Nyfravænnede grise kvitterer for stigende indhold af vallepulver på op til ca. 30% i melfoder med højere daglig tilvækst og bedre foderudnyttelse. Set over hele smågriseperioden blev en del af den forskel, som blev opnået de første 3 uger, udjævnet.

Effekten af stigende indhold af vallepulver i foder til fravænnede grise er undersøgt i én besætning. Der blev anvendt Perlac 13 (sød vallepulver), og formålet med afprøvningen var at få klarlagt effekten af stigende indhold af laktose tildelt i form af vallepulver målt på smågrises produktivitet.

Afprøvningen har vist, at der er en positiv effekt af at tildele stigende mængder af vallepulver op til ca. 30% de første 3 uger efter fravænning. Set over hele smågriseperioden fra ca. 7 til 29 kg blev en del af den forskel, som blev opnået de første 3 uger, udjævnet. Foder med mere end 30% vallepulver gav anledning til flere behandlingsdage mod diarré end foder med lavere indhold af vallepulver.

Der blev de første 3 uger efter fravænning tildelt melfoder med henholdsvis 0, 8, 16, 24, 32 og 40% vallepulver. Grisene fik i den efterfølgende periode alle den samme blanding.

Samlet viser afprøvningen, at der opnås en bedre tilvækst og foderudnyttelse med op til 30% vallepulver de første uger efter fravænning, men at den bedre produktivitet stort set går lige op med de øgede foderomkostninger set over hele forsøgsperioden. I denne afprøvning blev effekten af vallepulver undersøgt i melfoder og det kan ikke herudfra afklares, om samme effekt vil kunne opnås, hvis foderet var pelleteret ved minimum 81 °C.

Baggrund

Brug af mælkeprodukter i fravænningsblandinger har positiv effekt på foderoptagelse, tilvækst og foderets smag. Mælkeprodukter kan indeholde både letfordøjelige kulhydrater (laktose) og proteiner.

Laktose er en vigtig energikilde i perioden lige efter fravænning. Aktiviteten af enzymet laktase, der indgår i fordøjelsen af laktose, er høj hos nyfødte grise og falder derefter langsomt. Ved 8-ugers alderen er aktiviteten på et forholdsvist lavt niveau. Enzymet kan stimuleres af vedvarende tilførsel af laktose. Aktiviteten af maltase og amylase, der indgår i fordøjelsen af stivelse i korn, er lav ved fødsel og stiger langsomt med alderen og er først fuldt udviklet, når grisene er cirka 8 uger gamle. Tidligt fravænnede grise kan derfor have problemer med at fordøje stivelse i et kornbaseret fravænningsfoder. Grisene kan derfor blive underforsynet med energi, hvis der ikke tilsættes en tilstrækkelig mængde af letfordøjelige kulhydrater som laktose. Effekten vil dog afhænge af grisenes alder og vægt. Mælkeprotein har en god aminosyreprofil, men det kan muligvis erstattes af andre letfordøjelige proteinkilder uden en negativ effekt på produktiviteten. Tilførsel af letfordøjeligt kulhydrat (herunder laktose) ved fravænning synes således at være den mest afgørende faktor for den positive effekt af mælkeprodukter.

Laktose i ren form er relativt dyrt og problematisk at håndtere i forbindelse med foderfremstillingen. Det vil derfor være mere relevant for anvendelsen i praksis i stedet at anvende et mælkeprodukt med højt indhold af laktose som kilde (fx vallepulver).

Udenlandske anbefalinger angiver et højere niveau af laktose i fravænningsfoder end der typisk anvendes i Danmark (se tabel 1). Dog er de udenlandske anbefalinger baseret på en væsentlig lavere fravænningsalder og –vægt (3-5 kg ved 15-20 dages alder) end i Danmark. Endvidere er amerikanske undersøgelser oftest gennemført med foder, som indeholdt blodplasma (forbudt i EU), høje niveauer af zink og kobber, antibiotiske vækstfremmere, samt andre pelleteringsbetingelser end i Danmark.

Tabel 1. Indhold af laktose i smågrisefoder [1]

Vægt, kg	Udenlandske anbefalinger (min.- max.), %	Danske blandinger (anslået), %
3-5	20 – 50
5-7	15 – 30	2 – 8
7-12	5 – 15

Det er således problematisk umiddelbart at overføre og anvende de amerikanske anbefalinger til danske foderblandinger, og der er behov for at få klarlagt det optimale laktose-indhold under danske fravænningsforhold.

