Reduceret sædmængde giver ingen forskel i faringsprocent. Tendens til lavere kuldstørrelse sås, når søer blev insemineret med 1 mia. sædceller i en tokammer pose i forhold til 2 mia. sædceller i en traditionel sædpose.

Der er gennemført en afprøvning af 2 mia. kontra 1 mia. sædceller i sæddoserne i seks besætninger.

Sæddoserne med 2 mia. sædceller blev fremstillet på traditionel vis på KS-stationen med et insemineringsvolumen på 80 ml, mens sæddoserne med 1 mia. sædceller blev fremstillet i en tokammer pose. Princippet i tokammer posen er, at det ene kammer indeholder fortyndet sæd, mens det andet kammer kun indeholder fortynder. I forbindelse med inseminering bryder man membranen mellem de to kamre, således at det samlede insemineringsvolumen bliver 80 ml.

Konklusionen på afprøvningen er, at der ikke var statistisk sikker forskel på faringsprocent, men der var en tendens til lavere kuldstørrelse, når søer blev insemineret med 1 mia. sædceller i en tokammer pose frem for 2 mia. sædceller i en traditionel sædpose.

Baggrund

Kunstig sædoverføring (KS) medfører, at orner med højt avlsindeks kan anvendes mere intensivt i forhold til bedækning. Udnyttelsen af orner på KS-stationerne afhænger af antallet af sædceller pr. sæddosis – jo færre sædceller der anvendes pr. dosis, jo flere doser kan der fremstilles pr. ejakulat. I Danmark anvendes p.t. gennemsnitlig 2 mia. fremadrettet bevægelige sædceller pr. dosis og der produceres i gennemsnit cirka 36 færdigdoser pr. ejakulat.

Der er en økonomisk fordel ved at kunne sænke antallet af sædceller pr. dosis. Udover en bedre udnyttelse af toporner i form af flere doser pr. ejakulat vil produktionsomkostningerne pr. dose kunne reduceres.

I en række danske og udenlandske undersøgelser er sammenhængen mellem sædcellemængden og reproduktionsresultaterne undersøgt. I en fransk undersøgelse kunne der ikke påvises forskel i kuldstørrelsen ved anvendelse af henholdsvis 1,8 og 2,4 mia. bevægelige sædceller korrigeret for antal defekte [1]. Dette resultat blev bekræftet under danske forhold, hvor 1,9 mia. sædceller ikke gav forskel i kuldstørrelsen ved sammenligning med koncentrationer på henholdsvis 2,6 og 3,7 mia. bevægelige sædceller korrigeret for antal defekte. I begge afprøvninger blev der insemineret med frisk sæd og med to insemineringer fordelt med cirka 24 timer mellem hver inseminering[2].

Ingen undersøgelser har klart kunne vise, hvor den nedre grænse for antal sædceller pr. dosis ligger. Dette skyldes en stor usikkerhed på bestemmelsen af koncentrationen af sædceller pr. dosis. Koncentrationen af sædceller har i de fleste tilfælde ligget højere end den forventede koncentration.

Nye metoder til måling af sædkoncentrationen har gjort det muligt mere præcist at bestemme antallet af sædceller pr. dosis [3].

I en forundersøgelse til denne afprøvning blev det vist, at sædceller har en ringere motilitet ved opbevaring, når de fortyndes til 1,0 mia. i 80 ml i modsætning til 2,3 mia. i 80 ml [4]. Dette forhold danner baggrunden for at introducere tokammer posen, hvor man har valgt at fortynde 1,0 mia. sædceller i 40 ml for at undgå den negative effekt på motilteten ved en øget fortynding. Samtidig ønskes det at bevare det samlede insemineringsvolumen på 80 ml, hvorfor man efterfølgende inseminerer med 40 ml fortynder.

Formålet med afprøvningen var at sammenligne reproduktionsresultaterne, udtrykt som totalfødte grise pr. kuld og faringsprocent, for søer insemineret med henholdsvis 2,0 og 1,0 mia. bevægelige sædceller pr. dosis, korrigeret for defekte sædceller.

Afprøvningen blev gennemført med økonomisk støtte fra DanAvls KS-stationer.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført i seks produktionsbesætninger. Sæddoserne blev fremstillet på én KS-station.

Råsædens koncentration blev i første halvdel af forsøget (maj 2004 – februar 2004) bestemt ved brug af flowcytometri, mens sædens koncentration i den anden halvdel af forsøget (marts 2004 - april 2005) blev fremstillet ved hjælp af en NucleoCounter SP-100 [5], [6].

Der blev anvendt blandingssæd fra 2 til 10 orner. Blandingssæden blev delt i to portioner og fortyndet som angivet i tabel 1. Koncentrationen af sædceller på de færdige sæddoser (én fra hver batch) blev undersøgt ved hjælp af flowcytometri 72 timer efter fortyndingen.

I fem af de seks besætninger blev der anvendt Duroc blandingssæd, mens der i én besætning blev anvendt YD blandingssæd.

Tabel 1. Forsøgsgrupper, der er afprøvet indenfor samme besætning

Gruppe	Total antal sædceller i sæddoserne, mia.	Volumen, ml	Teknik
1	2	80	Traditionel sæddose
2	1	40+40	Tokammer pose med 40 ml i hvert kammer

Foto 1. Tokammer pose. I det første kammer er 1 mia. sædceller fortyndet til i alt 40 ml, mens det andet kammer indeholder 40 ml fortynder

Princippet i tokammer posen er, at det første kammer indeholder fortyndet sæd, mens det andet kammer kun indeholder fortynder. I forbindelse med inseminering tømmes kammeret med sæd først. Herefter bryder man membranen mellem de to kamre, således at det samlede insemineringsvolumen bliver 80 ml.

