Tilsætning af syre i pelleteret foder til søer påvirkede mave-tarm-sundheden i en retning, som forventes at give Salmonella ringere vækstmuligheder end ved fodring med pelleteret foder uden syre tilsat.

Formålet med afprøvningen var at få klarlagt, om tilsætning af syre til pelleteret foder påvirkede det mikrobielle økosystem i mave-tarm-kanalen hos søer. Dette giver mulighed for en bedre vurdering af, om der via foderændringer kan forventes effekt på Salmonella hos søer.

Der indgik to grupper i afprøvningen:

Pelleteret foder uden syre tilsat
Pelleteret foder tilsat 1 pct. myresyre og 2 pct. mælkesyre

Tilsætning af syre til pelleteret foder resulterede i følgende:

Lavere population af bakterier i mave-tarm-kanalen
Lavere pH-værdi i mave, blind- og tyktarm
Højere koncentration af mælke- og myresyre i maven
3 gange større dødsrate for Salmonella DT12 i maveindhold målt in vitro
En ændret sammensætning (diversitet) af bakteriefloraen i mave-tarm-kanalen

Afprøvningen har vist, at tilsætning af 1 pct. myresyre og 2 pct. mælkesyre til pelleteret foder til søer påvirker forholdene i mave-tarm-kanalen i en retning, der forventes at give salmonella-bakterier ringere vækstmuligheder. Tilsætning af syre kan ud fra dette indgå i en handlingsplan for besætninger med salmonella-problemer i soholdet. Det er ikke muligt udfra denne afprøvning at fastlægge, om en lavere dosering end 3 pct. er tilstrækkeligt.

Baggrund

Til smågrise og slagtesvin er det fundet, at tildeling af foder tilsat organiske syrer kan reducere forekomsten af Salmonella [1], [2], [3]. Det er også vist, at tilsætning af syre påvirker det mikrobielle økosystem i mave-tarm-kanalen hos smågrise og slagtesvin i en retning, som giver Salmonella ringere vækstbetingelser. Et af rådene til sohold med salmonella-problemer hos 30 kg’s grise er på den baggrund brug af syre, men der er ikke dokumentation for, at syre i sofoder reducerer forekomsten af Salmonella.

Kendskab til, hvorvidt tilsætning af syre til sofoder påvirker det mikrobielle økosystem i mave-tarm-kanalen i positiv retning og som dermed giver Salmonella ringe vækstbetingelser, vil bidrage væsentligt til at kunne vurdere, om syre i foder er et effektivt tiltag mod Salmonella i soholdet.

Formålet med afprøvningen var at få klarlagt effekten af tilsætning af 3 pct. syre (1 pct. myresyre og 2 pct. mælkesyre) i pelleteret foder på de fysisk-kemiske egenskaber samt mikrofloraens sammensætning i mave-tarm-kanalen hos søer. Denne viden skal forbedre grundlaget til at vurdere, om syre i foder er et effektivt tiltag mod Salmonella i soholdet.

Materiale og metode

Undersøgelsen blev gennemført i én besætning, hvor søerne i drægtighedsstalden var opstaldet individuelt i båse og i kassestier i diegivningsperioden. Der indgik følgende to grupper i afprøvningen.

Gruppe 1:	Fint formalet pelleteret foder
Gruppe 2:	Foder som i gruppe 1, men foderet blev tilsat 3 pct. syre (1 pct. myresyre og 2 pct. mælkesyre som ren syre, dvs. korrigeret for et syreindhold på 85 pct. i myresyre og 80 pct. i mælkesyre)

Der indgik 20 søer i hver gruppe. Der blev sat i alt 4 søer i forsøg pr. uge. Søerne indgik i afprøvningen fra ca. tre uger før forventet faring til umiddelbart efter fravænning (søerne stod i farestalden ca. fem uger), og søerne fik dermed foderet i to måneder.

Der indgik kun 2. lægs søer (søer, der har fået to kuld grise) og ældre søer i afprøvningen. Aldersfordelingen var ens i de to grupper. Begrundelsen for at vælge ”udvoksede” søer var, at foderets effekt på mave-tarm-sundheden er kendt hos yngre dyr (slagtesvin ved 100 kg), som antages for også at være gældende for unge søer.

Foder

Søerne blev fodret manuelt i begge grupper efter besætningens normale foderstrategi. Der blev anvendt en diegivningsblanding i både drægtigheds- og diegivningsperioden. Der indgik de samme råvarer i de to grupper, og foderets råvaresammensætning ses i appendiks 1. Der blev produceret foder ad 4 gange og der blev af hver foderproduktion udtaget én prøve, der blev analyseret for indhold af energi og næringsstoffer. For begge grupper af foder blev alle 4 foderproduktioner analyseret på Danmarks JordbrugsForskning for indhold af myre- og mælkesyre.

