Strøelsesmaterialernes indflydelse på reproduktionsresultaterne hos løsgående søer er undersøgt. Halm kan anbefales frem for spåner.

To forskellige strøelsesmaterialers indflydelse på reproduktionsresultaterne hos løsgående søer i løbeafdelinger blev gennemført i to besætninger. Afprøvningen forløb over 1½ år og omfattede 1.925 løbninger.

Der indgik følgende grupper i afprøvningen:

søer opstaldet på halm
søer opstaldet på spåner.

Cirka 2 dage efter løbning blev søerne flyttet til en dynamisk gruppe i drægtighedsstalden og fodret via elektronisk sofodring.

Søer opstaldet på spåner i løbeafdelingen havde en lavere faringsprocent i forhold til søer opstaldet på halm. Forskellen på 10 procentenheder var statistisk sikker.

Årsagen til den lave faringsprocent kendes ikke. En ny strøelsesmåtte af spåner havde samme negative effekt som en gammel måtte. Det var derfor sandsynligt, at årsagen til problemerne allerede var tilstede ved etablering af strøelsesmåtten og ikke opstod i forbindelse med omsætning af måtten. En analyse af friske spåner viste, at disse ikke indeholdt fungicider fra imprægnering, men alene kemiske komponenter, der må formodes at være naturligt forekommende i frisk træ.

På baggrund af resultaterne anbefales det at benytte halm (byg, hvede og raps) som strøelsesmateriale i løbeafdelinger. Spåner kan ikke anbefales.

I samme afprøvning blev strøelsesforbruget for henholdsvis halm og spåner undersøgt ved forskellige kummedybder og strøelsestekniker. I begge besætninger var forbruget af spåner ca. 100 kg lavere pr. stiplads pr. år end forbruget af halm. Forbruget af strøelse havde indflydelse på frekvensen af udmugning. For at minimere forbruget af strøelse, skal der ved første strøning i forbindelse med etablering af en ny strøelsesmåtte tildeles 10-15 kg halm pr. stiplads frem for 35-40 kg halm pr. stiplads. Udfra afprøvningen var det ikke muligt at give et entydigt svar på, hvilken kummedybde der kan anbefales.

Baggrund

Når søer indsættes i løbeafdelingen grupperes de ofte i flokke. Søer i flok slås i forbindelse med dannelse af rangorden, endvidere springer søerne på hinanden i forbrunsten. Resultater fra en tidligere afprøvning viste, at søer opstaldet på dybstrøelse i løbeafdelingen havde langt færre benproblemer end søer opstaldet på fast gulv og spaltegulv (Meddelelse nr. 559, Den rullende Afprøvning). Det anbefales derfor at etablere dybstrøelse i løbeafdelinger til løsgående søer.

Erfaringerne fra en mindre undersøgelse af forskellige strøelsesmaterialer tyder på, at der skal benyttes 800-1.000 kg materiale (halm eller spåner) pr. stiplads pr. år for at få strøelsesmåtten til at fungere tilfredsstillende (Notat nr. 0010, Landsudvalget for Svin). Dette giver en omkostning pr. årsso på ca. 40 kr. samt et betydeligt arbejdsforbrug med at tildele strøelse og fjerne gødning.

Erfaringer fra praksis har antydet at der er reproduktionsproblemer ved brug af spåner i løbeafdelinger til løsgående søer. De hidtidige problemer har ikke entydigt kunnet relateres til brug af spåner, og ofte har overgang til andet strøelsesmateriale ikke ændret på reproduktionsresultaterne. Derfor har der ikke været et klart billede af problemernes omfang og årsag.

Formålet med afprøvningen var at undersøge om strøelsestype (halm eller spåner) påvirkede søernes reproduktion (totalfødte grise pr. kuld og faringsprocent). Endvidere var formålet at undersøge, om stiudformning og strøelsesteknik kunne nedbringe materialeforbruget.

Materialer og metoder

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger over en periode på 1½ år. I begge besætninger var søerne individuelt opstaldet i enkeltdyrsstier. Af tabel 1 og skitse 1 og 2 fremgår de forsøgsgrupper, der indgik i afprøvningen.

