerer imidlertid kun til en begrænset del af svineproducenterne, idet strøelses- og arbejdsforbruget er højt, i forhold til stier med begrænset strøelse.

Der er stor interesse for produktionssystemer med æde-/hvilebokse og begrænset strøelsesforbrug, hvilket indebærer et øget behov for videreudvikling af stiindretningen for at kunne anvise velfungerende systemer af denne art.

Generelt anbefales indretning baseret på ”T-stier”, som er indrettet med et stort, sammenhængende lejeareal i den ene ende af stien. Arealet er tydeligt adskilt fra det øvrige aktivitetsareal og kan fastholde strøelse. Stien er imidlertid arealkrævende, hvilket med hensyn til investeringsomkostninger pr. stiplads gør det til det dyreste system til drægtige søer.

Formålet med afprøvningen var at forbedre indretninger af stier med en æde-/hvileboks pr. so til drægtige søer baseret på to rækker bokse, og hvor alt areal uden for boksene var placeret mellem boksrækkerne. Forbedringen var i form af liggevægge/redekassevægge i stierne, med henblik på at undersøge om arealet uden for boksene kunne udnyttes bedre af søerne. Endvidere var formålet at forbedre stihygiejnen med moderate mængder strøelse og uden rutinemæssigt behov for manuel renholdelse af det faste gulv i stierne.

Materiale og metode

Der indgik tre besætninger i afprøvningen, der alle havde drægtighedsstalde indrettet med en æde-/hvileboks pr. so. I besætning 1 var der etableret en integreret løbe-/drægtighedsstald, som havde været i brug i to år. I besætning 2 var der en traditionel løbeafdeling og en nyindrettet drægtighedsafdeling. I besætning 3 med UK-produktion var løbe- og drægtighedsafdeling beliggende i samme staldrum. Indretning af stierne fremgår af figur 1, 2 og 3. Der henvises til appendiks for fotos af stiindretningerne.

Følgende grupper indgik i afprøvningen:

Besætning 1:	Gruppe 1:	8 stier uden liggevægge (kontrol)
	Gruppe 2:	8 stier med tre liggevægge

Figur 1. Indretning af sti uden liggevægge og sti med liggevægge i besætning 1. Skitsen er ikke målfast. Billede nummer 6827

Besætning 2:	Gruppe 1:	4 stier uden liggevægge (kontrol)
	Gruppe 2:	2 stier med to liggevægge placeret parallelt med boksene 2 stier med to liggevægge placeret på skrå i stierne

Figur 2. Indretning af sti uden liggevægge og stier med parallelt og skråtstillede liggevægge i besætning 2. Skitsen er ikke målfast. Billede nummer 6828

Besætning 3:	Gruppe 1:	2 stier uden betonvægge (kontrol)
	Gruppe 2:	4 stier med betonvægge

Figur 3. Indretning af sti uden redekassevægge og sti med redekassevægge i besætning 3. Skitsen er ikke målfast. Billede nummer 6829

I alle forsøgsstier medførte de ekstra vægge, at der i stierne var passager, der var mindre end 3 m, hvilket dog ikke er i konflikt med 3 m reglen, eftersom søerne har mulighed for at gå til begge sider jf. Notat nr. 0229 pkt. 5 [4] og Notat 0343 [5].

Driftsmæssige forhold i besætningerne fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Beskrivelse af produktionsforholdene i de tre besætninger

