Der er ikke nogen særlig stor sikkerhedsmargin, hverken i fosfornormen til slagtesvin eller i anbefalingen af tilsat fytase til pelleteret foder. Ud fra dette grundlag er der ikke belæg for at ændre normen for fordøjeligt fosfor til slagtesvin.

Tilsætning af fytase i pelleteret slagtesvinefoder og modsvarende reduktion i fosfor- og calciumtilsætningen er afprøvet i to besætninger. Der blev afprøvet to fytaseprodukter, henholdsvis Natuphos fra BASF og Ronozyme P fra Roche/NOVOZYMES. Natuphos blev påsprøjtet efter pelleteringen, mens Ronozyme P blev tilsat i tør form inden pelleteringen. Der indgik følgende seks grupper i besætning A og tre grupper i besætning B:

	Besætning	Planlagt tilsat fytase, enhed pr. kg	Ford. fosfor, g/FEs (beregnet indhold)	Calcium, g pr. FEs
Gruppe 1 (kontrol)	A og B	Intet	2,2	7,5
Gruppe 2 (normtest)	A og B	Intet	1,9	7,5
Gruppe 3	A og B	Natuphos, 500 FTU	1,6 + 0,6*	6,5
Gruppe 4	A	Natuphos, 500 FTU	1,6 + 0,6*	7,5
Gruppe 5	A	Natuphos, 750 FTU	1,6 + 0,6*	6,5
Gruppe 6	A	Ronozyme P, 750 FYT	1,6 + 0,6*	6,5

* Forventet effekt af 500 FTU Natuphos eller 750 FYT Ronozyme P pr. kg

Der indgik 33 hold (gentagelser) i besætning A og i alt 333 grise pr. gruppe. I besætning B indgik 44 hold og i alt 660 grise pr. gruppe. Produktionsresultaterne blev registreret i perioden fra ca. 30 kg til slagtning ved henholdsvis 101 og 116 kg i besætning A og B.

Analyser af foderets indhold af fosfor, calcium og øvrige næringsstoffer viste generelt god overensstemmelse i forhold til de planlagte niveauer. Den tilsatte mængde fytase i form af Natuphos var 14-37 pct. lavere end planlagt, mens indholdet af Ronozyme P var 55 pct. højere end planlagt.

Afprøvningen viste, at der var stor variation mellem foderfabrikker i, hvor meget af foderets naturligt forekommende fytase, der blev inaktiveret ved pelleteringsprocessen (30-70 pct.). Det laveste indhold af naturligt forekommende fytase efter pelletering blev fundet i foderet til besætning B, hvor der også var den laveste genfinding af tilsat Natuphos.

I besætning A var der ingen statistisk sikker forskel i produktionsværdien mellem kontrolgruppen sammenlignet med de øvrige fem grupper. I besætning B var der en tendens (p=0,08) til lavere produktionsværdi i normtestgruppen (gruppe 2) sammenlignet med kontrolgruppen og statistisk sikkert 4,4 pct. lavere produktionsværdi i gruppe 3 med fytase end i kontrolgruppen. Den lavere produktionsværdi skyldtes især dårligere foderudnyttelse.

Resultaterne i besætning A viste, at det er muligt at nedsætte indholdet af fosfor fra 5,2 til 4,2 gram pr. foderenhed uden, at det går ud over produktionsresultaterne, når der er tilstrækkeligt med fytase i foderet. Dermed er det muligt at reducere udledning af fosfor fra normtallet på 30 kg pr. ha til 21 kg pr. ha i en slagtesvineproduktion med 1,4 DE pr. ha.

Samlet viste afprøvningen, at der ikke er nogen stor sikkerhedsmargin, hverken i fosfornormen til slagtesvin eller i anbefalingen af tilsat fytase til pelleteret foder. På baggrund af denne afprøvning er der ikke belæg for at ændre normen for fordøjeligt fosfor til slagtesvin, men afprøvningen viser, at det er vigtigt, at normen overholdes. På grund af lav genfinding af påsprøjtet Natuphos fundet i denne og en tidligere afprøvning anbefales det at øge doseringen af Natuphos fra 500 til 750 fytaseenheder pr. kg for at undgå underforsyning med fytase, hvis det ønskes at reducere indholdet af total fosfor med 1 gram pr. kg og indholdet af calcium med 0,5 g pr. foderenhed i forhold til normen. Hvis tilsætningen af Natuphos bibeholdes på 500 fytaseenheder pr. kg, bør foderet analyseres både før og efter tilsætning af Natuphos for at sikre, at foderet indeholder den planlagte dosering af fytase. Da indholdet af Ronozyme P var højere end planlagt, kan denne afprøvning ikke vise, om 750 fytaseenheder i form af Ronozyme P er tilstrækkeligt til at undgå underforsyning med fytase, når foderets indhold af fosfor og calcium reduceres med de ovenfor nævnte mængder.

Baggrund

I kornets kerner er 70-80 pct. af fosforindholdet bundet i et kemisk kompleks kaldet fytat, hvor også andre mineraler/metalioner er bundet. Det er veldokumenteret, at enzymet fytase kan fraspalte fosfor og calcium. I kornarterne er der højest fytaseaktivitet i rug, dernæst triticale, hvede, byg og ingen fytaseaktivitet i havre eller majs. I varmebehandlet, pelleteret foder falder fytaseaktiviteten typisk 50-80 pct. Af samme grund regnes der med lavere fordøjelighed af fosfor i varmebehandlet korn.

Af hensyn til fosforudledningen fra svineproduktionen til det omgivende miljø, er det fornuftigt at tilsætte fytase, specielt til fabriksfremstillet foder. I pelleteret foder anbefales det at regne med en effekt af fytase på 0,67 g fordøjeligt fosfor pr. kg foder, svarende til 1 g fosfor fra monocalciumfosfat, hvis der anvendes 500 fytaseenheder af produkterne Natuphos eller Phyzyme eller 750 fytaseenheder af produktet Ronozyme P [7]. Samtidig anbefales det at sænke foderets calciumindhold med 0,5 g pr. foderenhed under normen, hvis foderet er tilsat fytase som beskrevet.