Tabel 1. Grupper, der indgik i afprøvningen

Gruppe
1	Søerne opstaldes i stier med kummedybde 40 cm, halmstrøelse og strøteknik 1 *)
2	Søerne opstaldes i stier med kummedybde 40 cm, halmstrøelse og strøteknik 2 *)
3	Søerne opstaldes i stier med kummedybde 20 cm, halmstrøelse og strøteknik 1 *)
4	Søerne opstaldes i stier med kummedybde 20 cm, halmstrøelse og strøteknik 2 *)
5	Søerne opstaldes i stier med kummedybde 40 cm, spåner og strøteknik 1 *)
6	Søerne opstaldes i stier med kummedybde 40 cm, spåner og strøteknik 2 *)
7	Søerne opstaldes i stier med kummedybde 20 cm, spåner og strøteknik 1 *)
8	Søerne opstaldes i stier med kummedybde 20 cm, spåner og strøteknik 2 *)
* se tabel 2

Tabel 2. Strøteknik første og efterfølgende gange efter udmugning

	1. strøning efter udmugning
Strøteknik 1 (lidt)	-	Spåner: efter udmugning blev der fyldt 3-4 cm strøelse i stierne svarende til ca. 30 kg/sti.
	-	Halm: efter udmugning: Strøelse på gulvet i halvdelen af stien svarende til ca. 13 kg/sti.
Strøteknik 2	-	Spåner: efter udmugning blev der fyldt 10 cm strøelse i stierne svarende til 45 kg/sti.
(meget)	-	Halm: efter udmugning blev der lagt strøelse på gulvet i hele stien svarende til 38 kg/sti.
	Efterfølgende strøninger efter udmugning
Strøteknik 1 og 2	Efterfølgende blev der tildelt strøelse, så der altid var tørt i stien, dvs. ved observation af en fugtig sti, blev der tildelt strøelse samme dag.

Skitse 1. Indretning af løbeafdeling og fordeling af grupper i besætning 1.

Skitse 2. Indretning af løbeafdeling og fordeling af grupper i besætning 2.

Kun søer indgik i afprøvningen. Søerne blev indsat i løbeafdelingen umiddelbart efter fravænning. I forbindelse med at søerne blev fravænnet, blev de fordelt tilfældigt mellem grupperne. Data for løbning af omløbere er ikke medtaget.

Produktionsforholdene fremgår af tabel 3 samt af skitse 1 og 2.

Tabel 3. Produktionsforhold i besætningerne

	Besætning 1	Besætning 2
Sundhedsstatus	SKM (PRRS negativ)	MS (PRRS negativ)
Antal årssøer	530	270 (470*)
Driftsform	8 hold	11 hold (ugedrift *)
Fodertype	Tørfoder	Tørfoder
Løbeafdeling:
Antal stier til søer	64	21
Stiens dimensioner, m	1,45 x 2,73	1,41 x 2,45 eller 1,52 x 2,45
Areal pr. so, m²	3,96	3,45 eller 3,72
Fodring	Krybbe	Krybbe

*) Besætningen blev udvidet til ca. 470 årssøer og ugedrift i den sidste del af afprøvningsperioden

Umiddelbart efter løbning blev søerne flyttet til drægtighedsstalden. I drægtighedsstalden blev søer fra alle grupper indsat i en stor dynamisk gruppe. Stierne var indrettet med elektronisk sofodring, halmstrøet lejeareal og spaltegulv i gødearealet.

I begge besætninger var løbe- og drægtighedsafdelingen placeret i hvert sit staldrum. Staldene var isolerede.

Løbestrategi

I alle grupper blev der anvendt samme antal løbninger pr. so og samme fordeling mellem orne og kunstig sædoverføring (KS).

Fodring

Alle søer i løbeafdelingen blev fodret ad libitum. Foderet indeholdt næringsstoffer jf. norm, som beskrevet i Fokus på næringsstoffer, 1997, Landsudvalget for Svin.

Vandtildeling

Samme strategi for vandtildeling blev fulgt i alle grupper indenfor besætning.

Klima

Inden afprøvningen blev igangsat, blev klimaforholdene i løbeafdelingen i begge besætninger undersøgt af en klimatekniker fra Den rullende Afprøvning. Forhold, der kunne have betydning for afprøvningens gennemførelse, blev udbedret.

Registreringer

Der blev registreret løbedato og omløbningsdato samt kuldresultater ved faring. Strøelsesforbrug og udmugningsfrekvens blev registreret.

Der blev udtaget prøve af spånerne til analyse (delprøve blev ekstraheret og analyseret ved gaskromatografi med massespektrometrisk detektion (GC/MS)) for fungicider og udvalgte organiske miljøfremmede stoffer. Analysen blev foretager af MILJØ-KEMI, Dansk Miljø Center A/S.

