Anvendelse af natriumbikarbonat i stedet for fodersalt (NaCl) som eneste natriumkilde i drægtighedsblandinger reducerede frekvensen af maveforandringer i en af to besætninger.

I en før/efter undersøgelse i to sobesætninger blev effekten af syrehæmmeren natriumbikarbonat på maveforandringer undersøgt. I før-perioden var natriumkilden fodersalt (NaCl) og i efter-perioden blev natriumbikarbonat anvendt som natriumkilde i drægtighedsblandingen. Indholdet af natrium var ens i begge perioder. Dette svarede til, at foderet havde været tilsat 0,6 pct. natriumbikarbonat. Det kan ikke anbefales, at anvende en større mængde natriumbikarbonat, da det vil påvirke foderets elektrolytbalance til ugunst for soen, da blandt andet urinens pH vil stige.

En tidligere undersøgelse viste, at pH i maveindholdet hos søer ikke var signifikant forskelligt fra andre foderblandinger, når der var tilsat op til 1,0 pct. natriumbikarbonat. Foderblandinger med roepiller, tørret pektin og natriumbikarbonat gav dog det højeste pH.

Denne afprøvning viste en mindre reduktion af maveforandringer i den ene besætning, men ikke i den anden, når natriumbikarbonat blev anvendt som eneste natriumkilde.

Natriumbikarbonat i foderblandinger til søer er ikke en velegnet metode, når man ønsker at opnå en lav frekvens af maveforandringer.

Baggrund

En høj frekvens af maveforandringer hos søer vil sandsynligvis medføre, at søerne ikke yder optimalt, da det vil virke negativt på soens velbefindende og ædelyst. Det kan derfor ikke udelukkes, at maveforandringer er en medvirkende årsag til, at soen udsættes af produktionen. I tidligere undersøgelser af søer sendt til slagtning var frekvensen af væsentlige maveforandringer på 28 procent, mens den tilsvarende frekvens for søer aflivet eller selvdøde i besætningerne var på 15 procent [1], [2].

I en oversigtsartikel af Christensen (2000) [3] beskrives den anatomiske opdeling af mavesækken, den patologiske udvikling af maveforandringer og mulige årsagsforhold hertil, primært hos slagtesvin. Det beskrives, at maveforandringerne primært ses i den såkaldte hvide del af mavens slimhinde, umiddelbart efter indmundingen af spiserøret. Den hvide del af mavens slimhinde mangler slimproducerende kirtler og er derfor ubeskyttet overfor den syreproduktion, af specielt saltsyre, som naturligt finder sted i den nedre del af maven.

Natriumbikarbonat er en buffer, som virker pH-regulerende i maven. Natriumbikarbonat anvendes blandt andet humant mod ”syre opstød” eller stor syreproduktion. Humant tages natriumbikarbonat i pilleform og anvendes således ikke vedvarende i diæten.

Der findes enkelte undersøgelser af syrehæmmere i foder til slagtesvin, som viste varierende effekt på niveauet af maveforandringer. Til gengæld er der set en pH-regulerende effekt i mavesækken ved brug af syrehæmmere i foderet.

Formålet med afprøvningen var at undersøge om tilsætning af natriumbikarbonat til foderet kunne reducere frekvensen af maveforandringer hos søer.

Materiale og metode

I to sobesætninger blev frekvensen af maveforandringer bestemt før og efter tilsætning af natriumbikarbonat til foderet. Maverne blev indsamlet og vurderet fra alle udsatte søer (slagtede, aflivede og selvdøde) i både før og efter perioden. Før perioden strakte sig over seks måneder og efter perioden var cirka otte måneder.

Besætningerne var udvalgt ud fra en forventning om, at der fandtes et vist omfang af maveforandringer blandt søerne.

I besætning I blev de drægtige søer gulvfodret én gang dagligt med indkøbt foder i stier af 23–24 søer pr. sti. Der blev givet halm en gang dagligt svarende til 400 gram pr. so.

I besætning II var de drægtige søer opstaldet i bokse. Der blev udfodret to gange dagligt med indkøbt tørfoder.

Drægtighedsblandingerne var sammensat efter gældende normer [4]. I besætningerne blev blandingerne ændret som følger:

Besætning I	I besætning I blev drægtighedsblandingen ændret ved at erstatte tilsat natrium i form af fodersalt med natriumbikarbonat svarende til 0,63 procent. Klormængden fra fodersaltet blev erstattet af kalciumklorid. Dette betød en reduktion i tilsætning af foderkridt, således at blandingens indhold af kalcium kunne fastholdes.
Besætning II	I besætning II blev drægtighedsblandingen ændret ved at erstatte tilsat natrium i form af fodersalt med natriumbikarbonat svarende til 0,60 procent. Klormængden fra fodersaltet blev erstattet med kalciumklorid. Dette betød en reduktion i tilsætning af foderkridt, således at blandingens indhold af kalcium kunne fastholdes.

Den patologiske bedømmelse af maveforandringer blev efter udtagning i besætningen eller på slagteriet foretaget centralt af Laboratorium for Svinesygdomme, DANSKE SLAGTERIER, Kjellerup. Den mere præcise vurdering af maver er angivet i appendiks 1. Et maveindeks blev beregnet ud fra forandringer i den hvide del af maven. Denne karakterisering er alene fastsat ud fra den patologiske diagnose og kan derfor ikke direkte korreleres til søernes velbefindende eller produktionsresultater.