Formålet med afprøvningen var at fastlægge det optimale indhold af et mælkeprodukt (sød vallepulver) i fravænningsfoder til smågrise. Effekten blev målt på produktionsresultater.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført i én besætning. Der indgik i alt 6 grupper i afprøvningen (se tabel 2). Afprøvningen blev gennemført som et dosis-respons forsøg med stigende indhold af sød vallepulver som laktosekilde. Foderet til alle grupper blev produceret hos Aarhusegnens Andel (Brædstrup). Fravænningsfoderet blev leveret som sækkevarer og var i melform (dvs. ikke varmebehandlet eller pelleteret). Slutfoderet blev leveret som løsvarer og var pelleteret. Fravænningsfoderet blev produceret ad 4 gange og slutfoderet ad 3 gange. Foderblandingernes sammensætning fremgår af appendiks 1.

Tabel 2. Forsøgsdesign

Gruppe	1	2	3	4	5	6
Startfoder (4-7 uger = ca. 6-9 kg) leveret som melfoder:
Vallepulver, % (laktose, %)*	0 (0)	8 (5,9)	16 (11,8)	24 (17,8)	32 (23,7)	40 (29,6)
Overgang (8. uge)	Gradvis overgang til slutfoder over 7 dage
Slutfoder (8-11 uger)	Standard slutfoder uden vallepulver leveret som pelleteret foder

*	Laktose er beregnet som: vallepulver x 0,74

Der indgik i alt 28 hold i afprøvningen og der blev sat 7 grise i forsøg pr. gruppe indenfor hvert hold. Grisene blev indsat i afprøvningen, så den gennemsnitlige vægt var ens i de 6 stier inden for et hold. Grisene vejede ca. 7 kg ved indsættelse i forsøg og 28-29 kg ved afgang.

Grisene havde adgang til foder i farestalden fra de var 2-3 uger gamle. De blev tildelt en kommerciel startblanding uden tilsætning af syrer, aromastoffer eller andre tilsætningsstoffer.

Fra dag 1 og til og med dag 3 efter fravænning blev det tilstræbt, at grisene blev fodret efter ædelyst. Der blev fodret 4 gange dagligt. Ca. 10-15 minutter efter hver af de 4 udfodringer blev det kontrolleret, at krybberne ikke var tomme. Var det tilfældet blev der tildelt mere foder. Fra dag 4 til 12 blev grisene fodret så tæt på ædelyst, som fodermesteren vurderede de kunne tåle. Der blev fodret 4 gange om dagen. På dag 4 fik grisene som udgangspunkt den fodermængde, som de fik dag 3. Ca. 10-15 minutter efter hver fodring blev det kontrolleret, om der var stier, hvor grisene havde ædt op (eller næsten havde ædt op). Var det tilfældet, blev der med det samme tildelt ekstra foder. På dagens sidste udfodring skulle fodermængden øges for at undgå, at der kom en lang tomperiode i løbet af aftenen, hvor grisene ikke havde adgang til foder. Samlet vurderet er grisene blevet fodret restriktivt de første 12 dage, da fodermesteren oftest vurderede, at de ikke kunne tåle fuld ædelyst-fodring på grund af forekomst af diarré.

Var der diarré blandt grisene i en sti blev de fodret mere restriktivt (ca. ½ ration i forhold til den forrige fodring) de følgende dage indtil diarréen var under kontrol.

I perioden dag 15 til afgang blev grisene fodret efter ædelyst – dvs. at der var adgang til foder hele døgnet.

Registreringer

Der blev i afprøvningsperioden registreret tilvækst, foderforbrug, sygdomsbehandlinger og dødelighed. Alle registreringer blev foretaget for hver sti (på stiniveau).

Der blev udtaget foderprøver af hver blanding til analyse for indhold af energi og udvalgte næringsstoffer (se appendiks 2).

Statistik

Produktionsresultaterne (daglig tilvækst og foderudnyttelse) blev samlet i en produktionsværdi: Produktionsværdien blev beregnet som: (kg tilvækst × kr. pr. kg tilvækst) ÷ (antal analyserede FEsv × kr. pr. FEsv). Tilvækstværdien (6,13 kr. pr. kg tilvækst) blev beregnet dels på basis af den gennemsnitlige indsættelses- og afgangsvægt i hele afprøvningen og dels på basis af den gennemsnitlige notering i de seneste fem år (1. september 1999 - 1. september 2004 for 7 kg’s grise (218 kr. pr. gris, ± 8,06 pr. kg) samt for 30 kg’s grise (358 kr. pr. gris, ± 5,06 kr. pr. kg). De anvendte priser på foder var gennemsnittet af de seneste fem år (1. september 1999 - 1. september 2004), fravænningsfoder: 2,61 kr. pr. FEsv og smågrisefoder: 1,50 kr. pr. FEsv.