Afprøvningens formål var at undersøge, om der ved tilsætning af fytase og modsvarende reduktion af fosfor- og calciumtilsætningen i fabriksfremstillet færdigfoder til slagtesvin kan opnås samme produktionsresultat som med fabriksfremstillet foder uden fytase. Afprøvningens formål var desuden at teste den gældende norm for fordøjeligt fosfor i foder uden tilsat fytase.

Materialer og metoder

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger. I besætning A (Forsøgsstation Grønhøj) blev grisene indsat i slagtesvinestalden ved en gennemsnitlig vægt på 31 kg, og grisene blev slagtet ved en gennemsnitlig vægt på 101 kg. I besætning B var den gennemsnitlige vægt ved indsættelse 33 kg, og den gennemsnitlige vægt ved slagtning var 116 kg, da besætningen producerede specialgrise.

Gruppeinddelingen og forsøgsdesignet i afprøvningen fremgår af tabel 1. I besætning A var der seks grupper, mens der i besætning B kun var tre grupper (gruppe 1-3). Afprøvningen blev gennemført som et blokforsøg med seks eller tre grupper inden for hver blok (hold) i henholdsvis besætning A og B.

I besætning A blev der indsat 33 hold og i alt 333 grise pr. gruppe. I besætning B blev der indsat 44 hold og i alt 660 grise pr. gruppe. Grisene i en sti udgjorde en forsøgsenhed (gentagelse). Der var 10-11 grise pr. sti i besætning A og 15 grise pr. sti i besætning B. I besætning A var der en ensartet fordeling af so- og galtgrise mellem grupperne, og i besætning B var kønsfordelingen tilfældig. Den gennemsnitlige indsættelsesvægt var ens i stierne inden for samme hold.

Tabel 1. Gruppeinddeling og forsøgsdesign

	Besætning	Planlagt tilsat fytase, enheder pr. kg	Ford. fosfor, g/FEs (beregnet indhold)	Calcium, g pr. FEs
Gruppe 1 (kontrol)	A og B	Intet	2,2	7,5
Gruppe 2 (normtest)	A og B	Intet	1,9	7,5
Gruppe 3	A og B	Natuphos, 500 FTU	1,6 + 0,6*	6,5
Gruppe 4	A	Natuphos, 500 FTU	1,6 + 0,6*	7,5
Gruppe 5	A	Natuphos, 750 FTU	1,6 + 0,6*	6,5
Gruppe 6	A	Ronozyme P, 750 FYT	1,6 + 0,6*	6,5

* Forventet effekt af 500 FTU Natuphos eller 750 FYT Ronozyme P pr. kg.

Der blev afprøvet to fytaseprodukter, henholdsvis Natuphos fra BASF og Ronozyme P fra Roche/NOVOZYMES. Merprisen pr. 100 kg foder for tilsætning af fytase var 0,82 kr. for 500 FTU Natuphos, 1,23 kr. for 750 FTU Natuphos og 1,00 kr. for 750 FYT Ronozyme P. Besparelsen ved lavere indhold af monocalciumfosfat i foderet er ikke indregnet i priserne.

Fodersammensætning og foderproduktion

Grisene i hver gruppe blev fodret med en slagtesvineblanding fra indsættelse i slagtesvinestalden til levering til slagteri. Sammensætningen af foderblandingerne fremgår af appendiks 1. Foderet blev optimeret i henhold til det gamle fodervurderingssystem (FEs). Optimeringerne blev foretaget således, at indholdet af total fosfor var 1 gram lavere pr. kg i gruppe 3, 4, 5 og 6 end i gruppe 1, der blev optimeret til normen for fordøjeligt fosfor [2]. Det lavere indhold i total fosfor blev opnået ved at reducere indholdet af monocalciumfosfat. Et gram fosfor i form af monocalciumfosfat svarer til 0,67 g fordøjeligt fosfor. Da foderet blev optimeret til 1,08 FEs/kg var der en reduktion i fosforindholdet under normen på 0,62 (= 0,6) gram fordøjeligt fosfor pr. FEs i gruppe 3-6 uden beregnet effekt af tilsat fytase. I gruppe 2 (normtestgruppen) blev foderet optimeret til 0,3 g fordøjeligt fosfor pr. FEs under normen. I gruppe 1, 2 og 4 blev foderets calciumindhold optimeret til 0,5 g pr. FEs over normen for at sikre imod udsving i fodermidlernes calciumindhold. I de øvrige grupper blev calciumindholdet optimeret til 0,5 g pr. FEs under normen. Indholdet af aminosyrerne lysin, methionin, treonin og tryptofan var optimeret til 5 pct. over den gældende norm for at sikre imod udsving i fodermidlernes indhold af råprotein. Foderets indhold af øvrige næringsstoffer blev optimeret i henhold til den gældende norm.

Foderet til besætning A blev produceret ad ni gange dels hos Aarhusegnens Andel (AA) i Malling (første tre leveringer) og dels hos ØA i Aulum (sidste seks leveringer). Der var 3-6 ugers mellemrum mellem hver foderproduktion til besætning A. Foderet til besætning B blev produceret hos KFK i Ålborg ad 21 gange, og der var 1-2 uger mellem hver foderproduktion. Foderet til begge besætninger blev varmebehandlet og pelleteret. Temperaturen under foderfremstillingen blev ikke målt i afprøvningsperioden, men efter afprøvningens afslutning blev procestemperaturen målt på Aarhusegnens Andel i Malling.

Natuphos blev tilsat i flydende form og blev sprøjtet på pillerne efter, at smuldet var sigtet fra. Ved foderproduktionen til besætning A blev Natuphos 5000 L opblandet med vand i forholdet 1:2 inden det blev sprøjtet på pillerne med doseringen 300 g pr. ton i gruppe 3 og 4 og 450 g pr. ton i gruppe 5. Ved foderproduktionen til besætning B blev Natuphos 5000 L påsprøjtet ufortyndet med doseringen 100 g pr. ton i gruppe 3. Ronozyme P blev tilsat i tør form i doseringen 300 g pr. ton efter opblanding i hvedestrømel eller klid.