Besætning	1	2	3
Antal årssøer	1120	430	320
Sundhedsstatus¹	MS	Blå SPF	SKM
Løbeafdeling	Opstaldet i æde-/hvilebokse	Opstaldet i KS-bokse	Løsgående KS-bokse
Drægtighedsafdeling
Stitype	To rækker bokse	To rækker bokse	To rækker bokse
Afstand mellem bagkanten af de to rækker bokse (m)	4,0	3,2	6,0
Gulvtype i friareal²	Drænet gulv og fast gulv med begrænset strøelse	Spaltegulv og fast gulv med begrænset strøelse	Spaltegulv og fast gulv med begrænset strøelse
Antal stier i alt	18	4 stier á 2x14 bokse 4 stier á 2x13 bokse	6
Antal søer pr. sti	38	28/26	32/33
Tilgængeligt stiareal (m²/so)	2,53	2,28	3,19
Tilgængeligt stiareal ekskl. boks (m²/so)	1,30	1,04	1,95
Boksdimensioner (b x l), m (ekskl. krybbe)	0,65 x 1,90	0,65 x 1,90	0,65 x 1,90
Boksfabrikat	Egebjerg	Langkjær	Sdr. Vissing
Fodringstidspunkt	Kl. 7.00	Kl. 7.00	Kl. 7.00 og 15.30³
Fodringstype	Vådfoder	Pelleteret foder	Melfoder
Vandforsyning	Vacuumventil	To søer deles om næseventil i krybben	Permanent vandspejl i krybben
Indsættelse	4 uger efter løbning⁴	4 uger efter løbning	4 uger efter løbning
Gruppering	Stabil Ingen sortering	Stabil Et hold sorteres i hhv. store og små søer/gylte	Stabil Ingen sortering
Ventilation	Undertryksventilation - vægventiler	Undertryksventilation – vægventiler	Undertryksventilation - vægventiler

1	Alle besætninger var uden PRRS.
²	Alle tre stalde var taget i brug før den 15. maj 2003, hvor ny lovgivning omkring indendørs hold af søer, og dermed også ændringer i forhold til sammenhængende fast gulv med strøelse, trådte i kraft
³	Undervejs i afprøvningen blev fodringen ændret til en gang dagligt kl. 7.00.
⁴	Søerne blev indsat umiddelbart efter fravænning og var opstaldet i boksene indtil 4 uger efter løbning, hvorefter de fik adgang til løsdriftsarealet.

Alle søer blev låst inde i boksene i forbindelse med fodring. Søerne blev fodret efter normen [6].

Registreringer

Søernes valg af opholdssted blev i alle tre besætninger registreret i hver sti ved optælling af søer, som befandt sig i boks hhv. udenfor boks. Arealet udenfor boks blev defineret som ”friareal”. Registreringerne blev foretaget af personalet i stalden i tidsrummene hhv. ”morgen” (ca. kl. 07.00-11.00), ”middag” (ca. kl. 12.00-16.00) og ”aften” (ca. kl. 20.00-24.00) ved følgende perioder i løbet af drægtigheden:

De første tre dage efter indsættelse
Tre dage midt i drægtighedsperioden
Tre dage før flytning til farestald

I løbet af drægtighedsperioden blev det faste gulv i stierne renset efter behov og tidsforbrug hertil blev vurderet af personalet i stalden. Registrering af stiernes renhed blev foretaget af teknikere fra den Rullende Afprøvning ud fra nedenstående karakterskala:

Karakteren 1 =	rent og tørt
Karakteren 2 =	acceptabelt, dvs. begrænset forekomst af gødning og/eller urin på den faste del af gulvet, som resultat af tilfældig gødningsafsætning
Karakteren 3 =	uacceptabelt, dvs. vådt og megen gødning på den faste del af gulvet

I alle besætningerne blev stierne rengjort før indsættelse af et nyt hold søer. Principskitsen i figur 4 blev anvendt ved vurdering af stihygiejnen.

Figur 4. Principskitse for definition af områderne på det faste gulv til brug ved vurdering af stihygiejnen i såvel kontrol- som forsøgsgruppe.Billede nummer 6830

Som en delundersøgelse af denne afprøvning blev der i besætning 1 foretaget videostudier af søernes adfærd tre gange i løbet af drægtighedsperioden i forbindelse med et afgangsprojekt for en specialestuderende på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. De overordnede resultater omtales kort i nærværende meddelelse, men for de uddybende resultater henvises til specialet [7].

Statistik

Primære forsøgsparametre var søernes valg af opholdssted og stihygiejne. Data for søernes valg af opholdssted blev testet ved variansanalyse i SAS ved hjælp af proceduren MIXED med de systematiske effekter gruppe, tid på dagen og tidspunkt i drægtigheden, hvor hold og sti indgik som tilfældige effekter. Data vedrørende stihygiejne blev analyseret på besætningsniveau og testet med Kruskal-Wallis analyse ved hjælp af NPAR1WAY i SAS.