I det omfang det var muligt blev søer, der kom senere i brunst end de øvrige i holdet, i stien indtil løbning. Alternativt udgik de af forsøg. Søer, der løb om blev udtaget af forsøg.

Statistik

De primære måleparametre var antal totalfødte grise pr. kuld og faringsprocent. De sekundære måleparametre var øvrige reproduktionsresultater, strøelsesforbrug og udmugningsfrekvens.

Totalfødte grise pr. kuld blev testet med en variansanalyse ved hjælp af proceduren GLM i SAS. Faringsprocenten blev testet med en chi-square-test.

Resultater og diskussion

De primære reproduktionsresultater er vist i tabel 4. Da der ikke var vekselvirkning mellem besætningerne, er resultaterne fra begge besætninger samlet.

Tabel 4. Primære reproduktionsresultater, ekskl. gyltekuld. Resultater af løbning af omløbere indgik ikke i afprøvningen

Strøelsestype	Halm	Spåner
Antal løbninger, stk.	1022	903
Antal faringer, stk.	877	698
Totalfødte grise pr. kuld, stk. *)	14,6	14,4
Faringsprocent, efter 1. løbning	87 ^a	77 ^b

*): svarer til antal levendefødte + antal dødfødte, korrigeret for kuldnummer
a, b: er statistisk forskellige P<0,0001

Der var en statistisk sikker forskel mellem de to strøelsestyper med hensyn til søernes faringsprocent. Søer opstaldet på spåner i løbeafdelingen havde 10 procentenheder lavere faringsprocent, end søer opstaldet på halm. Der var ikke statistisk sikker forskel på antal totalfødte grise pr. kuld.

Tabel 5 viser, at den lave faringsprocent for søer opstaldet på spåner primært skyldes en højere omløbningsprocent. Endvidere havde søer opstaldet på spåner i gennemsnit 2 dage længere til 1. løbning end søer opstaldet på halm.

Tabel 5. Sekundære reproduktionsresultater, ekskl. gyltekuld

Strøelsestype	Halm	Spåner
Udsatte søer, pct.	4	6
Omløberprocent	9	17
Dage til 1. løbning	5	7

Omløbningsintervallerne er analyseret nærmere, og resultaterne fremgår af tabel 6. Det ses, at søer opstaldet på spåner havde flere uregelmæssige (dag 25-30) og sene omløbninger (senere end dag 46) end søer opstaldet på halm. De regelmæssige omløbere (dag 18-24) var forårsaget af enten manglende befrugtning eller manglende etablering af drægtighed i ellers normalt fungerende, cykliske søer.

De uregelmæssige omløbningsintervaller antyder, at opstaldning på spåner kan medføre forlænget cyklus eller tidlig fosterdød. Efter dag 45 kan fostrene ikke længere absorberes. De fleste søer, der findes tomme efter denne dato, har sandsynligvis været tomme i nogen tid.

Tabel 6. Omløbningsinterval, procentfordeling

Interval, dage	0-17	18-24	25-30	31-38	39-45	> 46
Halm	1	45	9	18	10	17
Spåner	3	39	16	7	8	27
Referenceværdi *)	4-6	30-60	7-10	8	5	25

*) Håndbog InfoSvin: Afsnit om faringsprocent – effekt af omløbningsinterval

Som det fremgår af tabel 5, havde søer opstaldet på spåner et længere interval fra fravænning til 1. løbning end søer opstaldet på halm. Dette er yderligere analyseret i tabel 7. 7 procent flere søer opstaldet på spåner blev løbet første gang mere end 8 dage efter fravænning i forhold til søer opstaldet på halm. Denne tilsyneladende forsinkede brunst, for søer opstaldet på spåner, antyder, at spånerne også har effekt på brunstyringen.

Tabel 7. Antal dage fra fravænning til 1. løbning, procentfordeling

Interval, dage	1-3	4	5	6	7	8-20	21-30	31-40	>41
Halm	2	24	59	8	2	3	1	1	0
Spåner	2	23	55	7	1	7	2	2	1
Referenceværdi *)	1	23	62	9	2	3	-	-	-

*) Håndbog InfoSvin: Afsnit om kuldstørrelse – effekt af dage til 1. løbning. Referenceværdierne er baseret på data for 10 besætninger fra Den rullende Afprøvning. Der indgik ca. 15.000 faringer for søer løbet i 1995 til 1997.

