Den fasteperiode, smågrise kan blive udsat for ved 8 timers transport, eller faste af smågrise i 24 timer, øger ikke risikoen for problemer med fravænningsdiarré.

Formålet med denne afprøvning var at afklare effekten af faste efter fravænning på forekomsten af fravænningsdiarré. Følgende grupper indgik i forsøget:

Gruppe 1: Kontrol. Ad libitum adgang til foder og vand umiddelbart efter fravænning
Gruppe 2: Ingen adgang til foder og vand i 8 timer efter fravænning
Gruppe 3: Ingen adgang til foder de første 24 timer efter fravænning, men fri adgang til vand

Der indgik i alt 352 grise i hver gruppe fordelt på 56 hold (gentagelse), i alt 1056 grise. Grisene var i forsøg fra fravænning, hvor de i gennemsnit vejede 7,7 kg, til 3 uger efter fravænning, hvor de vejede 11,7 kg i gennemsnit.

Det gennemsnitlige antal dage, grisene blev behandlet for diarré, produktionsværdien eller antal døde og udtagne grise var ikke påvirket statistisk sikkert af de forskellige behandlinger. Generelt var der i denne afprøvning en god sundhed. Den gennemsnitlige dødelighed var 1,7 pct. og i gennemsnit var frekvensen af døde og udtagne grise 2,9 pct.

Samlet viste afprøvningen, at der ikke er noget, der tyder på, at den faste, smågrise udsættes for ved 8 timers transport, eller faste af smågrise i 24 timer umiddelbart efter fravænning, øger risikoen for, at grisene får fravænningsdiarré. En svaghed ved den gennemførte afprøvning var, at det ikke var muligt at registrere grisenes individuelle foderindtag. Det kan derfor ikke eftervises, at grisene i gruppe 1 reelt har haft et højere foderindtag det første døgn efter fravænning sammenlignet med grisene i de andre forsøgsgrupper.

Baggrund

Efter fravænning er der stor spredning i, hvornår grise i samme sti optager foder første gang. Tiden varierer fra mindre end en time til mere end to døgn [1]. Det vil sige, at smågrise i større eller mindre grad faster umiddelbart efter fravænning. En tvungen fastetilstand forekommer endvidere ved transport af nyligt fravænnede grise. Transporttiden i Danmark varierer fra få minutter indenfor en besætning og op til 8 timer, inklusiv af- og pålæsning samt reel køretid. Under transporten har grisene ikke adgang til foder og kun sjældent adgang til drikkevand.

Det vides, at lavt energiindtag, dvs. lav foderoptagelse, umiddelbart efter fravænning i forhold til energiindtaget før fravænning kan ødelægge tarmoverfladen hos smågrise [1], [2]. I litteraturen angives morfologiske skader på tarmen at øge risikoen for fravænningsdiarré markant. Dette er imidlertid ikke eftervist i produktionsforsøg. Hypotesen er således, at en fasteperiode efter fravænning beskadiger tarmoverfladen, hvilket skulle øge risikoen for diarré hos grisene. Det vides imidlertid ikke, om et lavt foderindtag eller faste i forbindelse med fravænning reelt øger forekomsten af fravænningsdiarré. Det er således relevant at undersøge, om faste i forbindelse med fravænningen pga. transport eller andre forhold har en sundhedsmæssig betydning for grisene. Ligeledes er det relevant at undersøge, om der er behov for en øget indsats for at udvikle fodringsprincipper og foderblandinger, der sikrer en hurtig optagelse af foder umiddelbart efter fravænning.

Et ideelt forsøg til at be- eller afkræfte denne hypotese ville således være et produktionsforsøg med individuel registrering af grisenes foderindtag og sygdomsbehandlinger. Til anvendelse under praktiske produktionsforhold findes der desværre på nuværende tidspunkt ikke metoder, der muliggør individuel registrering af foderindtaget hos grise opstaldet i samme sti. Indirekte kan effekten af en fasteperiode på forekomsten af diarré hos smågrise søges afklaret ved at udsætte en gruppe af grise for en tvungen faste. Effekten af faste i forbindelse med transport efter fravænning kan simuleres ved faste i 8 timer uden adgang til foder og vand. Sen foderoptagelse af den ene eller den anden årsag efter fravænning kan simuleres ved faste i 24 timer uden adgang til foder, men med adgang til vand. Denne indirekte metode bygger på den antagelse, at hovedparten af grisene, der har adgang til foder umiddelbart efter fravænning, også reelt optager foder.