Da koncentrationen af sædceller pr. ml er den samme i traditionelle sæddose og i det ene kammer i tokammer posen, blev doserne fremstillet af råsæd og forlag fra de samme orner. Sæddoserne blev fremstillet søndag nat/mandag morgen og leveret til besætningerne mandag. To besætninger benyttede sig af splitleverancer, hvilket betyder at halvdelen af sæddoserne blev leveret om mandagen, mens den anden halvdel blev leveret om tirsdagen. I besætningerne blev sæden anvendt til første inseminering mandag eller tirsdag, senest 12 timer efter observeret brunst, og anden inseminering fulgte cirka 24 timer senere.

Der indgik ikke omløbere eller 1. kuldssøer i afprøvningen.

Registreringer

For hver brunstkontrol; dato, so- og kuldnummer
For hver inseminering; dato og insemineringsforløb
For hver løbning; dato for faring, levendefødte og dødfødte grise pr. kuld, dato for ”konstateret ikke drægtig”, udsættelse og årsagen til dette.

Statistik

De primære forsøgsparametre var totalfødte grise pr. kuld og faringsprocent. Data blev analyseret ved proc mixed i SAS. Totalfødte grise pr. kuld blev analyseret ved en lineær model, der tog hensyn til sædens koncentration (2 eller 1 mia.), besætning, løbeår, sædens alder (dage fra tapning til anvendelse) og soens alder (kuldnr.). Faringsprocenten blev analyseret ved en generaliseret lineær model, der tog hensyn til sædens koncentration (2 eller 1 mia.), besætning, løbeår, sædens alder og soens alder.

Resultater og diskussion

Reproduktionsresultaterne fremgår af tabel 2. Resultaterne fra alle besætninger er vist som et gennemsnit, da der ikke var vekselvirkning mellem besætningerne.

Tabel 2. Reproduktionsresultater

Forsøgsgrupper	2 mia. sædceller pr. dosis	1 mia. sædceller pr. dosis
Kuld, stk.	1607	1658
Faringsprocent	90,5	90,8
Totalfødte grise pr. kuld, stk.	15,2	15,0

Af tabel 2 fremgår det, at der ikke var statistisk sikker forskel på faringsprocent, men på totalfødte grise pr. kuld var der en tendens (P = 0,07) til en lavere kuldstørrelse på 0,2, når søer bliver insemineret med 1 mia. sædceller i tokammer posen i forhold til 2 mia. sædceller i en traditionel sædpose.

Som det fremgår af tabel 3, var den gennemsnitlige koncentration i sæddoserne henholdsvis 2,4 og 1,2 mia. sædceller. Denne koncentration er et udtryk for den totale koncentration af sædceller, der er altså ikke taget højde for, hvor mange bevægelige sædceller doserne indeholder. Det fremgår endvidere af tabel 3, at 95 pct. af sæddoserne indeholder mere end 2,1 og 1,0 mia. sædceller.

Tabel 3. Koncentration i sæddoserne

Forsøgsgrupper	Antal batch	2 mia.	1 mia.
Total koncentration i sæddoser, middelværdi i mia.	110	2,4	1,2
95 pct. fraktil, mia.	106	>2,1	>1,0

Reproduktionsresultaterne var ikke påvirket af soens alder, udtrykt som kuldnummer.

Konklusion

Konklusionen på afprøvningen er, at der ikke var statistisk sikker forskel på faringsprocent, men der var en tendens til lavere kuldstørrelse, når søer blev insemineret med 1 mia. sædceller i en tokammer pose i forhold til 2 mia. sædceller i en traditionel sædpose.

Referencer

[1]	Mercat, M.J.; Floch, M.; Pellois, H.; Runavot, J.P. (1999): Conséquences d’une réduction du nombre de spermatozoïdes par dose d’insémination sur les performances de reproduction des truies. Journées Rech. Porcine en France, 31, pp 53-58
[2]	Thorup, F. (2001): Afprøvning af forskellig alder og koncentration af ornesæd. Meddelelse nr. 515, Landsudvalget for Svin
[3]	Hansen, C. (2004): Implementering af NucleoCounter SP-100 på ornestationen Hatting-KS, Ringsted afdeling. Meddelelse nr. 670, Landsudvalget for Svin
[4]	Hansen, C.; Hedeboe, A.M.; Christensen, P. (2003): Undersøgelse af fortyndingseffekt af ornesæd til koncentrationer på 2,3 mia., 1,5 mia. og 1,0 mia. sædceller i sæddoser på 80 ml. Meddelelse nr. 626. Landsudvalget for Svin
[5]	Hansen, C. (2004): Sammenligning mellem DanAvls KS-stationers NucleoCounter® SP-100 instrumenterne og producentens referenceinstrument. Erfaring nr. 0408, Landsudvalget for Svin
[6]	Hansen, C.; Christensen, P.; Stryhn, H.; Hedeboe, A.M.; Rode, M.; Boe-Hansen, G. (2002): Validation of the FACSCount AF system for determination of sperm concentration in boar semen. Reprod. Dom. Anim. 37, pp 330-334

Deltagere
Statistiker Mai-Britt Friis Nielsen, Landsudvalget for Svin
Landbrugstekniker Erik Bach, Landsudvalget for Svin
Landbrugstekniker Jens Martin Strager, Landsudvalget for Svin
Landbrugstekniker Roald Koudal, Landsudvalget for Svin

Afprøvning: 719

2 kontra 1 mia. sædceller i sæddoserne