Resultater og diskussion

Indsamlingen af maver skete i perioden november 2003 – april 2005.

De fundne maveforandringer fordelt på perioden før og efter tilsætning af natriumbikarbonat, fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Maveforandringer hos søer udtrykt som maveindeks, fordelt på besætninger, før og efter tilsætning af natriumbikarbonat

Besætning	Før tilsætning af ntriumbikarbonat – gennemsnitligt maveindeks (antal søer)	Efter tilsætning af natriumbikarbonat – gennemsnitligt maveindeks (antal søer)
I	5,21^a (156)	4,20^b (118)
II	4,45 (197)	4,60 (215)

a,b	Forskelligt bogstav indenfor række for samme besætning angiver statistisk sikker forskel

Vurdering af maveforandringer efter tilsætning af natriumbikarbonat er sket fra og med at blandingen er ændret. Det vil sige, at der i materialet ikke er indlagt en eventuel virkningsperiode af natriumbikarbonat på frekvensen af maveforandringer. Dette blev bevidst valgt, da en eventuel effektperiode af natriumbikarbonat på maveforandringer hos søer ikke er kendt.

For besætning II lå maveindekset lavere end for besætning I før behandlingen. I besætning I blev frekvensen af maveforandringer reduceret statistisk sikkert. Maveindekset i begge besætninger i efter perioden var næsten på samme niveau og det må konstateres, at der stadig findes en del maveforandringer i begge besætninger, selv om der blev anvendt natriumbikarbonat i foderet.

En anden undersøgelse har vist, at pH i maveindholdet hos søer ikke var signifikant forskelligt, når der var tilsat op til 1,0 pct. natriumbikarbonat. Foderblandinger med roepiller, tørret pektin og natriumbikarbonat gav dog det højeste pH. Dette underbygger, at det er svært at påvirke pH i mavesækken hos søer og dermed også indirekte mavefrekvensen [5]. Derfor er det ikke en løsning at øge mængden af natriumbikarbonat i foderet, da det også vil betyde, at blandingens elektrolytbalance bliver påvirket til ugunst for soen, da pH i soens kropsvæsker vil stige.

Konklusion

Denne afprøvning viste en lille reduktion af maveforandringer i den ene besætning, men ikke i den anden, når natriumbikarbonat blev anvendt som eneste natriumkilde.

Anvendelse af en større mængde natriumbikarbonat end 0,6 pct. af foderet vil påvirke blandingens elektrolytbalance og vil være til ugunst for soen, da pH i blandt andet urinen vil stige. [6]

Natriumbikarbonat i foderblandinger til søer er ikke en velegnet metode, når man ønsker at opnå en lav frekvens af maveforandringer.

Referencer

[1]	Christensen, G; Vestergaard, K. (2004): Slagtefund fra udvidet diagnostik (USK) på udsættersøer fra 10 sobesætninger. Meddelelse nr. 657, Landsudvalget for Svin.
[2]	Vestergaard, K.; Christensen, G.; Petersen, L. B.; Wachmann, H. (2004): Afgangsårsager hos søer - samt obduktionsfund hos aflivede og selvdøde søer. Meddelelse nr. 656, Landsudvalget for Svin.
[3]	Christensen, G. (2000): Mavesår. Veterinærinformation nr. 24, Landsudvalget for Svin.
[4]	Jørgensen, L.; Tybirk, P. (2005): Normer for næringsstoffer. INFO SVIN, Landsudvalget for Svin.
[5]	Madsen, M.T. (2005): Foderets indflydelse på maveindholdets konsistens hos søer. Erfaring nr. 0512, Landsudvalget for Svin
[6]	Sørensen, G; (2002): Syre/basebalance i soholdet. Meddelelse nr. 359, Landsudvalget for Svin

Deltagere
Ansatte på forsøgsstation ”Grønhøj”, Landsudvalget for Svin
Ansatte på Laboratorium for Svinesygdomme, DANSKE SLAGTERIER, Kjellerup
Tekniker Erik Bach, Landsudvalget for Svin
Statistiker Mai-Britt Friis Nielsen, Landsudvalget for Svin

Afprøvning: 791

Appendiks 1

Beskrivelse af maveforandringer, score og beregning af maveindeks

Sygdomsmæssig diagnose	Score	Indeks	Beskrivelse
Forhorninger	0 1 2 3	0 1 2 3	Intet unormalt Forhorning grad 1 Forhorning grad 2 Forhorning grad 3
Erosioner	1 2 3	4 5 6	Erosion < 1 % Erosion 1 – 10 % Erosion > 10 %
Sår/Ar	1 2 3	6 7 8	Sår < 1 % / ar grad sår 1 – 10 % / ar sår > 10 % / ar grad 3
Spiserørsforsnævring		9 10	3 mm < spiserørsdiameter <= 10 mm 10 = spiserørsdiameter < = 3 mm

Effekt af foder med natriumbikarbonat på mavesundhed hos søer