Levering af søer til slagteri

Søerne blev slagtet på Danmarks JordbrugsForskning. Søerne blev fodret om morgenen og umiddelbart derefter transporteret til slagteriet. Umiddelbart efter slagtning blev mave-tarm-kanalen fritlagt og opdelt i 8 segmenter (mave, tyndtarm (1-3), blindtarm, tyktarm (1-2) og rectum).

Registreringer

Med udgangspunkt i eksisterende viden fra forsøg med slagtesvin, og sammenhængen mellem forholdene i mave-tarm-kanalen og forekomsten af Salmonella, blev nedenstående analyseplan valgt [2], [7].

Mave-tarm-indholdet blev analyseret for følgende:

Fysisk-kemiske parametre: pH, tørstof, sedimentationsegenskaber og koncentration af organiske syrer. Sedimentationsegenskaber blev kun bestemt i mave og tyndtarm efter henholdsvis 2 og 24 timers henstand (det er kun tallene efter 24 timers henstand, der er vist, da der ikke er forskel på de to tidspunkter).
Salmonellas specifikke vækstrate i maveindhold. Metoden er nærmere beskrevet i [5].
Mikrobiologi: T-RFLP (molekylærbiologisk fingerprint metode) og dyrkning på forskellige medier (total anaerobe, mælkesyrebakterier, laktobaciller, coliforme bakterier, laktose negative enterobakterier og gær). Dyrkningerne blev gennemført på indhold fra fire segmenter (mave, den sidste del af tyndtarmen, blindtarm og den sidste del af tyktarmen).

T-RFLP er en ny molekylærbiologisk ”fingerprintmetode”, der kan bruges til at beskrive sammensætningen af det mikrobielle økosystem i forskellige habitater, som for eksempel grises mave-tarm-kanal. Princippet bygger på en opformering af bakteriernes 16SrDNA molekyle ved en PCR reaktion med en universal primer, der rammer alle bakterier. Den molekylærbiologiske sekvens af 16SrDNA molekylet kan betragtes som et langt navn med 1500 bogstaver for en given bakterie. Efter kopieringen af 16SrDNA sekvensen ved PCR, fordøjes molekylet med restriktionsenzymer, der klipper 16SrDNA molekylet over ved bestemte sekvenser (koder). Hvor på 16SrDNA molekylet disse koder findes er i princippet forskelligt for de forskellige bakterier, hvilket igen – i princippet – bevirker, at en given bakterie giver anledning til et specifikt T-RFLP stykke af en given længde (antal basepar). Ved at adskille disse fragmentlængder på en gel, får man således et kromatogram, der beskriver bakteriepopulationens sammensætning, hvor hver top (baseparlængde) i princippet repræsenterer én bakterieart. Teoretisk kan metoden adskille fraktioner med én basepars difference.

Derudover blev der registreret forekomst af maveforandringer og -sår i den hvide del af maven på alle søer på en skala fra 1 til 10, hvor 1 gives for den normale mave og 10 for livstruende forsnævringer af spiserørmundingen. Skalaen er mere detaljeret beskrevet i en rapport fra DJF [8].

For de mikrobiologiske data og fysisk-kemiske data (se ovenfor) blev de to grupper sammenlignet med et Wilcoxon test, hvert segment for sig. Da der ikke er uafhængighed mellem de målte variable, er der også lavet en multivariat variansanalyse hvert segment for sig.

T-RFLP-data blev antaget normalfordelte og det blev undersøgt, om middelværdi og varians var ens i de to grupper, hvert segment for sig. For de mest hyppigt forekomne toppe (toppe, der var repræsenteret hos mindst 3 søer i en gruppe eller på 5 søer i alt) blev der udregnet en Dice koefficient [4] for hvert segment for sig. Dice koefficienten er beregnet ud fra følgende ligning:

2n_AB/(n_A+n_B), hvor n_AB er lig antallet af fælles toppe for søer i gruppe 1 og 2 og n_A og n_B er det totale antal toppe i henholdsvis gruppe 1 og gruppe 2. En høj Dice koefficient udtrykker, at mikrofloraens sammensætning er ens, hvorimod en lav Dice koefficient udtrykker, at der er forskel i mikrofloraens sammensætning. Det blev endvidere beregnet for hvilke toppe, der var en forskel i forekomsten mellem de to grupper på mindst 30 procentenheder.