Sekundære forsøgsparametre var arbejdsforbrug til renholdelse af stier og tildeling af strøelse.

Resultater og diskussion

Søers valg af opholdssted

Kun i besætning 1 var der tilstrækkeligt datamateriale til statistisk analyse af søernes valg af opholdssted. Af figur 5 fremgår det, at der i besætning 1 ingen statistisk sikker forskel var mellem stierne uden liggevægge og stierne med liggevægge på søernes valg af opholdssted, uanset tidspunkt i drægtigheden eller tidspunktet på døgnet. Etablering af liggevægge kunne dermed ikke øge antallet af søerne i friarealet. Endvidere ses det, at der gennemsnitligt var en lav andel af søer, der opholdt sig i friarealet i løbet af døgnet og gennem drægtighedsperioden.

Figur 5. Den gennemsnitlige procentvise fordeling af søer ude i friarealet for hhv. gruppe 1 og 2 i relation til tidspunkt i drægtigheden og tidspunkt på døgnet i besætning 1. Billede nummer 6753

Eftersom resultaterne viste, at der ingen forskel var mellem grupperne, men at der tilsyneladende var en effekt af tidspunkt i drægtigheden på søernes valg af opholdssted (figur 5), blev data for de to grupper analyseret samlet (tabel 2).

Tabel 2. De korrigerede gennemsnit for pct. søer, der opholdt sig i friarealet for besætning 1 afhængig af tidspunkt i drægtighedsperioden

	Antal hold	Fire uger efter løbning	Midt i drægtigheden	Sidst i drægtigheden	Standard afvigelse
Pct. søer ude af bokse	34	8,4^a	8,5^a	12,7^b	0,6
Forskellige bogstaver a og b angiver signifikant forskel (P<0,001).

Resultaterne i tabel 2 viser, at der var en effekt af tidspunktet i drægtigheden på andelen af søer i friarealet. Der var statistisk sikkert flere søer ude i friarealet sidst i drægtigheden i forhold til fire uger efter løbning og midt i drægtighedsperioden. Årsagen til, at flere søer var ude sidst i drægtigheden er ikke fuldt afklaret. Rangordenen i slutningen af drægtighedsperioden er sandsynligvis mere stabil end lige efter indsættelse. Der vil dermed være mere ro i friarealet, når søerne færdes eller ligger i friarealet sidst i drægtigheden. Endvidere har søerne sidst i drægtighedsperioden en større varmeproduktion end i starten af drægtigheden, hvilket kan bevirke, at de foretrækker at ligge, hvor de kan køle sig. Samtidig fylder søerne også mest sidst i drægtigheden, hvorved boksene vil være mindre komfortable.

Af tabel 3 fremgår det, at der var en effekt af tidspunktet på døgnet på andelen af søerne ude af boksene. Der var statistisk sikkert flere søer, som opholdt sig i friarealet midt på dagen i forhold til om morgenen og aftenen. Årsagen til dette kan være, at søerne var mere aktive i dagtimerne og kom ud i friarealet.

Tabel 3. De korrigerede gennemsnit for pct. søer, der opholder sig i friarealet for besætning 1 afhængig af tidspunkt på døgnet

	Antal hold	Morgen	Middag	Aften	Standard afvigelse
Pct. søer ude af bokse	34	9,6^a	11,2^b	8,8^a	0,6
Forskellige bogstaver a og b angiver signifikant forskel (P<0,05).

Generelt var andelen af søer ude i friarealet ret begrænset sammenlignet med en tidligere undersøgelse af søernes valg af opholdssted, som viste, at mellem 40-80 pct. af søerne benyttede friarealet [3]. Den lave andel af søer ude i friarealet i besætning 1 kan skyldes, at det var en nyetableret integreret løbe-/drægtighedsstald stald. Besætningen var blevet udvidet fra 650 til 1120 årssøer, hvoraf 1. lægssøer udgjorde ca. 40 pct. De unge søer har ved opstaldningen i boksene de første fem uger efter indsættelse – svarende til perioden fra fravænning til og med 4 uger efter løbning - vænnet sig til at være der og har måske foretrukket ”sikkerheden” i boksene frem for at gå ud i friarealet. Dette kan understøttes af resultater fra videooptagelserne af søernes adfærd i friarealet, som viste, at det var de ældste og største søer, der benyttede friarealet [7]. Det er ligeledes disse søer, som ofte er de højtrangerende søer.