Udfodring

Foderet blev udfodret ad libitum i begge besætninger. I besætning A blev der fodret manuelt 1-2 gange dagligt. I besætning B blev grisene fodret via et computerstyret tørfodringsanlæg fra Echberg.

Foderanalyser

Foderet blev analyseret for indhold af fytase, fytatbundet fosfor, total fosfor, calcium, FEs, FEsv og aminosyrerne lysin, methionin, cystin og treonin. Analyserne af fytase og fytatbundet fosfor blev foretaget hos Danmarks JordbrugsForskning. Analysemetoden for fytase var den samme som anvendes ved deklarering af Natuphos (FTU). Metoden er beskrevet af Engelen et al., 1994 [1]. De øvrige analyser blev foretaget hos AnalyCen.

Foderprøverne blev udtaget under foderproduktionen på foderstoffabrikkerne. Der blev udtaget prøver af alle charts af hver foderblanding til en repræsentativ samleprøve. Der blev udtaget prøver af pelleteret foder i alle grupper. I gruppe 1 blev der desuden udtaget prøver af melfoder inden varmebehandling og pelletering. Melfoderet blev analyseret for indhold af fytase for at bestemme det naturlige indhold inden varmebehandlingen.

I besætning A blev prøver fra én foderproduktion eller samleprøver fra to foderproduktioner analyseret. I besætning B blev samleprøver fra 3-9 foderproduktioner analyseret. Prøverne blev neddelt til 2-4 ens prøver inden indsendelse til analyse.

I besætning B blev der udtaget stikprøver af foderblandingerne i foderautomaterne, og foderet blev analyseret for indhold af fosfor og calcium for at kontrollere, at grisene fik den rigtige foderblanding i hver gruppe.

Produktionsdata

Som primær parameter blev der på stiniveau registreret tilvækst, foderforbrug og kødprocent, og som sekundære parametre blev sygdomsbehandlinger og dødelighed registreret. Registreringerne blev foretaget i hele perioden fra indsættelse til slagtning. I besætning A blev grisene mellemvejet ca. 6 uger efter indsættelse og tilvækst og foderforbruget blev opgjort både før og efter mellemvejning og samlet for hele perioden. I besætning B blev grisene ikke mellemvejet og resultaterne blev kun opgjort samlet for hele perioden.

Produktionsværdien (DB pr. stiplads pr. år) blev beregnet ud fra de registrerede parametre: tilvækst, foderforbrug og kødprocent samt fastsatte priser. Produktionsværdien blev beregnet som:

DB pr. gris = salgspris ÷ købspris ÷ foderomkostninger ÷ diverse omkostninger
DB pr. stiplads pr. år = DB pr. gris x (365 dage/antal foderdage pr. gris) x staldudnyttelse

De fastsatte noteringer var gennemsnittet for 5 år (1. september 1997 til 1. september 2002) for 30 kg MS-smågrise (360 kr. pr. stk. ± 5,00 kr. pr. kg) og slagtesvin (10,15 kr. pr. kg inklusiv efterbetaling). Diverse omkostninger var fastsat til 20 kr. pr. gris, og staldudnyttelsen var fastsat til 95 pct. Foderprisen blev også fastsat som gennemsnit over 5 år og var ens i alle grupper (1,20 kr. pr. FEs).

Statistik

Produktionsværdien blev statistisk analyseret som primær parameter og antallet af behandlingsdage for diarré og dødelighed blev analyseret som sekundære parametre ved en variansanalyse i GLM- proceduren i SAS. Den statistiske analyse blev foretaget for hver besætning for sig. Gruppe og hold indgik som klassevariable i den statistiske analyse. Desuden indgik vægt ved indsættelse som covariabel. Statistisk sikker forskel er angivet på 5 procent niveau korrigeret for parvise sammenligninger ved Bonferroni t-test. Der blev kun foretaget parvise sammenligninger til kontrolgruppen, det vil sige fem parvise sammenligninger i besætning A og to parvise sammenligninger i besætning B. Resultaterne er vist som mindste kvadraters gennemsnit. Data blev testet for outliers for at sikre, at der ikke var hold, der afveg signifikant fra andre inden for samme gruppe.

Resultater og diskussion

Foderanalyser

I tabel 2 er vist indhold af naturligt forekommende fytase før og efter varmebehandling og pelletering af kontrolfoderet samt foderets indhold af fytatbundet fosfor. Der var det samme indhold af fytatbundet fosfor i foderet til begge besætninger. Der var ikke væsentlig forskel mellem besætningerne i fytaseindholdet før pelleteringen. Efter pelletering var der derimod et langt højere indhold af naturligt forekommende fytase i foderet til besætning A end i foderet til besætning B. I gennemsnit blev ca. 30 pct. af den naturlige fytase inaktiveret ved pelleteringen af foderet til besætning A, mens der i foderet til besætning B blev inaktiveret ca. 70 pct. af den naturlige fytase ved pelleteringen. I fire tidligere afprøvninger er der også fundet forskelligt indhold af naturligt forekommende fytase efter pelletering, henholdsvis 330, 190-220, 335-618 og 191 fytaseenheder pr. kg [3], [4], [5], [6].