Den aktuelle produktionsværdi blev beregnet på baggrund af en tilvækstværdi (6,44 kr. pr. kg tilvækst) udregnet på basis af den gennemsnitlige notering i perioden: uge 45-49, 2004, for 7 kg’s grise (202 kr. pr. gris, ± 9,05 kr. pr. kg) og for 30 kg’s grise (349 kr. pr. gris, ± 5 kr. pr. kg). Beregning af den faktiske produktionsværdi inkluderer aktuelle foderpriser på de 6 blandinger, priserne ses i appendiks 1.

Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter med vægt ved indsættelse som covariabel. Produktionsværdien blev analyseret for lineær og kvadratisk effekt af stigende indhold af vallepulver i fravænningsfoderet både før mellemvejning (0-3 uger efter fravænning) og i hele forsøgsperioden (ca. 7-29 kg). I modellen indgik følgende variable: hold, stald, hold inden for stald og gruppe. Data blev undersøgt for normalfordeling og forekomst af outliers samt analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Statistisk sikre forskelle er angivet på 5% niveau.

Dødelighed og sygdomsbehandlinger var sekundære registreringer i afprøvningen. Det betyder, at afprøvningen ikke blev designet til at finde mindre forskelle mellem grupperne i dødelighed og sygdom.

Resultater og diskussion

Foderanalyser

Resultaterne af foderanalyserne ses i appendiks 2. Der var generelt et lavere indhold af FEsv i foderet end beregnet. Indholdet af tryptofan blev analyseret i første leverance af fravænningsfoderet. Der blev fundet et stigende indhold af tryptofan pr. kg foder med stigende indhold af vallepulver. På trods af det lavere indhold af tryptofan i specielt kontrolgruppen var der ved omregning til gram fordøjelig pr. FEsv ikke her sket en underforsyning, da der samtidig var et lavere energiindhold i foderet. Endvidere var indholdet af bl.a. tryptofan optimeret 5% over gældende norm. Det stigende indhold af tryptofan i færdigfoderet indikerer, at tabelværdien for tryptofan i vallepulver var undervurderet og dette blev rettet ved 3. og 4. foderproduktion.

Produktivitet

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 3. Ud fra de opnåede produktionsresultater er der beregnet en produktionsværdi for hele perioden samlet ved samme pris pr. FEsv. Produktionsværdien ses i tabel 4, og det skal bemærkes, at produktionsværdien udtrykker grisenes biologiske svar på de 6 foderblandinger og at der er indregnet samme foderpris i alle 6 grupper.

Tabel 3. Produktionsresultater

Gruppe	1	2	3	4	5	6
Pct. vallepulver i startblandingen	0	8	16	24	32	40
Antal hold	28	28	26	28	28	28
0-3 uger efter fravænning (ca. 7 til 10 kg)
FEsv/gris/dag	0,26	0,25	0,26	0,27	0,27	0,27
Daglig tilvækst, g	128	132	150	166	160	154
FEsv/kg tilvækst	2,07	1,95	1,74	1,68	1,74	1,78
3-11 uger efter fravænning (ca. 10 – 29 kg)
FEsv/gris/dag	1,04	1,02	1,05	1,05	1,04	1,01
Daglig tilvækst, g	571	556	574	565	567	556
FEsv/kg tilvækst	1,83	1,84	1,84	1,87	1,83	1,83
Hele perioden (7 – 29 kg)
FEsv/gris/dag	0,71	0,70	0,72	0,73	0,72	0,70
Daglig tilvækst, g	385	379	397	398	398	389
FEsv/kg tilvækst	1,85	1,85	1,82	1,83	1,81	1,82

Figur 1. Effekt af stigende indhold af vallepulver på daglig tilvækst og foderudnyttelse de første 3 uger efter fravænning

Der blev fundet en statistisk sikker kvadratisk effekt på både daglig tilvækst og foderudnyttelse før mellemvejning med stigende indhold af vallepulver (se tabel 3 og figur 1). Toppunktet var for daglig tilvækst 30% vallepulver og minimumspunktet for foderudnyttelse var 28% vallepulver. Af tabel 3 ses endvidere, at der ikke var effekt på grisenes daglige foderoptagelse af stigende indhold af vallepulver, men det skal her bemærkes, at grisene blev fodret restriktivt de første 12 dage, dog med mulighed for at give ædelyst fodring, hvis grisene kunne tåle det (se beskrivelsen under Materiale og metode). Den højere daglige tilvækst fra 0 til 3 uger efter fravænning svarede til, at grisene, der fik foder med vallepulver ved mellemvejning vejede op til ca. 800 g mere end kontrolgrisene. Forskellen i afgangsvægten ved ca. 29 kg var maksimalt 700 g mellem kontrol- og forsøgsgrupperne.