Resultaterne fra videooptagelserne af søernes adfærd i friarealet tydede på, at søerne opfattede liggevæggene som attraktive hvilepladser, idet flere søer hvilede i sideleje (figur 6) i forhold til søerne i stierne uden liggevægge [7]. Endvidere kunne liggevæggene også benyttes som en flugtmulighed under dannelse af rangorden.

Figur 6. Hvilende søer i friarealet i sti med liggevægge i besætning 1. Billede nummer 1069

I besætning 2 havde de skrå og parallelt monterede liggevægge heller ikke den forventede effekt. Der blev kun registreret mellem 0-10 pct. af søerne ude i friarealet både i stierne med og uden liggevægge. Det var meget sjældent, at der blev observeret søer, der lå op ad liggevæggene. I alle stierne trak søerne ud i friarealet umiddelbart efter morgenfodringen, som følge af at der lige var blevet skrabet og strøet. Kort tid efter, at søerne havde ædt af halmen, gik de tilbage i boksene. Forinden havde de afsat gødning på det faste gulv. Dette bevirkede, at arealet uden for boksene hurtigt blev tilsvinet, og strøelsen blev uinteressant for søerne.

I besætning 3 viste observationerne derimod, at etablering af redekassevægge var medvirkende til at få flere søer ud i friarealet. Der var mellem 25-50 pct. af søerne, som lå ude i stierne med redekassevæggene frem for oppe i boksene, mod 0-10 pct. i stierne uden liggevægge. I stierne med redekassevæggene blev der i hvert hjørne observeret mellem 2-3 søer, som lå forholdsvis tæt sammen. Det svarer til søernes liggeadfærd i besætninger med lejer i form af redekasser. Den tætte kontakt mellem søerne kunne dog også antyde, at temperaturen i stalden har haft indflydelse på deres adfærd. Ved et større antal søer, vil de blokere for passagen mellem ædeboksene og redekassevæggen.

Det var forventet, at liggevæggene i besætning 1 og 2 ville være medvirkende til at skabe et attraktivt område, hvor søerne ville søge ud i hvileperioden. Årsagen til, at liggevæggene ikke havde effekt på søers valg af opholdssted, kan være, at passagen mellem boksrækkerne og liggevæggene var for smal, idet der kun var hhv. 4,0 og 3,2 m mellem boksrækkerne. Dette bevirkede, at søerne havde sværere ved at undvige hinanden under bl.a. dannelse af rangorden. Endvidere havde søerne svært ved at ligge uforstyrret i friarealet. Derimod med 6,0 m mellem boksrækkerne i besætning 3, havde søerne bedre mulighed for at passere hinanden, og hvilende søer kunne ligge uforstyrret langs den længste del af væggen. Til gengæld er stikonceptet økonomisk mindre interessant, da arealforbruget er meget stort.

Stihygiejne

Stihygiejnen er i det følgende opgjort indenfor hver besætning, da det tilgængelige stiareal pr. so var forskelligt mellem besætningerne.

Af figur 7 ses det, at andelen af rene og acceptabelt rene områder i stierne falder i løbet af drægtigheden i besætning 1 og 2. Det var gældende både i stier med og stier uden liggevægge.

I besætning 1 kunne liggevæggene forbedre stihygiejnen, således at der i 1/3 til 2/3 af registreringerne set over hele drægtighedsperioden kunne opretholdes et helt rent eller acceptabelt rent niveau (figur 7). Der var mindre svineri i midterområderne i stierne med liggevægge i løbet af drægtighedsperioden sammenlignet med midterområderne i stierne uden liggevægge (P<0,01). Det stemmer overens med, at søerne i stierne med liggevægge har foretrukket midterområderne til hvileareal og yderområderne som gødeareal. Som før nævnt var der flere søer ude i friarealet sidst i drægtigheden.