Det var især foderet fra Aarhusegnens Andel, der havde et højt indhold af naturligt forekommende fytase (>600 enheder pr. kg) efter pelletering. Årsagen til den store forskel i det naturlige indhold af fytase i pelleteret foder må skyldes, at procesforholdene, blandet andet varmebehandlingen af foderet, ikke har været ens på de forskellige foderfabrikker. Det høje indhold af naturligt forekommende fytase i foderet fra Aarhusegnens Andel kunne således tyde på en lav temperatur ved foderfremstillingen. For at undersøge dette, blev procestemperaturen målt hos Aarhusegnens Andel i Malling efter afprøvningens afslutning. Temperaturen var 81-85 °C, når der var produceret mindst 1.000 kg foder. Ved skift fra en foderblanding til den næste faldt temperaturen til 74-79 °C i de første 500 kg produceret foder. Der blev produceret 2.000-10.000 kg foder pr. blanding ved hver foderproduktion i afprøvningen. Det tyder således ikke på, at procestemperaturen på Aarhusegnens Andel har været lavere end 81 °C i gennemsnit. Procestemperaturen blev ikke målt på de to andre foderfabrikker (ØA i Aulum og KFK i Ålborg), men det er sandsynligt, at temperaturen har været højere end hos Aarhusegnens Andel, da der blev fundet lavere indhold af fytase efter pelleteringen.

Tabel 2. Indhold af naturligt forekommende fytase før og efter pelletering samt indhold af fytatbundet fosfor i kontrolfoderet (gruppe 1)

	Fytaseindhold før pelletering (mel)		Fytaseindhold efter pelletering		Fytatbundet fosfor
	Antal prøver	Enheder pr. kg	Antal prøver	Enheder pr. kg	Antal prøver	Gram pr. kg
Besætning A	5	662	6	473	2	2,74
Besætning B	6	551	6	171	4	2,74

Resultaterne af analyserne for fytase i de pelleterede foderblandinger fremgår af tabel 3. Det analyserede indhold af fytase i gruppe 1 og 2 er det naturlige fytase, der er tilbage efter varmebehandling og pelletering. I gruppe 3-6 er det analyserede fytaseindhold en blanding af naturligt og tilsat fytase. Den tilsatte mængde fytase i foderet til gruppe 3-6 er beregnet ved at fratrække det gennemsnitlige indhold af fytase analyseret i foderet i gruppe 1 og 2 ved hver foderproduktion for sig.

Tabel 3. Indhold af fytase i pelleterede foderblandinger

	Planlagt tilsat fytase	Analyseret fytaseindhold		Beregnet tilsat fytase¹⁾
	Enheder pr. kg	Antal prøver	Enheder pr. kg	Enheder pr. kg	Afvigelse fra planlagt indhold
Besætning A
Gruppe 1 (kontrol)	Intet	6	473	-	-
Gruppe 2 (normtest)	Intet	7	503	-	-
Gruppe 3	Natuphos, 500 FTU	13	916	428	÷ 14 pct.
Gruppe 4	Natuphos, 500 FTU	13	906	418	÷ 6 pct.
Gruppe 5	Natuphos, 750 FTU	13	1.109	621	÷ 17 pct.
Gruppe 6	Ronozyme P, 750 FYT	9	1.650	1.162	+ 55 pct.
Besætning B
Gruppe 1 (kontrol)	Intet	6	171	-	-
Gruppe 2 (normtest)	Intet	6	149	-	-
Gruppe 3	Natuphos, 500 FTU	9	476	317	÷ 37 pct.

¹⁾	Naturligt indhold af fytase i foderet i gruppe 1 og 2 er fratrukket det analyserede totale indhold.

Den tilsatte mængde fytase var lavere end planlagt i alle grupper undtagen gruppe 6, hvor fytasen var blandet i foderet i tør form. Der var især et lavt indhold af tilsat (påsprøjtet) fytase i form af Natuphos i gruppe 3 i besætning B, hvor der kun blev fundet 63 pct. af den planlagte tilsatte fytasemængde. Da foderet i besætning B samtidig havde et lavt indhold af naturligt forekommende fytase, har det ikke kunnet opveje den lave tilsatte mængde, så det totale (analyserede) fytaseindhold var lavere end den planlagte tilsatte mængde. I en tidligere afprøvning blev det også fundet, at genfindingen af Natuphos kun var ca. 60 pct. af den planlagte dosering på 500 fytaseenheder pr. kg [6].

I gruppe 6 der blev fundet et meget højt indhold af fytase i form af Ronozyme P. Årsagen kan være, at Ronozyme P muligvis har indeholdt mere fytase end deklareret. En anden forklaring kan være, at der i afprøvningen er brugt en anden analysemetode (FTU) end den metode, som er anvendt ved deklareringen af Ronozyme P (FYT). Ved sammenligning af fytaseaktiviteten i Ronozyme P og Natuphos er det dog væsentligere, at der er brugt samme metode end hvilken metode, der er anvendt.

Indholdet af fosfor og calcium i foderblandingerne fremgår af tabel 4. Der var generelt en god overensstemmelse mellem det planlagte og analyserede indhold af både fosfor og calcium i foderet i begge besætninger. I besætning A var indholdet af calcium (g pr. FEs) dog 5-7 pct. lavere end planlagt i gruppe 3-6. Stikprøverne af foder fra foderautomaterne i besætning B (tre samleprøver i hver gruppe) havde samme indhold af fosfor og calcium, som foderprøverne udtaget på foderfabrikken, og stikprøverne indgår derfor i gennemsnitstallene for besætning B.

Foderets indhold af foderenheder, råprotein, råfedt, aske og aminosyrer fremgår af appendiks 2. Der var god overensstemmelse mellem det planlagte og analyserede indhold af næringsstoffer i alle blandinger i begge besætninger.

Der var ingen væsentlig forskel i foderets energiindhold i det gamle og det nye fodervurderingssystem (henholdsvis FEs og FEsv), hvilket heller ikke var forventet.