Formålet med forsøget var således at afklare betydningen af tvungen faste i 8 eller 24 timer for forekomsten af diarré hos smågrise de første 3 uger efter fravænning i forhold til situationen med ad libitum adgang til foder.

Materiale og metode

Denne afprøvning blev gennemført med tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet på forsøgsstation Grønhøj. Forsøgsstation Grønhøj var, da afprøvningen blev gennemført, en konventionel besætning med en ugentlig egenproduktion på ca. 280 smågrise. Før grisene blev indsat i forsøg havde de adgang til det samme foder i farestalden, som der blev anvendt i afprøvningen.

Smågrisesektionerne, der blev anvendt i denne afprøvning, havde hver 12 stier ligeligt fordelt på hver side af midtergangen. Hver sektion blev anvendt to gange. Stierne havde betonspaltegulv i ca. 2/3 af stien og fast gulv i den sidste 1/3 ved langkrybben i forværket. Stierne var 140 cm brede og 180 cm lange. Der var én foderkrybbe og én drikkekop pr. sti. I stierne blev der indsat 6-7 grise. Indenfor et hold (gentagelse) blev der indsat det samme antal grise i stierne og der blev sikret en ens kønsfordeling og en ens gennemsnitlig indsættelsesvægt.

Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse var 7,7 kg, og grisene vejede i gennemsnit 11,7 kg ved afgang fra forsøget efter 3 uger. Der indgik i alt 1056 grise i afprøvningen delt ud på tre grupper med 352 grise i hver, der igen blev fordelt på 56 hold (gentagelser). Forsøgsdesignet fremgår af tabel 1. Dette forsøgsdesign bygger som nævnt tidligere på antagelsen om, at en stor del af grisene i gruppe 1 optager foder indenfor de første 24 timer efter fravænning, selvom dette ikke kan kontrolleres.

Tabel 1. Forsøgsdesign

Gruppe	1-kontrol	2-faste 8 timer	3-faste 24 timer
Foder	Ubegrænset adgang	Ingen adgang de første 8 timer efter fravænning	Ingen adgang de første 24 timer efter fravænning
Drikkevand	Ubegrænset adgang	Ingen adgang de første 8 timer efter fravænning	Ubegrænset adgang

Grisene i alle grupper fik samme foderblandinger, der var optimeret således, at indholdet af aminosyrerne: lysin, methionin, cystin, treonin og tryptofan var 5 pct. over den aktuelle norm for at sikre imod udsving i råvarernes indhold af råprotein. Foderets indhold af øvrige næringsstoffer var optimeret i henhold til gældende normer [3]. Foderet blev produceret hos Aarhusegnens Andel og varmebehandlet og pelleteret ved en temperatur på minimum 81 grader Celsius.

Foderets sammensætning fremgår af appendiks 1.

Grisene havde ad libitum adgang til foder og vand på nær perioderne nævnt i tabel 1. For at stimulere kontrolgrisenes foderoptagelse blev der i kontrolgruppen tildelt frisk foder hyppigt det første døgn efter fravænning. Endvidere var lyset tændt i de første 24 timer efter grisene var indsat i en sektion for yderligere at stimulere foderoptagelsen. For at hindre smittespredning mellem stierne, skiftede staldpersonalet fodtøj før en sti blev betrådt, og der blev skiftet engangshandsker mellem hver sti, når grisene blev håndteret manuelt.

Der var ingen forebyggende behandling af grisene for fordøjelsesforstyrrelser med antibiotika eller zink. Ved sygdom blev grisene behandlet individuelt ved injektion. Havde mere end 50 pct. af grisene i en sti diarré blev der dog gennemført en kollektiv behandling af stien.