Resultater og diskussion

Foderanalyser

Resultaterne af foderanalyserne fremgår af appendiks 2. Der var god overensstemmelse mellem det garanterede og det analyserede indhold af næringsstoffer. Det analyserede indhold af mælke- og myresyre var i gennemsnit lidt lavere end forventet. Det skyldtes, at det analyserede indhold af begge syrer i én af de 4 foderproduktioner lå væsentligt lavere end forventet (der blev i 2. levering analyseret et indhold på 0,41 pct. myresyre og 0,74 pct. mælkesyre). Det blev ved hver foderproduktion overvåget, at de planlagte mængder af syre blev tilsat foderet. Det er derfor sandsynligt, at de lave fundne værdier i 2. levering skyldes prøveudtagningsusikkerhed.

Tabel 1. Mikrobiologiske analyser (log CFU/g), medianer

	Gruppe 1 Pelleteret foder uden syre	Gruppe 2 Pelleteret foder med syre	Statistik
Antal søer	17-18	20
Mave
Total anaerobe	7,1	6,1	*
Mælkesyrebakterier	7,7	6,4	*
Enterobakterier	4,7	3,0	*
Gær	4,1	3,1	*
Tyndtarm
Total anaerobe	7,6	6,8	*
Mælkesyrebakterier	7,6	6,9	*
Enterobakterier	6,4	6,3
Gær	4,7	4,3	P=0,05
Blindtarm
Total anaerobe	9,4	9,1	P=0,08
Mælkesyrebakterier	8,9	7,5	*
Enterobakterier	7,0	5,9
Gær	5,2	3,9	*
Tyktarm
Total anaerobe	9,6	9,6
Mælkesyrebakterier	9,1	7,5	*
Enterobakterier	6,9	6,2	P=0,09
Gær	4,9	4,1	*
* angiver statistisk sikker forskel (p<0,05)

Mikrobiologi

I tabel 1 ses resultatet af de mikrobiologiske analyser. Tilsætning af syre medførte en lavere population af de målte bakterier. I maven var forskellene statistisk sikre for alle bakterier, hvorimod det i de øvrige tarmafsnit ikke var alle forskelle, der var statistisk sikre. Det er vigtigt at bemærke, at populationen af enterobakterier er reduceret specielt i maven, men også længere nede i tarmen, hvor forskellene dog ikke var statistisk sikre. Enterobakterier er en god indikator for Salmonella, så dårlige vækstbetingelser for enterobakterier er lig dårlige vækstbetingelser for Salmonella. Den lavere population af gær i gruppen, der fik foder tilsat syre, skyldes antagelig tilsætning af myresyre, idet det tidligere er vist, at myresyre reducerer gær [2]. Gærs betydning for grisenes sundhed og evt. effekt på Salmonella kendes endnu ikke.

Fysisk-kemiske egenskaber

De fundne væske:faststof forhold ses i tabel 2. Der var kun forholdsvis få prøver med et faststofindhold på over 95 pct. Det er tidligere set, at pelleteret foder giver et langt mere flydende maveindhold sammenlignet med melfoder både hos søer [6] og hos slagtesvin [7]. Tørstofprocenten i maveindholdet var ca. 1 procentenhed højere hos søerne, der fik foder tilsat syre og forskellen var statistisk sikker. I en tidligere afprøvning med høj dosering af syre til smågrise blev der ligeledes fundet et sikkert højere indhold af tørstof i maven hos grisene, der fik foder tilsat 2,8 pct. mælkesyre [8].

pH-værdien var statistisk sikkert lavere i mave, blind- og tyktarm hos søerne, der fik foder tilsat syre.

Tabel 2. Fysisk-kemiske egenskaber, medianer

	Gruppe 1 Pelleteret foder uden syre	Gruppe 2 Pelleteret foder med syre	Statistik
Antal søer	18-20	20
Mave
Væske:faststof forholdet, pct. prøver med mere end 95 pct. faststof	3	16	P=0,09
pH	4,6	4,1	*
Tørstof, pct.	23,7	24,8	*
Mælkesyre, mmol/kg	12	41	*
Myresyre, mmol/kg	0	39	*
Eddikesyre, mmol/kg	5	4	*
Tyndtarm
pH	6,6	6,6
Tørstof, pct.	12,7	12,0
Mælkesyre, mmol/kg	17	15
Myresyre, mmol/kg	13	23	*
Eddikesyre, mmol/kg	20	32	*
Blindtarm
pH	5,8	5,7	*
Tørstof, pct.	11,4	10,9
Eddikesyre, mmol/kg	101	106	P=0,07
Propionsyre, mmol/kg	34	34
Smørsyre, mmol/kg	14	13
Tyktarm
pH	6,2	6,0	*
Tørstof, pct.	21,2	20,3
Eddikesyre, mmol/kg	90	97	*
Propionsyre, mmol/kg	34	33
Smørsyre, mmol/kg	21	23
* angiver statistisk sikker forskel (p<0,05)