Tabel 4. Indhold af fosfor og calcium i foderblandingerne (20 prøver i besætning A og 15-17 prøver i besætning B)

	Planlagt fosforindhold		Analyseret fosforindhold		Planlagt calciumindhold	Analyseret calciumindhold
	g/kg	g/FEs	g/kg	g/FEs	g/FEs	g/FEs
Besætning A
Gruppe 1 (kontrol)	5,6	5,2	5,7	5,2	7,5	7,5
Gruppe 2 (normtest)	5,0	4,7	5,1	4,7	7,5	7,4
Gruppe 3	4,5	4,2	4,6	4,2	6,5	6,2
Gruppe 4	4,5	4,2	4,6	4,2	7,5	7,0
Gruppe 5	4,5	4,2	4,6	4,2	6,5	6,2
Gruppe 6	4,5	4,2	4,5	4,1	6,5	6,1
Besætning B
Gruppe 1 (kontrol)	5,3	4,9	5,2	4,8	7,4	7,3
Gruppe 2 (normtest)	4,9	4,5	4,9	4,5	7,5	7,4
Gruppe 3	4,3	4,0	4,4	4,0	6,5	6,5

Sundhedsforhold

Der var generelt god sundhedstilstand i begge besætninger. I besætning A var der i gennemsnit 0,7 behandlingsdage pr. gris, heraf 0,4 behandlingsdage for diarré. I besætning B var der i gennemsnit 0,3 behandlingsdage pr. gris, heraf stort set ingen behandlinger for diarré. Der var ingen statistisk sikker forskel mellem grupperne i antallet af behandlingsdage i nogen af besætningerne.

I begge besætninger var dødeligheden i gennemsnit 1,9 pct., og der var ikke statistisk sikker forskel mellem grupperne. I besætning A og B blev der i gennemsnit udtaget henholdsvis 3,0 og 3,7 pct. af grisene på grund af sygdom.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne blev opgjort for hver besætning for sig, fordi der ikke som planlagt var samme indhold af fytase i foderet i gruppe 1-3 i de to besætninger.

Produktionsresultaterne og produktionsværdierne for besætning A er vist i tabel 5. Resultaterne er vist i perioden fra indsættelse til mellemvejning, fra mellemvejning til slagtning og samlet for hele perioden. I gruppe 1 blev der fundet en outlier ved den statistiske analyse og dette hold er derfor udtaget af opgørelsen. Desuden blev et hold i gruppe 1 og tre hold i gruppe 6 udtaget af opgørelsen på grund af forsøgsfejl.

Tabel 5. Produktionsresultater og produktionsværdier i besætning A

	Gruppe 1 kontrol	Gruppe 2 normtest	Gruppe 3 Natuphos 500 FTU lav Ca	Gruppe 4 Natuphos 500 FTU høj Ca	Gruppe 5 Natuphos 750 FTU	Gruppe 6 Ronozyme P 750 FYT
Antal hold	31	33	33	33	33	30
Antal grise indsat	312	333	333	333	333	304
31 - 65 kg
Daglig tilvækst, g	816	813	824	813	827	826
Daglig foderoptagelse, FEs	2,02	2,01	2,05	2,03	2,04	2,03
FEs pr. kg tilvækst	2,47	2,47	2,48	2,51	2,47	2,45
65 - 101 kg
Daglig tilvækst, g	940	968	969	968	982	957
Daglig foderoptagelse, FEs	2,85	2,88	2,97	2,87	2,93	2,88
FEs pr. kg tilvækst	3,04	2,99	3,09	2,97	3,01	3,02
31 - 101 kg
Daglig tilvækst, g	877	889	897	886	903	888
Daglig foderoptagelse, FEs	2,41	2,42	2,47	2,42	2,45	2,42
FEs pr. kg tilvækst	2,75	2,73	2,76	2,73	2,72	2,73
Kødprocent	60,3	60,3	59,9	60,3	60,2	60,2
Produktionsværdi
Kr. pr. stiplads pr. år ¹⁾	774	794	775	784	805	790
Indeks	100	103	100	101	104	102
95-konfidensinterval for indekset	-	97-108	94-106	96-107	98-110	96-108

¹⁾	Ved sammenligning mellem gruppe 1 og de øvrige grupper skal der være en forskel i produktionsværdien på mindst 58 kr. eller 8 indekspoint for, at der er tale om statistisk sikker forskel (p<0,05).

Ved levering til slagteri blev skinkemærkenummeret, der refererede til gruppe og hold, ikke aflæst på 2,5 pct. af grisene i besætning A. Da foderforbrug og tilvækst blev registreret på stiniveau, blev der korrigeret for de manglende registreringer af grise inden produktionsværdien blev beregnet. I den statistiske analyse udgjorde den gennemsnitlige produktionsværdi for hver sti én observation.

Der var ingen statistisk sikker forskel i produktionsværdien mellem kontrolgruppen og normtestgruppen i besætning A (gruppe 2). En forklaring på dette kan være det høje indhold af naturligt forekommende fytase efter pelleteringen, jævnfør tabel 2. Indholdet af fordøjeligt fosfor har derfor reelt været højere end det planlagte 1,9 g fordøjeligt fosfor pr. FEs i normtestgruppen. Ud fra resultaterne i denne besætning er det derfor ikke muligt at afgøre, om normen for fordøjeligt fosfor bør ændres.

Der var ingen statistisk sikker forskel mellem kontrolgruppen og grupperne tilsat fytase (gruppe 3-6) i besætning A. Der var således ingen påviselig ændring i produktionsresultaterne ved at reducere indholdet af fosfor og calcium, når foderet blev tilsat fytase, på trods af, at den tilsatte mænge fytase i gruppe 3-5 var 14-17 pct. lavere end planlagt (jævnfør tabel 3). Det høje indhold af naturligt forekommende fytase (ca. 500 enheder pr. kg) har dog kompenseret for den lavere tilsatte mængde fytase end planlagt således, at det samlede indhold af fytase var væsentligt højere end forventet. Ud fra disse resultater kan det således ikke afgøres, om Natuphos eller Ronozyme P i de anvendte doseringer kan erstatte 1 gram total fosfor pr. kg i form af monocalciumfosfat og 0,5 g calcium pr. FEs. Resultaterne fra besætning A viste derimod, at det er muligt at reducere indholdet af fosfor fra 5,2 til 4,2 gram pr. foderenhed uden, at det går ud over produktionsresultaterne, når der er tilstrækkeligt med fytase i foderet. Dermed er det også muligt at reducere indholdet af fosfor i gødningen. Beregnet ud fra produktionsresultaterne var udledning af fosfor 21 kg pr. ha ved 1,4 DE pr. ha, når foderet indeholdt 4,2 gram fosfor pr. foderenhed. Det er væsentligt lavere end normtallet for fosfor i gødningen (normtal 2002), der er 30 kg fosfor pr. ha ved 1,4 DE pr. ha, når gødningen kommer fra slagtesvin.