I besætning 2 var det ikke muligt at opretholde en acceptabel stihygiejne i løbet af drægtigheden (figur 7). Der var ingen forskel på omfanget af svineri på yder- og midterområderne i stierne med liggevægge sammenlignet med stier uden liggevægge. Dermed havde liggevæggene ikke nogen indflydelse på søernes afsætning af gødning. Omfanget af svineri steg i løbet af drægtighedsperioden både i stierne med og uden liggevægge (P<0,01). Omfanget af svineri kan relateres til, at det var den besætning med det mindste friareal pr. so, hvorved omfanget af svineri vil være fordelt på et begrænset areal.

Figur 7. Udviklingen af stihygiejnen i løbet af drægtigheden i henholdsvis besætning 1 og 2.
Start = fire uger efter løbning; sidst = en uge før flytning til farestald. Karakter 1 = rent og tørt, 2 = acceptabel dvs. begrænset forekomst af gødning/urin. Billede nummer 6752

I besætning 3 var der en effekt af redekassevæggene på hygiejnen i stierne, idet der var mindre svineri i midterområdet omkring redekassevæggene med en gennemsnitskarakter på 1,4 sammenlignet med midterområdet i stierne uden redekassevægge med en gennemsnitskarakter på 2,5 i løbet af afprøvningsperioden (P<0,01). Det stemmer overens med, at der var flere søer, som benyttede hjørnerne ved redekassevæggene til hvileareal. Afsætning af gødning blev således foretaget på spaltegulvet og det faste gulv, der grænsede op til nabostien. For at undgå svineri på det faste gulv var der i begge grupper lukkede stiadskillelser i den ene ende af stien og åbent inventar i en begrænset del af stiadskillelsen i den anden ende af stien. Dette var for at koncentrere gødeadfærden i den ene ende af stien ud mod spaltegulvet, men det var ikke tilstrækkeligt til at ændre søernes afsætning af gødning.

Ligge- og redekassevæggene kunne dermed skabe en bedre stihygiejne i midterområderne af stierne i besætning 1 og 3. Yderområderne blev generelt i alle tre besætninger tilsvinet i løbet af drægtigheden.

Tildeling af strøelse og renholdelse af fast gulv

Procedurerne for tildeling af strøelse og renholdelse af det faste gulv i stierne var meget forskellige mellem besætningerne, hvilket fremgår af tabel 4.

I besætning 1 og 2 var der ikke forskel på tidsforbruget til skrabning af det faste gulv i stierne med eller uden liggevægge. At besætning 2 brugte mere tid skyldes, at hygiejnen i stierne var dårligere end i besætning 1. I besætning 3 var den bedre stihygiejne i stierne med redekassevæggene medvirkende til, at skrabning af gødning kunne koncentreres i yderområderne af stierne.

Tabel 4. Håndtering af strøelse og gødning

Besætning	1	2	3
Antal strøninger / strøelsestildeling	Ca. 1 gang om ugen	Hver dag	Efter behov
Strøelsesmateriale	Halm	Snittet halm og spåner¹	Halm
Strøelsesforbrug, kg/stiplads/år	<50	<60	<40
Gødningshåndtering af det faste gulv	Skraber efter behov	Skraber hver dag	Skraber hver anden dag
Tidsforbrug gødningshåndtering min/stiplads/år	ca. 5	ca. 25	ca. 10-15²

1	Spåner skabte problemer med gyllesystemet, dermed ophørte den daglige brug af spåner
²	Uden redekassevægge: ca. 15 min. pr. stiplads pr. år. Med redekassevægge: ca. 10 min. pr. stiplads pr. år.

Konklusion

Der var ingen statistisk sikker forskel mellem stierne uden liggevægge og stierne med liggevægge på søernes valg af opholdssted, uanset tidspunkt i drægtigheden eller tidspunktet på døgnet. Etablering af liggevægge kunne dermed ikke øge antallet af søerne i friarealet. Dette skyldtes sandsynligvis, at liggevæggene ikke i tilstrækkeligt omfang skabte attraktive liggepladser. Endvidere gav liggevæggenes længde og indbyrdes afstand kun mulighed for, at et begrænset antal søer kunne benytte dem.