De målte syrekoncentrationer fremgår af tabel 2. Koncentrationen af mælke- og myresyre var statistisk sikkert højere i mave og tyndtarm hos søerne, der fik foder tilsat syre (mælke- og myresyre). I blind- og tyktarm var der ikke markante forskelle i de målte syrekoncentrationer. Dette viser, at tilsætning af mælke- og myresyre til foderet primært påvirker koncentrationen af syre i mave og tyndtarm. Lavt "pH" og høj koncentration af syrer (som fundet hos søerne, der fik pelleteret foder tilsat syre) forringer vækstbetingelserne for Salmonella [7]. I tabel 2 er visse af syrerne udeladt i de forskellige mave-tarm-afsnit, da koncentrationen var lig 0 (det gælder propion- og smørsyre i maven og tyndtarm, mælke- og myresyre i blind- og tyktarm).

Resultatet af den multivariate analyse, der omfattede de fysiske og kemiske egenskaber, populationen af bakterier og koncentrationen af syrer, viste, at der var statistisk sikker forskel mellem de to grupper i alle 4 segmenter (se appendiks 3, hvor de to grupper tydeligt er placeret i to grupperinger).

I maven blev der fundet, at antallet af coliforme bakterier og populationen af gær faldt med faldende pH, hvorimod koncentrationen af mælkesyre steg med faldende pH. Sammenhængen mellem coliforme bakterier og pH er vist tidligere både hos søer [6] og hos slagtesvin [7].

I blindtarmen var der med stigende koncentration af syre et fald i pH og i populationen af gær. I tyktarmen var der samme korrelation mellem pH og koncentrationen af eddike-, propion- og smørsyre som set i blindtarmen.

In vitro vækstrater i maveindhold

Mælkesyrebakteriers, salmonella-bakteriers og gærs evne til at vokse i maveindhold fra de to grupper af søer blev undersøgt. Resultaterne fremgår af tabel 3. En negativ værdi angiver, at der sker et drab af bakterierne over tid. For Salmonella DT12 blev der fundet en negativ vækstrate i begge grupper af grise. I maveindhold fra søer, der havde fået foder tilsat syre, var dødsraten ca. 3 gange større sammenlignet med i maveindhold fra søer, der fik pelleteret foder uden syre tilsat. Dette stemmer godt overens med resultaterne for pH og koncentration af organiske syrer vist i tabel 1 og 2, som indikerer dårligere vækstbetingelser ved brug af pelleteret foder tilsat syre.

Halveringstiden for Salmonella var ca. 41 minutter hos søerne, der fik foder uden syre tilsat mod 14 minutter hos søerne, der fik foder med 3 pct. syre. Forudsat en opholdstid i maven på 4 timer betyder det, at en given population af Salmonella vil reduceres med en faktor 64 ved foder uden syre tilsat mod en faktor 130.000 hos søerne, der fik foder tilsat syre. Det er således en markant effekt, der er påvist her.

Væksten af mælkesyrebakterier var statistisk sikkert hæmmet ved tilsætning af syre til det pelleterede foder, hvorimod vækstraten for gær ikke var statistisk sikkert påvirket uanset om foderet var tilsat syre eller ej.

Tabel 3. In vitro vækstrater pr. time i maveindhold

Gruppe	Pelleteret foder uden syre	Pelleteret foder med syre	Statistik
Mælkesyrebakterier	0,68	0,31	*
Gær	0,81	0,54
Salmonella DT12	-1,04	-3,0	*
* angiver statistisk sikker forskel (p<0,05)

T-RFLP

Det gennemsnitlige antal toppe (en top repræsenterer i princippet én bakterieart) pr. so pr. gruppe samt variationen fremgår af tabel 4. Der er i denne dataopgørelse ikke taget hensyn til hvilke toppe, der er tale om. Som det ses var der ingen sikre forskelle i det gennemsnitlige antal toppe mellem de to grupper. I maven var der større variation hos søerne, der fik pelleteret foder uden syre tilsat sammenlignet med søerne, der fik foder tilsat syre.