Afprøvningen var dimensioneret til at kunne teste en forskel på mindst 5 pct. mellem kontrol-gruppen og grupperne 2 og 3 ved at analysere resultaterne fra de to besætninger samlet. Da det alligevel ikke kunne lade sig gøre på grund af stor forskel i indholdet af fytase i foderet i de to besætninger, blev forsøgsusikkerheden større end planlagt. Det skal derfor bemærkes, at spredningen i forsøget i besætning A var forholdsvis stor, hvilket betyder, at selv om der ikke blev fundet nogen sikker forskel mellem kontrolgruppen og de øvrige grupper, kan der godt være mindre forskelle, som forsøget ikke kunne påvise. For eksempel har indeks 100 i gruppe 3 et 95 pct. konfidensinterval fra 94 til 106. Det svarer til, at forskellen mellem gruppe 1 og gruppe 3 ligger i intervallet fra ÷ 43 kr. til + 45 kr. pr. stiplads pr. år. I tabel 3 er vist 95 pct. konfidensinterval for indekset for hver af grupperne 2-6.

Produktionsresultaterne og produktionsværdierne for besætning B fremgår af tabel 6. I denne besætning blev der ikke foretaget mellemvejning af grisene, så resultaterne er vist samlet for perioden fra indsættelse til slagtning. Ved dataopgørelsen blev et hold i gruppe 1 og fire hold i gruppe 2 og 3 udtaget på grund af forsøgsfejl.

Ved levering til slagteri blev skinkemærkenummeret, der refererede til gruppe og hold, ikke aflæst på 2,8 pct. af grisene i besætning B. Der blev korrigeret for de manglende registreringer på slagteriet inden produktionsværdien blev beregnet.

Der var en mindre spredning i forsøget i besætning B end i besætning A, hvilket betyder, at der kunne testes mindre forskelle mellem kontrolgruppen og de øvrige grupper i besætning B end i besætning A. I tabel 6 er vist 95 pct. konfidensinterval for indekset for gruppe 2 og 3 i besætning B.

Der blev fundet en tendens (p=0,08) til lavere produktionsværdi for normtestgruppen (gruppe 2) sammenlignet med kontrolgruppen i besætning B, hvilket skyldtes dårligere foderudnyttelse. Ved beregning af foderudnyttelsen i det nye fodervurderingssystem (FEsv) blev der også fundet lavere produktionsværdi for normtestgruppen end for kontrolgruppen. I besætning B var der et lavere indhold af naturligt forekommende fytase efter pelleteringen end i besætning A (jævnfør tabel 2). Dette kan forklare, hvorfor der i besætning B blev fundet en lavere produktionsværdi for normtestgruppen sammenlignet med kontrolgruppen, mens der i besætning A ikke var statistisk sikker forskel mellem disse to grupper. På baggrund af resultaterne i besætning B, er der ikke belæg for at nedsætte normen for fordøjeligt fosfor til slagtesvin.

Tabel 6. Produktionsresultater og produktionsværdier i besætning B, 33-116 kg

	Gruppe 1 kontrol	Gruppe 2 normtest	Gruppe 3 Natuphos 500 FTU
Antal hold	43	40	40
Antal grise indsat	645	600	600
Daglig tilvækst, g	926	931	914
Daglig foderoptagelse, FEs	2,58	2,66	2,60
FEs pr. kg tilvækst	2,79	2,86	2,85
Kødprocent	60,8	60,4	60,7
Produktionsværdi
Kr. pr. stiplads pr. år ^¹⁾	933	899#	892*
Indeks	100	96,4	95,6
95-konfidensinterval for indekset	-	93-100	92-99

1)

Ved sammenligning mellem gruppe 1 og de øvrige grupper skal der være en forskel i produktionsværdien på mindst 39 kr. eller 4,1 indekspoint for, at der er tale om statistisk sikker forskel (p<0,05).

Værdien mærket med * er statistisk sikkert forskellig fra gruppe 1.

Værdien mærket med # tenderer til at være forskellig fra gruppe 1 (p=0,08).

I besætning B var produktionsværdien for gruppe 3 med tilsat fytase (Natuphos) statistisk sikkert lavere end produktionsværdien for kontrolgruppen, hvilket især skyldtes dårligere foderudnyttelse. Der blev fundet samme forskel mellem gruppe 3 og kontrolgruppen ved beregning af foderudnyttelsen i det nye fodervurderingsstem (FEsv). Årsagen til den lavere produktionsværdi er sandsynligvis, at indholdet af tilsat fytase i foderet var 37 pct. lavere end planlagt, og det kunne ikke, som i besætning A, opvejes af naturligt forekommende fytase i foderet (jævnfør tabel 3). Den forventede effekt af 500 fytaseenheder pr. kg i form af Natuphos er 0,67 g fordøjeligt fosfor pr. kg. Da der kun blev fundet ca. 300 fytaseenheder pr. kg er den forventede effekt af tilsat fytase beregnet til ca. 0,4 g fordøjeligt fosfor pr. FEs, idet det antages, at effekten af fytase på fordøjeligheden af fosfor er lineær faldende med faldende dosis. Det analyserede indhold af total fosfor var i overensstemmelse med det planlagte (jævnfør tabel 4), så indholdet af fordøjeligt fosfor uden effekt af tilsat fytase er beregnet til ca. 1,6 g pr. FEs. Det samlede indhold af fordøjeligt fosfor i gruppe 3 er således beregnet til ca. 2,0 g pr. FEs og ikke som planlagt 2,2 g fordøjeligt fosfor pr. FEs.