Tabel 4. Produktionsværdi (5 års priser)

Gruppe	1	2	3	4	5	6
Pct. vallepulver i startblandingen	0	8	16	24	32	40
Produktionsværdi, kr. pr. gris	65,4	64,6	68,3	68,2	67,8	65,9
Produktionsværdi, indeks	100	99	104	104	103	101
Aktuelt dækningsbidrag (her er indregnet aktuelle priser på de 6 foderblandinger)
- kr. pr. gris	71,2	69,4	72,5	71,7	70,4	67,7
- indeks	100	97	102	101	99	95

Der er ikke regnet statistik på det aktuelle dækningsbidrag.

Der var ikke en statistisk sikker (p=0,10) kvadratisk sammenhæng mellem produktionsværdien i hele forsøgsperioden og indholdet af vallepulver i foderet de første 3 uger efter fravænning. Den fundne effekt på daglig tilvækst og foderudnyttelse i de første 3 uger efter fravænning blev dermed delvist udjævnet, når der blev analyseret på hele forsøgsperioden. Den bedre produktivitet, som blev fundet af op til ca. 30% vallepulver, går stort set lige op med de øgede foderomkostninger set over hele forsøgsperioden. Det skal bemærkes, at fravænningsblandingen blev udfodret som melfoder og det er usikkert, hvorvidt samme effekt vil ses med foder, der er pelleteret ved over 81 °C.

Sundhed

Antallet af diarrébehandlinger ses i tabel 5. Som det ses gav de høje doseringer af vallepulver (gruppe 5 og 6) anledning til flere behandlingsdage end gruppe 1-4. En analyse, hvor effekten af at tildele mere end 24% vallepulver blev sammenlignet med 24% eller lavere indhold af vallepulver viste, at der var sikker forskel i behandlingsfrekvensen. Dette stemmer overens med, at produktiviteten faldt i gruppe 5 og 6 i perioden før mellemvejning. En mulig forklaring er, at aktiviteten af laktase er faldet så meget, at grisene har haft problemer med at omsætte laktosen ved de høje tildelinger af vallepulver.

Tabel 5. Behandlingsfrekvens mod diarré

Gruppe	1	2	3	4	5	6
Pct. vallepulver i startblandingen	0	8	16	24	32	40
Antal behandlinger mod diarré før mellemvejning, dage pr. gris	2,3	1,9	2,4	2,1	2,9	3,2
Antal behandlinger mod diarré i hele forsøgsperioden, dage pr. gris	2,9	2,4	2,8	2,9	3,8	3,7

Konklusion

Nyfravænnede grise kvitterer for stigende indhold af vallepulver på op til ca. 30% med stigende daglig tilvækst og bedre foderudnyttelse. Set over hele smågriseperioden fra ca. 7 til 29 kg blev en del af den forskel, som blev opnået de første 3 uger, udjævnet, og den bedre produktivitet, som blev fundet af op til ca. 30% vallepulver, går stort set lige op med de øgede foderomkostninger set over hele forsøgsperioden. Foder med mere end 30% vallepulver gav anledning til flere behandlingsdage mod diarré end foder med lavere indhold af vallepulver.

I denne afprøvning blev effekten af vallepulver undersøgt i melfoder og det kan ikke herudfra afklares, om samme effekt vil kunne opnås, hvis foderet var pelleteret ved minimum 81 °C.

Referencer

[1]	Pedersen, A.Ø, C. Matthiesen. 2002. Mælkeprodukter til smågrise. Rapport nr. 21, Landsudvalget for Svin.

Deltagere: Ernst Nielsen, Verner Ruby, Landsudvalget for Svin

Afprøvning: 776

Appendiks 1. Fodersammensætning

	1	2	3	4	5	6
Hvede	64,14	57,54	50,91	44,08	37,21	30,34
Perlac 13	0	8,00	16,00	24,00	32,00	40,01
HP 300	10,80	10,33	9,88	9,47	9,07	8,67
Byg	10,00	10,00	10,00	10,00	10,00	10,00
Fiskemel LT	8,50	8,50	8,50	8,50	8,50	8,50
Svinefedt	3,01	2,41	1,81	1,26	0,73	0,19
Monocalciumfosfat	0,87	0,77	0,67	0,58	0,48	0,39
Foderkridt	0,83	0,76	0,70	0,63	0,57	0,50
L-lysin	0,53	0,51	0,49	0,46	0,44	0,41
L-tryptofan	0,38	0,38	0,39	0,40	0,41	0,42
Fodersalt	0,28	0,15	0,02	0	0	0
L-treonin	0,21	0,19	0,17	0,15	0,12	0,10
DL-methionin	0,10	0,11	0,11	0,12	0,12	0,12
Vit./mineralbl.	0,35	0,35	0,35	0,35	0,35	0,35
Aktuel foderpris (nov. 04), kr./100 kg	284	306	327	349	370	391

Smågrisefoderets sammensætning (ens for alle 6 grupper), pct.