Tabel 4. Gennemsnitlig antal toppe pr. so samt variansen

	Gennemsnitlig antal toppe			Standardafvigelse
	Pelleteret foder uden syre	Pelleteret foder med syre	P-værdi	Pelleteret foder uden syre	Pelleteret foder med syre	P-værdi
Mave	25	19	0,26	19	9	0,009
Tyndtarm	21	28	0,12	14	12	0,52
Blindtarm	19	22	0,28	7	7	0,85
Tyktarm	19	20	0,67	8	12	0,08

I tabel 5 ses de beregnede Dice koefficienter, der kan variere mellem 0 og 1, for de 4 udvalgte tarmafsnit. Koefficienterne er generelt lave, hvilket antyder, at mikrofloraens sammensætning er forskellig (forskellige baseparlængder) mellem søerne inden for samme gruppe. Der blev fundet sikker forskel i Dice koefficienten mellem de to grupper i mave, tyndtarm og tyktarm.

Tabel 5. Dice koefficienter

	Pelleteret foder uden syre	Pelleteret foder med syre	Statistik
Mave	0,19	0,14	*
Tyndtarm	0,24	0,32	*
Blindtarm	0,41	0,42
Tyktarm	0,31	0,47	*

I tabel 6 ses de toppe, hvor der er en forskel i forekomsten mellem grupperne på mindst 30 procentenheder. I appendiks 4 er angivet de hyppigst forekomne toppe for de to grupper af søer. Det var specielt i blind- og tyktarm, at der var forskelle mellem grupperne. Sammenlignet med en tidligere gennemført afprøvning [6], hvor effekten af melfoder til søer blev undersøgt, så påvirker syre i denne afprøvning i større grad bakteriefloraen end melfoder gjorde.

Tabel 6. Toppe, hvor der er en forskel i forekomst på mindst 30 procentenheder, pct. søer

	Baseparnr.	Pelleteret foder uden syre	Pelleteret foder med syre	Sandsynlig bakterie
Mave	394	0	30	Lactobacillus agilis
	406-407	56	25	Lactobacillus reuteri
Tyndtarm	680-682	17	60	Ukendt bakterie
Blindtarm	46-48	22	55	Ukendt bakterie
	266-267	39	0	Lactobacillus mucosae
	406-407	50	0	Lactobacillus reuteri
	559-560	72	40	Ukendt bakterie
	604-606	39	0	Lactobacillus sakai
Tyktarm	266-267	39	0	Lactobacillus mucosae
	370-371	50	5	E. coli
	406-407	56	10	Lactobacillus reuteri
	577-581	44	0	Streptococcus alactolyticus
	594-596	50	15	Lactobacillus kitasatonis
	604-606	44	0	Lactobacillus sakei
	765-773	39	80	Ukendt bakterie

T-RFLP resultaterne underbygger bakterietællingerne i, at det specielt er populationen af mælkesyrebakterier, der reduceres i mave-tarm-kanalen hos grisene, der fik syre i foderet. Resultaterne viste endvidere, at alle de arter af mælkesyrebakterier, der er fundet at være dominerende hos slagtesvin (Streptokokkus alactolyticus (pb 581), Lactobacillus kitasatonis (bp 594), Lactobacillus reuteri (bp 406) og Lactobacillus mucosae (bp267)) også syntes at være de dominerende mælkesyrebakterier hos søer.

Syre påvirkede forekomsten af S. alactolyticus i alle afsnit af mave-tarm-kanalen (appendiks 4) selv om det kun var i tyktarmen, at ændringen var større end 30 procentenheder. Forekomsten af L. reuteri var også påvirket i alle fire mave-tarm-afsnit (appendiks 4) og disse ændringer var større end 30 procentenheder i mave, blindtarm og tyktarm. Hyppigheden af L. mucosae var påvirket i mave, blindtarm og tyktarm (appendiks 4 og tabel 6). Faktisk blev L. mucosa kun påvist i en enkelt prøve (tyndtarmsprøve) hos søerne, der havde fået syre i foderet. Populationen af Lactobacillus kitasatonis, som er den mest dominerende lactobacil hos slagtesvin, syntes også at være meget dominerende hos søer; bakterien blev tilsyneladende kun påvirket af syretilsætning i blind- og tyktarm (appendiks 4 og tabel 6). Toppen med baseparlængden 604–606 kan stamme fra Lactobacillus sakei, som dog aldrig har været isoleret fra grise, den kan også skyldes en sekundær top fra Lactobacillus reuteri. Da der var meget stor overensstemmelse mellem toppene ved 406-407 (L. reuteri) og toppene ved 604-606, syntes det oplagt, at båndet ved 604-606 skyldes en sekundær top fra L. reuteri. I modsætning til de andre mælkesyrebakterier syntes forekomsten af L. agilis (bp 394) at blive forøget i mave-tarm-kanalen hos søerne, der havde fået syre i foderet (appendiks 4), selv om denne ændring kun var større end 30 procentenheder i maven (tabel 6). L. agilis har tidligere sporadisk været isoleret fra slagtesvin. Udover L. agilis blev toppene med baseparlængderne 680-683 fundet mere hyppigt i tyndtarmen hos søerne ved tilsætning af syre til foderet, det samme var tilfældet for toppen med baseparlængden 46-48 i blindtarmen og toppen med baseparlængden 765-773 i tyktarmen. For alle tre toppe gælder, at de ikke kunne henføres til nogen kendt bakterie, de må således repræsentere hidtil ukendte bakterier.