Konklusion

Afprøvningen viste, at der var stor variation mellem foderfabrikker i, hvor meget af foderets naturligt forekommende fytase, der blev inaktiveret ved pelleteringsprocessen (30-70 pct.). Desuden var mængden af tilsat fytase i form af Natuphos 14-37 pct. lavere end planlagt, mens indholdet af fytase i form af Ronozyme P var 55 pct. højere end planlagt. Genfindingen af Natuphos var lavest på den foderfabrik, der også havde det laveste indhold af naturligt forekommende fytase i foderet efter pelletering.

Resultaterne viste, at det har stor betydning for effekten af tilsat fytase, hvor meget, der er tilbage af det naturligt forekommende fytase efter pelleteringen, samt om den planlagte mængde tilsat fytase kan genfindes i foderet. Ved højt indhold af naturligt forekommende fytase i det pelleterede foder (ca. 500 enheder pr. kg) var en tilsætning (genfinding) af ca. 400 fytaseenheder pr. kg i form af Natuphos eller ca. 1.200 fytaseenheder pr. kg i form af Ronozyme P tilstrækkelig til at erstatte 1 gram total fosfor pr. kg og 0,5 g calcium pr. foderenhed under normen målt på produktionsværdien. Ved lavt indhold af naturligt forekommende fytase i foderet (ca. 200 enheder pr. kg) var tilsætning (genfinding) af ca. 300 fytaseenheder pr. kg i form af Natuphos ikke nok til at erstatte den nævnte reduktion i indholdet af fosfor og calcium, da der blev fundet lavere produktionsværdi end i kontrolgruppen. Resultaterne viste desuden, at det er muligt at nedsætte indholdet af fosfor fra 5,2 til 4,2 gram pr. foderenhed uden, at det går ud over produktionsresultaterne, når der er tilstrækkeligt med fytase i foderet. Dermed er det muligt at reducere udledning af fosfor fra normtallet på 30 kg pr. ha. til 21 kg pr. ha i en slagtesvineproduktion med 1,4 DE pr. ha.

Samlet viste afprøvningen, at der ikke er nogen stor sikkerhedsmargin, hverken i fosfornormen til slagtesvin eller i anbefalingen af tilsat fytase til pelleteret foder. På baggrund af denne afprøvning er der ikke belæg for at ændre normen for fordøjeligt fosfor til slagtesvin, men afprøvningen viser, at det er vigtigt, at normen overholdes. På grund af lav genfinding af påsprøjtet Natuphos fundet i denne og en tidligere afprøvning anbefales det at øge doseringen af Natuphos fra 500 til 750 fytaseenheder pr. kg for at undgå underforsyning med fytase, hvis det ønskes at reducere indholdet af total fosfor med 1 gram pr. kg og indholdet af calcium med 0,5 g pr. foderenhed i forhold til normen. Hvis tilsætningen af Natuphos bibeholdes på 500 fytaseenheder pr. kg, bør foderet analyseres både før og efter tilsætning af Natuphos for at sikre, at foderet indeholder den planlagte dosering af fytase. Da indholdet af Ronozyme P var højere end planlagt, kan denne afprøvning ikke vise, om 750 fytaseenheder i form af Ronozyme P er tilstækkeligt til at undgå underforsyning med fytase, når foderets indhold af fosfor og calcium reduceres med de ovenfor nævnte mængder.

Referencer

[1]	Engelen, A.J.; van der Heeft, F.C.; Randsdorp, P.H.G. & Smit, E.L.C. (1994): Simple and rapid determination of phytase activity. Journal of AOAC International 77, 760-764.
[2]	FOKUS på normer for næringsstoffer, 2001, Landsudvalget for Svin.
[3]	Callesen, J. (1999):Firmaprodukter til smågrise – Alimet, Luprocid og Natuphos. Meddelelse nr. 409, Landsudvalget for Svin.
[4]	Jørgensen, L.; Dahl, J.; Jensen, B.B. & Poulsen, H.D. (1999): Effekt af ekspandering, pelletering og formalingsgrad på Salmonella, produktionsresultater og mave-tarmsundhed hos slagtesvin samt på fytaseaktivitet og vitaminstabilitet i foder. Meddelelse nr. 426, Landsudvalget for Svin.
[5]	Callesen, J. & Maribo H. (2000):Firmaprodukter til slagtesvin – Luprocid og Natuphos. Meddelelse nr. 473, Landsudvalget for Svin.
[6]	Sørensen, G. & Poulsen, H.D. (2002): Reduceret fosfornorm til drægtige søer. Meddelelse nr. 542, Landsudvalget for Svin.
[7]	Tybrik, P. (2002): Anbefalinger vedr. anvendelse af fytase. Notat nr. 0243, Landsudvalget for Svin.

Deltagere:
Landbrugsteknikere Tommy Nielsen, Ib Dahl Jensen og Jens Ove Hansen, Landsudvalget for Svin

Afprøvning nr. 677

Appendiks 1 –Slagtesvinefoder, råvaresammensætning i pct.