Af tabel 8 fremgår det, at kuldstørrelse og faringsprocent var uafhængige af, om søerne var løbet på en ny strøelsesmåtte (mindre end 7 dage efter udmugning) eller på en gammel strøelsesmåtte. Dette tyder på, at problemet med lav faringsprocent ikke skyldes stoffer, der udviklede sig i strøelsen, men var tilstede allerede ved etablering af måtten.

Tabel 8. Effekt af strøelsesmåttens alder på søernes reproduktionsresultater. Kun resultater fra søer opstaldet i stier strøet med spåner er medtaget

Måttens alder ved løbning	0-7 dage	> 7 dage
Antal faringer, stk.	38	660
Totalfødte grise pr. kuld, stk. *)	13,7	14,3
Faringsprocent	81	77

*) svarer til antal levendefødte + antal dødfødte

Forbrug af strøelse

I begge besætninger blev forbruget af henholdsvis halm og spåner opgjort. Af tabel 9 og 10 fremgår forbruget af strøelse afhængig af kummedybde og strøteknik.

Tabel 9. Kummedybdens effekt på forbrug af halm og spåner (kg pr. år pr. stiplads)

	Besætning 1		Besætning 2
Kummedybde, cm	Halm	Spåner	Halm	Spåner
20	967	893	626	602
40	910	824	950	875
Gennemsnit	939	859	788	739

Det ses af gennemsnitstallene i tabel 9, at der i begge besætninger umiddelbart var et lavere forbrug af spåner i forhold til halm. Niveauet af strøelsesforbruget stemmer godt overens med forbruget i en tidligere undersøgelse (Notat nr. 0010, Den rullende Afprøvning). I besætning 1 var der et lavere forbrug af strøelse ved 40 cm’s kummer i forhold til 20 cm’s kummer. Dette forhold var lige modsat i besætning 2. I besætning 2 blev der i den sidste del af afprøvningsperioden skiftet fra en driftsform med 11 hold til ugedrift. Dette havde umiddelbart ingen indflydelse på strøelsesforbruget.

Tabel 10. Strøteknikkens effekt på forbrug af halm og spåner (kg pr. år pr. stiplads)

	Besætning 1
*Strøteknik )**	Halm	Spåner
1: Lidt ved opstart	862	795
2: Meget ved opstart	1016	923
*) se tabel 2

Strøteknikkens indflydelse på strøelsesforbruget blev undersøgt i besætning 1. Det fremgår af tabel 10, at tildeling af ”meget” strøelse ved opstart af strøelsesmåtten øgede forbruget med ca. 200 kg pr. stiplads pr. år.

I stier med halm blev i løbet af afprøvningsperioden på 1½ år muget ud 4-5 gange. I stier med halm blev muget ud ½-1 gang hyppigere end stier med spåner. Antallet af udmugninger hang således - ikke overraskende - sammen med forbruget af strøelse. Kummedybde og strøteknik så ikke umiddelbart ud til at have påvirket udmugningsfrekvensen. Dette skyldes sandsynligvis, at det ikke var praktisk muligt at muge enkelte stier i en række i besætningerne (se skitse 1 og 2).

På grund af spåners effekt på søernes reproduktionsresultater kan spåner ikke anbefales. Ved tildeling af halm skal der forventes et forbrug på 800-900 kg pr. stiplads pr. år. Ved etablering af strøelsesmåtten bør der kun tildeles 10-15 kg halm pr. stiplads for at minimere forbruget af strøelse. Det var ikke muligt at give et entydigt svar på anbefalet kummedybde ud fra afprøvningen.

Referencer

-	Lisbeth Ulrich Hansen og Anne Grete Kongsted, 2002. Gulvudformning i løbeafdeling med æde-/insemineringsbokse til løsgående søer. Meddelelse nr. 559, Landsudvalget for Svin.
-	Lisbeth Ulrich Hansen og Louise Helmer, 2000. Strøelsesmaterialer afprøvet i løbeafdelinger med enkeltdyrsstier. Notat nr. 0010. Landsudvalget for Svin.
-	Fokus på næringsstoffer, 1997, Landsudvalget for Svin.
-	Info Svin: Afsnit om faringsprocent – effekt af omløbningsinterval.
-	Info Svin: Afsnit om kuldstørrelse – effekt af dage til 1. løbning.

Deltagere:
Verner Ruby, Flemming Thorup, Jens Martin Strager, Thomas Ladegård Jensen og Erik Damsted

Afprøvning: p000601

Strøteknik og strøelsesmaterialer i løbeafdelinger til løsgående søer