Endelig blev det fundet, at hyppigheden af E.coli (bp 370-371) var lavere hos søerne, der havde fået syre i foderet end hos søerne, der havde fået kontrolfoderet. Denne ændring var dog kun større end 30 procentenheder i tyktarmen. Dette er også i overensstemmelse dyrkningsresultaterne, der viste, at populationen af enterobakterier reduceres ved tilsætning af syre til foderet. Selv om dyrkningsresultaterne viste, at populationen af enterobakterier var signifikant lavere i maven hos søerne, der fik foder tilsat syre, kunne dette ikke eftervises i T-RFLP resultaterne. Dette skyldes formentlig, at populationstætheden af colibakterier var lavere end 10⁶, som er detektionsgrænsen for T-RFLP analyserne.

Såvel T-RFLP resultaterne som dyrkningsresultaterne er også i overensstemmelse med in vitro vækstforsøgene (tabel 3), der viste, at væksthastigheden af mælkesyrebakterier i maveindhold var cirka halveret hos søerne, der havde fået syre i foderet sammenlignet med søerne, der havde fået foder uden syre tilsat.

Samlet viser resultaterne, at tilsætning af 3 pct. syre påvirker bakteriefloraens sammensætning.

T-RFLP metoden er forholdsvis ny, og der findes stort set ingen sammenlignelige datasæt for søer. Det forventes dog at være en metode, som i fremtiden kan være med til at give værdifulde oplysninger om den mikrobielle flora i mave-tarm-kanalen.

De resultater, som er fundet i denne afprøvning viser, at tilsætning af syre tilsyneladende rammer mælkesyrebakterier bredt, og ikke kun en art. Normalt anses mælkesyrebakterier for at være ”de gode” bakterier, men ved tilsætning af syre udgør den tilsatte syre antagelig den funktion, mælkesyrebakterierne skulle udføre, nemlig at øge mælkesyrekoncentrationen i maven. Der er antagelig forskellige måder, hvorpå koncentrationen af mælkesyre i maven kan øges: 1) ved at øge opholdstiden i maven ved fx brug af groft formalet foder, hvilket giver den naturlige population af mælkesyrebakterier bedre mulighed for at gro og derved producere mælkesyre; 2) ved tilsætning af mælkesyre og myresyre til foderet (myresyren tilsættes for at hæmme gær, så gær ikke bruger mælkesyre), og 3) ved brug af fermenteret vådfoder, der har et højt indhold af mælkesyre produceret af mælkesyrebakterie i vådfoderet.

Med den viden, der er i dag, tyder det på, at en stor population af mælkesyrebakterier eller en høj koncentration af syre opnået på anden vis i mave og tyndtarm er godt for grisenes sundhed og for bekæmpelsen af zoonotiske bakterier, som fx Salmonella.

Maveforandringer

Maverne udtaget på slagteriet blev vurderet for forekomst af forandringer og sår i den hvide del af maven (jf. tabel 7). Mavesundheden var for begge grupper af søer ikke god, men der var ingen effekt af at tilsætte den høje dosering af syre.

Det er vigtigt her at bemærke, at der kun indgår ca. 20 søer pr. gruppe og at søerne kun har fået foderet tilsat syre i en 2 måneders periode. Endelig vides det ikke, om de 2 x 20 søer havde samme grad af maveforandringer/-sår ved starten af forsøgsperioden.

Tabel 7. Forekomst af maveforandringer og sår

Gruppe	Pelleteret foder uden syre	Pelleteret foder med syre
Antal søer	18	20
Gns. Maveindeks	6,2	5,6
Antal søer med indeks over 4	12	16

Konklusion

Den gennemførte afprøvning viser, at tilsætning af 3 pct. syre til pelleteret foder påvirker det mikrobielle økosystem i mave-tarm-kanalen. Der blev endvidere i in vitro forsøg fundet en større dødsrate for Salmonella i maveindhold fra søerne, der fik foder tilsat syre.