Stihygiejnen på det faste gulv blev forbedret i stierne med liggevægge i forhold til stierne uden liggevægge, når der var 4 m mellem boksrækkerne frem for 3 m. Dermed var der en effekt af liggevægge på ændring af søernes gødeadfærd, sandsynligvis en afspejling af, at søerne hvilede op ad væggene og dermed ikke gødede der.

Etablering af redekassevægge i friarealet syntes i højere grad, at danne attraktive liggepladser i form af hjørnerne, hvor søerne kan ligge uforstyrret. Der blev således observeret flere søer ude i friarealet i stier med redekassevægge end i stier uden. Til gengæld er etablering af disse redekassevægge meget areal-/pladskrævende for at kunne opfylde 3-meter-reglen, idet det kræver minimum 6 m mellem boksrækkerne målt fra bagkanten af boksene, hvilket således gør stiindretningen økonomisk uinteressant.

På baggrund af undersøgelsen er det vanskeligt at indrette en velfungerende sti med to-rækkede æde-/hvilebokse til løsgående søer og friarealet placeret mellem boksrækkerne. Liggevægge og begrænset strøelse er ikke tilstrækkeligt til at optimere funktionen af denne stitype.

Til fremtidig indretning af stier i drægtighedsstalde, anbefales det at indrette stier med tydelig opdeling i zoner til henholdsvis gøde- og hvileareal. Det kan fx opnås ved at indrette stien som en såkaldt T-sti med spaltegulv mellem boksene og et særskilt redekasseareal for enden af boksrækkerne med fast gulv og strøelse. En afsluttet afprøvning med T-stien har vist gode resultater mht. søernes valg af opholdssted (publikation under udarbejdelse). Strøelse og egnede liggepladser, hvor søerne kan ligge uforstyrret, kan motivere søerne til at bruge arealet uden for boksene.

Referencer

[1]	Petersen, L.B. (2000): Drægtighedsstalde med løsgående søer opstaldet i stier med en ædeboks pr. so. Erfaring nr. 0010, Landsudvalget for Svin.
[2]	Petersen, L.B. (1999): Drægtighedsstalde med løsgående søer opstaldet i stier med fælles ædebokse. Erfaring nr. 9909, Landsudvalget for Svin.
[3]	Petersen, L.B. (2002): Drægtige søers brug af ædebokse i systemer med en æde-/hvileboks pr. so. Erfaring nr. 0201, Landsudvalget for Svin.
[4]	Pedersen, B.K. og Duus, L.K. (2002): Foreløbige retningslinier for staldindretning til drægtige søer, smågrise, avls- og slagtesvin i relation til ændring af eu-direktiv 91/630 EØF. Notat nr. 0229, Landsudvalget for Svin.
[5]	Nielsen, N., Hansen, L.U. og Jensen, T. (2003): Retningslinier i relation til eksisterende og ny lovgivning om indendørs hold af drægtige søer og gylte og indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Notat nr. 0343, Landsudvalget for Svin.
[6]	Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER (2002): Fokus på Normer for næringsstoffer.
[7]	Gamby, N. (2004): Stiindretningens betydning for søers brug af friarealet samt aggressionsniveau gennem drægtighedsperioden – i relation til etablering af barrierer i friarealet i staldsystemet med en æde-/hvileboks per so. Speciale, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Frederiksberg.

Deltagere:
Landbrugstekniker Jens Martin Strager, landbrugstekniker Hanne Nissen, landbrugstekniker Ernst Nielsen, volontør Nina Gamby, statistiker Mai Britt Friis Nielsen

Afprøvning: 727

Appendiks

Fotos af stiindretning fra de tre besætninger.

Figur 8. Besætning 1 med liggevægge placeret på det faste gulv

Figur 9. Besætning 2 med to liggevægge placeret på skrå

Figur 10. Besætning 3 med redekassevægge placeret midt i stien

Fritstående liggevægge i stier til drægtige søer med en æde-/hvileboks pr. so