Hvede	62,77
Fiskemel, alm.	7,57
HP sojaskrå	7,50
Sojaskrå, toasted	7,50
Byg	7,00
Svinefedt	2,83
Melasse	1,50
Foderkridt	1,24
Monocalciumfosfat	0,65
L-lysin	0,39
Fodersalt	0,38
Vitamin/mineralblanding	0,27
L-tryptofan	0,19
L-treonin	0,14
DL-methionin	0,07
Aktuel foderpris (nov. 04), kr./100 kg	188

Appendiks 2. Resultater af foderanalyser

Fravænningsfoderets analyserede og garanterede indhold af næringsstoffer

	Gruppe 1		Gruppe 2		Gruppe 3
	Analyseret	Garanteret	Analyseret	Garanteret	Analyseret	Garanteret
FEsv pr. 100 kg	116,4	121	117,3	121	117,4	121
Råprotein, pct.	20,3	20,3	20,6	20,5	20,6	20,5
Råfedt, pct.	5,6	5,8	5,0	5,4	4,2	4,7
Råaske, pct.	5,2	5,7	5,3	5,7	5,4	5,9
Calcium, g/kg	9,4	8,5	9,7	8,5	8,9	8,5
Fosfor, g/kg	6,4	7,1	6,9	6,9	6,8	6,9
Lysin, g/kg	14,3	14,2	15,6	14,9	15,8	15,1
Methionin, g/kg	4,4	4,6	4,8	4,9	4,9	4,8
Cystin, g/kg	3,0	3,3	3,1	3,3	3,2	3,2
Threonin, g/kg	8,8	8,8	9,2	9,2	9,4	9,2
Tryptofan, g/kg	2,4	2,66	2,6	2,65	3,0	2,65

Analyseværdierne er angivet på baggrund af 8 analyser. Det gælder dog ikke aminosyrerne, der er angivet på baggrund af 2 analyser (tryptofan: kun 1 analyse).

	Gruppe 4		Gruppe 5		Gruppe 6
	Analyseret	Garanteret	Analyseret	Garanteret	Analyseret	Garanteret
FEsv pr. 100 kg	118,4	121	118,6	121	119,7	121
Råprotein, pct.	21,2	20,5	20,8	20,5	21,1	20,5
Råfedt, pct.	4,0	4,1	3,4	3,5	3,0	2,9
Råaske, pct.	5,8	6,2	6,1	6,5	6,4	6,8
Calcium, g/kg	8,9	8,5	9,1	8,5	8,7	8,5
Fosfor, g/kg	7,0	7,0	7,0	7,0	6,9	7,1
Lysin, g/kg	16,2	15,3	16,3	15,4	16,6	15,5
Methionin, g/kg	5,0	4,9	4,8	4,9	5,0	4,9
Cystin, g/kg	3,2	3,2	3,1	3,2	3,1	3,2
Threonin, g/kg	9,5	9,3	9,3	9,1	9,9	9,4
Tryptofan, g/kg	2,9	2,65	3,0	2,64	3,5	2,64

Analyseværdierne er angivet på baggrund af 8 analyser. Det gælder dog ikke aminosyrerne, der er angivet på baggrund af 2 analyser (tryptofan: kun 1 analyse).

Smågrisefoderets analyserede og garanterede indhold af næringsstoffer

	Gruppe 1 til 6
	Analyseret	Garanteret
FEsv pr. 100 kg	116,1	115,0
Råprotein, pct.	20,2	19,7
Råfedt, pct.	5,4	5,4
Råaske, pct.	5,3	6,0
Calcium, g/kg	9,4	10,0
Fosfor, g/kg	6,1	6,1
Lysin, g/kg	13,4	13,4
Methionin, g/kg	3,9	4,2
Cystin, g/kg	2,9	3,2
Threonin, g/kg	8,2	8,3

Analyseværdierne er angivet på baggrund af 5 analyser. Det gælder dog ikke minosyrerne, der er angivet på baggrund af 2 analyser (tryptofan: kun 1 analyse).

Vallepulver i foder til smågrise