Udfra disse resultater forventes det, at tilsætning af syre til pelleteret foder kan reducere Salmonellas vækstbetingelser, og at syretilsætning dermed kan indgå i en handlingsplan for besætninger med salmonella-problemer i soholdet. Tilsætning af syre har i tidligere forsøg også vist sig at have en reducerende effekt på Salmonella hos smågrise og slagtesvin. Det er ikke muligt udfra denne afprøvning at fastlægge, om en lavere dosering end 3 pct. er tilstrækkeligt til at reducere problemer med Salmonella.

Referencer

[1]	C. F. Hansen, J. Dahl, L. Jørgensen (1999). Effekt af myresyre i drikkevand på forekomsten af Salmonella hos slagtesvin. Meddelelse nr. 432, Landsudvalget for Svin
[2]	L. Jørgensen, B.B. Jensen, H. Kjærsgaard (2000). Effekt af Formi®LHS, Acid One og Expandat på salmonella-forekomst, mave-tarm-sundhed og produktivitet hos slagtesvin. Meddelelse nr. 489, Landsudvalget for Svin
[3]	L. Jørgensen, H. Kjærsgaard, H. Wachmann, B.B. Jensen, K.E.B. Knudsen (2002). Salmonella-begrænsende foder til smågrise – effekt på foderets form og af tilsætning af mælkesyre på forekomst af Salmonella, Lawsonia, mave-tarm-sundhed og produktivitet. Meddelelse nr. 543, Landsudvalget for Svin
[4]	T. Leser, R.H. Lindecrona, T.K. Jensen, B.B. Jensen & K. Møller (2000): Changes in Bacterial Community Structure in the Colon of Pigs Fed Different Experimental Diets and after Infection with Brachyspira hyodysenteriae. Applied and Environmental Microbiology, vol. 66, No. 8. side 3290-3296.
[5]	L.L. Mikkelsen, P.J. Naughton, M.S. Hedemann, B.B. Jensen (2004). Effects of physical Properties of Feed on Microbial Ecology and Survival of Salmonella enterica Serovar Typhimurium in the Pig Gastrointestinal Tract. Applied and Environmental Microbiology, nr. 6, side 3485-3492
[6]	L. Jørgensen, B.B. Jensen (2004). Melfoder og pelleteret foder til søer. Meddelelse nr. 668, Landsudvalget for Svin
[7]	C.F. Hansen, K. E. B. Knudsen, B.B. Jensen (2004). Maven som barriere mod Salmonella hos slagtesvin fodret med groft formalet melfoder. Meddelelse nr. 661, Landsudvalget for Svin
[8]	E. K. Nielsen: 1998. Foderets effekt på mavens volumen, maveindholdets konsistens, mavesår og produktionsresultater hos slagtesvin. DJF rapport nr. 4, Danmarks Jordbrugsforskning

Deltagere
Tommy Nielsen, Jens Ove Hansen, Mai Britt Friis-Nielsen

Afprøvning: 748

Appendiks

Appendiks 1: Foderets råvaresammensætning, procent
	Pelleteret foder uden syre	Pelleteret foder med syre
Byg	31,31	30,00
Hvede	40,00	36,06
Sojaskrå, toasted	8,27	10,09
Rapsskrå	4,00	4,00
Solsikkeskrå	7,74	7,00
Pulpetter, umels. roepiller	2,0	2,00
Melasse, sukkerroer	2,0	2,00
Fedt, animalsk	1,90	2,39
Calciumcarbonat, kridt	1,20	1,20
Monocalciumfosfat 21 pct.	0,71	0,72
Fodersalt	0,50	0,50
L-lysinhydrochlorid 78 pct.	0,16	0,13
Vitamin og mineralblanding	0,21	0,21
Mælkesyre	0	2,5
Myresyre	0	1,20

Appendiks 2: Foderets deklarerede og analyserede indhold af næringsstoffer (gennemsnit af 4 prøver pr. gruppe)
	Pelleteret foder uden syre		Pelleteret foder med syre
	Deklareret	Analyserede	Deklareret	Analyseret
Råprotein, pct.	15,2	15,7	15,2	15,7
Råfedt, pct.	4,3	4,2	4,7	4,5
Aske, pct.	5,3	5,1	5,9	5,0
Vand, pct.	12,3	13,8	12,3	14,5
FEs, pr. 100 kg	104	105	104	105
Calcium, g/kg	8,5	8,9	8,5	8,3
Fosfor, g/kg	5,6	5,8	5,5	5,9
Lysin, g/kg	7,6	7,9	7,6	7,8
Methionin, g/kg	2,5	2,4	2,5	2,6
Cystin, g/kg	3,1	3,0	3,0	3,0
Met+cyst, g/kg	5,6	5,4	5,5	5,5
Threonin, g/kg	-	5,8	-	6,0
Mælkesyre, pct.	0	0,04	2	1,44
Myresyre, pct.	0	0,04	1	0,71