Registreringer

Alle registreringer blev foretaget på stiniveau. Der blev registreret foderoptagelse, tilvækst, sygdomsbehandlinger og dødelighed.

Beregninger og statistik

Produktionsresultaterne (daglig tilvækst og foderudnyttelse) blev samlet i en produktionsværdi. Produktionsværdien blev beregnet som: (kg tilvækst × kr. pr. kg tilvækst) – (antal beregnede FEsv × kr. pr. FEsv). Tilvækstværdien (8,06 kr. pr. kg tilvækst) blev fastsat på basis af den gennemsnitlige notering de seneste 5 år (1. september 1999 – 1. september 2004) for 7 kg’s grise (218 kr. pr. gris, ± 8,06 pr. kg). Den anvendte pris på foder var gennemsnittet af de seneste 5 år (1. september 1999 – 1. september 2004) på fravænningsfoder: 2,61 kr. pr. FEsv.

Antal behandlingsdage for diarré og produktionsværdien blev analyseret som primære parametre. Døde og udtagne grise var sekundære registreringer i afprøvningen. Data blev analyseret ved en univariat-analyse i en normal lineær model. I modellen indgik følgende variable: forsøgsrunde, staldsektion, hold, gruppe, staldsektion indenfor runde og hold indenfor omgang og staldsektion. Ved analyse af produktionsværdien blev vægt ved indsættelse anvendt som co-variabel. Data blev undersøgt for normalfordeling og forekomst af outliers. Statistisk sikre forskelle angives på 5-procents niveau korrigeret for to parvise sammenligninger (gruppe 1 med gruppe 2 og 3) ved en Bonferroni t-test. Resultaterne er vist som korrigeret gennemsnit for hver gruppe.

Resultater og diskussion

Generelt var der i denne afprøvning en god sundhed med få diarrébehandlinger og få grise, der døde eller blev udtaget fra forsøget på grund af sygdom. Den gennemsnitlige dødelighed var 1,7 pct. og i gennemsnit var frekvensen af døde og udtagene grise 2,9 pct. Der var ikke statistisk sikker forskel mellem grupperne i dødelighed eller frekvensen af grise, der blev udtaget af forsøget på grund af sygdom.

Diarrébehandlinger

Der var ikke statistisk sikre forskelle i det gennemsnitlige antal dage, grisene blev behandlet for diarré i de forskellige grupper, tabel 2. Hypotesen om, at hurtig foderoptagelse skulle være centralt for at reducere risikoen for fravænningsdiarré kunne således ikke bekræftes i denne afprøvning.

I denne afprøvning var der således ingen indikationer af, at den faste, smågrise kan blive udsat for i forbindelse med transport umiddelbart efter fravænning på nogen måde øger grisenes risiko for at få fravænningsdiarré.

Grisenes individuelle foderoptagelse kunne af tekniske årsager ikke registreres i nærværende afprøvning og det kan således ikke afvises, at en betragtelig del af grisene i gruppe 1 reelt ikke har optaget foder de første 24 timer efter fravænning. Det blev imidlertid observeret, at grisene i gruppe 1 åd indenfor 4-6 timer efter fravænning, men selvfølgelig er det ikke sikkert, at alle grisene i gruppe 1 indtog foder indenfor 8 eller 24 timer efter fravænning. Har dette ikke været tilfældet, er det selvfølgelig ikke overraskende, at der ikke er forskel mellem grupperne. I hollandske studier er det under universitetsforhold vist, at mellem 25 og 50 pct. af grisene ikke havde indtaget foder det første døgn efter fravænning [1]. Det vurderes umiddelbart, at selvom 50 pct. af grisene i gruppe 1 ikke har optaget foder, burde der alligevel, hvis foderindtaget skulle være så centralt for forekomsten af diarré som antydet i litteraturen, have været forskel i antallet af diarrébehandlinger mellem gruppe 1 og gruppe 3.