Besætning A	Gruppe 1 kontrol		Gruppe 2 normtest		Gruppe 3 Natuphos 500 FTU ^¹⁾lav Ca		Gruppe 4 Natuphos 500 FTU ^¹⁾høj Ca		Gruppe 5 Natuphos 750 FTU ^¹⁾		Gruppe 6 Ronozyme P 750 FYT ^²⁾
Foderfabrik	AA	ØA	AA	ØA	AA	ØA	AA	ØA	AA	ØA	AA	ØA
Hvede	47,0	48,4	47,0	48,5	47,3	48,8	47,1	48,6	47,3	48,8	47,3	48,8
Byg	20,0	19,4	20,0	19,4	20,0	19,4	20,0	19,4	20,0	19,4	20,0	19,4
Sojaskrå, toasted	17,2	17,6	17,3	17,6	17,4	17,8	17,3	17,7	17,4	17,8	17,4	17,8
Rapsskrå	7,00	7,00	7,00	7,00	7,00	7,00	7,00	7,00	7,00	7,00	7,00	7,00
Melasse	3,00	2,00	3,00	2,00	3,00	2,00	3,00	2,00	3,00	2,00	3,00	2,00
Fedt	2,40	2,20	2,40	2,20	2,40	2,20	2,40	2,20	2,40	2,20	2,40	2,20
Foderkridt	1,22	1,17	1,33	1,33	1,18	1,20	1,45	1,47	1,18	1,20	1,18	1,20
Monocalciumfosfat	0,77	0,86	0,56	0,59	0,32	0,33	0,33	0,34	0,32	0,33	0,32	0,33
Hvedestrømel/klid	0,50	0,50	0,50	0,50	0,50	0,50	0,50	0,50	0,50	0,50	-	-
Fodersalt	0,32	0,35	0,32	0,35	0,32	0,35	0,32	0,35	0,32	0,35	0,32	0,35
Vitamin/mineral-forbl.	0,21	0,21	0,21	0,21	0,21	0,21	0,21	0,21	0,21	0,21	0,21	0,21
L-lysinhydroklorid	0,21	0,22	0,21	0,22	0,21	0,22	0,21	0,22	0,21	0,22	0,21	0,22
L-treonin, 50 pct.	0,11	-	0,11	-	0,11	-	0,11	-	0,11	-	0,11	-
L-treonin, 98 pct.	-	0,05	-	0,05	-	0,05	-	0,05	-	0,05	-	0,05
DL-methionin, 40 pct.	0,09	-	0,09	-	0,09	-	0,09	-	0,09	-	0,09	-
DL-methionin	-	0,04	-	0,04		0,04	-	0,04	-	0,04	-	0,04
Ronozyme P opbl. i hvedestrømel/klid	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	0,50	0,50

¹⁾ Påsprøjtet efter pelletering, tilførte blandingerne 500 eller 750 fytaseenheder pr. kg.
²⁾ Tilsat før pelletering, tilførte blandingen 750 fytaseenheder pr. kg.

Besætning B	Gruppe 1, kontrol	Gruppe 2, normtest	Gruppe 3, Natuphos 500 FTU ^¹⁾
Hvede	34,1	34,0	34,0
Byg	34,4	34,6	34,9
Sojaskrå, toasted	23,7	23,7	23,8
Melasse	3,00	3,00	3,00
Fedt	1,70	1,70	1,70
Foderkridt	1,35	1,45	1,30
Monocalciumfosfat	0,80	0,60	0,35
Fodersalt	0,35	0,35	0,35
Vitamin/mineralforbl.	0,20	0,20	0,20
L-lysin, fld. konc.	0,25	0,25	0,25
L-treonin	0,06	0,06	0,06
Hydroxyanalog af methionin	0,05	0,05	0,05

¹⁾ Påsprøjtet efter pelletering, tilførte blandingen 500 fytaseenheder pr. kg.

Appendiks 2 –Foderblandingernes planlagte og analyserede indhold afnæringsstoffer

Besætning A	Gruppe 1 kontrol		Gruppe 2 normtest		Gruppe 3 Natuphos 500 FTU lav Ca		Gruppe 4 Natuphos 500 FTU høj Ca		Gruppe 5 Natuphos 750 FTU		Gruppe 6 Ronozyme P 750 FYT
Planlagt ^¹⁾/analyseret ^²⁾	Plan	Anal.	Plan	Anal.	Plan	Anal.	Plan	Anal.	Plan	Anal.	Plan	Anal.
FEs/100 kg	108	109	108	109	108	110	108	110	108	110	108	110
FEsv/100 kg	-	110	-	110	-	111	-	111	-	111	-	111
Råprotein, pct.	17,0	16,9	17,0	17,3	17,1	17,1	17,0	17,2	17,1	17,2	17,1	17,2
Råfedt, pct.	4,5	4,5	4,6	4,4	4,6	4,4	4,6	4,6	4,6	4,6	4,6	4,6
Råaske, pct.	5,5	5,3	5,3	5,1	5,0	4,8	5,2	5,0	5,0	4,7	5,0	4,7
Lysin, g/kg	9,7	9,6	9,7	9,7	9,7	9,6	9,7	9,7	9,7	9,8	9,7	9,6
Methionin, g/kg	2,8	2,9	2,8	2,9	2,9	2,9	2,9	2,8	2,9	2,9	2,9	2,9
Met.+cys., g/kg	5,9	6,1	6,0	6,2	6,0	6,1	6,0	6,0	6,0	6,1	6,0	6,1
Treonin, g/kg	6,4	6,5	6,4	6,5	6,5	6,5	6,5	6,6	6,5	6,6	6,5	6,5

¹⁾ Vægtet gennemsnit af foderblandinger fra de to foderfabrikker.
²⁾ Gennemsnit af syv analyser for hver gruppe.

Besætning B	Gruppe 1 kontrol		Gruppe 2 normtest		Gruppe 3 Natuphos 500 FTU
Planlagt/analyseret ^¹⁾	Planlagt	Analyseret	Planlagt	Analyseret	Planlagt	Analyseret
FEs/100 kg	108	108	108	108	108	109
FEsv/100 kg	-	108	-	109	-	109
Råprotein, pct.	17,2	17,8	17,2	17,7	17,2	17,6
Råfedt, pct.	4,0	4,1	4,0	4,2	4,0	4,2
Råaske, pct.	5,2	5,3	5,2	5,2	4,8	4,9
Lysin, g/kg ^²⁾	9,6	9,7	9,6	9,6	9,6	9,7
Methionin g/kg ^²⁾	2,4	2,5	2,4	2,5	2,4	2,5
Hydroxyanalog af methionin, g/kg ^²⁾	0,44	0,40	0,44	0,41	0,44	0,39
Cystin, g/kg ^²⁾	3,0	3,1	3,0	3,1	3,0	3,1
Treonin, g/kg ^²⁾	6,4	6,7	6,4	6,7	6,4	6,7

¹⁾ Gennemsnit af seks analyser, hvis andet ikke er angivet.
²⁾ Gennemsnit af tre analyser.

Tilsat fytase i pelleteret slagtesvinefoder