Appendiks 3: Resultat af den multivariate analyse for de 4 tarmafsnit

InfoSvin/5776.tif

InfoSvin/5777.tif

InfoSvin/5778.tif

InfoSvin/5779.tif

Der blev fundet følgende p-værdier for de 4 segmenter: Mave: p=0,001. Tyndtarm: p=0,03. Blindtarm: p=0,01. Tyktarm: p=0,007

Appendiks 4: T-RFLP-data. I tabellen er angivet antal søer for de typisk forekomne basepar
		Mave		Tyndtarm		Blindtarm		Tyktarm
Min	Max	Kontrol	Syre	Kontrol	Syre	Kontrol	Syre	Kontrol	Syre
41		1				3	2
42	43	1	1	1			3		1
44	45	5	4	5		3	3	1	1
46	48	4	6	4		4	11	1	7
49		2				4			1
50			1	3					2
52		4	1	1		4	1	1	1
55			1
58		2	1			3	1	4	6
61		1
65			1			1
68		2	1	1		1		2
74			1	1		1
78		1
80		3	1			1		2
82						3		2	2
83						5	5	6	5
84	86	1	4
87				5		1	3
88		8	5	14	14	5	8	5	4
89						1
91	92	1		5	4	7	6	1
93	94	10	8	6	10	9	12	14	14
95		5	7	3	6			1	4
99		1						1
102	104				1	1	2	1	1
106					5	1
110	111				2	4	1	5	5
114		1			1
116		1		1	1
126									1
127	129			1	1	1		2	1
130
136					1	1
140					4
146				8	14
147	148	2			1	1	1	1	1
151					2
153	155				1
158		1
166	167			1	6
168					2			1
174	175			1	1	2	1	3	2
179					3	1	1		1
181	182				2	3	4		1
183							1
186	187					2	2
189	190	2		1	1	17	17	12	17
191	192	2		1	2	15	16	13	17
202						1
208	210	2	1	1	3	2	1	1
212			1	2	1
214	216				1
218					1
220	222			2	1	1
224	225	3		1	1
226						1		1
230				9	14	11	11	7	9
231	232	1	2	12	18	9	15	10	17
233	234			1	2				2
237	239				1			2
249		1
253	254	1
266	267	3			1	7		7
271		1
277		1
302						1
305		1
360	363					1	1		1
366							2	1
370	371				1		1	9	1
372	373			1		2	1	7	3
374	376	1		2	2				1
378	379					2	4	10	11
379	380					12	9
384	385	2		1	1	3			2
387	389					3	2
391		1				1	1	4	6
394			6	1	4	1	6	1	4
395		2				1		2
401		1						1
407		10	5	3	1	9		10	2
409		1
414		1
449								2
456								1	3
461					1
467						1		1
479	481							1	1
488	489					1		1	2
491									1
525				5	1	5	7	2	7
538							1
541	550				2	6	9	7	11
543	544					6	6	6	6
545	546								3
549	550	1		1	1	13	15	11	19
560		1			1	13	8	10	8
562	563	1		1	1	14	13	12	17
565	566	1		1	1	1	2	1	3
567	569			1	1			1
571						1		1
572				1		1
574						1		1
577		1				1		2
578	582	3	1	4	2	5		8
585	587	1		1	1	3			4
588							4	1
589	590	5	2	1			3
591	592					1		3	1
593								2	3
594	596	6	6	6	6	9	8	9	3
598	599	2	1	2	1
602	603	5	1	2	1	3		5
605	606	8	4	2		7		8
631	632	4	1		1	2	1
658						1	3
667							1
672									1
674					1	1		1
680	682			3	12	2	6	3	8
691									1
696									1
701	702	4	3					6	5
703	705			4	5	15	18	8	13
707	708					3	3	3	9
709	710			2	1		4
712						1		3	5
714	716			1	1	6	9	4	9
718						1
753								1
765	773	2		6	12	10	15	7	16
	i alt	138	77	143	191	304	289	284	314

Syre i pelleteret foder til søer