Tabel 2. Gennemsnitligt antal behandlingsdage for diarré

Gruppe	1-kontrol	2-faste 8 timer	3-faste 24 timer
Antal gentagelser	56	56	56
Diarré, behandlingsdage/gris¹⁾	1,4	1,0	1,3
¹⁾Ved sammenligning af behandlingsdage mellem grupperne skulle der være en forskel på minimum 0,7 behandlingsdage pr. gris for, at der er tale om en statistisk sikker forskel.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne for de første tre uger efter fravænning fra 7,7 til 11,7 kg fremgår af tabel 3. Produktionsværdien blev beregnet ud fra produktionsresultaterne, og den statistiske analyse er foretaget på baggrund af 5-års priser og med samme foderpris. Der var ikke statistisk sikker forskel i produktionsresultaterne mellem de forskellige grupper, hvilket er med til at underbygge, at sundheden hos grisene ikke var påvirket af de forskellige behandlinger.

Tabel 3. Produktionsresultater fra fravænning og 3 uger frem, 7,7 til 11,7 kg

Gruppe	1-kontrol	2-faste 8 timer	3-faste 24 timer
Antal gentagelser	56	56	56
Antal grise indsat	352	352	352
Tilvækst (g/dag)	177	186	173
Daglig foderoptagelse (FEsv/dag)	0,32	0,32	0,32
Foderudnyttelse (FEsv/kg)	1,87	1,77	1,89
Produktionsværdi ved 5-års priser, kr./gris ¹⁾	13,3	14,6	12,7
Indeks	100	110	95
¹⁾Ved sammenligning af produktionsværdien mellem gruppe 1 og gruppe 2 og 3 skulle der være en forskel i produktionsværdien på minimum 4,3 kr. pr. gris.

Konklusion

Samlet viste denne afprøvning, at der ikke er tegn på, at den faste, smågrise udsættes for ved 8 timers transport, eller faste i 24 timer umiddelbart efter fravænning, øger grisenes risiko for fravænningsdiarré. Ligeledes stilles der med denne afprøvning spørgsmålstegn ved, om foderoptagelse hurtigt efter fravænning er centralt for forebyggelsen af fravænningsdiarré. En svaghed ved den gennemførte afprøvning var dog, at det ikke var muligt at registrere grisenes individuelle foderoptagelse. Det er derfor ikke muligt at se, om flertallet af grisene i gruppe 1 reelt optog foder tidligere end forsøgsgrupperne.

Referencer

[1]	Bruininx, E. M. A. M. (2002) Individually measured feed intake characteristics in group-housed weanling pigs. PhD Thesis. Utrect University, Faculty of Veterinary Medicine, Department of Nutrition, The Netherlands
[2]	Spreeuwenberg, M. (2002) Diet composition and gut integrity in weaned piglets. PhD Thesis. Wageningen University, The Netherlands.
[3]	Fokus på Normer for Næringsstoffer (2004). Landsudvalget for Svin

Deltagere: Ernst Nielsen, Verner Ruby
Afprøvning: 793

Appendiks 1

Fravænningsfoder, råvaresammensætning (pct.) og beregnet indhold af næringsstoffer.

Råvaresammensætning
Hvede	60,00
Byg	6,53
Antigenfrit sojaprotein, HP 300	11,25
Fiskemel LT	10,00
Vallepulver/Perlac	5,00
Vegetabilsk fedt	3,12
Melasse	1,00
Monocalciumfosfat MCP 22,7%	0,93
Foderkridt	0,75
Fodersalt	0,18
L-lysinhydrochlorid 98%	0,39
DL-methionin 100%	0,08
L-treonin 98,5%	0,14
L-tryptofan 15%	0,28
DV vit. Gysse u. aroma	0,35
Næringsstoffer
FEsv pr. 100 kg	120
Råprotein, pct.	21,2
Råfedt, pct.	6,0
Råaske, pct.	6,0
Calcium, g/kg	8,5
Fosfor, g/kg	7,3
Lysin, g/kg	14,7
Methionin, g/kg	4,7
Cystin, g/kg	3,3
Threonin, g/kg	9,1
Tryptofan, g/kg	2,7

Betydning af periode til første foderindtag efter fravænning for udvikling af fravænningsdiarré